Pensum:

Pensum:

• Xxxxxxxx Xxxxxx, Almindelig kontraktsret, 4. udg. Jurist-­‐ og Økonomforbundets Forlag, 2012

Noter til Xxxxxxxx Xxxxxx: Almindelig kontraktsret 3

Kapitel 1: Social funktion og juridisk konstruktion 3

1. Handlefrihed og kontraktforhold 3

2. Kontakter 3

3. Kontraktfrihed 3

4. Den almindelige kontraktsrets område 3

5. Uforbindende aftaler og retligt bindende kontrakter 5

6. Den retlige bindings begrundelse og funktion 5

7. Kontakters fremtrædelsesform 6

8. Kontraktindholdet 7

9. Erhvervsdrivende og forbrugere som kontraktpartnere 7

10. Præceptive regler til beskyttelse af en svagere part 8

11. Gaver og kontrakter om risiko 8

12. Retlige principper og konstruktioner 8

Kapitel 2: Løfter og kontrakter 10

1. Løfter: Parter, tilblivelse, indhold 10

2. Indholdet af løfter 10

3. Betingelser for at en viljeserklæring er bindende i retshandler 11

4. Ukomplette aftaler. Rammeaftaler 11

5. Oplysninger og meddelelser 12

6. Hensigtserklæringer som forberedende erklæringer og støtteerklæringer 12

1. Kontraktmodeller 12

Kapitel 3: Indgåelse af kontrakter 13

1. Kontraktmodeller 13

2. Kontraktmodeller 13

3. Rettidig og forsinket accept 14

4. Forsendelsesrisikoen. Bevis for breve m.m. er afsendt og kommet frem 15

5. Overensstemmende og uoverensstemmende accept 15

6. Accept med modifikationer. The Battle of Forms 15

7. Forbehold om genkaldelighed 16

8. Stadfæstelsesskrivelser (ordrebekræftelser) 16

9. Tilbuddets og acceptens bindende kraft 16

10. Opfordring til at gøre tilbud 17

11. Passiv accept 18

12. Kvasidispositioner og stiltiende aftaler 18

Kapitel 4: Almindelige (Generelle) regler om ugyldighed 19

1. Begreberne ugyldighed og ugyldighedsgrunde 19

2. Stærke og svage ugyldighedsgrunde 19

3. Fuldstændig og delvis ugyldighed 20

4. Oversigt over ugyldighedsgrunde 20

5. Ugyldighedsgrundes retsvirkning 20

Kapitel 5: De enkelte ugyldighedsgrunde 22

1. Inhabilitet – stærk ugyldighedsgrund 22

2. Tvang – stærk & svag ugyldighedsgrund 22

3. Svig – svag 23

4. Udnyttelse (åger) – svag 24

5. Erklæringsvildfarelse Svag & Stærk 24

6. Almindelig hæderlighed – AFTL §33 – Svag 25

4.5. Forbrugerret og Erhvervsret

Der findes regler, der kun gælder for forbrugerkontrakter, hvilket er med til at begrænse kontraktfriheden mellem kreditor og forbrugerne.

En forbruger aftale er en aftale mellem en erhvervsdrivende og en kunde jf. Aftaleloven §38a.

4.6. Kontrakter og interne beslutninger

Der benyttes kontrakter, når 2 eller flere parter påtager sig retlige forpligtelser over for hinanden. Ikke alle aftaler er bindende kontrakter.

5. Uforbindende aftaler og retligt bindende kontrakter

En aftale er gyldig, hvis den er bindende for parterne i overensstemmelse med sit indhold.

Naturalopfyldelse: En part kan dømmes til at opfylde en gyldig kontrakt – Aftalen opfyldes efter sit indhold.

Surrogatopfyldelse: En part kan dømmes til at betale erstatning til den anden part. Der er valgfriged mod nedenstående erstatningsprincipper.

• Negativ kontraktinteresse (NKI): Man stilles, som om løftet ikke var blevet opfyldt 🡪 Får erstattet udgifter ved aftalens indgåelse fx. Rådgiverudgiver, fragtudgiver etc.

• Positiv opfyldelsesinteresse (POI): Man stiller løftemodtageren, som om aftalen var indgået 🡪 Får erstattet eventuelle fortjenester. – Forudsætter, at der er indgået en bindende, gyldig aftale

Misligholdelse: En aftalepart undlader at opfylde kontrakten. 🡪 Retsfølgen: misligholdsbeføjelser.

Ikke alle aftaler er bindende. Aftaler om personligt eller selskabeligt samvær er ikke bindende, og det er aftaler mellem personer, der ikke har noget forretningsmæssigt eller professionelt forhold heller ikke.

6. Den retlige bindings begrundelse og funktion

6.1. Ret og moral

Moral som forpligtelsesgrund. Naturlige pligter

Den moralske grundsætning og holdning styrker den retlige grundsætning om, at kontrakter er bindende. Aftaler, der ikke er retligt bindende, siges at være moralsk bindende (Gentlemen’s agreement).🡪 Man føler sig forpligtet til at overholde dem – der er altså tale om en naturlig pligt.

Umoral som ugyldighedsgrund

Aftalelovens §§33 og 36 gør det gældende, at en aftale ikke kan gøres gældende hvis den strider i mod almindelig hæderlighed eller er urimelig.

6.2. Retlig sikkerhed for opfyldelse

Der findes retlige regler, der er med til at sikre, at kontrakterne bliver opfyldt. En kontrahent har adgang til at udøve misligholdelsesbeføjelser over for den misligholdende medkontrahent.

Disse retlige regler, der giver adgang til at iværksætte misligholdelsesbeføjelser over for kontraktbrug virker forbyggende.

Kapitel 2: Løfter og kontrakter

1. Løfter: Parter, tilblivelse, indhold

Et løfte er en viljeserklæring, der er bindende for løfteafgiveren, når den kommer til løftemodtagerens kundskab, jf. AFTL §7. For at der er tale om en rettidig viljeserklæring, skal der være givet en ytring/markring:

Stiltiende løfte – Der er her tale om en adfærd, der må anstages for at være en forpligtelse som en løftegiver, på trods af, at der ikke er afgivet en direkte løfteerklæring.

Konkludent adfærd – Ikke udtrykkelig viljeserklæring, men giver dog tredjemand indtryk at, at den handlende har accepteret et vist forhold, fx nik til en auktion.

Kvasiløfte – Ikke et egentligt løfte, med kan sidestilles hermed, fx at komme penge i en P-­‐automat.

Der er ikke tale om en rettidig viljeserklæring, såfremt – og man er derfor ikke bundet heraf.

• Erklæringer ikke indeholder nogen vilje, f.eks. pga. sjælelig lidelse eller falsk.

• Erklæringer, der ikke er afgivet (ensomme erklæringer).

Såfremt en viljeserklæring indsendes ved med eller som telegram, vil vedkommende ikke være bundet af erklæringen, hvis erklæringen er blevet forvansket ved en fejl, altså pga. forkert gengivelse af erklæringen.

2. Indholdet af løfter

2.1 Overdragelse

Et løfte er bindende for afgiveren, når det kommer i løftemodtagerens kundskab, jf. AFTL §7. Såfremt overdrageren ikke opnår den fornødne kompetence ved overdragelsen, da overdragelsen fx ikke er sket af indehaveren eller en med rettidig fuldmagt, forelægger der et kontraktbrud (vanhjemmel).

I tilfælde af vanhjemmel fra løfteafgivers side, har løftemodtageren ret til at frigøre sig for sine forpligtelser ved at hæve handlen – desuden kan vedkommende også kræve erstatning for tabet (POI).

2.2 Opgivelser

Et løfte kan gå ud på, at LG/LM helt eller delvist opgiver en formuerettighed eller en beføjelse fx et afslag af et modtaget tilbud en opgivelse 🡪 LM giver afkald på at kunne bringe en kontrakt i stand, jf. AFTL §5, da tilbuddet bortalder hvis det afslås.

2.3 Personligt forpligtende løfte

LG forpligtelse efter en fordring, der er stiftet ved et personligt forpligtende løfte, kan fx få ud på, at LG skal levere et bestemt antal af en bestemt vare (genuskøb §3.), at betale et pengebeløb, at udføre et arbejde osv.

En garanti er et løfte, hvor LG påtager sig at bære det tab løftemodtageren ville lide, hvis en situation skulle indtræffe – En garanti er fx at LG garantere, at salgsgenstanden har visse egenskaber, ydeevne eller holdbarhed.

En for sent accept anses for værende et ny tilbud fra den oprindelige TM til den oprindelige TG, jf. AFTL §4, stk. 1 – dette nye tilbud vil ligesom andre tilbud kræve en rettidig og overensstemmende accept 🡪 AFTL

§4, stk. 1 gælder ikke ved ustabile prisforhold.

TG skal reklamere, såfremt vedkommende ikke ønsker at blive bundet af det nye tilbud, under betingelserne at, 1) acceptanten går ud fra at den for sene accept er rettidig, og 2) den oprindelige RG må indse dette, jf. AFTL §4, stk. 2 🡪 En undladt reklamation medfører at der er indgået en aftale.

4. Forsendelsesrisikoen. Bevis for breve m.m. er afsendt og kommet frem

Et løfte bliver bindende for LG når det kommer i modtagers kundskab, jf. AFTL §7. Et påbud bliver bindende for modtageren, når det kommer frem til denne.

Forsendelsesrisikoen påhviler afsenderen, medmindre grunden til forsinkelsen af meddelelsen skyldes, at adressaten har opgivet forkert adresse e.l. – der gælder en undtagelse fra denne regel i AFTL §40.

Forsendelsesrisikoen påhviler adressaten, når vedkommende, efter AFTL, ”skal give meddelelse” og dette sker over et forsvarligt befordringsmiddel – altså når der skal reklameres efter AFTL fx meddelelserne i AFTL

§§4, stk. 2 eller §6, stk. 2, jf. AFTL §40 🡪 Der gælder følgende betingelser for AFTL §40:

• Afgiver skal bevise, at afsendelse er sket, og hvornår afsendelsen er sket.

• Afgiver skal benytte et forsvarligt befordringsmiddel –

– NB: Forsendelse med eget folk er altid på afsenders risiko

5. Overensstemmende og uoverensstemmende accept

En aftale er kun gyldig mellem LG og Lm, hvis tilbuddet og accepten stemmer overens med hinanden, jf. U1994.861H – accepten behøver ikke at indeholde samme ordlyd som tilbuddet for at stemme overens med tilbuddet, jf. U1989.486H.

Der gælder dog, at en accept, der indeholder andre tillæg eller forbehold og dermed viger fra tilbuddet, virker som et afslag, der får tilbuddet til at bortfalde, jf. AFTL §5.

En uoverensstemmende accept anses for værende et afslag af tilbuddet, og har virkning som et ny tilbud med den uoverensstemmende accepts vilkår, jf. AFTL §6, stk. 1.

Et tilbud bortfalder ikke, hvis TM, uden at tage stilling til om han vil acceptere eller ej, anmoder on supplerende oplysninger eller beder om en forhandling af tilbuddet.

Det påhviler TG en reklamationspligt, 1) hvis acceptanten har grund til at tro, at accepten er overensstemmende, og 2) TG må indse dette, jf. AFTL §6, stk. 2 – TG kan altså ved passivitet blive bundet af en uoverensstemmende accept, jf. U2001.36H 🡪 Skal ske uden ugrundet ophold.

Skjult dissens 🡪 Der forligger et tilbud og en accept, hvorved aftalen opfyldes, og der derefter opdages en uoverensstemmelsen – Aftalen vil som udgangspunkt opretholdes vha. af en fortolkning/udfyldning.

6. Accept med modifikationer. The Battle of Forms

I det tilfælde hvor parterne anvender hver deres standardvilkår eller aftaleformularer opstår spørgsmålet om, hvilke vilkår der skal anvendes (The Battle of Forms). Der findes ingen konkoret løsning på problemstillingen, men det mest nærliggende er formentligt, at begge vilkår falder til jorden, og man benytter de vilkår, der sammenholder begge parters forudsætninger bedst muligt.