VEDTÆGTER
VEDTÆGTER
for
Den danske Fondsmæglerforening
I Navn og hjemsted
§ 1
Foreningens navn er "Den danske Fondsmæglerforening" Foreningen benytter også navnet:
"Fondsmæglerforeningen". På engelsk benytter Foreningen navnene:
“The Danish Association of Asset Management and Investment Firms” Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.
II Formål m.v.
§ 2
Foreningen har til formål at varetage medlemmernes interesser, herunder i fælles spørgsmål at repræsentere medlemskredsens interesser overfor regering, Folketing, of- fentlige myndigheder, Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber m.v.
Foreningen kan herunder deltage i samarbejde med tilsvarende udenlandske foreninger og i samarbejdet indenfor den Europæiske Union samt i øvrigt i alle andre forhold, hvor det skønnes naturligt, at medlemmerne optræder i fællesskab.
III Hæftelse
§ 3
For Foreningens forpligtelser hæfter alene Foreningens formue.
IV Medlemskab
§ 4
Stk. 1 Ordinære medlemmer
Som medlemmer kan optages enhver, der af det danske Finanstilsyn eller af sit hjem- lands kompetente myndigheder har fået tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed i Danmark.
En virksomhed, der ønsker medlemskab, indsender skriftlig anmodning herom til For- eningens bestyrelse.
Bestyrelsen træffer bestemmelse om medlemskab. I tilfælde af nægtelse skal spørgs- målet forelægges den førstkommende generalforsamling i Foreningen, dersom ansøge- ren fremsætter skriftlig begæring herom.
Stk. 2 Netværkspartnere
Bestyrelsen kan mod skriftlig, begrundet ansøgning tillade optagelse af netværkspart- nere.
Som netværkspartnere kan optages personer eller virksomheder, der har særlige kom- petencer eller viden om drift af fondsmæglerselskaber og eller som i ikke uvæsentlig grad beskæftiger sig professionelt med rådgivning af fondsmæglerselskaber.
Bestyrelsen er berettiget til at afslå optagelse af netværkspartnere, hvis bestyrelsen vurderer, at en optagelse vil være til gene eller ulempe for foreningens øvrige med- lemmer. Et sådant afslag kan begrundes i både den enkelte ansøgers forhold, eller i an- tallet af allerede optagne netværkspartnere.
Netværkspartnere har ret til at deltage i alle foreningens arrangementer og udvalg med undtagelse af generalforsamlinger. Bestyrelsen kan dog fastsætte begrænsninger i net- værkspartneres deltagerantal til disse. Netværkspartnere kan ikke vælges til forenin- gens bestyrelse.
Kontingentet for netværkspartnere fastsættes på foreningens generalforsamling. Stk. 3
Ethvert medlem af Foreningen har pligt til at tegne og opretholde medlemskab af Dansk Erhverv, så længe Foreningen har sekretariatsaftale med Dansk Erhverv. For- eningens bestyrelse kan undtagelsesvis give et medlem dispensation for pligten til medlemskab af Dansk Erhverv, såfremt medlemmet på grund af offentligt ejerskab el- ler offentlig bestemmende indflydelse er afskåret fra at tegne medlemskab af Dansk Erhverv.
V Udmeldelse og slettelse.
§ 5
Udmeldelse af Foreningen kan ske med 1 måneds skriftligt varsel til den første i må- neden.
Hvis et medlem ophører med at anvende sin tilladelse til at drive fondsmæglervirk- somhed eller ikke mere opfylder betingelserne for at drive fondsmæglervirksomhed, eller misligholder sine forpligtelser overfor Foreningen, hvis et medlem udtræder af ordningen vedrørende Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber eller i øvrigt tilsidesæt- ter sine forpligtelser som fondsmæglerselskab, herunder tilsidesætter de beslutninger og regler, som lovligt måtte være truffet, henholdsvis fastlagt af Foreningen, kan be- styrelsen ekskludere vedkommende som medlem.
Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at netværkspartnere, kan ekskluderes med 3 måneders varsel, f.eks. fordi den pågældende netværkspartner ikke er aktiv i forenin- gen.
VI Kontingent
§ 6
Medlemmerne er pligtige til at betale et kontingent, hvis størrelse fastsættes af gene- ralforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen. Kontingentet kan bestå i såvel et en- gangskontingent som et årskontingent.
Bestyrelsen træffer beslutning om kontingentets opkrævning.
Bestyrelsen kan endvidere over for medlemmerne fastsætte et årligt bidrag til dækning af medlemmernes forholdsmæssige andel af udgifterne til formandskab, sekretariat samt driftsomkostninger ved Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber.
VII Foreningsmyndighederne
A. Generalforsamlinger
§ 7
Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle Foreningens anliggender inden- for de grænser, som lovgivningen og Foreningens vedtægter fastsætter.
§ 8
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Generalforsamlingen afholdes i Storkøbenhavn.
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel og højst 4 ugers varsel ved almindeligt brev eller e-mail til hvert enkelt medlem.
Indkaldelsen skal angive dagsordenen. Hvis der foreligger forslag, til hvis vedtagelse der kræves kvalificeret majoritet, skal indkaldelsen angive disse forslag.
§ 9
Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes efter beslutning af generalforsamlingen, eller når bestyrelsen eller den generalforsamlingsvalgte revisor finder det hensigts- mæssigt, eller hvis begæring herom fremsættes af mindst 1/4 af medlemmerne. I til- fælde af eksklusion kan dog det ekskluderede medlem forlange generalforsamlingen indkaldt, jfr. § 5. Begæring skal overfor bestyrelsen fremsættes skriftligt og angive det emne, der ønskes behandlet.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal foretages inden 8 dage efter be- gæringens modtagelse med mindst 14 dages og højst 4 ugers varsel.
§ 10
Xxxxxxx medlem er berettiget til at begære bestemte emner, herunder forslag, behandlet på Foreningens generalforsamling. Xxxxx, der ønskes behandlet, må skriftligt være kommet frem til bestyrelsen i så god tid, at de kan optages på dagsordenen for general- forsamlingen, hvilket for den ordinære generalforsamlings vedkommende vil sige se- nest 8 dage inden generalforsamlingens afholdelse.
§ 11
Foreningens generalforsamlinger ledes af en af bestyrelsen valgt dirigent, der afgør al- le spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultater, for så vidt han ikke måtte finde anledning til at henvise spørgsmålet til ge- neralforsamlingens afgørelse.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
a) Bestyrelsens beretning.
b) Forelæggelse af årsregnskab med forslag om godkendelse og meddelelse af de- charge til bestyrelsen.
c) Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
d) Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.
e) Valg af revisor.
f) Forelæggelse af budget og beslutning om kontingent.
g) Eventuelt.
§ 12
Xxxxxxx medlem har ret til at deltage i generalforsamlingen ved 2 personer.
Et medlem kan lade sig repræsenterer på generalforsamlingen i henhold til skriftlig fuldmagt underskrevet af medlemmets direktion.
§ 13
Hvert medlem har 1 stemme.
På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, med min- dre det drejer sig om spørgsmål, som ifølge lovgivningen eller andet særligt retsgrund- lag kræver større majoritet eller tilslutning fra enkelte eller samtlige stemmeberettige- de medlemmer.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er repræsenterede. Er dette krav ikke opfyldt, indkaldes inden 1 uge til en ny generalfor- samling med 1 uges varsel. Denne generalforsamling er beslutningsdygtig, selv om kravet i dette stykkes første punktum ikke er opfyldt.
Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne, Foreningens fusion med en anden forening, eller Foreningens opløsning kræves, at beslutningen tiltrædes af mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Ethvert medlem kan kræve skriftlig afstemning.
§ 14
Over det på generalforsamlingen passerede, herunder navnlig de på denne trufne be- slutninger, skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Generalforsam- lingsprotokollen eller en bekræftet udskrift heraf skal være tilgængelig for medlem- merne i Foreningens kontor senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse.
B. Bestyrelse
§ 15
Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer, der vælges for 1 år ad gangen. Hvert år kan til- lige vælges en første- og en andensuppleant. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen og suppleanterne vælges på den ordinære generalforsamling. Forslag til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter skal være meddelt bestyrelsen senest 8 dage in- den generalforsamlingens afholdelse.
Valgbare til bestyrelsen er personer, der hos et medlem eller et selskab i samme kon- cern som et medlem beklæder en post som direktør eller bestyrelsesmedlem eller en anden kvalificeret stilling, der efter generalforsamlingens vurdering gør den pågæl- dende egnet til at indtræde i bestyrelsen.
I tilfælde at, at skriftlig afstemning finder sted i forbindelse med valg af bestyrelses- medlemmer eller suppleanter, foregår afstemningen ved, at hvert stemmeberettiget medlem på sin stemmeseddel skal angive lige så mange kandidatnavne, som der skal vælges personer. I modsat fald er stemmesedlen ugyldig. De personer, der får flest stemmer, er valgte. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget mellem de personer, der har opnået lige mange stemmer ved en af dirigenten foretagen lodtrækning.
Der kan ikke i bestyrelsen være mere end 1 medlem med tilknytning til et bestemt sel- skab eller en bestemt koncern.
§ 16
Bestyrelsen vælger umiddelbart efter hvert års ordinære generalforsamling af sin mid- te en formand og en næstformand. I tilfælde af formandens forfald træder næstfor- manden i enhver henseende i hans sted.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, så ofte han skønner det nødvendigt, eller når det begæres af 2 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlem- mer, herunder enten formanden eller næstformanden, er til stede.
Til vedtagelse af en beslutning i bestyrelsen kræves, at mindst halvdelen af den samle- de bestyrelse tiltræder denne.
Over forhandlingerne føres en protokol, der underskrives af de bestyrelsesmedlemmer, der har været til stede på mødet.
Bestyrelsen fastsætter ved en forretningsorden nærmere bestemmelse om udførelse af sit hverv.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Foreningen og er ansvarlig for dens øko- nomiske drift.
Bestyrelsen nedsætter efter behov udvalg med særlig kommissorier og udpeger repræ- sentanter til eksterne opgaver.
VIII Tegningsret
§ 17
Foreningen tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening, hvoraf det ene medlem skal være formanden og ved dennes forfald næstformanden.
IX Regnskab og revision
§ 18
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31. december 1997.
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen på den ordinære generalforsamling fastlægges næste års kontingent.
Regnskabet revideres af en på hvert års ordinære generalforsamling valgt revisor.
X Foreningens opløsning
§ 19
Foreningen kan kun opløses efter, at 2 generalforsamlinger afholdt med mindst 1 uges og højst 4 ugers mellemrum har truffet beslutning herom efter reglerne om vedtægts- ændringer.
På den generalforsamling, hvor beslutning om opløsning endeligt træffes, skal der samtidig træffes bestemmelse om, hvad der skal ske med Foreningens formue.
---oOo---
Således vedtaget på Foreningens ordinære generalforsamling den 23. april 2018.
Som dirigent:
Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx
I bestyrelsen:
Xxxxxxxx Xxxxxxx Formand
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx