EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE I 3B
Boligforeningen 3B
Havneholmen 21
1561 København V
Tlf. 00 00 00 00
0x@0x.xx - xxx.0x.xx Cvr 31 39 44 14
EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE I 3B
Organisationsbestyrelsen har besluttet at indstille til 3B’s repræsentantskab, at 3B indgår en administrationsaftale med KAB og pr. 1. januar 2019 bliver en del af KAB- fællesskabet.
Som medlem af 3B’s repræsentantskab indkaldes du derfor til ekstraordinært re- præsentantskabsmøde.
Torsdag den 3. maj 2018 kl. 18.30 (registrering fra kl. 18.00) IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent
2) Valg af stemmeudvalg
3) Fastsættelse af forretningsorden
4) Behandling af forslag om at 3B skal indgå en administrationsaftale med KAB
Der bydes på en sandwich ved mødets start. Af hensyn til det praktiske beder vi dig om at tilmelde dig på xxxxxxxxxx@0x.xx.
Vi glæder os til at se dig til repræsentantskabsmødet.
Med venlig hilsen
18. april 2018
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxx Xxxx Administrerende direktør
Fastsættelse af forretningsorden for repræsentantskabsmødet
Organisationsbestyrelsen foreslår følgende forretningsorden:
Som retningslinjer for repræsentantskabsmøder gælder sammen med foreningens vedtægter følgende bestemmelser:
Behandling af forslag om at 3B skal indgå en administrationsaftale med KAB.
3B’s organisationsbestyrelse indstiller til repræsentantskabet:
• at det besluttes, at 3B indgår en administrationsaftale med KAB med virkning fra 1. januar 2019, og at 3B’s organisationsbestyrelse bemyndiges til endeligt at forhandle og indgå denne aftale med KAB, jf. 3B’s vedtægter § 6 stk. 3.
Motivation:
3B og KAB ønsker med en administrationsaftale at skabe et stærkt fællesskab, hvor 3B kan fort- sætte som selvstændig boligforening. Et fællesskab der vil være i stand til at skabe gode løsnin- ger og endnu bedre boliger for alle. Fællesskabet vil være en fremtidssikring for 3B’s beboere, deres børn og børnebørn – morgendagens lejere.
3B og KAB har i mange år haft et stadig tættere samarbejde, der har styrket begge organisatio- ner. 3B og KAB har et fælles værdigrundlag, mange lighedspunkter kulturelt og det samme høje ambitionsniveau over for beboerne og udviklingen på boligmarkedet. 3B og KAB har begge tradi- tion for at samarbejde om at løse de udfordringer, boligorganisationerne og den almene sektor står overfor. I et fællesskab vil de to organisationer stå endnu stærkere i opgaveløsningen.
Et stærkt fællesskab er rettidig omhu. Der er brug for en fælles indsats til gavn for beboerne og fremtidige generationer. 3B og KAB vil sætte retning for boligmarkedet og sikre politisk gennem- slagskraft og indflydelse.
Med KAB’s etablering af nyt domicil og overgang til UNIK som administrationssystem er der op- stået en mulighed for i fællesskab at skabe en stærk administration inden for den almene sektor.
Baggrund:
Baggrunden for forslaget er organisationsbestyrelsens beslutning den 27. marts 2018 om at an- befale repræsentantskabet, at 3B indgår en administrationsaftale med KAB. Beslutningen er blandt andet baseret på, at 3B med en administrationsaftale med KAB opnår følgende væsentlige fordele:
• Større udviklingskraft: En ny større og fælles administration vil have mulighed for at af- sætte flere ressourcer til at udvikle ny løsninger til gavn for beboerne. Det gælder blandt andet for nye digitale løsninger, nye boligtilbud, nye løsninger til optimering af driften mv.
• Politisk fokus på afdelingerne: 3B’s organisationsbestyrelse vil kunne fokusere mere på livet i afdelingerne, når de administrative opgaver løses af KAB.
• Stærkere faglige fællesskaber: På specialiserede områder vil der være mulighed for at skabe stærke faglige fællesskaber. Det kan reducere 3B’s nuværende sårbarhed, reduce- re behovet for at købe ekstern bistand og skabe et stærkt grundlag for at udvikle den dag- lige drift i afdelingerne. Det gælder blandt andet inden for indkøb, juridisk bistand, energi, driftssupport, byggeri, digitalisering mv.
• Stærk aktør inden for byggeområdet: Den nye samlede organisation vil blive en mar- kant aktør på bolig- og byggemarkedet. Det giver mulighed for at indgå attraktive aftaler med developere, rådgivere og entreprenører til glæde for de nuværende afdelinger. Det vil samtidig styrke mulighederne for at udvikle nye boligområder, som kan sikre et socialt sammenhængende hovedstadsområde.
• Stærk indkøbskraft: Der bliver mulighed for at opnå større rabatter – både for afdelin- gerne og administrationen.
• Mulighed for et bredt boligudbud: Der bliver mulighed for at skabe en samlet venteliste for ansøgere og beboere med adgang til 60.000 boliger.
På den baggrund anbefaler 3B’s organisationsbestyrelse, at repræsentantskabet vælger at indgå en administrationsaftale med KAB, og at 3B’s organisationsbestyrelse bemyndiges til at forhandle denne aftale endeligt på plads med KAB. Aftalen vil være gældende fra 1. januar 2019 og omfat- ter tilbud om køb af garantikapital i KAB på lige fod med de øvrige boligorganisationer i KAB- fællesskabet.