Samarbejdsaftale mellem Destination Kystlandet og Horsens, Hedensted og Odder Kommuner
Samarbejdsaftale mellem Destination Kystlandet og Horsens, Hedensted og Odder Kommuner
2023
1. Aftaleparterne
Aftaleparterne er:
• Destination Kystlandet
Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx Xx
• Horsens Kommune
Chr. M. Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx
• Hedensted Kommune
Xxxxx Xxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxxxxxx
• Odder Kommune
Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxx
2. Baggrund for aftalen
Destination Kystlandet er det fælles destinationsselskab for Horsens, Odder og Hedensted kommuner (herefter medlemskommunerne).
Destination Kystlandet har det overordnede ansvar for destinationsudvikling og varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner til gavn for både gæster, turismeerhvervet og området som helhed.
Destination Kystlandets opgavevaretagelse omfatter strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice. Derudover kan Destination Kystlandet varetage særlige turismeudviklingsopgaver for den enkelte medlemskommune.
Denne samarbejdsaftale danner rammen for samarbejdet mellem Destination Kystlandet og medlemskommunerne, og de indsatser som Destination Kystlandet har særligt fokus på i aftaleperioden. Destination Kystlandets indsatser for 2023 er beskrevet i afsnit 5.
3. Organisering
Destination Kystlandet er organiseret som en forening med en ansat administration, som ledes af en direktør.
Den øverste ledelse af foreningen udgøres af en bestyrelse bestående af borgmestre fra medlemskommunerne. Derudover udpeges en administrativ styregruppe bestående af en administrativt udpeget person fra hver af medlemskommunerne.
Bestyrelsen mødes 1 - 2 gange pr. år med henblik på udarbejdelse af budget og strategi for kommende år, godkendelse af regnskab m.v.
Direktøren for Destination Kystlandet giver løbende status til bestyrelse og styregruppe i forhold til budget, strategi m.v. og derudover står Direktøren til rådighed for Byråd i de tre deltagende kommuner i forhold til årligt dialogmøde e.l.
Destination Kystlandet har adresse på FÆNGSLET i Horsens.
4. Økonomi
Medlemskommuners basistilskud til Destination Kystlandet udgør 24 kr. pr. indbygger. For 2023 udgør basistilskuddet for de enkelte kommuner således:
Horsens Kommune: 2.266.632 kr. Hedensted Kommune: 1.130.376 kr. Odder Kommune: 559.296 kr.
I alt 3.956.304 kr.
Eventuel ændring af tilskuddets størrelse besluttes på generalforsamlingen.
5. Indsatser
Destination Kystlandet er etableret for at udvikle turismen i området til glæde og gavn for både gæster, turismeerhvervet og området som helhed. Visionen er ambitiøs: Kystlandet skal på verdenskortet.
I samarbejdsaftalen for 2023 er der særligt fokus på, at Destination Kystlandet løfter følgende indsatser:
Destinationsudvikling Mål:
At udvikle Destination Kystlandet som en stærk turismedestination med stærke turismeprodukter og ”reason-to-go-attraktioner”
Indsatser:
I 2023 har Destination Kystlandet bl.a. fokus på følgende indsatser:
• Udarbejde en strategisk fysisk turismeudviklingsplan for Horsens Fjord
• Udarbejde en ny fælles strategi for udvikling af turismen i de tre kommuner/på tværs af destinationen
• Facilitering af et eller flere netværk på tværs af partnere/turismevirksomheder der kan danne baggrund for nye fælles turismeprodukter og samarbejder
• Databaseret destinationsudvikling og digital udvikling hos de enkelte partnere/turismevirksomheder med udgangspunkt i ny fælles dataplatform fra Visit Denmark
• Udvikling af outdoor-turismen langs Gudenåen med udgangspunkt i fælles sti-projekt
• Forberede at Destination Kystlandet – eller enkelte medlemskommuner i destination - fra 2024 kan rangeres på GDS-indekset for bæredygtige destinationer.
Øget kendskab – flere overnatninger Mål:
At øge kendskabet, antal gæster og overnatninger i Destination Kystlandet
Indsatser:
I 2023 har Destination Kystlandet bl.a. fokus på følgende indsatser:
• Strategisk samarbejde med VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme
• Marketingkampagner på tværs af platforme og medier med fokus geografiske områder og temaer på tværs
• PR – nationalt og internationalt
Turistinformation Mål:
At skabe overblik over oplevelser, attraktioner og overnatningstilbud i Destination Kystlandet med udgangspunkt i gæsternes behov
Indsatser:
I 2023 har Destination Kystlandet bl.a. fokus på følgende indsatser:
• Sikre lettilgængelig turismeinformation på dansk, tysk og engelsk på website og andre digitale platforme
• Fysisk gæsteservice og turistinformation på udvalgte lokationer efter aftale med den enkelte kommune
• Udbrede kendskabet til den fælles online kalender/aktivitetsplatform både iblandt turister og aktører
• Vedligeholde en stærk visuel database til brug for både kommuner og partnere
• Producere en årlig velkomstguide
• Bistå ved fysisk skiltning over oplevelser i området
6. Mulighed for tilkøbsydelser
Ud over de fælles indsatser for medlemskommunernes basisbidrag kan hver kommune vælge at tilkøbe en række ydelser fra Destination Kystlandet der har fokus på konkrete turismeudviklingsprojekter og indsatser i den enkelte kommune.
7. Opfølgning
Status på samarbejdsaftalen præsenteres en gang om året for bestyrelsen, og drøftes løbende med styregruppen.
Evt. opfølgning på tilkøbsydelser til den enkelte medlemskommune aftales særskilt med den pågældende kommune.
8. Parternes forpligtelser og rettigheder
Destination Kystlandet er over for medlemskommunerne forpligtet til:
• At sikre, at de af medlemskommunernes ydede midler anvendes til lovlige formål og under hensyntagen til Kommunalfuldmagten og Lov om erhvervsfremme
• At indgå en løbende dialog med medlemskommunerne og deres direktioner om aktuelle og fremadrettede indsatser
• At bidrage til udviklingen af samarbejdsaftalens indhold
• At arbejde for at Destination Kystlandets egne indtægter øges i form af f.eks. flere partnere mm.
Medlemskommunerne er over for Destination Kystlandet forpligtet til:
• At yde tilskud til opgaverne for Destination Kystlandet under denne aftale
• At bakke op om fælles projekter og ansøgninger til puljer mm. evt. via kommunal medfinansiering.
9. Aftaleperiode
Samarbejdsaftalen træder i kraft med parters underskrift og løber til 31.12.2023.
Genforhandling af samarbejdsaftalen påbegyndes 4. kvartal 2023 med udgangspunkt i ny fælles turismestrategi for Destination Kystlandet.
Januar 2023
Xxxxx Xxxxxxxx Borgmester Horsens Kommune
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Direktør
Destination Kystlandet
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Odder Kommune
Xxx Xxxx Xxxxxxxxxx
Hedensted Kommune