Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S Att.: Flemming Nygaard-Jørgensen Manøvej 25
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S Att.: Xxxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxx Xxxxxxx 25
4700 Næstved
Masteraftale for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S
Vi har hermed fornøjelsen at fremsende dokumenterne i forbindelse med etablering af Masteraftaler nr.:
I-4882-00002 på kr. 15.000.000,00.
Masteraftalen er opdelt i følgende rammer:
R01460 til leasing af køretøjer R01461 til leasing af redningsmateriel
Masteraftalen skal underskrives af de underskriftsberettigede i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S.
Vi ser frem til et godt samarbejde, og De er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, såfremt De har spørgsmål.
Med venlig hilsen
Xxxxxx Xxxxxxxx
24. februar 2022
Sagsbehandler. Xxxxxx Xxxxxxxx Direkte nr.
3369 7644
I-4882-00002
Masteraftale nr. I-4882-00002 mellem
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S Manøvej 25
4700 Næstved
CVR nr. 35434399
(i det efterfølgende betegnet som leasingtager) og
KommuneLeasing Kultorvet 16
1175 København K.
CVR nr. 22128612
For Masteraftalenr. I-4882-00002 gælder følgende vilkår:
I perioden frem til 31.12.2027 stiller KommuneLeasing et beløb på kr. 15.000.000 til rådighed for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S til leasing jf. nedenstående rammevilkår.
Masteraftale I-4882-00002 opdeles i følgende rammer:
I-4882 R01460 Finansiel leasing af køretøjer
I-4882 R01461 Finansiel leasing af redningsmateriel
For alle rammer gælder følgende vilkår:
Leasingperiode
Leasingperioden for den enkelte leasingaftale som oprettes under denne Master- aftale, fastsættes med baggrund i det leasede udstyrs forventede levetid.
Leasingtager har oplyst, at leasingperioden på det forventede leasede udstyr vil være mellem 3 år og 20 år.
I-4882-00002
24. februar 2022
Leasingydelser
Leasingydelsen i leasingperioden på de enkelte leasingaftaler beregnes og opkræves med baggrund i aftalens anskaffelsessum, den aftalte finansieringsrente, aftalens løbetid samt den anslåede markedsværdi for den leasede genstand ved leasingperiodens udløb.
Anskaffelsessummen forrentes fra leasingperiodens begyndelse med en variabel rente ("Aftalerenten"), der fastsættes med baggrund KommuneLeasings KLS VAR renter med 0,25% tillæg
KommuneLeasings KLS VAR rente udgør den 24. februar 2022:
KLS VAR 3 mdr. -0,1604%
Leasingydelser baseret på KLS VAR beregnes med baggrund i rentekonvention 30/360 dage.
Når Aftalerenten reguleres, reguleres leasingydelsen således tilsvarende i opad- eller nedadgående retning.
Leasingydelser opkræves kvartalsvis.
Alle leasingydelser opkræves uden løbedage. Første leasingydelse betales den 1. i måneden efter ibrugtagning af det leasede udstyr eller efter aftale.
Delydelse
Fra og med datoen for betaling af udlæg m.v. og indtil leasingperiodens begyndelse på hver enkelt leasingaftale, beregnes en delydelse. Delydelsen beregnes med baggrund i det foretagne udlæg med KommuneLeasings udlægsrente KUR med et tillæg på 0,25%.
KommuneLeasings udlægsrente KUR udgør den 24. februar 2022: 0,00 %.
Delydelsen adviseres månedsvis bagud og betales sammen med første leasingydelse eller efter aftale.
I-4882-00002
24. februar 2022
Omlægning fra variabel til fast finansieringsrente
De enkelte leasingaftaler kan efter ønske omlægges således, at leasingydelsen fastsættes og beregnes med baggrund i en fast finansieringsrente. Omlægningen kan tidligst ske i forbindelse med 1. ydelsesbetaling eller til en betalingstermin.
Tilknytning af yderligere rammer
Masteraftalen er, efter anvisning fra Leasingtager, etableret med de tilknyttede rammer som er anført på side 1.
Hvis der i aftaleperioden er brug for yderligere rammer, fremsender Leasingtager anmodning herom til KommuneLeasing.
KommuneLeasing opretter herefter den/de ønskede rammer og udarbejder et tillæg til Masteraftalen. Tillægget fremsendes til Leasingtager til underskrift af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S tegningsberettigede.
Underskriftsforhold på tilknyttede leasingaftaler
Tilknyttede leasingaftaler underskrives alene af beredskabsdirektøren, pt.: Xxxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxx.
Leverancegodkendelse
Alle leasingaftaler under Masteraftalen har tilknyttet en leverancegodkender. Leverancegodkenderen er af Leasingtager bemyndiget til at godkende betaling af de til leasingaften tilknyttede leverandørfakturaer.
Leasingtager oplyser hvem der kan leverancegodkende den enkelte underaftale.
Adgang til egne leasingdata
Medarbejdere hos Leasingtager kan via anvendelse af brugernavn og password på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx, få adgang til Leasingtagers leasingdata.
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S kan til enhver tid anmode om oprettelse af denne adgang ved henvendelse til KommuneLeasing.
I-4882-00002
24. februar 2022
For ramme R01461 Finansiel leasing af redningsmateriel gælder endvidere:
Etablering af Leasingaftaler
Når Leasingtager ønsker en leasingaftale etableret, fremsender Leasingtager en e- mail og eventuelt rekvisitionsblanket, som indeholder oplysninger om følgende:
1. Rammetilknytning
2. Beskrivelse af det driftsmiddel der ønskes leaset
3. Forventet anskaffelsessum eksklusiv moms
4. Dato for første leasingydelse
5. Ønsket løbetid (leasingperiode)
6. Ønsket restværdi ved udløb (fastsættes endeligt af KommuneLeasing)
7. Debitornavn og adresse
8. Tilknyttet EAN-Lokationsnummer
9. Navn og e-mail adresse på kontaktperson
10. Navn og e-mail adresse på leverancegodkender
11. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/Ss reference
Oplysningerne indsendes på e-mail til xxxxx@XxxxxxxXxxxxxx.xx hvorefter KommuneLeasing opretter den ønskede aftale. Leasingaftalen fremsendes herefter til underskrift hos Leasingtagers underskriftsbemyndigede.
Leverandørens faktura af leasinggenstandene
KommuneLeasing faktureres det udstyr som Leasingtager ønsker at lease. Aftaler om pris, rabatter, levering, betalingsbetingelser, garanti samt øvrige leveringsvilkår aftales direkte mellem Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S og leverandørerne.
Ved modtagelse af leverandørfakturaer til leasingaftalen fremsendes disse til leverancegodkendelse hos Leasingtager. Når leverancegodkendelse forligger betaler KommuneLeasing herefter leverandørerne jf. fakturaernes betalingsbetingelser.
De anviste leverandørfakturaer anvendes som specifikation af leasinggenstandene.
Fakturaer til betaling via leasingaftalen skal udstedes til KommuneLeasing, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K, CVR nr. 22128612 og fremsendes elektronisk til EAN-nr: 5790001266134, indeholdende oplysninger om leasingaftalenummer og leveringsadresse.
I-4882-00002
24. februar 2022
For ramme R01460 Finansiel leasing af køretøjer gælder endvidere: Etablering af Leasingaftaler
Når Leasingtager ønsker en leasingaftale etableret, indsender Leasingtager en e-mail
til xxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx indeholdende slutseddel fra leverandøren samt oplysninger om følgende:
1. Rammetilknytning
2. Forventet leveringsdato
3. Ønsket løbetid (leasingperiode)
4. Forventet årligt km-forbrug for køretøjet
5. Ønsket restværdi ved udløb (fastsættes endeligt af KommuneLeasing)
6. Debitornavn og adresse
7. Tilknyttet EAN-Lokationsnummer
8. Navn og e-mail adresse på kontaktperson
9. Navn og e-mail adresse på leverancegodkender
Herefter opretter KommuneLeasing den ønskede aftale. Leasingaftalen fremsendes herefter til underskrift hos Leasingtagers underskriftsbemyndigede.
Indregistrering
Indregistrering skal ske med KommuneLeasing som ejer og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S som bruger.
I henhold til lovgivningen om registreringsafgift skal leasede bilers registrerings- afgift genberegnes 4 mdr. efter første indregistreringsdato.
Genberegningen efter 4 måneder foretages af KommuneLeasing, og eventuelt krav fra SKAT om yderligere indbetaling af registreringsafgift afholdes af leasingtager.
Leverandørens faktura af leasinggenstanden
KommuneLeasing faktureres det køretøj som Leasingtager ønsker at lease. Aftaler om pris, rabatter, levering, betalingsbetingelser, garanti samt øvrige leveringsvilkår aftales direkte mellem Midt- og Sydsjællands Brand & Redning I/S og leverandøren.
Ved modtagelse af leverandørfakturaen til leasingaftalen fremsendes denne til leverancegodkendelse hos Leaser. Når leverancegodkendelse forligger betaler KommuneLeasing herefter leverandørerne jf. fakturaernes betalingsbetingelser.
Den anviste leverandørfaktura anvendes som specifikation af leasinggenstanden.
Fakturaer til betaling via leasingaftalen skal udstedes til KommuneLeasing, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K, CVR nr. 22128612 og fremsendes elektronisk til EAN-nr: 5790001266134, indeholdende oplysninger om leasingaftalenummer og leveringsadresse.
I-4882-00002
24. februar 2022
Masteraftalens generelle vilkår
Med mindre andet er aftalt, er betingelserne for denne masteraftale fastsat i:
• Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler ABL 95 – 4. udgave 2014.
• Supplerende betingelser til ABL 95 - 4. udgave 2014 for leasingaftaler i KommuneLeasing pr. 18. november 2020.
• Supplerende betingelser til ABL 95 - 4. udgave 2014 for leasingaftaler i KommuneLeasing vedrørende leasede biler pr. 18. februar 2020.
Leasingtager erklærer med sin underskrift nedenfor at have modtaget, gennemlæst og accepteret betingelserne.
Dato Dato
I-4882-00002
24. februar 2022
Underskrift KommuneLeasing Underskrift Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx
Dato Dato
Underskrift KommuneLeasing Underskrift Xxxxxxxxxxxxxxxxxx
Xxxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxx
ALMINDELIGE BETINGELSER
Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler (ABL 95 - 4. udgave 2014)
§ 1 - Anvendelsesområde
1. Disse betingelser finder anvendelse ved finansiel leasing af løsøre.
2. Ved finansiel leasing forstås en transaktion, ved hvilken
a. en part (leasinggiveren) indgår eller overtager en aftale (leasingaftalen) med en anden part (leasingtageren), der giver denne ret til at be- nytte den leasede genstand (leasinggenstanden) mod betaling af en løbende ydelse (leasingy- delsen);
b. leasinggiver erhverver leasinggenstanden ifølge aftale (købsaftalen), med en tredje part (leverandøren), som er bekendt med, at der er eller vil blive indgået en leasingaftale, eller selv har indgået denne;
c. leasinggiver hverken vælger, specificerer eller til forhandler sig leasinggenstanden;
d. leasingtageren har haft mulighed for at godkende sådanne vilkår i købsaftalen, som er af betydning for hans retsstilling; og
e. de ydelser, som leasingtageren skal betale eller hæfter for, er således beregnede, at de dækker amortisation af hele eller den væ- sentligste del af anskaffelsessummen for de leasede genstande.
3. Betingelserne finder anvendelse på alle finansielle leasingaftaler vedrørende løsøre, der hovedsagelig er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse.
§ 2 - Ejendomsret
1. De leasede genstande er leasinggiverens ejendom. Leasingtager er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over det leasede.
2. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, der tjener til identifikation af de leasede genstande, må ikke fjernes.
3. Leasinggiver kan forlange, at leasingtager for egen regning lader sin revisor udarbejde og til leasinggiveren fremsende rapport om tilstedeværelsen af det leasede udstyr, ligesom leasinggiveren kan lade udstyret forsyne med mærke eller andre kendetegn, der angiver lea- singgiverens ejendomsret til udstyret.
4. Ved registrering af de leasede genstande i offentlige registre, herunder Centralregisteret for Motorkøretøjer, Luftfartsregisteret og Skibsregisteret, angives leasinggiver som ejer og leasingtager som bruger.
5. Leasinggivers ejendomsret omfatter tillige genstande, der indføjes i eller erstatter dele af det leasede.
6. Leasinggiver har til enhver tid ret til at besigtige de leasede genstande.
§ 3 - Brugsret
1. Leasingtager har ret til at anvende de leasede genstande i sin erhvervsvirksomhed.
2. De leasede genstande må - medmindre aftalen vedrører genstande, som efter deres art forudsætter skiftende benyttelsessted - ikke fjernes fra leasingtagerens forretningssted.
3. De leasede genstande må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand.
4. De leasede genstande må ikke ændres, omdannes eller udskiftes.
5. De leasede genstande må ikke indføjes i bygninger eller andre løsøregenstande på en sådan måde, at leasinggivers ejendomsret går tabt.
Side 1 af 6
Side 1 af 7
§ 4 - Leasingydelsen
1. Som vederlag for brugen af de leasede genstande betaler leasingtageren en lea- singydelse, hvis størrelse og forfaldstid fremgår af leasingaftalen. I tillæg til leasingydelsen betaler leasingtager moms samt skatter og af- gifter, der pålægges leasingydelsen eller beregnes på grundlag af denne efter de til en- hver tid gældende regler.
2. Ændres den i leasingaftalen anførte an- skaffelsessum efter krav fra leverandøren eller som følge af, at anskaffelsessummen erlægges i fremmed mønt efter en anden kurs end forudsat ved beregning af leasingydelsen, reguleres denne tilsvarende.
3. Har parterne aftalt, at leasingydelsen helt eller delvist skal variere med størrelsen af en referencerente eller referencekurs, skal referencerenten, referencekursen samt forudsætningerne for ændring af leasingydelsen angives i leasingaftalen.
Anvendes en ikke offentlig noteret refe- rencerente eller referencekurs, skal leasinggiver give leasingtager underretning om enhver ændring i den anvendte referencerente eller re- xxxxxxxxxxx.
Ophører den offentlige notering af refe- rencerenten, eller kan leasinggiver påvise, at denne generelt har mistet sin betydning, kan leasinggiver anvende en anden referencerente, forudsat at denne i det væsentlige stiller parterne uændret.
4. Leasinggiver er i aftaler med variabel leasingydelse berettiget til at forhøje leasingydelsen som kompensation for eventuelle forskelle mellem udviklingen i den aftalte referencerente jf. §4, nr. 3 og udviklingen i leasinggivers omkostninger til refinansiering. En sådan forhøjelse kan kun ske fremadrettet og med 3 måneders forudgående varsel. Såfremt leasingydelsen er blevet forhøjet efter denne bestemmelse, og grundlaget for forhøjelsen
senere falder bort helt eller delvist, er leasinggiver forpligtet til at sænke leasingydelsen dog aldrig til et lavere niveau end ved aftalens indgåelse.
5. Leasinggiver er såvel i aftaler med variabel som fast leasingydelse udover hvad der fremgår i §4, nr. 4, endvidere berettiget til at forhøje leasingydelsen som kompensation for omkostningsforøgende eller lønsomhedsreducerende ændring i offentligretlig krav fremsat af offentlige myndigheder, og som påvirker leasinggiver direkte eller indirekte.
6. Ved forsinket betaling af leasingydelsen eller andre skyldige ydelser i henhold til leasingaftalen betales morarente med 2 % pr. påbegyndt måned samt påkravsgebyr.
7. Fejl eller mangler ved de leasede genstande samt bortkomst eller beskadigelse af disse ved en begivenhed, der ikke beror på leasinggivers forhold, fritager ikke leasingtager fra at betale leasingydelsen. Ved bortkomst eller totalbeska- digelse af de leasede genstande samt ved ophæ- velse af købsaftalen, opgøres parternes mellemværende i henhold til § 15.
8. Indtil levering har fundet sted, hæfter leasingtager for og forrenter udlæg og forudbetalinger, som leasinggiver har foretaget i henhold til leasing- eller købsaftalen. Påløbne renter af leverandørkrav, som ikke skyldes forsinkelse fra leasinggivers side, godtgøres denne af leasingtager.
9. Leasinggiver har ret til at udpege, på hvilke af flere forfaldne fordringer en delbetaling, herunder nettoprovenu ved realisation af udstyret/supplerende sikkerheder, jfr. § 15, skal afskrives.
§ 5 - Levering
1. Ved levering af de leasede genstande skal leasingtager straks undersøge disse på forsvarlig måde og ved konstatering af fejl eller mangler reklamere skriftligt over for leverandøren.
Når leasingtager har undersøgt de leasede gen- stande og fundet disse i overensstemmelse med købsaftalen, bekræfter leasingtager skriftlig dette over for leasinggiver.
2. Ved levering før den aftalte leasingperiodes begyndelse betales forholdsmæssig ydelse for tiden indtil da. Ved levering senere end den af- talte leasingperiodes begyndelse, udskydes dennes begyndelse til den første ordinære beta- lingstermin efter, at levering er sket, og der erlægges forholdsmæssig ydelse for tiden indtil da.
3. Undlader leasingtager at afhente eller modtage de leasede genstande i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at de ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har leasinggiver krav på erstatning.
§ 6 - Opsigelse
1. Leasingaftalen er med de under pkt. 2 og 3 nævnte undtagelser uopsigelig i hele den aftalte leasingperiode.
2. Hver af parterne kan opsige leasingaftalen uden varsel, såfremt det viser sig umuligt at levere genstanden, eller såfremt levering ikke er sket senest seks måneder efter det aftalte tidspunkt, og leasinggiver herefter kan ophæve købeaftalen. Opsiges leasingaftalen i henhold til denne bestemmelse, skal leasingtageren erstatte leasinggiverens tab ved indgåelsen af aftalen.
3. Leasinggiver kan opsige leasingaftalen uden varsel i følgende tilfælde:
a. Er leasingtager en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, såfremt den personligt ansvarlige indehaver eller en af disse dør.
b. Er leasingtager et aktie- eller anpartsselskab ved overgang af en bestemmende del af aktie- eller anpartskapitalen.
c. Såfremt leasingtager afhænder væsentlige dele af sine erhvervsaktiviteter, eller leasingta- gers kapitalgrundlag reduceres væsentligt i leasingperioden.
Ved opsigelse efter denne bestemmelse opgøres leasinggivers krav i henhold til § 15.
§ 7 - Leasinggivers ansvar
1. Leasingtager har inden leasingaftalens indgåelse udvalgt leasinggenstanden og godkendt leverandør, fabrikat, leve- ringsbetingelser, specifikationer samt købsaftalens indhold.
2. Leasinggiver hæfter ikke for rettidig levering eller mangler ved genstanden (genstandens brugsegenskaber eller andre faktiske og retlige mangler). Leasinggiver fraskriver sig ansvaret for ethvert tab, herunder driftstab eller andre følgeskader, som forsinkelse eller mangler ved genstanden måtte udløse hos leasingtager. Uanset genstandens brugbarhed skal leasingtager betale leasingydelsen til leasing- giver, når genstanden er leveret. Til kompensation herfor overdrager leasinggiver sine beføjelser i forhold til leverandøren, her- under eventuelle garantier, til leasingtager på de vilkår, der er nævnt nedenfor.
3. Konstaterer leasingtager efter genstandens overgivelse, at genstanden trods godkendelsen (§ 5 stk. 1) ikke var kontraktmæssig ved leveringen, skal leasingtager reklamere over for leverandøren uden ugrundet ophold efter fej- len/manglen blev erkendt. Leasingtager skal underrette leasinggiver om alle forhold af betydning for gennemførelsen af et eventuelt krav, i enhver henseende følge leasinggivers anvisninger samt efter anmodning straks eller senere overlade det til leasinggiver på leasing- tagers vegne at søge et eventuelt krav gennemført.
4. I tilfælde af mangler er leasingtager forpligtet til at acceptere afhjælpning fra leverandøren for leverandørens egen regning, eventuelt ved at
genstanden udskiftes med en anden genstand af samme art, brugbarhed og godhed. Dette gælder dog ikke hvis afhjælpningen vil udsætte leasingtager for urimelig udgift eller ulempe.
5. Kan leverandøren ikke forpligtes til afhjælpning, eller kan en mangel i øvrigt ikke afhjælpes, som nævnt i pkt. 4, skal tilfælde af mangler fortrinsvis afklares ved afslag i genstandens købesum. Et opnået afslagsbeløb skal leverandøren udbetale til leasinggiver. Den fremtidige leasingydelse reguleres fra modtagelsen af afslagsbeløbet i forhold til det beløb, leasinggiver faktisk modtager fra leveran- døren.
6. Hæves købeaftalen, tilfalder købesummen leasinggiver, og der foretages en opgørelse af mellemværendet mellem leasinggiver og leasingtager i henhold til § 15. Erstatning for forsinkelse og følgeskader tilkommer leasingtager.
7. Leasingtager bærer alle omkostninger, der er forbundet med at gøre krav gældende mod leverandøren.
§ 8 - Leasingtagers ansvar
1. Leasingtager er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter, der gælder for benyttelsen af de leasede genstande, overholdes, og at fornødne tilladelser indhentes. Leasingtager bærer risikoen for, at de fornødne tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes.
Leasingtager friholder leasinggiver for ethvert ansvar, denne måtte ifalde over for det offentlige eller over for private på grund af den brug, leasingtager gør af det leasede, herunder at forskrifter ikke er iagttaget eller tilladelse ikke indhentet.
2. Leasingtager bærer risikoen for skader på leasingtagerens ejendom, der skyldes defekter eller farlige egenskaber ved den leasede genstand.
Det påhviler leasingtager at holde leasinggiver skadesløs med hensyn til krav, der måtte blive rejst af tredjemand, herunder leasingtagers personale mod leasinggiver som ejer af de leasede genstande som følge af defekter eller farlige egenskaber ved disse. Leasingtager har i relation til lov om produktsikkerhed pligt til at forebygge, at genstanden kan volde skade på tredjemands person eller ejendom.
§ 9 - Vedligeholdelse
Leasingtager skal vedligeholde de leasede genstande, således at de til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden for- ringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde.
Leasingtager skal ved vedligeholdelse nøje overholde de herfor gældende forskrifter som angivet i instruktionsbøger og lignende materiale fra leverandøren. Ved reparation og ved- ligeholdelse skal anvendes de af leverandøren foreskrevne originale reservedele, og al repa- ration og service skal foretages af leverandøren eller en af denne godkendt reparatør.
Ved vedligeholdelse og reparation af de leasede genstande må der ikke foretages ændringer eller omdannelse af disse.
§ 10 - Risiko
Leasingtager bærer risikoen for leasinggen- standen og brugsretten fra aftalens indgåelse og frem til det tidspunkt, hvor genstanden på rette måde er leveret tilbage til leasinggiver.
Hvis genstanden ødelægges eller forringes - uanset af hvilken årsag - skal leasingtager straks underrette leasinggiver herom.
Hvis genstanden kan repareres, påhviler det leasingtager for egen regning at istandsætte denne. Hvis genstanden ikke kan repareres, ophører leasingaftalen, hvorefter parternes mellemværende opgøres efter reglerne i § 15.
§ 11 - Forsikring
Leasingtager er forpligtet til for egen regning at tegne forsikring mod bortkomst eller be- skadigelse af de leasede genstande samt mod det ansvar, leasingtager som bruger eller xxx- singgiver som ejer måtte pådrage sig ved brug af de leasede genstande. Leasinggiver kan kræve finansieringsdeklaration (leasing) noteret for leasingtagers regning.
Leasinggiver kan til enhver tid vælge for lea- singtagers regning selv at tegne forsikring mod bortkomst og beskadigelse af de leasede genstande.
§ 12 - Oplysningspligt
Leasingtager skal efter anmodning udlevere seneste årsregnskab, perioderegnskaber og budgetter samt ansvarlige indehaveres per- sonlige regnskaber. Leasingtager skal endvidere underrette leasinggiver om forhold af væsentlig betydning for leasinggivers kreditrisiko.
§ 13 - Sikkerhedsstillelse
Har leasingtager stillet depositum eller anden sikkerhed for leasingtagers forpligtelser, tjener denne sikkerhed tillige leasinggiver til sikkerhed for enhver anden forpligtelse leasingtager har eller måtte få over for leasinggiver ved egen medvirken, men uanset skyldgrund.
§ 14 - Misligholdelse
Leasinggiver kan uden varsel hæve leasing- aftalen og kræve erstatning for sit tab, herunder udgifter som leasinggiver måtte have afholdt, såfremt leasingtager væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge leasingaftalen, herunder at:
1. leasingtager undlader at betale forfaldne lea- singydelser eller andre skyldige beløb senest otte dage efter forfaldstid;
2. leasingtager går konkurs, og boet ikke inden otte dage efter at have modtaget opfordring indtræder i leasingaftalen og stiller fornøden sikkerhed;
3. leasingtager standser sine betalinger og ikke inden otte dage efter at have modtaget opfor- dring hertil med tilsynets godkendelse stiller fornøden sikkerhed for leasingaftalens opfyl- delse;
4. leasingtager misligholder anden leasing- eller låneaftale med leasinggiver;
5. leasingtager forsømmer at vedligeholde de leasede genstande eller undlader behørig reparation af disse;
6. leasingtager nægter leasinggiver adgang til at besigtige de leasede genstande;
7. leasingtager i strid med § 3, pkt. 2, fjerner de leasede genstande fra sit forretningssted;
8. leasingtager i strid med § 3 pkt. 3, overlader brugen helt eller delvist til en anden;
9. leasingtager anvender de leasede genstande i strid med de love, forskrifter og instruktioner, der gælder for sådan brug, eller undlader at indhente de fornødne offentlige tilladelser;
10. leasingtager undlader at tegne og opretholde forsikringer i henhold til § 11;
11. Leasingtager undlader på anfordring at forelægge regnskaber m.v. i henhold til § 12.
I de under pkt. 5 - 11 nævnte tilfælde kan af- talen kun hæves, såfremt leasingtager ikke senest otte dage efter at være blevet opfordret skriftligt hertil, har bragt misligholdelsen til ophør.
§ 15 - Opgørelse
Hæves leasingaftalen af leasinggiver, eller ophører leasingaftalen på grund af de leasede genstandes undergang eller totalbeskadigelse, eller som følge af købsaftalens ophævelse, er leasingtager pligtig til leasinggiver at betale:
a. Alle forfaldne ubetalte leasingydelser samt andre skyldige ydelser med tillæg af renter og omkostninger.
b. Alle ikke forfaldne leasingydelser for den resterende leasingperiode tilbagediskonteret til nutidsværdi.
I tilfælde af leasingtagers konkurs eller rekontruktion efter konkurslovens regler, er pligten til at betale ikke forfaldne leasingydelser i den resterende leasingperiode gældende i det omfang, leasinggiver godtgør, at disse leasingydelser må sidestilles med afdrag. I modsat fald er disse ydelser efterstillet.
Leasinggiver er berettiget til forlods at inddække sit krav på efterstillede leasingydelser i eventuelt stillet depositum eller anden sikkerhed og/eller i værdien af det leasede aktiv ved salg heraf.
c. Den ved leasingperiodens udløb forventede restværdi af de leasede genstande tilbage- diskonteret til nutidsværdi.
d. Erstatning for yderligere tab, leasinggiver måtte lide som følge af leasingtagers misligholdelse og/eller leasingaftalens ophør før udløbet af leasingperioden.
e. Morarenter med 2 % pr. påbegyndt måned af det beløb, leasingtager i medfør af pkt. a - d bliver leasinggiver skyldig fra opgørelsesdagen at regne indtil betaling sker eller godskrivning sker, jfr. nedenfor.
Leasinggivers krav reduceres med det netto- beløb, leasinggiver opnår enten ved fornyet udlejning af de leasede genstande for den re- sterende del af leasingperioden, ved salg af de leasede genstande eller ved udbetaling af for- sikringssummen eller tilbagebetaling af købe- summen. Overstiger det beløb, der indvindes herved, leasinggivers krav, kan det oversky- dende beløb ikke kræves udbetalt.
Kan de leasede genstande ikke sælges eller genudlejes inden fire uger efter, at disse er stillet til leasinggivers disposition, kan lea- singgiver ved opgørelsen lægge den netto- salgssum til grund, som en af retten ved lea- singgivers værneting udmeldt vurderingsmand måtte anslå, at de leasede genstande kan indbringe ved salg, eller lade disse bortsælge ved auktion.
§ 16 - Tilbagelevering
Ved leasingperiodens udløb eller ved ophør af leasingaftalen, skal leasingtager tilbagelevere de leasede genstande til et af leasinggiver angivet sted inden for landets grænser.
Leasingtager betaler alle hermed forbundne omkostninger.
Leasingtager kan ikke udøve tilbageholdsret i de leasede genstande.
§ 17 - Transport
Leasinggiver er berettiget til at overdrage eller på anden måde råde over sine rettigheder ifølge leasingaftalen og sin ret til de leasede genstande. En sådan overdragelse fritager ikke leasinggiver for dennes forpligtelser ifølge leasingaftalen og ændrer ikke dennes karakter af finansiel leasing.
§ 18 - Værneting
Søgsmål om krav, der støttes på leasingaftalen, kan kun anlægges for retten i den retskreds, hvor leasinggiver har sit hovedforretningssted.
Leasingtager er forpligtet til at lade sig med- indstævne/medindklage for den domstol eller voldgiftsret, hvor leasinggiver måtte blive indstævnt/indklaget i tvister, der vedrører eller udspringer af de leasede genstande.
Parternes retsforhold afgøres efter dansk ret.
§ 19 - Honorering af samarbejdspartnere Leasinggiver får eller yder i nogle tilfælde provision eller andet vederlag, når leasinggiver
køber eller formidler en samarbejdspartners produkter.
Udarbejdet af FINANS OG LEASING. Interesseorganisation for danske Finansieringsselskaber
Supplerende betingelser til ABL 95 - 4. udgave 2014 for leasingaftaler i KommuneLeasing pr. 18. november 2020
Medlemskab af KommuneKredit
Ved leasingaftalens underskrift indtræder de leasingtagende a) kommuner,b) de deltagende kommuner/regioner for et kommunalt/regionalt selskab eller c) regioner som medlemmer i KommuneKredit og forpligter sig til at hæfte solidarisk sammen med alle KommuneKredits nuvær-ende og kommende medlemmer for Kommune-Kredits gæld og øvrige forpligtelser.
Kommunerne/regionerne underkastes i denne egen- skab KommuneKredits vedtægter og de ændringer i eller tillæg hertil, som vedtages af KommuneKredits bestyrelse og stadfæstes af KommuneKredits tilsynsmyndighed.
Ved overdragelse af leasingaftalen til andre end kommuner, regioner eller interessentskaber m.v., hvor en eller flere kommuner eller regioner hæfter solidarisk, eller til anden enhed uden 100 pct. garanti fra en kommune eller region, ophæves leasingaftalen uden varsel. I forbindelse med ophævelsen opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 7 nedenfor.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem overnævnte betingelser og leasingaftalen har leasingaftalen forrang. I tilfælde af uoverensstemmelse indbyrdes skal følgende rangorden anvendes:
1. Supplerende betingelser til ABL 95 - 4. udgave 2014 for leasingaftaler i KommuneLeasing pr.
18. november 2020.
2. Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler ABL 95 4. udgave 2014.
De supplerende betingelser i punkt 1-9 finder anvendelse, medmindre andet er aftalt.
1. Ikrafttrædelse
Leasingaftalen træder først i kraft, når samtlige dokumenter er behørigt underskrevet af den eller de tegningsberettigede personer hos leasingtager samt KommuneLeasing.
2. Udlåning/ændring/udskiftning af leasede genstande (Supplement til ABL 95 § 3) Leasingtager har ret til at udlåne de leasede genstande til tredjemand i hele leasingperioden. Leasingtager skal skriftligt meddele en eventuel udlåning til KommuneLeasing, ligesom leasingtager til enhver tid skal kunne dokumentere, hvor de leasede genstande befinder sig, og hvem der har lånt dem.
Leasingtager tillades endvidere ret til en begrænset udskiftning af de leasede genstande i hele leasingperioden.
3. Leasingydelsen (Supplement til ABL 95 § 4) Alle leasingydelser betales forud i henhold til leasingaftalens bestemmelser herom.
Leasingydelsen varierer med den rente, der er aftalt i leasingaftalen (aftalerenten). Aftalerenten fastsættes med udgangspunkt i enten a) CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), b) CITA (Copenhagen Interbank T/N Average), c) KommuneKredits officielle udlånsrente (KUR) eller
d) en mellem KommuneLeasing og leasingtager særskilt aftalt rente. Den særskilt aftalte rente fastsættes af KommuneLeasing. Den særskilt aftalte rente fastsættes for forskellige løbetider, typisk 1, 3, 6 og 12 måneder.
Når aftalerenten ændres, reguleres leasingydelsen. For leasingaftaler med en aftalerente fastsat med udgangspunkt i CIBOR /CITA og med en leasingperiode på mere end 5 år genforhandles aftalerenten hvert 5. år regnet fra første ydelse.
Aftalerentens tilknytning til CIBOR /CITA kan uden varsel suspenderes, hvis KommuneLeasing skønner, at der er indtrådt en rentesituation, der bevirker, at CIBOR/CITA står i misforhold til renten på pengemarkedet. I disse tilfælde vil KommuneLeasing fremsende særskilt meddelelse om suspensionen og fastsætte aftalerenten på basis
af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det pågældende tidspunkt.
Såfremt CIBOR eller CITA udgår som renteinstrument, er KommuneLeasing ligeledes berettiget til – indtil anden aftale om rentevilkårene indgås – at fastsætte aftalerenten på basis af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det korte pengemarked på det pågældende tidspunkt.
Såfremt leasingydelsen er fastsat med baggrund i en fast rente, er leasingydelsen fast i hele leasing- perioden uanset renteudviklingen.
KommuneLeasing er berettiget til at foretage ændring af leasingydelsen, såfremt der sker væsentlige ændringer i det lovgrundlag (skattelovgivning m.v.), som leasingaftalen er baseret på. Såfremt der foretages væsentlige ændringer i leasingydelsen på grund af ændringer i lovgivningen (dette gælder dog ikke ændringer i momslovgivningen o.l.), er leasingtager berettiget til at opsige nærværende leasingaftale. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 7 nedenfor.
Er aftalerenten tilknyttet KUR eller en særskilt aftalt rente, er KommuneLeasing berettiget til at opsige nærværende leasingaftale, såfremt Kommune- Leasing oplever ændringer i sine lånemuligheder på grund af nationale eller internationale rente, valutariske, politiske eller andre forhold, der ligger uden for KommuneLeasings kontrol. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 7 nedenfor.
Leasingydelsen fastsættes blandt andet på basis af de afgifter, bidrag m.v., der er gældende på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse. Såfremt afgifter, bidrag m.v. ændres eller indføres, og uanset om disse pålægges KommuneLeasing som ejer, er KommuneLeasing berettiget til at opkræve disse beløb hos leasingtager.
Som tillæg til leasingydelsen skal leasingtager betale moms med den til enhver tid gældende sats.
4. Betaling m.v. (Supplement til ABL 95 § 4) Opkrævning af leasingydelsen sker elektronisk til et af leasingtager anvist EAN-lokationsnummer. Leasingydelsen betales til en af KommuneLeasing anvist bankkonto. Leasingydelsen og eventuelt andre skyldige beløb skal være KommuneLeasing i hænde senest med valør på forfaldsdagen.
Betales leasingydelsen og andre skyldige ydelser ikke rettidigt, opkræves en morarente p.t. 1 % pr. påbegyndt måned af de forfaldne leasingydelser
m.v. Såfremt der i forbindelse med for sent indbetalt leasingydelse udsendes rykkerskrivelse, opkræves tillige et rykkergebyr på 200,- kr.
Det bemærkes, at det elektroniske faktureringssystem p.t. alene indeholder mulighed for oplysning om forfaldsdato og ikke valørdato. Opkrævning af leasingydelser og andre skyldige beløb, vil derfor ske ved angivelse af en forfaldsdag, der ligger 1 bankdag forud for valørdagen.
I forbindelse med fakturering af leasingydelsen vil ydelsen blive beregnet med baggrund i renten på faktureringsdagen. Leasingydelsen vil efterfølgende blive reguleret med baggrund i renten fastsat 2 bankdage før forfald. Forskellen i den opkrævede og den regulerede leasingydelse kan blive opkrævet eller tilbagebetalt ved næstkommende leasingydelse eller ved særskilt opkrævning.
5. Levering (Supplement til ABL 95 § 5)
Ved levering af det leasede før den aftalte leasingperiodes begyndelse, hæfter leasingtager over for KommuneLeasing for alle udlæg og forudbetalinger, som KommuneLeasing udreder på vegne af leasingtager. Fra levering af det leasede og indtil leasingperiodens begyndelse, beregnes en forholdsmæssig ydelse. Ydelsen, der beregnes med baggrund i det foretagne udlæg m.v. samt aftalerenten, jf. punkt 3, faktureres og betales månedsvis bagud.
Leverandørfakturaer skal udstedes og fremsendes elektronisk indeholdende følgende oplysninger:
EAN-nr.: 5790001266134
Faktureringsadresse: KommuneLeasing
Kultorvet 16
1175 København K
CVR-nr. 22 12 86 12
Ordrenr.: Tilbuds- eller leasingaftalenummer.
Leveringsadresse: Leveringsadresse på
leasinggenstanden
6. Leasingtagers ansvar (Supplement til ABL 95 §8)
KommuneKredit og leasingtager har i tillæg til ABL
95 § 8 om leasingtagers ansvar aftalt følgende præcise-ringer.
KommuneKredit har som finansiel leasinggiver ikke har nogen fysisk håndtering af leasinggenstanden, foretager ikke nogen forhandling med leverandøren, har ikke faglig viden om leasinggenstanden og vejleder ikke om valg eller brug af leasing- genstanden eller lign. KommuneKredit har ikke taget initiativ til leasingforholdet og har ikke deltaget i markedsføring af leasinggenstanden.
Leasingtager påtager sig ethvert ansvar og enhver forpligtelse, som måtte være pålagt ejeren, importøren eller distributøren af leasinggenstanden i henhold til lov om medicinsk udstyr (lov nr. 139 af
15. februar 2016) med tilhørende bekendtgørelser, forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr (MD-forordningen) og forordning (EU) 2017/746 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (IVD- forordningen), herunder krav om mærkning af medicinsk udstyr, indberetning til Lægemiddelstyrelsen og andre myndigheder af fejl i medicinsk udstyr og registrering af medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsens registre. Dette ansvar omfatter desuden anden eventuelt relevant produktspecifik regulering vedr. leasinggenstanden, herunder strålebeskyttelsesloven (lov nr. 23 af 15. januar 2018) med tilhørende bekendtgørelser.
7. Forsikring (Supplement til ABL 95 § 11) KommuneLeasing kræver alene tegning af eventuelle lovpligtige forsikringer. Leasingtager bærer dog risikoen for de leasede genstandes hele eller delvise beskadigelse. Eventuel forsikring af udstyret tegnes og betales af leasingtager.
I tilfælde af totalskade af de leasede genstande er KommuneLeasing berettiget til at ophæve leasingaftalen, og leasingtager er forpligtet til straks at indbetale KommuneLeasings eventuelle tab opgjort i henhold til ABL 95 § 15 og punkt 7 nedenfor. Ved andre skadestilfælde må skadesafhjælpning ske for leasingtagers regning, jf. ABL 95 § 10. Har leasingtager tegnet forsikring, skal en af forsikrings-selskabet ydet kontanterstatning udbetales til KommuneLeasing.
8. Opgørelse (Supplement til ABL 95 § 15)
Ved tilbagediskonteringen anvendes en rentesats, der fastsættes af KommuneLeasing.
Ved førtidig opsigelse samt ved misligholdelse af leasingaftaler baseret på såvel fast som variabel forrentning tages tillige forbehold for et eventuelt tab, som KommuneLeasing vil blive påført som følge af førtidig opsigelse, herunder tab som følge af skatte- og momsmæssige konsekvenser ved den førtidige opsigelse.
I forbindelse med opsigelsen anviser leasingtager en CVR-registreret tredjemand, jf. punkt 8, som køber de af aftalen omfattende genstande kontant.
9. Restværdi efter leasingperiodens udløb Leasingtager er ved leasingaftalens udløb eller ved anden opsigelse af leasingaftalen på anfordring forpligtet til at anvise en CVR-registreret tredjemand som køber af de leasede genstande til den i leasingaftalen, oplyste restværdi. Den anviste køber kan alene købe de leasede genstande til erhvervs-mæssig benyttelse.
ALMINDELIGE BETINGELSER
Supplerende betingelser til ABL 95 -
4. udgave 2014 for leasingaftaler i
KommuneLeasing vedrørende leasede biler pr. 18. februar 2020
Samarbejde
Da KommuneLeasing alene må indgå aftaler om finansiel leasing, er operationelle leasingaftaler indgået med en samarbejdspartner.
Medlemskab af KommuneKredit
Ved leasingaftalens underskrift indtræder de leasingtagende a) kommuner, b) de deltagende kommuner/regioner for et kommunalt/regionalt selskab eller c) regioner som medlemmer i KommuneKredit og forpligter sig til at hæfte solidarisk sammen med alle KommuneKredits nuværende og kommende medlemmer for KommuneKredits gæld og øvrige forpligtelser. Kommunerne/regionerne underkastes i denne egenskab KommuneKredits vedtægter og de ændringer i eller tillæg hertil, som vedtages af KommuneKredits bestyrelse og stadfæstes af KommuneKredits tilsynsmyndighed.
Ved overdragelse af leasingaftalen til andre end kommuner, regioner eller interessentskaber m.v., hvor en eller flere kommuner eller regioner hæfter solidarisk, eller til anden enhed uden 100 pct. garanti fra en kommune eller region, ophæves leasingaftalen uden varsel. I forbindelse med ophævelsen opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 12 nedenfor.
Anvendelsesområde
Disse supplerende betingelser til ABL 95 – 4. udgave 2014 for leasingaftaler i KommuneLeasing vedrørende leasede biler er et supplement til de Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler ABL 95 – 4. udgave 2014 og finder anvendelse ved leasingaftaler mellem KommuneLeasing og leasingtager ved leasing af biler.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem ovennævnte betingelser og leasingaftalen har leasingaftalen forrang. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem betingelserne indbyrdes skal følgende rangorden anvendes:
1. Supplerende betingelser til ABL 95 – 4. udgave 2014 for leasingaftaler i KommuneLeasing vedrørende leasede biler pr. 18. februar 2020.
2. Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler ABL 95 4. udgave 2014
De supplerende betingelser i punkt 1-14, finder anvendelse, medmindre andet er aftalt.
1. Ikrafttrædelse
Leasingaftalen træder først i kraft, når samtlige dokumenter er behørigt underskrevet af den eller de tegningsberettigede personer hos leasingtager samt KommuneLeasing.
2. Ejendomsret (Supplement til ABL 95 § 2) KommuneLeasing kan kræve biler forsynet med skilte og mærker, der angiver KommuneLeasings ejendomsret.
Biler skal registreres i Motorregistret med KommuneLeasing som ejer og leasingtager som bruger.
Ved registrering af biler i Motorregistret modtager KommuneLeasing bilernes originale registreringsattest.
3. Udlåning af bilerne (Supplement til ABL 95 § 3)
Leasingtager har ret til at udlåne bilerne til tredjemand i hele leasingperioden. Leasingtager skal skriftligt give meddelelse om eventuelt udlån til KommuneLeasing, ligesom leasingtager til enhver tid skal kunne dokumentere, hvor bilerne befinder sig, og hvem der har lånt dem.
4. Leasingydelsen (Supplement til ABL 95 § 4) Alle leasingydelser betales forud i henhold til leasingaftalens bestemmelser herom.
Leasingydelsen varierer med den rente, der er aftalt i leasingaftalen (aftalerenten). Aftalerenten fastsættes med udgangspunkt i enten a) CIBOR
Side 1 af 6
Side 1 af 6
(Copenhagen Interbank Offered Rate), b) CITA (Copenhagen Interbank T/N Average), c) KommuneKredits officielle udlånsrente (KUR) eller
d) en mellem KommuneLeasing og leasingtager særskilt aftalt rente. Den særskilte rente aftales mellem leasingtager og KommuneLeasing. Den særskilte rente aftales for forskellige løbetider, typisk 1, 3, 6 og 12 måneder.
Når aftalerenten ændres, reguleres leasingydelsen. For leasingaftaler med en aftalerente fastsat med udgangspunkt i CIBOR/CITA og med en leasingperiode på mere end 5 år genforhandles aftalerenten hvert 5. år regnet fra første ydelse.
Aftalerentens tilknytning til CIBOR/CITA kan uden varsel suspenderes, hvis KommuneLeasing skønner, at der er indtrådt en rentesituation, der bevirker, at CIBOR/CITA står i misforhold til renten på pengemarkedet. I disse tilfælde vil KommuneLeasing fremsende særskilt meddelelse om suspensionen og fastsætte aftalerenten på basis af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det pågældende tidspunkt.
Såfremt CIBOR /CITA udgår som renteinstrument, er KommuneLeasing ligeledes berettiget til – indtil anden aftale om rentevilkårene indgås – at fastsætte aftalerenten på basis af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det korte pengemarked på det pågældende tidspunkt.
Såfremt leasingydelsen er fastsat med baggrund i en fast rente, er leasingydelsen fast i hele leasingperioden uanset renteudviklingen.
KommuneLeasing er berettiget til at foretage ændring af leasingydelsen, såfremt der sker væsentlige ændringer i det lovgrundlag (skattelovgivning m.v.), som leasingaftalen er baseret på. Såfremt der foretages væsentlige ændringer i leasingydelsen på grund af ændringer i lovgivningen (dette gælder dog ikke ændringer i momslovgivningen o.l.), er leasingtager berettiget til at opsige nærværende leasingaftale. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 12 nedenfor.
Er aftalerenten tilknyttet KUR eller en særskilt aftalt rente, er KommuneLeasing berettiget til at opsige nærværende leasingaftale, såfremt KommuneLeasing oplever ændringer i sine lånemuligheder på grund af nationale eller internationale rente, valutariske, politiske eller andre forhold, der ligger uden for KommuneLeasings kontrol. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 12 nedenfor.
Leasingydelsen fastsættes blandt andet på basis af de afgifter, bidrag m.v., der er gældende på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse. Såfremt afgifter, bidrag m.v. ændres eller indføres, og uanset om disse pålægges KommuneLeasing som ejer, er KommuneLeasing berettiget til at opkræve disse beløb hos leasingtager.
Da satserne for beregning af registreringsafgift ændres hver kalendermåned afhængig af prisudviklingen på biler i for
hold til den generelle prisudvikling, kan bilernes endelige anskaffelsessum og dermed leasingydelsen afvige fra det, der er anført i den indgåede leasingaftale. Leasingydelsen reguleres således i forhold til den endelige fakturering, der først sker i tiden op til levering af bilerne fra leverandøren.
Som tillæg til leasingydelsen skal leasingtager betale moms med den til enhver tid gældende sats.
5. Betaling m.v. (Supplement til ABL 95 § 4) Opkrævning af leasingydelsen sker elektronisk til et af leasingtager anvist EAN-lokationsnummer. Leasingydelsen erlægges til en af KommuneLeasing anvist bankkonto. Leasingydelsen og eventuelt andre skyldige beløb skal være KommuneLeasing i hænde senest med valør på forfaldsdagen.
Betales leasingydelsen og andre skyldige ydelser ikke rettidigt, opkræves en morarente p.t. 1 % pr. påbegyndt måned af de forfaldne leasingydelser m.v.. Såfremt der i forbindelse med for sent indbetalt leasingydelse udsendes rykkerskrivelse, opkræves tillige et rykkergebyr på 200,- kr.
Side 2 af 6
Det bemærkes, at det elektroniske faktureringssystem p.t. alene indeholder mulighed for oplysning om forfaldsdato og ikke valørdato.
Opkrævning af leasingydelser og andre skyldige beløb, vil derfor ske ved angivelse af en forfaldsdag, der ligger 1 bankdag forud for valørdagen.
I forbindelse med fakturering af leasingydelsen vil ydelsen blive beregnet med baggrund i renten på faktureringsdagen. Leasingydelsen vil efterfølgende blive reguleret med baggrund i renten fastsat 2 bankdage før forfald. Forskellen i den opkrævede og den regulerede leasingydelse kan blive opkrævet eller tilbagebetalt ved næstkommende leasingydelse eller ved særskilt opkrævning.
6. Levering (Supplement til ABL 95 § 5) Ved levering af bilerne før den aftalte leasingperiodes begyndelse, hæfter leasingtager over for KommuneLeasing for alle udlæg og
forudbetalinger, som KommuneLeasing udreder på vegne af leasingtager. Fra og med bilens registreringsdato og indtil leasingperiodens begyndelse, beregnes en forholdsmæssig ydelse. Ydelsen, der beregnes med baggrund i det foretagne udlæg m.v. samt aftalerenten, jf. punkt 4, faktureres og betales månedsvis bagud.
Leverandørfakturaer for bilerne skal udstedes og fremsendes elektronisk indeholdende følgende oplysninger:
EAN-nr.: 5790001266134
Faktureringsadresse: KommuneLeasing
Kultorvet 16
1175 København K
CVR-nr. 22 12 86 12
Ordrenr.: Tilbuds- eller leasingaftalenummer.
Leveringsadresse: Leveringsadresse på
leasinggenstanden
7. Opsigelse (Supplement til ABL 95 § 6) Leasingaftalen er uopsigelig i hele leasingperioden, jf. dog ABL § 14 og punkt 4.
8. KommuneLeasings ansvar (Supplement til ABL 95 § 7)
KommuneLeasing er over for leasingtager fritaget for ethvert krav på grund af misligholdelse fra leverandørens side.
Herudover har KommuneLeasing ikke ansvaret for bilernes beskadigelse, ødelæggelse eller bortkomst. Leasingtager kan således ikke under påberåbelse af sådanne omstændigheder tilbageholde forfaldne leasingydelser over for KommuneLeasing.
KommuneLeasing påtager sig intet ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.
9. Service og vedligeholdelse (Supplement til ABL 95 § 9)
Omkostninger til service og vedligeholdelse er som udgangspunkt garanterede af KommuneLeasings samarbejdspartner. Såfremt garantien for de specificerede omkostninger ikke kan gøres gældende over for KommuneLeasings samarbejdspartner, f.eks. grundet manglende vedligeholdelse, jf. ABL § 9, skal leasingtager for egen regning servicere og vedligeholde bilerne.
Garantien for omkostninger til service og vedligeholdelse dækker alle sliddele og nedbrud af dele på bilerne, undtaget herfor er dog udefra kommende skader som f.eks. forsikringsskader.
Garantien for omkostninger til service og vedligeholdelse omfatter alene selve bilerne inklusive fabriksmonteret udstyr, hvorimod eftermonteret udstyr ikke omfattes.
Leasingtager er forpligtet til at sikre, at der løbende sker efterpåfyldning af væsker (olie, køler/frostvæske, bremsevæske) og lignende.
Side 3 af 6
Leasingtager er forpligtet til at sikre, at der foretages serviceeftersyn på autoriserede
værksteder med de intervaller, som er angivet i servicehæftet.
Leasingtager er forpligtet til at lade korrekt udfyldt servicehæfte, såfremt et sådant følger med bilerne, følge bilerne ved tilbagelevering.
Eventuelle reparationer skal foretages af et for bilmærket autoriseret værksted eller i særlige tilfælde, et værksted anvist af KommuneLeasings samarbejdspartner.
Enhver reparation, der ikke er dækket af importørgarantien eller er indeholdt i garantien er leasingtager pligtig til for egen regning at udbedre. Leasingtager er forpligtet til at betale leasingydelsen i den tid, der medgår til reparationer.
Garantien for omkostninger til service og vedligeholdelse omfatter ikke:
▪ Vedligeholdelse eller reparation af speciallakering, skrift eller kunst, som er påført bilerne
▪ Vedligeholdelse eller reparation af bilerne udført på leasingtagers foranledning uden for et værksteds normale arbejdstid
▪ Udskiftning eller reparation af dele som følge af manglende vedligeholdelse og/eller misbrug af bilerne
Det skal bemærkes, at for så vidt angår biler med et dieselpartikelfilter, virker dieselpartikelfilteret først optimalt, når den fornødne driftstemperatur er opnået. Såfremt denne temperatur ikke er til stede
– f.eks. på grund af kørselsmønstret – nedsættes virkningsgraden, og der opstår risiko for, at dieselpartikelfilteret ”kokser” til. På de fleste biler med dieselpartikelfilter er der på instrumentbordet en indikator, som viser, at der er behov for rensning af dieselpartikelfilteret, hvilket normalt gøres ved at lade bilen køre med motorvejshastighed over en periode på 20-25 minutter. På biler uden en sådan indikator skal fabrikantens vejledning/instruktion nøje følges. Følges fabrikantens vejledning eller instruktion ikke på dette område, kan det udløse omkostninger til rensning eller udskiftning af dieselpartikelfilteret. Disse omkostninger er ikke
omfattet af garantien for omkostninger til service og vedligeholdelse og skal således betales af leasingtager.
10. Forsikring (Supplement til ABL 95 § 11) Leasingtager bærer risikoen for bilernes hele eller delvise beskadigelse. Eventuel forsikring af udstyret tegnes og betales af leasingtager.
Bilerne må kun benyttes i de lande, hvor den tegnede forsikring dækker.
KommuneLeasing er i hele leasingperioden berettiget til for leasingtagers regning at kræve ændringer i forsikringen eller stille krav om nye forsikringer, såfremt ændrede myndighedskrav fordrer dette.
I tilfælde af total skade af bilerne er KommuneLeasing berettiget til at ophæve leasingaftalen, og leasingtager er forpligtet til straks at indbetale KommuneLeasings eventuelle tab opgjort i henhold til ABL 95 § 15 og punkt 12 nedenfor. Ved andre skadestilfælde må skadesafhjælpning ske for leasingtagers regning, jf. ABL 95 § 10. Har leasingtager tegnet forsikring, skal en af forsikringsselskabet ydet kontanterstatning udbetales til KommuneLeasing.
11. Misligholdelse (Supplement til ABL 95 § 14)
KommuneLeasing kan uden varsel hæve leasingaftalen og kræve erstatning for sit tab, såfremt der konstateres vanrøgt af bilerne.
12. Opgørelse (Supplement til ABL 95 § 15) Ved tilbagediskonteringen anvendes en rentesats, der fastsættes af KommuneLeasing.
Ved førtidig opsigelse samt ved misligholdelse af leasingaftaler baseret på såvel fast som variabel forrentning tages tillige forbehold for et eventuelt tab, som KommuneLeasing vil blive påført som følge af førtidig opsigelse, herunder tab som følge af skatte- og momsmæssige konsekvenser ved den førtidige opsigelse.
13. Tilbagelevering (Supplement til ABL 95 § 16)
Såfremt leasingtager ikke tilbageleverer bilen rettidigt betales ydelse fra den 1. i måneden hvor leasingperioden slutter og frem til datoen for tilbagelevering af bilerne. Ydelsen beregnes som en forholdsmæssig månedlig ydelse.
Ved tilbagelevering foretages der en aflæsning af bilernes kilometerstand, og de kørte over-
/underkilometer i forhold til det fakturerede aflæses.
Bilerne skal ved tilbageleveringen være i driftsmæssig klar og uskadt stand, og ved alle mangler, som ikke skyldes almindeligt slid og ælde, jf. definitionen af mangler nedenfor, er leasingtager forpligtet til at afholde de beregnede omkostninger.
Følgende defineres som mangler:
Karosseri
Følgende er acceptabelt:
▪ Mindre stenslag på motorhjelm, skærmkanter osv
▪ Mindre ridser, der kan poleres væk
▪ Mindre buler på paneler, der kun kan ses ved ”Body Line Check” .
Følgende er ikke acceptabelt:
▪ Ridser, der ikke går væk ved polering
▪ Stenslag, der er nemme at se på 1 meters afstand
▪ Buler, der ikke kræver kontrol af karosseriet for at kunne ses, det vil sige buler, der er synlige på 2 meters afstand i en 45 graders vinkel.
Indtræk
Skal være velholdt og må ikke have skader, pletter efter reparationer eller brændemærker.
Glas
Følgende er acceptabelt:
▪ Mindre hak eller ridser på forruden uden for viskerbladenes radius må anses generelt for værende acceptable, så længe de er højst 5 mm i diameter, og så længe der er højst 3 pr. forrude.
Følgende er ikke acceptabelt:
▪ Hak eller ridser inden for viskerbladenes radius, der er over 2 mm i diameter
▪ Hak uden for viskerbladenes radius, der er over 5 mm i diameter
▪ Hak, der viser tegn på revnedannelse, eller reparationer, der er synlige på 1 meters afstand
▪ Revnede lygteglas eller lygteglas med huller.
Alufælge og hjulkapsler
Følgende er acceptabelt:
▪ Mindre ridser og gnidemærker, der er mindre end 4 cm lange.
Følgende er ikke acceptabelt:
▪ Revner, større ridser eller buler
▪ Hjul eller hjulkapsler, der er i stykker eller har forkerte specifikationer
▪ Ridser eller gnidemærker, der er mere end 4 cm lange.
Kofanger, bander og fenderlister
Følgende er acceptabelt:
▪ Mindre afskrabninger på umalede kofangere, bander og fenderlister
▪ BEMÆRK: Hvad angår malede kofangere, bander og fenderlister gælder samme betingelser som for karosseriet
Følgende er ikke acceptabelt:
▪ Revnede, brækkede, hullede, bulede og løstsiddende kofangere, bander og fenderlister.
Dæk
Alle dæk skal opfylde gældende lovgivning og skal have mindst 2,0 mm mønster.
Slidbanedæk eller dæk af slidbanetypen er ikke acceptable.
Tidligere reparationer
Alle reparationer skal være foretaget af et for bilmærket autoriseret værksted og skal opfylde
fabrikantens oprindelige specifikationer.
Generelt
Der skal medfølge et komplet servicehæfte, instruktionsbog, et komplet sæt nøgler inklusive Master key, radiokode og nøgle til låsemøtrik (alufælge) samt eventuelle ekstra hjulsæt (sommer-
/vinterdæk).
Ved tilbagelevering udarbejdes en tilstandsrapport over bilerne i henhold til ovennævnte mangelsdefinition.
Eventuelle skader, der ikke er udbedrede inden tilbagelevering, udbedres for leasingtagers regning. Alternativt kan udfyldt skadesanmeldelse til leasingtagers forsikringsselskab lægges i bilerne ved tilbagelevering.
14. Restværdi efter leasingperiodens udløb
Bilernes restværdi ved leasingperiodens udløb er
garanteret. Den garanterede restværdi er bindende for leasingtager, hvorfor bilerne ikke kan afhændes til anden side.
Når bilerne er modtaget retur, vil bilerne blive solgt på bedst mulige vilkår til tredjemand. Et sådant salg er leasingtager uvedkommende.
Såfremt garantien for restværdien ikke kan gøres gældende over for KommuneLeasings samarbejdspartner, indestår leasingtager over for KommuneLeasing for restværdien ved leasingperiodens udløb. Leasingtager er således ved leasingperiodens udløb på anfordring forpligtet til at anvise en CVR-registreret tredjemand som køber af bilerne til den opgjorte markedsværdi ved leasingperiodens udløb. Den anviste køber kan alene købe bilerne til erhvervsmæssig anvendelse.
Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler (ABL 95 - 4. udgave 2014)
§ 1 - Anvendelsesområde
1. Disse betingelser finder anvendelse ved finansiel leasing af løsøre.
2. Ved finansiel leasing forstås en transaktion, ved hvilken
a. en part (leasinggiveren) indgår eller overtager en aftale (leasingaftalen) med en anden part (leasingtageren), der giver denne ret til at be- nytte den leasede genstand (leasinggenstanden) mod betaling af en løbende ydelse (leasingy- delsen);
b. leasinggiver erhverver leasinggenstanden ifølge aftale (købsaftalen), med en tredje part (leverandøren), som er bekendt med, at der er eller vil blive indgået en leasingaftale, eller selv har indgået denne;
c. leasinggiver hverken vælger, specificerer eller til forhandler sig leasinggenstanden;
d. leasingtageren har haft mulighed for at godkende sådanne vilkår i købsaftalen, som er af betydning for hans retsstilling; og
e. de ydelser, som leasingtageren skal betale eller hæfter for, er således beregnede, at de dækker amortisation af hele eller den væ- sentligste del af anskaffelsessummen for de leasede genstande.
3. Betingelserne finder anvendelse på alle finansielle leasingaftaler vedrørende løsøre, der hovedsagelig er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse.
§ 2 - Ejendomsret
1. De leasede genstande er leasinggiverens ejendom. Leasingtager er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over det leasede.
2. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, der tjener til identifikation af de leasede genstande, må ikke fjernes.
3. Leasinggiver kan forlange, at leasingtager for egen regning lader sin revisor udarbejde og til leasinggiveren fremsende rapport om tilstedeværelsen af det leasede udstyr, ligesom leasinggiveren kan lade udstyret forsyne med mærke eller andre kendetegn, der angiver lea- singgiverens ejendomsret til udstyret.
4. Ved registrering af de leasede genstande i offentlige registre, herunder Centralregisteret for Motorkøretøjer, Luftfartsregisteret og Skibsregisteret, angives leasinggiver som ejer og leasingtager som bruger.
5. Leasinggivers ejendomsret omfatter tillige genstande, der indføjes i eller erstatter dele af det leasede.
6. Leasinggiver har til enhver tid ret til at besigtige de leasede genstande.
§ 3 - Brugsret
1. Leasingtager har ret til at anvende de leasede genstande i sin erhvervsvirksomhed.
2. De leasede genstande må - medmindre aftalen vedrører genstande, som efter deres art forudsætter skiftende benyttelsessted - ikke fjernes fra leasingtagerens forretningssted.
3. De leasede genstande må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand.
4. De leasede genstande må ikke ændres, omdannes eller udskiftes.
5. De leasede genstande må ikke indføjes i bygninger eller andre løsøregenstande på en sådan måde, at leasinggivers ejendomsret går tabt.
§ 4 - Leasingydelsen
1. Som vederlag for brugen af de leasede genstande betaler leasingtageren en lea- singydelse, hvis størrelse og forfaldstid fremgår af leasingaftalen. I tillæg til leasingydelsen betaler leasingtager moms samt skatter og af- gifter, der pålægges leasingydelsen eller beregnes på grundlag af denne efter de til en- hver tid gældende regler.
2. Ændres den i leasingaftalen anførte an- skaffelsessum efter krav fra leverandøren eller som følge af, at anskaffelsessummen erlægges i fremmed mønt efter en anden kurs end forudsat ved beregning af leasingydelsen, reguleres denne tilsvarende.
3. Har parterne aftalt, at leasingydelsen helt eller delvist skal variere med størrelsen af en referencerente eller referencekurs, skal referencerenten, referencekursen samt forudsætningerne for ændring af leasingydelsen angives i leasingaftalen.
Anvendes en ikke offentlig noteret refe- rencerente eller referencekurs, skal leasinggiver give leasingtager underretning om enhver ændring i den anvendte referencerente eller re- xxxxxxxxxxx.
Ophører den offentlige notering af refe- rencerenten, eller kan leasinggiver påvise, at denne generelt har mistet sin betydning, kan leasinggiver anvende en anden referencerente, forudsat at denne i det væsentlige stiller parterne uændret.
4. Leasinggiver er i aftaler med variabel leasingydelse berettiget til at forhøje leasingydelsen som kompensation for eventuelle forskelle mellem udviklingen i den aftalte referencerente jf. §4, nr. 3 og udviklingen i leasinggivers omkostninger til refinansiering. En sådan forhøjelse kan kun ske fremadrettet og med 3 måneders forudgående varsel. Såfremt leasingydelsen er blevet forhøjet efter denne bestemmelse, og grundlaget for forhøjelsen
senere falder bort helt eller delvist, er leasinggiver forpligtet til at sænke leasingydelsen dog aldrig til et lavere niveau end ved aftalens indgåelse.
5. Leasinggiver er såvel i aftaler med variabel som fast leasingydelse udover hvad der fremgår i §4, nr. 4, endvidere berettiget til at forhøje leasingydelsen som kompensation for omkostningsforøgende eller lønsomhedsreducerende ændring i offentligretlig krav fremsat af offentlige myndigheder, og som påvirker leasinggiver direkte eller indirekte.
6. Ved forsinket betaling af leasingydelsen eller andre skyldige ydelser i henhold til leasingaftalen betales morarente med 2 % pr. påbegyndt måned samt påkravsgebyr.
7. Fejl eller mangler ved de leasede genstande samt bortkomst eller beskadigelse af disse ved en begivenhed, der ikke beror på leasinggivers forhold, fritager ikke leasingtager fra at betale leasingydelsen. Ved bortkomst eller totalbeska- digelse af de leasede genstande samt ved ophæ- velse af købsaftalen, opgøres parternes mellemværende i henhold til § 15.
8. Indtil levering har fundet sted, hæfter leasingtager for og forrenter udlæg og forudbetalinger, som leasinggiver har foretaget i henhold til leasing- eller købsaftalen. Påløbne renter af leverandørkrav, som ikke skyldes forsinkelse fra leasinggivers side, godtgøres denne af leasingtager.
9. Leasinggiver har ret til at udpege, på hvilke af flere forfaldne fordringer en delbetaling, herunder nettoprovenu ved realisation af udstyret/supplerende sikkerheder, jfr. § 15, skal afskrives.
§ 5 - Levering
1. Ved levering af de leasede genstande skal leasingtager straks undersøge disse på forsvarlig måde og ved konstatering af fejl eller mangler reklamere skriftligt over for leverandøren.
Når leasingtager har undersøgt de leasede gen- stande og fundet disse i overensstemmelse med købsaftalen, bekræfter leasingtager skriftlig dette over for leasinggiver.
2. Ved levering før den aftalte leasingperiodes begyndelse betales forholdsmæssig ydelse for tiden indtil da. Ved levering senere end den af- talte leasingperiodes begyndelse, udskydes dennes begyndelse til den første ordinære beta- lingstermin efter, at levering er sket, og der erlægges forholdsmæssig ydelse for tiden indtil da.
3. Undlader leasingtager at afhente eller modtage de leasede genstande i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at de ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har leasinggiver krav på erstatning.
§ 6 - Opsigelse
1. Leasingaftalen er med de under pkt. 2 og 3 nævnte undtagelser uopsigelig i hele den aftalte leasingperiode.
2. Hver af parterne kan opsige leasingaftalen uden varsel, såfremt det viser sig umuligt at levere genstanden, eller såfremt levering ikke er sket senest seks måneder efter det aftalte tidspunkt, og leasinggiver herefter kan ophæve købeaftalen. Opsiges leasingaftalen i henhold til denne bestemmelse, skal leasingtageren erstatte leasinggiverens tab ved indgåelsen af aftalen.
3. Leasinggiver kan opsige leasingaftalen uden varsel i følgende tilfælde:
a. Er leasingtager en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, såfremt den personligt ansvarlige indehaver eller en af disse dør.
b. Er leasingtager et aktie- eller anpartsselskab ved overgang af en bestemmende del af aktie- eller anpartskapitalen.
c. Såfremt leasingtager afhænder væsentlige dele af sine erhvervsaktiviteter, eller leasingta- gers kapitalgrundlag reduceres væsentligt i leasingperioden.
Ved opsigelse efter denne bestemmelse opgøres leasinggivers krav i henhold til § 15.
§ 7 - Leasinggivers ansvar
1. Leasingtager har inden leasingaftalens indgåelse udvalgt leasinggenstanden og godkendt leverandør, fabrikat, leve- ringsbetingelser, specifikationer samt købsaftalens indhold.
2. Leasinggiver hæfter ikke for rettidig levering eller mangler ved genstanden (genstandens brugsegenskaber eller andre faktiske og retlige mangler). Leasinggiver fraskriver sig ansvaret for ethvert tab, herunder driftstab eller andre følgeskader, som forsinkelse eller mangler ved genstanden måtte udløse hos leasingtager. Uanset genstandens brugbarhed skal leasingtager betale leasingydelsen til leasing- giver, når genstanden er leveret. Til kompensation herfor overdrager leasinggiver sine beføjelser i forhold til leverandøren, her- under eventuelle garantier, til leasingtager på de vilkår, der er nævnt nedenfor.
3. Konstaterer leasingtager efter genstandens overgivelse, at genstanden trods godkendelsen (§ 5 stk. 1) ikke var kontraktmæssig ved leveringen, skal leasingtager reklamere over for leverandøren uden ugrundet ophold efter fej- len/manglen blev erkendt. Leasingtager skal underrette leasinggiver om alle forhold af betydning for gennemførelsen af et eventuelt krav, i enhver henseende følge leasinggivers anvisninger samt efter anmodning straks eller senere overlade det til leasinggiver på leasing- tagers vegne at søge et eventuelt krav gennemført.
4. I tilfælde af mangler er leasingtager forpligtet til at acceptere afhjælpning fra leverandøren for leverandørens egen regning, eventuelt ved at
genstanden udskiftes med en anden genstand af samme art, brugbarhed og godhed. Dette gælder dog ikke hvis afhjælpningen vil udsætte leasingtager for urimelig udgift eller ulempe.
5. Kan leverandøren ikke forpligtes til afhjælpning, eller kan en mangel i øvrigt ikke afhjælpes, som nævnt i pkt. 4, skal tilfælde af mangler fortrinsvis afklares ved afslag i genstandens købesum. Et opnået afslagsbeløb skal leverandøren udbetale til leasinggiver. Den fremtidige leasingydelse reguleres fra modtagelsen af afslagsbeløbet i forhold til det beløb, leasinggiver faktisk modtager fra leveran- døren.
6. Hæves købeaftalen, tilfalder købesummen leasinggiver, og der foretages en opgørelse af mellemværendet mellem leasinggiver og leasingtager i henhold til § 15. Erstatning for forsinkelse og følgeskader tilkommer leasingtager.
7. Leasingtager bærer alle omkostninger, der er forbundet med at gøre krav gældende mod leverandøren.
§ 8 - Leasingtagers ansvar
1. Leasingtager er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter, der gælder for benyttelsen af de leasede genstande, overholdes, og at fornødne tilladelser indhentes. Leasingtager bærer risikoen for, at de fornødne tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes.
Leasingtager friholder leasinggiver for ethvert ansvar, denne måtte ifalde over for det offentlige eller over for private på grund af den brug, leasingtager gør af det leasede, herunder at forskrifter ikke er iagttaget eller tilladelse ikke indhentet.
2. Leasingtager bærer risikoen for skader på leasingtagerens ejendom, der skyldes defekter eller farlige egenskaber ved den leasede genstand.
Det påhviler leasingtager at holde leasinggiver skadesløs med hensyn til krav, der måtte blive rejst af tredjemand, herunder leasingtagers personale mod leasinggiver som ejer af de leasede genstande som følge af defekter eller farlige egenskaber ved disse. Leasingtager har i relation til lov om produktsikkerhed pligt til at forebygge, at genstanden kan volde skade på tredjemands person eller ejendom.
§ 9 - Vedligeholdelse
Leasingtager skal vedligeholde de leasede genstande, således at de til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden for- ringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde.
Leasingtager skal ved vedligeholdelse nøje overholde de herfor gældende forskrifter som angivet i instruktionsbøger og lignende materiale fra leverandøren. Ved reparation og ved- ligeholdelse skal anvendes de af leverandøren foreskrevne originale reservedele, og al repa- ration og service skal foretages af leverandøren eller en af denne godkendt reparatør.
Ved vedligeholdelse og reparation af de leasede genstande må der ikke foretages ændringer eller omdannelse af disse.
§ 10 - Risiko
Leasingtager bærer risikoen for leasinggen- standen og brugsretten fra aftalens indgåelse og frem til det tidspunkt, hvor genstanden på rette måde er leveret tilbage til leasinggiver.
Hvis genstanden ødelægges eller forringes - uanset af hvilken årsag - skal leasingtager straks underrette leasinggiver herom.
Hvis genstanden kan repareres, påhviler det leasingtager for egen regning at istandsætte denne. Hvis genstanden ikke kan repareres, ophører leasingaftalen, hvorefter parternes mellemværende opgøres efter reglerne i § 15.
§ 11 - Forsikring
Leasingtager er forpligtet til for egen regning at tegne forsikring mod bortkomst eller be- skadigelse af de leasede genstande samt mod det ansvar, leasingtager som bruger eller xxx- singgiver som ejer måtte pådrage sig ved brug af de leasede genstande. Leasinggiver kan kræve finansieringsdeklaration (leasing) noteret for leasingtagers regning.
Leasinggiver kan til enhver tid vælge for lea- singtagers regning selv at tegne forsikring mod bortkomst og beskadigelse af de leasede genstande.
§ 12 - Oplysningspligt
Leasingtager skal efter anmodning udlevere seneste årsregnskab, perioderegnskaber og budgetter samt ansvarlige indehaveres per- sonlige regnskaber. Leasingtager skal endvidere underrette leasinggiver om forhold af væsentlig betydning for leasinggivers kreditrisiko.
§ 13 - Sikkerhedsstillelse
Har leasingtager stillet depositum eller anden sikkerhed for leasingtagers forpligtelser, tjener denne sikkerhed tillige leasinggiver til sikkerhed for enhver anden forpligtelse leasingtager har eller måtte få over for leasinggiver ved egen medvirken, men uanset skyldgrund.
§ 14 - Misligholdelse
Leasinggiver kan uden varsel hæve leasing- aftalen og kræve erstatning for sit tab, herunder udgifter som leasinggiver måtte have afholdt, såfremt leasingtager væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge leasingaftalen, herunder at:
1. leasingtager undlader at betale forfaldne lea- singydelser eller andre skyldige beløb senest otte dage efter forfaldstid;
2. leasingtager går konkurs, og boet ikke inden otte dage efter at have modtaget opfordring indtræder i leasingaftalen og stiller fornøden sikkerhed;
3. leasingtager standser sine betalinger og ikke inden otte dage efter at have modtaget opfor- dring hertil med tilsynets godkendelse stiller fornøden sikkerhed for leasingaftalens opfyl- delse;
4. leasingtager misligholder anden leasing- eller låneaftale med leasinggiver;
5. leasingtager forsømmer at vedligeholde de leasede genstande eller undlader behørig reparation af disse;
6. leasingtager nægter leasinggiver adgang til at besigtige de leasede genstande;
7. leasingtager i strid med § 3, pkt. 2, fjerner de leasede genstande fra sit forretningssted;
8. leasingtager i strid med § 3 pkt. 3, overlader brugen helt eller delvist til en anden;
9. leasingtager anvender de leasede genstande i strid med de love, forskrifter og instruktioner, der gælder for sådan brug, eller undlader at indhente de fornødne offentlige tilladelser;
10. leasingtager undlader at tegne og opretholde forsikringer i henhold til § 11;
11. Leasingtager undlader på anfordring at forelægge regnskaber m.v. i henhold til § 12.
I de under pkt. 5 - 11 nævnte tilfælde kan af- talen kun hæves, såfremt leasingtager ikke senest otte dage efter at være blevet opfordret skriftligt hertil, har bragt misligholdelsen til ophør.
§ 15 - Opgørelse
Hæves leasingaftalen af leasinggiver, eller ophører leasingaftalen på grund af de leasede genstandes undergang eller totalbeskadigelse, eller som følge af købsaftalens ophævelse, er leasingtager pligtig til leasinggiver at betale:
a. Alle forfaldne ubetalte leasingydelser samt andre skyldige ydelser med tillæg af renter og omkostninger.
b. Alle ikke forfaldne leasingydelser for den resterende leasingperiode tilbagediskonteret til nutidsværdi.
I tilfælde af leasingtagers konkurs eller rekontruktion efter konkurslovens regler, er pligten til at betale ikke forfaldne leasingydelser i den resterende leasingperiode gældende i det omfang, leasinggiver godtgør, at disse leasingydelser må sidestilles med afdrag. I modsat fald er disse ydelser efterstillet.
Leasinggiver er berettiget til forlods at inddække sit krav på efterstillede leasingydelser i eventuelt stillet depositum eller anden sikkerhed og/eller i værdien af det leasede aktiv ved salg heraf.
c. Den ved leasingperiodens udløb forventede restværdi af de leasede genstande tilbage- diskonteret til nutidsværdi.
d. Erstatning for yderligere tab, leasinggiver måtte lide som følge af leasingtagers misligholdelse og/eller leasingaftalens ophør før udløbet af leasingperioden.
e. Morarenter med 2 % pr. påbegyndt måned af det beløb, leasingtager i medfør af pkt. a - d bliver leasinggiver skyldig fra opgørelsesdagen at regne indtil betaling sker eller godskrivning sker, jfr. nedenfor.
Leasinggivers krav reduceres med det netto- beløb, leasinggiver opnår enten ved fornyet udlejning af de leasede genstande for den re- sterende del af leasingperioden, ved salg af de leasede genstande eller ved udbetaling af for- sikringssummen eller tilbagebetaling af købe- summen. Overstiger det beløb, der indvindes herved, leasinggivers krav, kan det oversky- dende beløb ikke kræves udbetalt.
Kan de leasede genstande ikke sælges eller genudlejes inden fire uger efter, at disse er stillet til leasinggivers disposition, kan lea- singgiver ved opgørelsen lægge den netto- salgssum til grund, som en af retten ved lea- singgivers værneting udmeldt vurderingsmand måtte anslå, at de leasede genstande kan indbringe ved salg, eller lade disse bortsælge ved auktion.
§ 16 - Tilbagelevering
Ved leasingperiodens udløb eller ved ophør af leasingaftalen, skal leasingtager tilbagelevere de leasede genstande til et af leasinggiver angivet sted inden for landets grænser.
Leasingtager betaler alle hermed forbundne omkostninger.
Leasingtager kan ikke udøve tilbageholdsret i de leasede genstande.
§ 17 - Transport
Leasinggiver er berettiget til at overdrage eller på anden måde råde over sine rettigheder ifølge leasingaftalen og sin ret til de leasede genstande. En sådan overdragelse fritager ikke leasinggiver for dennes forpligtelser ifølge leasingaftalen og ændrer ikke dennes karakter af finansiel leasing.
§ 18 - Værneting
Søgsmål om krav, der støttes på leasingaftalen, kan kun anlægges for retten i den retskreds, hvor leasinggiver har sit hovedforretningssted.
Leasingtager er forpligtet til at lade sig med- indstævne/medindklage for den domstol eller voldgiftsret, hvor leasinggiver måtte blive indstævnt/indklaget i tvister, der vedrører eller udspringer af de leasede genstande.
Parternes retsforhold afgøres efter dansk ret.
§ 19 - Honorering af samarbejdspartnere Leasinggiver får eller yder i nogle tilfælde provision eller andet vederlag, når leasinggiver
køber eller formidler en samarbejdspartners produkter.
Udarbejdet af FINANS OG LEASING. Interesseorganisation for danske Finansieringsselskaber
Supplerende betingelser til ABL 95 - 4. udgave 2014 for leasingaftaler i KommuneLeasing pr. 18. november 2020
Medlemskab af KommuneKredit
Ved leasingaftalens underskrift indtræder de leasingtagende a) kommuner,b) de deltagende kommuner/regioner for et kommunalt/regionalt selskab eller c) regioner som medlemmer i KommuneKredit og forpligter sig til at hæfte solidarisk sammen med alle KommuneKredits nuvær- ende og kommende medlemmer for Kommune- Kredits gæld og øvrige forpligtelser.
Kommunerne/regionerne underkastes i denne egen- skab KommuneKredits vedtægter og de ændringer i eller tillæg hertil, som vedtages af KommuneKredits bestyrelse og stadfæstes af KommuneKredits tilsynsmyndighed.
Ved overdragelse af leasingaftalen til andre end kommuner, regioner eller interessentskaber m.v., hvor en eller flere kommuner eller regioner hæfter solidarisk, eller til anden enhed uden 100 pct. garanti fra en kommune eller region, ophæves leasingaftalen uden varsel. I forbindelse med ophævelsen opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 7 nedenfor.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem overnævnte betingelser og leasingaftalen har leasingaftalen forrang. I tilfælde af uoverensstemmelse indbyrdes skal følgende rangorden anvendes:
1. Supplerende betingelser til ABL 95 - 4. udgave 2014 for leasingaftaler i KommuneLeasing pr.
18. november 2020.
2. Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler ABL 95 4. udgave 2014.
De supplerende betingelser i punkt 1-9 finder anvendelse, medmindre andet er aftalt.
1. Ikrafttrædelse
Leasingaftalen træder først i kraft, når samtlige dokumenter er behørigt underskrevet af den eller de tegningsberettigede personer hos leasingtager samt KommuneLeasing.
2. Udlåning/ændring/udskiftning af leasede genstande (Supplement til ABL 95 § 3) Leasingtager har ret til at udlåne de leasede genstande til tredjemand i hele leasingperioden. Leasingtager skal skriftligt meddele en eventuel udlåning til KommuneLeasing, ligesom leasingtager til enhver tid skal kunne dokumentere, hvor de leasede genstande befinder sig, og hvem der har lånt dem.
Leasingtager tillades endvidere ret til en begrænset udskiftning af de leasede genstande i hele leasingperioden.
3. Leasingydelsen (Supplement til ABL 95 § 4) Alle leasingydelser betales forud i henhold til leasingaftalens bestemmelser herom.
Leasingydelsen varierer med den rente, der er aftalt i leasingaftalen (aftalerenten). Aftalerenten fastsættes med udgangspunkt i enten a) CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), b) CITA (Copenhagen Interbank T/N Average), c) KommuneKredits officielle udlånsrente (KUR) eller d) en mellem KommuneLeasing og leasingtager særskilt aftalt rente. Den særskilt aftalte rente fastsættes af KommuneLeasing. Den særskilt aftalte rente fastsættes for forskellige løbetider, typisk 1, 3, 6 og
12 måneder.
Når aftalerenten ændres, reguleres leasingydelsen. For leasingaftaler med en aftalerente fastsat med udgangspunkt i CIBOR /CITA og med en leasingperiode på mere end 5 år genforhandles aftalerenten hvert 5. år regnet fra første ydelse.
Aftalerentens tilknytning til CIBOR /CITA kan uden varsel suspenderes, hvis KommuneLeasing skønner, at der er indtrådt en rentesituation, der bevirker, at CIBOR/CITA står i misforhold til renten på pengemarkedet. I disse tilfælde vil KommuneLeasing fremsende særskilt meddelelse om suspensionen og fastsætte aftalerenten på basis
af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det pågældende tidspunkt.
Såfremt CIBOR eller CITA udgår som renteinstrument, er KommuneLeasing ligeledes berettiget til – indtil anden aftale om rentevilkårene indgås – at fastsætte aftalerenten på basis af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det korte pengemarked på det pågældende tidspunkt.
Såfremt leasingydelsen er fastsat med baggrund i en fast rente, er leasingydelsen fast i hele leasing- perioden uanset renteudviklingen.
KommuneLeasing er berettiget til at foretage ændring af leasingydelsen, såfremt der sker væsentlige ændringer i det lovgrundlag (skattelovgivning m.v.), som leasingaftalen er baseret på. Såfremt der foretages væsentlige ændringer i leasingydelsen på grund af ændringer i lovgivningen (dette gælder dog ikke ændringer i momslovgivningen o.l.), er leasingtager berettiget til at opsige nærværende leasingaftale. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 7 nedenfor.
Er aftalerenten tilknyttet KUR eller en særskilt aftalt rente, er KommuneLeasing berettiget til at opsige nærværende leasingaftale, såfremt Kommune- Leasing oplever ændringer i sine lånemuligheder på grund af nationale eller internationale rente, valutariske, politiske eller andre forhold, der ligger uden for KommuneLeasings kontrol. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 7 nedenfor.
Leasingydelsen fastsættes blandt andet på basis af de afgifter, bidrag m.v., der er gældende på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse. Såfremt afgifter, bidrag m.v. ændres eller indføres, og uanset om disse pålægges KommuneLeasing som ejer, er KommuneLeasing berettiget til at opkræve disse beløb hos leasingtager.
Som tillæg til leasingydelsen skal leasingtager betale moms med den til enhver tid gældende sats.
4. Betaling m.v. (Supplement til ABL 95 § 4) Opkrævning af leasingydelsen sker elektronisk til et af leasingtager anvist EAN-lokationsnummer. Leasingydelsen betales til en af KommuneLeasing anvist bankkonto. Leasingydelsen og eventuelt andre skyldige beløb skal være KommuneLeasing i hænde senest med valør på forfaldsdagen.
Betales leasingydelsen og andre skyldige ydelser ikke rettidigt, opkræves en morarente p.t. 1 % pr. påbegyndt måned af de forfaldne leasingydelser m.v. Såfremt der i forbindelse med for sent indbetalt leasingydelse udsendes rykkerskrivelse, opkræves tillige et rykkergebyr på 200,- kr.
Det bemærkes, at det elektroniske faktureringssystem p.t. alene indeholder mulighed for oplysning om forfaldsdato og ikke valørdato. Opkrævning af leasingydelser og andre skyldige beløb, vil derfor ske ved angivelse af en forfaldsdag, der ligger 1 bankdag forud for valørdagen.
I forbindelse med fakturering af leasingydelsen vil ydelsen blive beregnet med baggrund i renten på faktureringsdagen. Leasingydelsen vil efterfølgende blive reguleret med baggrund i renten fastsat 2 bankdage før forfald. Forskellen i den opkrævede og den regulerede leasingydelse kan blive opkrævet eller tilbagebetalt ved næstkommende leasingydelse eller ved særskilt opkrævning.
5. Levering (Supplement til ABL 95 § 5)
Ved levering af det leasede før den aftalte leasingperiodes begyndelse, hæfter leasingtager over for KommuneLeasing for alle udlæg og forudbetalinger, som KommuneLeasing udreder på vegne af leasingtager. Fra levering af det leasede og indtil leasingperiodens begyndelse, beregnes en forholdsmæssig ydelse. Ydelsen, der beregnes med baggrund i det foretagne udlæg m.v. samt aftalerenten, jf. punkt 3, faktureres og betales månedsvis bagud.
Leverandørfakturaer skal udstedes og fremsendes elektronisk indeholdende følgende oplysninger:
EAN-nr.: 5790001266134
Faktureringsadresse: KommuneLeasing
Kultorvet 16
1175 København K
CVR-nr. 22 12 86 12
Ordrenr.: Tilbuds- eller leasingaftalenummer.
Leveringsadresse: Leveringsadresse på
leasinggenstanden
6. Leasingtagers ansvar (Supplement til ABL 95 §8)
KommuneKredit og leasingtager har i tillæg til ABL 95
§ 8 om leasingtagers ansvar aftalt følgende præcise- ringer.
KommuneKredit har som finansiel leasinggiver ikke har nogen fysisk håndtering af leasinggenstanden, foretager ikke nogen forhandling med leverandøren, har ikke faglig viden om leasinggenstanden og vejleder ikke om valg eller brug af leasing- genstanden eller lign. KommuneKredit har ikke taget initiativ til leasingforholdet og har ikke deltaget i markedsføring af leasinggenstanden.
Leasingtager påtager sig ethvert ansvar og enhver forpligtelse, som måtte være pålagt ejeren, importøren eller distributøren af leasinggenstanden i henhold til lov om medicinsk udstyr (lov nr. 139 af
15. februar 2016) med tilhørende bekendtgørelser, forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr (MD- forordningen) og forordning (EU) 2017/746 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (IVD- forordningen), herunder krav om mærkning af medicinsk udstyr, indberetning til Lægemiddelstyrelsen og andre myndigheder af fejl i medicinsk udstyr og registrering af medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsens registre. Dette ansvar omfatter desuden anden eventuelt relevant produktspecifik regulering vedr. leasinggenstanden, herunder strålebeskyttelsesloven (lov nr. 23 af 15. januar 2018) med tilhørende bekendtgørelser.
7. Forsikring (Supplement til ABL 95 § 11) KommuneLeasing kræver alene tegning af eventuelle lovpligtige forsikringer. Leasingtager bærer dog risikoen for de leasede genstandes hele eller delvise beskadigelse. Eventuel forsikring af udstyret tegnes og betales af leasingtager.
I tilfælde af totalskade af de leasede genstande er KommuneLeasing berettiget til at ophæve leasingaftalen, og leasingtager er forpligtet til straks at indbetale KommuneLeasings eventuelle tab opgjort i henhold til ABL 95 § 15 og punkt 7 nedenfor. Ved andre skadestilfælde må skadesafhjælpning ske for leasingtagers regning, jf. ABL 95 § 10. Har leasingtager tegnet forsikring, skal en af forsikrings- selskabet ydet kontanterstatning udbetales til KommuneLeasing.
8. Opgørelse (Supplement til ABL 95 § 15)
Ved tilbagediskonteringen anvendes en rentesats, der fastsættes af KommuneLeasing.
Ved førtidig opsigelse samt ved misligholdelse af leasingaftaler baseret på såvel fast som variabel forrentning tages tillige forbehold for et eventuelt tab, som KommuneLeasing vil blive påført som følge af førtidig opsigelse, herunder tab som følge af skatte- og momsmæssige konsekvenser ved den førtidige opsigelse.
I forbindelse med opsigelsen anviser leasingtager en CVR-registreret tredjemand, jf. punkt 8, som køber de af aftalen omfattende genstande kontant.
9. Restværdi efter leasingperiodens udløb Leasingtager er ved leasingaftalens udløb eller ved anden opsigelse af leasingaftalen på anfordring forpligtet til at anvise en CVR-registreret tredjemand som køber af de leasede genstande til den i leasingaftalen, oplyste restværdi. Den anviste køber kan alene købe de leasede genstande til erhvervs- mæssig benyttelse.