Contract
1. Indledning
Følgende vilkår gælder for handel med værdipapirer i Spar Nord Bank A/S (herefter Spar Nord). I øvrigt gælder Spar Nords ”Almindelige forretningsbetingelser”, i det omfang disse ikke udtrykkeligt er fraveget. I vilkårene anvendes fællesbetegnelsen værdipapirer for værdipapirer, investeringsprodukter, derivater og andre finansielle instrumenter.
Beskrivelser af værdipapirer kan ses i Faktaark på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx.
Afgivelse af ordrer og handel med værdipapirer forudsætter, at Spar Nord får oplyst kundens cpr./cvr. nummer og statsborgerskab eller kundens LEI kode.
2. Kundekategorisering
Forud for afgivelse af ordrer og handel med værdipapirer i Spar Nord skal kunden kategoriseres. Spar Nord inddeler sine kunder i tre kategorier:
• Godkendte modparter (andre pengeinstitutter, pensionsselskaber, forsikringsselskaber m.m.)
• Professionelle investeringskunder (typisk meget store erhvervskunder)
• Detailkunder (alle øvrige kunder)
Inddelingen i tre kategorier sker ud fra objektive kriterier og har betydning for graden af den beskyttelse, kunden er berettiget til som investor – det vil sige, hvilke informationer og hvilken rådgivning kunden har krav på at få fra Spar Nord.
Spar Nord’s
Vilkår for handel med værdipapirer
Detailkunder har det højeste beskyttelsesniveau. Professionelle kunder og godkendte modparter har en mindre beskyttelse.
Det er i et vist omfang muligt at ændre den fastsatte kategori. Hvis kunden ønsker at ændre kategori, skal kunden kontakte sin rådgiver.
Kunder, der er bosiddende i eller skattemæssigt hjemmehørende i Canada, Japan, Schweiz, Storbritannien eller USA, kan ikke handle med værdipapirer gennem banken eller opbevare værdipapirer i depot i Banken.
3. Ordretyper
Der skelnes mellem følgende ordretyper:
• Strakshandel
• Markedsordre/Limitordre
• Børsordre
I det efterfølgende omtales disse ordretyper særskilt.
3.1 Strakshandel
En strakshandel er karakteriseret ved, at handlen effektueres med Spar Nord som modpart, og kursen er kendt forud for handlens gennemførelse. Xxxxxxxxxxxx tilbydes i udvalgte værdipapirer.
Endvidere tilbydes handel på termin, dvs. med afvikling ud over to børsdage, i form af kurskontrakter på obligationer i forbindelse med ejendomshandel og terminshandler på valuta. Afregningskursen vil her være den aktuelle strakskurs reguleret med et terminstillæg/ fradrag.
Spar Nord er systematisk internalisator (SI) i udvalgte værdipapirer. Når en ordre effektueres mod Spar Nord som SI’er vil det fremgå af notaen. Spar Nord skal som SI’er overholde forskellige krav til prisstillelse.
I relation til Spar Nords strakskurser kan Spar Nord til enhver tid vælge at suspendere muligheden for handel.
3.2 Markedsordre
En markedsordre er en ordre om at købe eller sælge et værdipapir til en kurs, der afspejler den aktuelle pris i markedet. Effektueres en ordre på denne måde, betragtes handlen som en markedskurshandel.
En markedsordre udføres oftest i én transaktion, men den kan handles delt, såfremt den er på mere end én handelspost, og kunden afregnes over flere omgange, eller til et
vægtet gennemsnit af de priser, der er opnået (anvendes fx ved store ordrer i forhold til likviditet).
En markedsordre kan enten effektueres med Spar Nord som modpart eller placeres på de relevante handelssteder. I det omfang det ikke er muligt at afregne en markedsordre fuldt ud, forbeholder Spar Nord sig ret til at delafregne ordren.
Markedsordrer indlagt via Netbank og Mobilbank er som udgangspunkt gyldige i 7 dage. På ordrer afgivet via rådgiver kan løbetid afvige fra 7 dage. Er ordren afgivet via rådgiver i Handelsområdet, er standard løbetid samme børsdag.
Spar Nord kan afvise at medtage ordren, hvis Spar Nord ikke har mulighed for at handle værdipapiret via Spar Nords handelsplatform eller opbevare det i Spar Nord eller i Spar Nords depotbank.
På aktier i Netbank/Mobilbank kan markedsordre kun vælges, hvor Spar Nord ikke tilbyder strakshandel eller børsordre. For obligationer kan der altid vælges markedsordre i Netbank/ Mobilbank.
3.2.1 Limitordre
En markedsordre kan kombineres med en limitering. Kunden kan afgive limitordre med den kurs, kunden ønskes afregnet til. Ved en købsordre, skal der angives den højeste kurs, ordren ønskes afregnet til. Ved en salgsordre, skal der angives den laveste kurs, som ordren ønskes afregnet til. Ved en købsordre skal der angives den højeste kurs, som ordren ønskes afregnet til. Kunden vil ved danske værdipapirer blive opkrævet et limitgebyr i henhold til gældende Prisinformation.
Ved limitering på obligationer skal der endvidere tages højde for Spar Nords tillæg/ fradrag i henhold til gældende Prisinformation. Markedsordre med limitering kan eksekveres i døgnets 24 timer afhængig af lokale handelsforhold, dog kun indenfor åbningstiden på de aktuelle handelssteder. Markedsordrer, hvis limitering ikke følger handelsstedets regler med hensyn til kursspring, rundes ned til nærmeste korrekte kursspring ved købsordrer og rundes op til nærmeste korrekte kursspring ved salgsordrer.
Spar Nord kan afvise at medtage ordren, hvis limiteringen afviger væsentligt fra seneste betalte kurs eller seneste lukkekurs.
3.3 Børsordre
Der skelnes mellem to grupper af børsordrer:
• Børsordre med videreformidling til NASDAQ Copenhagen
• Børsordre med videreformidling til udenlandskbørs/handelsplatform via broker
Ved en købsordre, skal der angives den højeste kurs, ordren ønskes afregnet til. Ved en salgsordre, skal der angives den laveste kurs, som ordren ønskes afregnet til. Børsordrer
kan eksekveres i døgnets 24 timer afhængig af lokale handelsforhold, dog kun indenfor åbningstiden på de aktuelle handelspladser.
Børsordrer indlagt via Netbank og Mobilbank er som udgangspunkt gyldige i 7 dage. Spar Nord kan afvise at medtage ordren, hvis den valgte kurs afviger væsentlig fra seneste betalte kurs eller seneste lukkekurs. Spar Nord kan endvidere afvise at medtage ordren, hvis Spar Nord ikke har mulighed for at handle papiret via Spar Nords handelsplatform eller opbevare det i Spar Nord eller Spar Nords depotbank.
3.3.1 Børsordre til NASDAQ Copenhagen
Ved valg af ordretypen børsordre til NASDAQ Copenhagen, bliver ordren formidlet direkte videre til handel på NASDAQ Copenhagen. Er det mere hensigtsmæssigt for kunden, vil ordren via Smart Order Routing hos NASDAQ Copenhagen automatisk blive sendt videre til andre forudbestemte handelspladser for derved at opnå den bedst mulige kurs.
Ved børsordre via NASDAQ Copenhagen er kunden tillige underlagt NASDAQ Copenhagens regler. Nedenfor beskrives de væsentligste begreber i forbindelse med børsordre til NASDAQ Copenhagen.
3.3.1.1 Ordrebog
Ordrebogen for en aktie eller et investeringsbevis er samlingen af købsordrer og salgsordrer samt øvrige informationer, der knytter sig hertil.
3.3.1.2 Handelspost og senest handlet kurs
Den typiske handelspoststørrelse for ordrebøger på NASDAQ Copenhagen er 1, hvilket betyder, at samtlige handler opdaterer senest handlet kurs.
3.3.1.3 Kursspring
Kursspring er udtryk for hvor stor forskel, der minimum skal være på købs- og salgsprisen, og hvor meget kursen ændres med pr. gang.
Et kursspring på 1 betyder, at kursen på en ordre kan sættes i hele kroner fx 2.166 og 2.167. Et kursspring på 0,5 vil sige, at kursen på en ordre kan springe med 0,50 kr. ad gangen fx 505,50 og 506,00.
De til enhver tid gældende kursspring for de enkelte ordrebøger, kan findes på NASDAQ Copenhagens hjemmeside xxxxxxxxxxxxxxx.xxx. Informationen kan også fås ved henvendelse til din lokale Spar Nord.
3.3.1.4 Handelsdagen på NASDAQ Copenhagen
Handelsdagen på NASDAQ Copenhagen begynder med en 1-times åbningsperiode, som afsluttes med en åbningsauktion, hvor åbningskursen beregnes. Perioden kaldes før-handel eller pre-handel.
Ordrer indlagt fra kl. 17.00 dagen før og inden kl. 9.00 den pågældende dag kommer med i åbningsauktion, der løber fra kl. 8.45 til kl. 9.00, ligesom børsordrer, der løber over flere handelsdage, vil blive medtaget i åbningsauktionen. Resultatet af åbningsauktioner er den kurs, hvor størst volumen handles.
Dette er ligevægtsprisen, som kunden bliver afregnet til, når auktionen er afsluttet. I udvalgte aktier er der ligeledes en auktion fra kl. 13.30 til kl. 13.35, hvor indlagte ordrer vil være aktive på samme måde som åbningsauktionen.
Åbningsauktionen for investeringsforeninger løber fra kl. 9.30 til 9.45.
Specielt ved de mindre likvide aktier og ved investeringsforeninger skal kunden være særligt opmærksom på angivelsen af den ønskede kurs på større børsordrer via Netbank/Mobilbank, da den valgte kurs kan presse åbningskursen væsentlig til ugunst for kunden.
Den kontinuerlige handel for aktier går fra kl. 9.00 til kl. 16.55. Investeringsbeviser går i kontinuerlig handel kl. 9.45. Handelsdagen slutter med en lukkematch, der foregår fra kl. 16.55 til kl. 17.00.
3.3.1.5 Fra ordre til handel
Under kontinuerlig handel prioriteres ordrer i en bestemt rækkefølge:
• Bedste kurs
• Prioriteret modpart
• Tidspunkt for hvornår ordren blev lagt ind i ordrebogen
3.3.2 Børsordre til udenlandsk børs/handelsplatform via broker
Videreformidling til udenlandsk børs/handelsplatform via broker anvendes ved værdipapirer, der ikke er noteret på NASDAQ Copenhagen.
Ved valg af ordretypen børsordre, bliver ordren formidlet videre til en af Spar Nords samarbejdspartnere, som afsøger den/de relevante handelspladser for at eksekvere handlen til bedst mulig kurs. Vurderer Spar Nord, at det er mere hensigtsmæssigt for kunden, vil ordren via Smart Order Routing på den udenlandske børs/handelsplatform blive sendt videre til andre forudbestemte handelspladser for derved at opnå den bedst mulige kurs.
Reglerne for åbningstid, auktioner, kursspring og handelspoststørrelse følger reglerne for den enkelte børs. Hvis det er til kundens fordel, kan ordren effektueres udenfor en handelsplads.
3.3.3 Børsordre i Netbanken/Mobilbanken på danske helligdage og banklukkedage I ganske særlige tilfælde vil status på din ordre i Netbanken/Mobilbanken ikke være retvisende, hvilket kan skyldes følgende:
• Ordren oprettes forkert i bankens ordresystem
• Ordren oprettes med forkert kursspring
• Ordren afviger for meget (typisk med mere end 10 %) i forhold til lukkekursen seneste børsdag
I sådanne tilfælde vil ordren ikke blive effektueret, selvom ordren er modtaget i banken. Spar Nord er ikke ansvarlig for ordrens manglende gennemførelse.
4. Ordrer i aktier, investeringsbeviser, ETF’er og certifikater
4.1 Aktier, investeringsbeviser, ETF’er og certifikater noteret på NASDAQ Copenhagen
Følgende afregningsprincipper benyttes:
• Xxxxxxxxxxxx (udvalgte aktier) *
• Børsordre•
• Markedsordre/Limitordre
* Priserne stilles med udgangspunkt i bedste bud/udbud på NASDAQ Copenhagen.
4.2 Aktier, ETF’er og certifikater noteret på andre markeder end NASDAQ Copenhagen
Følgende afregningsprincipper benyttes:
• Børsordre
• Markedsordre/Limitordre*
* Markedsordrer, der ikke videreformidles direkte, og som er modtaget på danske børsdage før kl. 17.00, vil blive taget under ekspedition samme dag, ordrer modtaget efter kl. 17.00 vil senest blive taget under ekspedition næstkommende danske børsdag. Ordrer søges taget under ekspedition indenfor 10 minutter efter modtagelsen og afregnes hvis muligt.
4.3 Unoterede investeringsbeviser registreret i VP Securities
Følgende afregningsprincip benyttes:
• Markedsordre*
* Markedsordrer, som er modtaget på danske børsdage før kl. 11, vil blive taget under ekspedition samme dag. Ordrer modtaget efter kl. 11 vil blive taget under ekspedition senest næstkommende danske børsdag. Der kan ikke afgives limiterede ordrer.
4.4 Unoterede investeringsbeviser ikke registreret i VP Securities
Følgende afregningsprincip benyttes:
• Markedsordre*
* Ved køb vil markedsordrer, som hovedregel ikke blive taget under ekspedition. Ved salg vil markedsordrer, og som er modtaget på danske børsdage før kl. 11, blive taget under ekspedition samme dag. Ordrer modtaget efter kl. 11 vil blive taget under ekspedition senest næstkommende danske børsdag. Der kan ikke afgives limiterede ordrer.
4.5 Unoterede aktier på OTC børser
Følgende afregningsprincip benyttes:
• Markedsordre/Limitordre*
* Markedsordrer, der ikke videreformidles direkte, og som er modtaget på danske børsdage før kl. 11, vil blive taget under ekspedition samme dag. Ordrer modtaget efter kl. 11 vil blive taget under ekspedition senest næstkommende danske børsdag.
5. Ordrer i obligationer
5.1 Obligationer noteret på NASDAQ Copenhagen
Følgende afregningsprincip benyttes:
• Xxxxxxxxxxxx (udvalgte obligationer)*
• Markedsordre/Limitordre**
*Såfremt der er priser på NASDAQ Copenhagen,stilles priserne med udgangspunkt i bedste bud/udbud på NASDAQ Copenhagen, eventuelt med et tillæg/fradrag i henhold til gældende Prisinformation.
** Markedsordrer, der er modtaget på danske børsdage før kl. 16.00, vil blive taget under ekspedition samme dag, ordrer modtaget efter kl. 16.00 vil senest blive taget under ekspedition næstkommende danske børsdag. Ordrer søges taget under ekspedition indenfor 10 minutter efter modtagelsen og afregnes hvis muligt.
5.2 Obligationer ikke noteret på NASDAQ Copenhagen
Følgende afregningsprincip benyttes:
• Markedsordre/Limitordre*
* Markedsordrer, der er modtaget på danske børsdage før kl. 16.00, vil blive taget under ekspedition samme dag, ordrer modtaget efter kl. 16.00 vil senest blive taget under ekspedition næstkommende danske børsdag. Ordrer søges taget under ekspedition indenfor 10 minutter efter modtagelsen.
6. Ordrer i øvrige værdipapirer
Følgende afregningsprincip benyttes:
• Markedsordre*
• Strakshandel via Spar Nord EFX
* Markedsordrer kan udelukkende afgives via rådgiver og handles efter individuel aftale.
7. Valutaafregning
Værdipapirhandler afregnes i danske kroner, med mindre andet er aftalt som fx afregning over kundens valutakonto. Ved handel over dagen fastsættes valutakursen ved endelig eksekvering eller ved handelsdagens udløb.
8. Handel udenfor NASDAQ Copenhagens åbningstid
For handel med danske værdipapirer, efter at markedet på NASDAQ Copenhagen er lukket, stiller Spar Nord strakskurser i udvalgte danske papirer. Strakskurser i aktier tager udgangspunkt i den officielle lukkekurs kl. 17.00. Strakskurser i obligationer tager udgangspunkt i kursniveauet kl. 17.00.
Da der ikke eksisterer et officielt marked for danske papirer efter kl. 17.00, vil eventuelle kursbevægelser alene bero på Spar Nords subjektive vurdering af nyheder og informationer, som vurderes at have kurspåvirkning, og som vurderes at få betydning for åbningskursen næstkommende handelsdag.
Spar Nord skal kunne gøre rede for, hvilke forhold der tilsiger, at markedskursen er ændret efter kl. 17.00.
9. Annullering af ordrer og handler
9.1 På kundens foranledning
Handler kan som udgangspunkt ikke annulleres.
• Børsordre kan anmodes annulleret og bliver annulleret, i det omfang de ikke er eksekveret
• Markedsordre/Limitordre kan anmodes annulleret, i det omfang de ikke er eksekveret
Spar Nord påtager sig intet ansvar for, at en ordre kan annulleres.
9.2 På Spar Nords foranledning
Spar Nord forbeholder sig ret til under særlige omstændigheder ikke at effektuere en ordre modtaget fra en kunde. Særlige omstændigheder kan være begrænset adgang for Spar Nord til det pågældende marked, illikviditet i instrumentet eller betydelig kursforskel mellem købs-og salgspris. Spar Nord kan i disse tilfælde vælge at udsætte eller annullere ordren. Hvis ordren annulleres, modtager kunden særskilt besked herom.
Spar Nord kan annullere en indgået handel, hvis der er tale om åbenlyse fejl, manglende oplysninger om LEI kode, eller hvis handelsstedet af samme årsag anmoder Spar Nord om at slette en eller flere handler.
10. Kontantforbehold og forudsætninger for gennemførsel af handler
Ved kundens køb er Spar Nords levering af værdipapirer betinget af, at Spar Nord modtager endelig betaling af afregningsbeløbet på afviklingsdagen.
Ved kundens salg af værdipapirer er Spar Nords betaling af afregningsbeløbet betinget af, at Spar Nord får ubetinget ejendomsret over værdipapirerne på afviklingsdagen.
På afviklingsdagen må der ikke være registreret rettigheder over værdipapirer, der strider mod salget - f.eks. pantsætning eller købte værdipapirer, der endnu ikke er til kundens disposition.
Hvis en handel ikke kan afvikles på afviklingsdagen pga. manglende betaling eller levering, kan kunden være erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler.
11. Indsigelser vedrørende nota
Eventuelle indsigelser mod indholdet af den fremsendte nota skal fremsættes straks efter modtagelsen, og Spar Nord skal omgående underrettes, hvis notaen ikke modtages som aftalt, eller hvis der i øvrigt måtte opstå fejl i denne forbindelse. For sen reklamation kan medføre, at Spar Nord ikke kan holdes ansvarlig for et eventuelt tab, som kunne være undgået, såfremt Spar Nord var blevet underrettet i tide.
12. Markedsmisbrug
Det er ikke tilladt at købe eller sælge værdipapirer, hvis kunden har intern viden, der kan have betydning for handlen (insiderhandel). Det er heller ikke tilladt at forsøge at påvirke kursdannelsen, udbud/efterspørgslen på urigtig eller vildledende vis (markedsmanipulation).
Spar Nord har ret til at afslå eller nægte at gennemføre ordrer, såfremt der er mistanke om eller bevis for insiderhandel eller markedsmanipulation.
Spar Nord forbeholder sig ret til ikke at gennemføre ordrer, hvor Spar Nord har mistanke om hvidvask.
Overtrædelse af forbuddene mod insiderhandel og markedsmanipulation kan medføre bøde eller fængsel.
13. Short selling
Når Spar Nord indberetter kunders salg af aktier og statsobligationer, skal Spar Nord oplyse, om det er ”short selling”. ”Short selling” er, hvis kunden sælger værdipapirer, som kunden ikke ejer på salgstidspunktet. Kunden skal oplyse Spar Nord, hvis kunden har udført ”short selling”. Oplyser kunden ikke om ”short selling”, vil Spar Nord lægge til grund, at kunden ikke har lavet ”short selling”.
14. Xxxxxx til pensionsdepot eller børneopsparingsdepot
Når kunden køber værdipapirer til et pensionsdepot eller et børneopsparingsdepot, må kunden maksimalt placere 20% i værdipapirer udstedt af samme selskab. I opgørelsen indgår alle typer af værdipapirer udstedt af det pågældende selskab, herunder alle typer af aktier og virksomhedsobligationer. Forskellige værdipapirer fra samme udsteder skal således ses under et. Kunden har dog altid mulighed for at placere et grundbeløb i værdipapirer udstedt af samme selskab. Investeringsforeninger samt stats- og realkreditobligationer er ikke omfattet af reglerne.
15. Optagelse og logning af telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation
Spar Nord optager og gemmer telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation, som kan forventes at resultere i en ordre om handel med værdipapirer.
Telefonoptagelser og elektronisk kommunikation vil blive gemt af Spar Nord i mindst 5 år og kan blive udleveret til relevante myndigheder. Kunden kan anmode om at få adgang til de gemte optagelser og elektroniske kommunikation.
16. Prisinformation
Kunden betaler kurtage, udenlandske omkostninger og ved nogle obligationer et tillæg/fradrag til kursen.
Kurtagen afhænger af, hvilket værdipapir og beløbsstørrelsen der handles. Kurtagen beregnes som en procentdel af kursværdien, dog således at kurtagen minimum udgør et fast beløb uanset handlens størrelse.
Afhængig af handelstype kan der forekomme tillæg eller fradrag til kursen, hvilket vil fremgå af notaen. For Spar Nords aktuelle satser og størrelser for kurtage, minimumskurtage, tillæg/ fradrag, udenlandske omkostninger mm. henvises til Spar Nords gældende Prisinformation, der kan ses på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx.
Informationen kan også fås ved henvendelse til din lokale Spar Nord. Der vil på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx også være omkostningseksempler ved forskellige handler med enkeltstående værdipapirer, så kunden får et overblik over de samlede omkostninger forbundet med den enkelte handel. Kunden vil en gang årligt blive informeret om kundens samlede omkostninger ved handel og opbevaring af værdipapirer.
På xxxxxxxx.xx findes der kurser for udvalgte værdipapirer. Kurserne er som hovedregel op til 15 minutter forsinkede og derfor kun informative. Ved henvendelse til Spar Nord kan den aktuelle handlekurs oplyses.
17. Provisioner
Spar Nord yder ikke-uafhængig rådgivning og modtager provisioner (præmiering) fra en række samarbejdspartnere som følge af, at Spar Nords kunder investerer i et eller flere produkter fra disse samarbejdspartnere. Spar Nord kan modtage provisioner, når dette har til formål at øge kvaliteten af rådgivningen eller de services, som Spar Nord
stiller til rådighed. En summarisk oversigt af de til enhver tid gældende vilkår for modtagelse af provisioner kan hentes i din lokale Spar Nord eller på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx. Kunden bliver informeret om eventuelle provisioner, der måtte være knyttet til handlen.
18. Ansvarlige investeringer
Banken har en holdning til ansvarlige investeringer, som du kan læse om på xxxxxxxx.xx/xx-xxxx-xxxx/xxx. I bankens Politik for Ansvarlige investeringer og Bæredygtighedsrisici, kan du læse mere om, hvordan banken integrerer hensyn til bæredygtighedsrisici i investerings- og rådgivningsprocesser. Hvis du handler værdipapirer uden at have modtaget rådgivning herom, tages der ikke højde for bæredygtighedsrisici. Du kan finde bankens Politik for Ansvarlige investering og Bæredygtighedsrisici her xxxxx.xxxxxxxx.xx/xx/xxxxxxxxxx/xxx/xxxxxxxxxx- investeringer.pdf.
19. Ændring af vilkårene
”Vilkår for handel med værdipapirer” kan ændres uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for kunden. Spar Nord kan derudover ændre ”Vilkår for handel med værdipapirer” med et varsel på 8 dage. Ændring af ”Vilkår for handel med værdipapirer” sker alene ved offentliggørelse på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx. De til enhver tid gældende vilkår kan fås ved henvendelse til din lokale Spar Nord eller hentes på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx.
20. Ikrafttrædelse
Disse ”Vilkår for handel med værdipapirer” gælder fra 30. december 2022.