AFTALE OM
REGIONERNES LØNNINGS- | SUNDHEDSKARTELLET |
OG TAKSTNÆVN |
AFTALE OM
INTEGRATIONS- OG OPLÆRINGSSTILLINGER
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale
**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter aftalens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato = Nyt efter aftalens ikrafttræden
2011
INDLEDNING 3
§ 1. AFTALENS OMRÅDE 4
§ 2. FORMÅL 4
§ 3. MÅLGRUPPE 4
§ 4. RETNINGSLINJER I MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSES- UDVALG 5
§ 5. AFTALEPARTER 6
§ 6. OPLÆRINGSPERIODEN 6
§ 7. ARBEJDSFUNKTIONER OG OPLÆRING 6
§ 8. ARBEJDSTID 7
§ 9. LØN OG PENSION 7
§ 10. ANSÆTTELSESVILKÅR I ØVRIGT 7
§ 11. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE M.V 8
INDLEDNING
**NYT**
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået aftale om integrations- og oplæringsstillinger.
Formålet med aftalen er, at grupper med manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer kan opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst for etniske minoriteter, der generelt har sværere ved at finde beskæftigelse end andre. En person omfattet af aftalen, ansættes i en ordinær stilling, hvor der i op til et år indgår et opkvalificerings- og oplæringsforløb. Den pågældende vil således ikke umiddelbart have de nødvendige kvalifikationer til at bestride en ordinær stilling, men forudsættes efter ansættelse og oplæring i et år, at have de nødvendige forudsætninger herfor.
Integrations- og oplæringsstillingerne skal ses som et supplement til de eksisterende muligheder i beskæftigelseslovgivningen (virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud mv.).
Regioner opfordres til løbende at undersøge mulighederne for at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Parterne på det regionale arbejdsmarked følger med aftalen konkret op på den integrationsaftale, der blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2002. Af integrationsaftalen fra 2002 fremgår, at de overenskomstmæssige parter anviser løn- og ansættelsesvilkår for konkrete integrations- og oplæringsforløb.
Parterne er enige om, at den europæiske aftale, Framework Agreement on Inclusive Labour Markets af 25. marts 2010, er implementeret i aftale om integrations- og oplæringsstillinger.
Stk. 1.
Aftalen gælder for personale i regional tjeneste.
Stk. 2.
Aftalen gælder endvidere for personale ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser.
Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomst-/aftalegrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation.
Stk. 1.
Aftalens formål er at medvirke til integration og oplæring af indvandrere og efterkommere med manglende sprogkundskaber og/eller faglige kompetencer, samt af unge under 25 år uden arbejdspladserfaring, og som ikke via den ordinære vejlednings- og uddannelsesindsats har kunnet opnå beskæftigelse eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
Stk. 2.
Formålet med oplæringsforløbene er at medvirke til opkvalificering og arbejdspladserfaring, der kvalificerer til ansættelse på ordinære løn- og an- sættelsesvilkår.
Aftalen omfatter personer, der har svært ved at finde beskæftigelse som følge af manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer, inden for følgende hovedmålgrupper:
a) indvandrere og efterkommere med begrænsede sprogkundskaber uden eller med en kort uddannelse
b) indvandrere med begrænsede sprogkundskaber og med en uddannelse fra hjemlandet
c) unge under 25 år, herunder unge efterkommere, uden arbejdspladserfaring, som ikke via den ordinære vejlednings- og uddannelsesindsats har kunnet opnå beskæftigelse eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
BEMÆRKNINGER:
Målgruppen er personer, som på grund af manglende dansk sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer ikke kan finde ansættelse i et job på sædvanlige vilkår. En konkret vurdering heraf må foretages i henhold til de krav og forudsætninger, der stilles i det konkrete job.
Bemærkning til § 3 for så vidt angår Sundhedskartellets persongrupper:
Personer, der har taget en sundhedsmæssig uddannelse i udlandet, vil sædvanligvis være omfattet af særlige regler for tilladelse til at fungere eller at drive erhverv indenfor deres fag i Danmark.
Det følger eksempelvis af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, at Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som sygeplejerske til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med dansk sygeplejerskeeksamen. Autorisationen kan tidsbegrænses.
Af vejledning 125/2002 om autorisation af sygeplejersker uddannet i udlandet fremgår det, at Sundhedsstyrelsen ikke stiller særlige sprogkrav som betingelse for at udstede dansk autorisation, men det anføres som værende i overensstemmelse med ovenstående lovgivning, at sygeplejerskevirksomheden drives med omhu og samvittighedsfuldhed. Bestemmelsen dækker ligeledes det forhold, at sygeplejersken herved kan varetage begrebet ’forsvarlig kommunikation’ med patienter, pårørende og andet sundhedspersonale.
På den baggrund må det antages, at det vil være undtagelsesvist, at personale med en udenlandsk sundhedsfaglig uddannelse, autoriseret af Sundhedsstyrelsen, vil være omfattet af aftalens målgruppebestemmelse.
§ 4. RETNINGSLINJER I MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSES- UDVALG
**NYT**
Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg kan drøfte rammer og principper for oplærings- og integrationsforløbene eventuelt med henblik på at fastlægge generelle retningslinjer.
Såfremt der på den enkelte arbejdsplads-/institution besluttes, at der kan ske ansættelse af personer i henhold til aftalen, er det hensigtsmæssigt at ledelse og medarbejdere drøfter retningslinjer for beskæftigelse af disse. Såfremt der på arbejdspladsen enten er et samarbejdsudvalg, medindflydelses- eller medbestemmelsesudvalg, er det hensigtsmæssigt, at retningslinjer for etablering af oplæringsforløb drøftes i dette forum. Hensigten med denne drøftelse er at fremme en fælles forståelse og holdning til ansættelse af medarbejdere i integrations- og oplæringsstillinger.
Stk. 1.
Aftale om etablering af oplærings- og integrationsstillinger, herunder den konkrete ansættelse indgås mellem kommunen eller amtet og (lokale)repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation.
Som følge af ansættelsens formål om oplæring og integration sker ansættelsen i op til et år på de i §§ 8, 9 og 10 beskrevne vilkår.
Når oplæringsperioden er udløbet overgår den ansatte til ansættelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår.
§ 7. ARBEJDSFUNKTIONER OG OPLÆRING
Der udarbejdes ved ansættelsen en udviklingsplan, der beskriver arbejdsfunktioner, arbejdsområde og opgaver for oplæringsforløbet. Udviklingsplanen drøftes mellem kommunen henholdsvis amtet, den ansatte og (lokale)repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation.
Stk. 2.
Udviklingsplanen for oplæringsforløbet skal være individuelt tilpasset den ansatte og som minimum indeholde mål for oplæringen og opkvalificeringen, en beskrivelse af oplæringsaktiviteternes varighed, omfang og indhold.
Stk. 3.
Der følges løbende op på udviklingsplanen, herunder tages der stilling til eventuelle ændringer heri. Der skal som minimum følges op senest efter 6 måneders ansættelse.
BEMÆRKNINGER:
Oplæring og opkvalificering skal forstås bredt, og der er ikke fastlagt særlige indholdsmæssige krav til opfyldelse af forpligtelsen, idet man lokalt skal kunne iværksætte den oplæring og/eller de opkvalificeringstiltag, der konkret er behov for. Oplæring og opkvalificering kan således bestå af eksempelvis ekstern uddannelse, arbejdspladsintern uddannelse, sprogun- dervisning, sidemandsoplæring, føl- og mentorordninger osv. Det anbefales, at der sker en kombination mellem to eller flere af elementerne.
Stk.1.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Der kan etableres deltidsansættelse på mindst 30 timer ugentligt.
Der er en forpligtelse til oplæring og opkvalificering i gennemsnitligt mindst 20 pct. af arbejdstiden. Ved deltidsstillinger udgør oplæringstiden gennemsnitlig mindst 6 timer af den ugentlige arbejdstid.
Den ansatte kan ikke pålægges over-/merarbejde, som hindrer gennemførelsen af det planlagte oplæringsforløb.
BEMÆRKNINGER:
Ved fuldtidsansættelse udgør oplæringsperioden gennemsnitlig mindst 7,4 timer af den ugentlige arbejdstid. Ved deltidsansættelse på 30 timer ugentligt udgør oplæringsperioden gennemsnitlig mindst 6 timer af den ugentlige arbejdstid. Den gennemsnitlige arbejdstid inkl. den tid der går til oplæring mv. opgøres i henhold til de regler, der følger af den gældende overenskomst på området.
Den ansatte aflønnes med overenskomstmæssig begyndelsesløn i 80 pct. af den aftalte ugentlige arbejdstid jf. § 8, stk. 1.
BEMÆRKNINGER:
Den overenskomstmæssige begyndelsesløn omfatter eventuelle centralt aftalte tillæg og eventuelle tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
Stk. 2.
Løn og pension betales i henhold til overenskomstens bestemmelser herom.
§ 10. ANSÆTTELSESVILKÅR I ØVRIGT
For ansættelsesforholdet gælder bestemmelserne i den relevante overenskomst eller organisationsaftale mv., hvor disse ikke er fraveget i denne aftale.
§ 11. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE M.V.
Aftalen er gældende fra den 1. april 2011.
Aftalen optages til genforhandling, såfremt der på området sker relevante ændringer af lovgivning.
Aftalen kan i øvrigt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel, dog tidligst til den
31. marts 2013. Opsigelsen skal ske skriftligt.
København, den 24. november 2011
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For SUNDHEDSKARTELLET:
Xxxxx Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxx