FORRETNINGSBETINGELSER, ERHVERV
FORRETNINGSBETINGELSER, ERHVERV
<.. image(Et billede, der indeholder himmel, udendørs, træ, tekst Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
For aftaler om rådgivning og bistand indgået med DMR gælder ABR 18 forenklet.
Aftalegrundlag
DMRs forretningsbetingelser har, i tilfælde af indbyrdes modstrid mellem aftaledokumenternes bestemmelser, forrang forud for bygherrens udbudsmateriale. Ved bygherre forstås: Xxxxxxxx, klient, bestiller eller opdragsgiver.
Bygherren bemyndiger, hvor andet ikke er aftalt, DMR til på bygherrens vegne at indgå rele- vante aftaler med tilknyttede entreprenører, specialister og andre aktører. Bygherren er beret- tiget til at anvende det materiale, som udarbejdes af DMR, til løsning af den konkrete opgave som DMR er antaget til at udføre. Hvis resultater benyttes til andre formål eller på anden måde end forudsat, har DMR intet ansvar for brugen.
DMR beholder alle rettigheder over idéer, data og materiale, som DMR har udarbejdet, herunder rettigheder til digitale bygningsmodeller og andre digitale data. Den, der ved bestilling af en opgave hos DMR oplyser, at bestillingen afgives på vegne af tredjemand hæfter, hvis det viser sig, at der ikke har været fuldmagt eller bemyndigelse til at forpligte tredjemand, selv for be- taling af DMRs tilgodehavende.
Håndtering af overskudsjord ved borearbejde og LER-oplysninger
Medmindre andet er aftalt, efterlades opboret overskudsjord ved borestederne. DMR tager for- behold for ledninger, som DMR ikke er gjort bekendt forud for iværksættelse af borearbejdet. DMR har intet ansvar for skader på ledninger eller andre nedgravede installationer som DMR ikke er oplyst om.
Data fra feltmåleudstyr er vejledende
Undersøgelser med feltudstyr som støjmåler, gasmålere, georadar som Gemini3, dybdegående metaldetektorer og geofysiske undersøgelser opfattes som vejledende.
Honorar, udlæg og leveringstid
Hvor intet andet er aftalt, faktureres DMR’s assistance efter medgået tid i henhold til DMR’s gældende timetakster med tillæg af moms, udlæg og nødvendigt materialeforbrug. Materiale- forbrug omfatter typisk leje af teknisk måleudstyr som GPS, PID- og gasmåler, vandspejlslogger og forbrugsvarer af pumper, slanger, gastætte poser m.v. Interne udlæg (kørsel, rejser m.v.) faktureres uden tillæg. Kørsel faktureres i henhold til statens takster.
DMR er bemyndiget til, for bygherrens regning, at antage relevant bistand, indsamle oplysnin- ger, rekvirere specialistbistand mv. Eksterne udlæg (til underrådgivere, leverandører etc.) til- lægges et standardoverhead på 5% jf. ABR18 forenklet.
Din rådgiver gør en forskel...
Vi er landsdækkende. Find nærmeste kontor på xxx.xxx.xx
Leveringstid
DMR´s leveringstid, for udførelse af en opgave, er angivet omtrentligt.
Ansvar og forsikring
DMR er i henhold til ABR18 Forenklet ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler, for fejl eller forsømmelser ved opgavens løsning. DMR kan ikke gøres ansvarlig for fejl og mang- ler hos underleverandører såsom laboratorier, landinspektører og entreprenører.
DMR har en professionel rådgiveransvarsforsikring i forsikringsselskabet Topdanmark, med en dækningssum på op til 10 millioner (Police nr. E4733 515 011). DMRs ansvar er, medmindre andet er aftalt, begrænset til 10 gange betalt honorar ekskl. moms og maksimalt kr. 2.500.000 kr. ekskl. moms.
DMRs ansvar ophører 5 år efter, at opgaven er afleveret.
Evt. forsinkelsesansvar kan maksimalt udgøre 10% af det betalte honorar ex. moms. DMR hæfter ikke for tab af data, driftstab, avancetab, eller andre indirekte tab.
Behandling af personhenførbare oplysninger:
DMR behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen. Oplysninger om en kundes navn, adresse, e-mail, telefonnummer mv. benyttes i forbindelse med kundens bestilling. DMR opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt af hensyn til det formål oplysningerne er indhentet til.
Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser er, medmindre andet er aftalt, fakturadato + 14 dage. Ved betaling efter forfaldsdato beregnes rente på 2 % pr. påbegyndt måned. Hvis kunden undlader at betale en forfalden a conto faktura har DMR, udover krav på rente, ret til at ophæve den aftale som faktura vedrører, kræve forudbetaling inden yderligere udføres eller gøre andre misligholdel- sesbeføjelser gældende.
DMR må henvise til udførte opgaver som reference i forbindelse med akkvisition og markeds- føring.
Med venlig hilsen
Dansk Miljørådgivning A/S Maj 2021
Xxxxx Xxxxxx Kvalitetssikringschef, direktør
- 2 -