Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Rammeaftalen er indgået mellem Miljøministeriet (MIM), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet (AU) for perioden 2023-2026. Rammeaftalen underskrives af departementsche- fen for henholdsvis MIM og FVM samt formanden for bestyrelsen for AU. Rammeaftalen vedrører forsknings- og udviklingsopgaver som grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Rammeaftalens formål er at sikre tilvejebringelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening1 til MIM og FVM. Rammeaftalen etablerer rammerne for et samarbejde mellem parterne for at sikre, at AU gennemfører forskning, som kan understøtte MIM og FVM’s forvaltningsmæssige opgaver, samt sikre at AU har den viden og de kompetencer, der kræves for at levere forskningsmæssig understøttelse inden for de fagområder, der er omfattet af rammeaftalen.

Rammeaftalen beskriver de overordnede rammer og vilkår for samarbejdet mellem MIM, FVM og AU. Der vedlægges ydelsesaftaler med tilhørende arbejdsprogrammer, som beskriver AU’s forskningsbaserede myn- dighedsbetjening af MIM og FVM. Rammeaftalen med tilhørende ydelsesaftaler (herefter aftalen) er 4-årig med forbehold for vedtagelse af de enkelte års finanslove og rulles årligt for en ny 4-årig periode.

Aftalen omfatter aktuelt seks ydelsesaftaler, som beskriver den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for følgende faglige områder:

• Planteproduktion

• Husdyrproduktion

• Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd

• Natur og vand

• Luft, emissioner og risikovurdering

• Arktis

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening, i henhold til ovenstående ydelsesaftaler, varetages af Institut for Agroøkologi, Institut for Husdyr- og veterinærvidenskab, Institut for Fødevarer, Institut for Bio- og Kemi- teknologi, Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Institut for Meka- nik og Produktion og Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, koordineret gennem Nationalt Cen- ter for Fødevarer og Jordbrug (DCA), samt Institut for Miljøvidenskab og Institut for Ecoscience, koordineret i Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), på Faculty of Technical Sciences (TECH) på AU.

1.1 Strategiske sigtelinjer

AU udfører forskning af høj kvalitet inden for ydelsesaftalernes faglige områder med henblik på, at myndig- hedsbetjeningen er forskningsbaseret og sker på basis af den nyeste viden.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være fremsynet og effektiv i forhold til at løse centrale samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer inden for MIM og FVM’s ressortområder. Den forskning, som AU udfører i henhold til nærværende aftale, skal understøtte parternes strategiske sigtelinjer, bæredygtig sektorudvikling, samt videns- og teknologioverførslen til erhverv og andre interessenter.

Parternes strategiske sigtelinjer for aftalen er beskrevet i ydelsesaftalernes afsnit 1.2 med udgangspunkt i ministeriernes Roadmap for Forskning , regeringens grønne forskningsstrategi Fremtidens grønne løsninger

1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening er defineret i bemærkningerne til universitetslovens § 2, stk. 4, og dækker de i lov nr. 326 af 5/5 2014 § 2 anførte opgavetyper, som med universitetsreformen blev over- ført fra de tidligere sektorforskningsinstitutter til universiteterne.

og relevante dele af forskningsstrategi for TECH. Ydelsesaftalerne med tilhørende arbejdsprogrammer ud- mønter de strategiske sigtelinjer gennem konkrete forskningsindsatser og større strategiske opgaver. AU vil i videst muligt omfang søge gearing af MIM's og FVM’s bevilling gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for aftalens strategiske sigtelinjer og økonomiske ramme.

AU gør udbredt brug af mulighederne for faglige og økonomiske synergieffekter mellem de forskellige ydel- seskategorier i den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Forskningsbaseret beredskab, overvågning og rådgivning er produkter, der bygger på forskningens resultater. Aktiviteterne er således baseret på en sammenhængende opgavevaretagelse. AU udnytter samtidig synergimulighederne mellem den forsknings- baserede myndighedsbetjening og AU’s øvrige formål, herunder uddannelse og innovation. AU forpligter sig til at sikre robuste forskningsmiljøer inden for aftalens økonomiske og faglige rammer, som kan levere kvalifi- ceret rådgivning til MIM og FVM, herunder ved hjælp af gearing med eksterne midler.

For at sikre en effektiv varetagelse af opgaverne vedrørende den forskningsbaserede myndighedsbetjening er det vigtigt, at de enkelte opgaver løses der, hvor det kan gøres mest effektivt på AU og med den største og bedste kvalitet og synergi. MIM, FVM og AU forpligter sig derfor til at koordinere opgaveløsningen både ift. at sikre entydige bestillinger og klar placering af opgaverne.

2. Ydelsesaftalernes opbygning og an- vendelse

Ydelsesaftalerne beskriver den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som AU udfører i henhold til denne aftale. Hver ydelsesaftale omfatter en række indsatsområder, inden for hvilke par- terne opbygger og udvikler et strategisk samarbejde. Tabel 1 er en oversigt over ydelsesaftaler og indsats- områder under denne rammeaftale.

Tabel 1. Oversigt over ydelsesaftaler og indsatsområder under rammeaftalen med AU

Ydelsesaftale	Indsatsområder
Planteproduktion	Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebe- skyttelse og Integrated Pest Management (IPM)
	Klima-smarte produktionssystemer
	Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose
	Teknologi – jordbrug og planteavl
	Jord og jordbundsforhold, herunder digitale data, kort og billedanalyse
	Grøn omstilling, biobaseret produktion og offentlige grønne goder
	Målrettet regulering og virkemidler
Husdyrproduktion	Husdyrracers avl og genetik
	Dyreadfærd, -velfærd og –sundhed
	Foder og ernæring
	Emission og udledning fra husdyrproduktionsanlæg og gødningslager
	Interaktioner mellem velfærd, produktivitet, miljø og klima
Natur og vand	Tværgående indsatsområder
	Natur
	Søer
	Vandløb og Stoftransport
	Landovervågning
	Hav og fjorde
	Klimatilpasning og arealanvendelse
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd	Råvarer og fødevarekvalitet
	Forbrugeradfærd og -præferencer for fødevarer
	Mad- og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed
Luft, emissioner og risikovurdering	Luftkvalitet, deposition og modellering
	Klima og emissionsopgørelser
	Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi
Arktis	Arktisk natur og miljø
	Arktisk klima
	Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland

Ydelsesaftalerne beskriver de ydelser, som AU forventes at levere inden for hvert indsatsområde. Som bilag til den enkelte ydelsesaftale udarbejdes et arbejdsprogram, hvor de konkrete opgaver beskrives, som plan- lægges udført i det/de kommende år. Arbejdsprogrammet indeholder de ydelser, som MIM og FVM bestiller hos AU og kan omfatte forskellige ydelseskategorier, rådgivning, beredskabsaktiviteter og overvågning.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire ydelseskategorier:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

• Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik overvågnings- og datavirksomhed

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

Planlagte og faste løbende opgaver samt ad hoc bestillinger i det enkelte år, fx akutte bestillinger til lovforbe- redende arbejde, udredninger og evalueringer, mv.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Opretholdelse af fagligt og teknisk beredskab til hurtig og effektiv løsning af akutte og aktuelle situationer.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik datavirksomhed

Gennemførelse af forskningsbaseret overvågning og monitorering (en del heraf organiseret i fagdatacentre), herunder specifikke monitoreringsopgaver, nationale og internationale datarapporteringsopgaver samt drifts-, vedligeholdelses- og dataudviklingsopgaver.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskning og kompetenceopbygning inden for MIM og FVM’s indsatsområder for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder tiltrækning af ekstern finansiering på strategisk vigtige områder til gearing af MIM og FVM’s bevilling.

3. Økonomi

3.1 Økonomiske rammer for aftalen

Aftalen udmønter Miljøministeriets og Fødevareministeriets aktuelle bevilling til forskningsbaseret myndig- hedsbetjening, som fremgår af finanslovens § 23.41.20 (Forskningsbaseret myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet) og § 24.34.20 (Forskningsbaseret myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet).

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.Tabel 2 viser, hvordan bevillingen er fordelt mellem ydelsesaftalerne i årene 2023-2026

Tabel 2. Den økonomiske ramme i årene 2023-2026 i mio. kr.*

Ydelsesaftale	0000	0000	0000	0000
Planteproduktion	129,1	127,8	125,2	122,7
Husdyrproduktion	95,8	95	93,1	91,2
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd	20,1	19,7	19,3	18,9
Natur og vand	74	68,5	67,1	65,7
Luft, emissioner og risikovurdering	42,6	39,4	38,5	37,7
Arktis	8,2	7,8	7,7	7,6
I alt	369,8	358,2	350,9	343,8

*Kilde: FL23

3.2 Finansiering af forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkostnin- ger

For at skabe transparens om bevillingen budgetterer ministerierne og AU i forbindelse med rulning af aftalen, hvor stor en andel af den samlede bevilling, som går til forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkostninger, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter forskningsmæssig infrastruktur, husleje, bygningsdrift og ad- ministration.

Aftalens midler til rådgivning disponeres som udgangspunkt af ministerierne via et arbejdsprogram for hver Ydelsesaftale, som rulles årligt og - i varierende detaljeringsgrad - beskriver de forventede bestillinger fra mi- nisterier og styrelser inden for den kapacitet, som er til rådighed inden for hver aftale i AU. Arbejdsprogram- met indeholder således de rådgivningsydelser, som MIM og FVM bestiller hos AU og kan omfatte forskellige ydelseskategorier, herunder rådgivning, beredskabsaktiviteter og overvågning.

Ved siden af de bestilte og aftalte ydelser medgår MIMs og FVM’s bevillinger til finansiering af forskning og kompetenceopbygning inden for rammeaftalens aftalte indsatsområder. Rammebevillingens beløb til forsk- ning er afgørende for, hvordan forskningen kan udfoldes og dermed, hvor godt rådgivningen inkl. monitering og beredskab kan understøttes forskningsbaseret.

AU har alene retten til at disponere over aftalens midler til forskning og kompetenceopbygning, dog således at disse ligger inden for ydelsesaftalernes indsatsområder. Der tilstræbes en fordeling på 50-50 mellem råd- givning og forskning i rammeaftalen. Denne fordeling evalueres ifm. rulningen af rammeaftalen 2024-27, så konsekvenserne af omprioriteringsbidraget fordeles ligeligt mellem forskning og rådgivning.

Der kan være variationer på tværs af ydelsesaftalerne i fordelingen af rammen mellem rådgivning og forsk- ning, herunder vil der være ydelsesaftaler, hvor der er en højere andel til rådgivning og overvågning og vice

versa højere andel af forskning end rådgivning og overvågning (se Tabel 3). Den konkrete fordeling mellem rådgivning og forskning i hver ydelsesaftale drøftes i den respektive chefgruppe og aftales i ledelsesgruppen.

AU og MIM og FVM arbejder løbende på at effektivisere opgavevaretagelsen via faglige og administrative synergigevinster, såsom bedre kapacitetsudnyttelse, administrative forenklinger, procesoptimeringer m.v. Konkrete omprioriteringer af opgaver og opgavebortfald kan efter aftale med MIM og FVM indgå i effektivise- ringsindsatsen efter den sædvanlige procedure for prioritering af opgaver.

Tabel 3. Parternes forventede anvendelse af MIM og FVM's bevilling i 2023 (mio. kr.) *

Ydelsesaftale	I alt	Xxxxx rådgiv- ning, inkl. xxxx- xxxxxx*	Heraf forskning*
Planteproduktion**	129,1	51,6	77,5
Natur og Vand	74,0	42,7	31,3
Husdyr	95,8	39,8	56,0
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd	20,1	10,1	10,1
Luft, emissioner og risikovurderinger	42,6	31,6	11,0
Arktis	8,2	0,5	7,7
I alt	369,8	176,3	193,6
Heraf direkte omkostninger
Heraf indirekte omkostninger

* Heraf rådgivning, inkl. monitorering’ og ’Heraf forskning’ er begge opgjort inklusiv direkte og indirekte omkostninger.

** Skøn baseret på fordeling ml. rådgivning og forskning i årsrapporteringen for 2022.

Tabel 4. Parternes indikative fordeling af den økonomiske ramme på indsatsområder (mio. kr.)

Ydelsesaftale	Indsatsområder	2023
Planteproduktion	Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og Integrated Pest Management (IPM)	33,9
	Klima-smarte produktionssystemer	17,7
	Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose	9,2
	Teknologi – jordbrug og planteavl	8,0
	Jord og jordbundsforhold, herunder digitale data, kort og billed- analyse	12,9
	Grøn omstilling, biobaseret produktion og offentlige grønne go- der	11,2
	Målrettet regulering og virkemidler	36,3
	I alt	129,1
Husdyrproduktion	Husdyrracers avl og genetik	10,8
	Dyreadfærd, -velfærd og –sundhed	28,8
	Foder og ernæring	21,4
	Emission og udledning fra husdyrproduktionsanlæg og gød- ningslager	21,9
	Interaktioner mellem velfærd, produktivitet, miljø og klima	12,9
	I alt	95,8
Natur og vand	Tværgående indsatsområder	17,1
	Natur	20,9
	Søer	3,6
	Vandløb og Stoftransport	8,8

	Landovervågning	4,6
	Hav og Fjord	18,2
	Klimatilpasning og arealanvendelse	0,7
	Ufordelt pulje	0,3
	I alt	74,0
Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd	Råvarer og fødevarekvalitet	13,9
	Forbrugeradfærd og -præferencer for fødevarer	4,2
	Mad- og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed	2,1
	I alt	20,1
Luft, emissioner og ri- sikovurdering	Luftkvalitet, deposition og modellering	28,9
	Klima og emissionsopgørelser	9,7
	Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi	4,0
	I alt	42,6
Arktis	Arktisk natur og miljø	2,2
	Arktisk klima	0,8
	Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland	5,2
	I alt	8,2

Note: Afrundinger på indsatsområdeniveau betyder, at der kan være afvigelser ift. de samlede beløb på ydelsesaftalerne.

3.3 Bevillingsmæssige bindinger på aftalen

Bevillingen til forskningsbaseret myndighedsbetjening fra AU (§ 24.34.20) og (§ 23.41.20) er underlagt føl- gende bevillingsmæssige bindinger.

3.3.1 Trækningsret mellem MIM’s og FVM’s aftaler

FVM og MIM har indgået aftale om trækningsret på bestemte ydelsesaftaler inden for den fælles rammeaftale efter deling af det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

De aftalte beløb på trækningsretterne er inklusiv midler til den underliggende forskning. I praksis betyder dette, at trækningsretten til bestilling af konkrete opgaver er ca. 50 % af den formelt angivne trækningsret.

For AU er der aftalt trækningsret på følgende aftaler:

- Natur og Vand,

- Luft, Emissioner og Xxxxxxxxxxxxxxx (LER),

- Husdyrproduktion,

- Planteproduktion

Det betyder, at Fødevareministeriet har en prisfastsat trækningsret på 4,05 mio. kr. årligt (2023-niveau) på Natur og Vand. FVM kan vælge at fordele en mindre del af denne til opgaver på LER, dog maksimalt 20 % af den prisfastsatte trækningsret til rådgivning på Natur og Vand-aftalen svarende til ca. 0,39 mio. kr. (2023- niveau). Miljøministeriet har desuden en trækningsret på 1 mio. kr. på både Husdyrproduktion og Plantepro- duktion. Opgaver under trækningsretten skal indgå og prioriteres under den sædvanlige rulning af arbejd- sprogrammerne inden for de fire aftaler og i sammenhæng med de øvrige opgaver.

3.3.3. NOVANA

Der er mellem parterne indgået aftale om at anvende 50,9 mio. kr. årligt (2023-priser) til finansiering af faste opgaver i direkte tilknytning til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), som er placeret i ydelsesaftalen Natur og vand og ydelsesaftalen Luft, emissioner og risikovurdering.

3.3.4 ICROFS

Der er mellem parterne aftalt at anvende 0,6 mio. kr. årligt til driften af sekretariatet for Internationalt Center for Økologiske Fødevaresystemer. Opgaven fremgår af ydelsesaftalen for Planteproduktion.

3.3.5 Opgaver for andre myndigheder

AU er forpligtet til at understøtte Miljøstyrelsen for Råstofområdet under Grønlands Selvstyre i henhold til Af- tale mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2020-2024 i henhold til Selvstyreloven § 9 stk. 1 og 2. Opgaven fremgår af ydelsesaftalen Arktis og er fastsat til 5,2mio. kr. (2023-priser).

AU varetager arbejdet med emissionsopgørelser af klimagasser for Klima, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM). Opgaven blev i forbindelse med udskillelse af Klimaministeriet i 2007 ressourcesat til 6 årsværk. De konkrete opgaver fremgår af ydelsesaftalen Luft, emissioner og risikovurdering med bilag, hvor KEFM delta- ger i chefgruppen og kommer med indspil til arbejdsprogrammet for så vidt angår denne opgave. I medfør af de nye aftaler følges klimaområdet ikke længere særskilt på konkrete årsværk, ligesom området fra 2017 og frem er underlagt samme effektiviseringskrav, som øvrige områder. Det sikres ifm. rulningen, at de hidtidige klimaopgaver fortsat udføres fuldt ud. Tilsvarende indgår evt. nye klimaopgaver i opgaveprioriteringen på linje med andre nye opgaver. AU varetager identifikationsanalyser af olieforurening på havet for Forsvarsmi- nisteriet. Opgaven fremgår af ydelsesaftalen Natur og vand.

3.4 Betalingsbetingelser

MIM og FVM overfører bevillingen under nærværende aftale med AU med 1/12 rater af bevillingen fra §

24.34.20 og § 23.41.20 ved udgangen af hver måned. Bevillingen udbetales i henhold til Økonomistyrelsens retningslinjer.

3.5 Opfølgning og rapportering

For hver ydelsesaftale nedsættes en chefgruppe (Jf. afsnit 4.2 Chefgrupper), som er ansvarlig for den lø- bende opfølgning på den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder bl.a. om opgaverne i arbejds- programmet løses som planlagt, om der er behov for justeringer i arbejdsprogrammet, samt om leverancerne lever op til det aftalte, herunder kvaliteten af bestillinger og leverancer.

Chefgruppen for hver ydelsesaftale behandler en halvårsrapportering, som AU udarbejder med frist den før- ste uge i oktober i indeværende år samt en årsrapportering med frist primo maj det efterfølgende år. Univer- sitetet er ansvarligt for at oplysningerne i årsrapporten og halvårsrapporten er korrekte. Til brug herfor er AU forpligtet til at rapportere bevillingsanvendelsen for den enkelte ydelsesaftale fordelt på indsatsområder. I tillæg hertil rapporterer AU i årsrapporteringen på den faktiske fordeling på forskning, forskningsbaseret råd- givning og indirekte omkostninger, jf. Tabel 3. Fra 2021 rapporterer AU de indirekte omkostninger opsplittet på to underkategorier: 1) Faciliteter og bygninger og 2) Administration og ledelse.

AU sender endvidere i forbindelse med årsrapporteringen oversigter over de projekter, som MIM og FVM medfinansierer (’taggede’ projekter). Disse stilles til rådighed for relevante chefgrupper, og drøftes efter be- hov.

Halvårs- og årsrapporteringen udarbejdes på baggrund af en skabelon, som er udformet af MIM, FVM og AU i fællesskab. Derudover vedlægger AU et baggrundsnotat, der nærmere beskriver, hvordan opgørelserne og registreringerne er foretaget. I tillæg hertil kan ministerierne og AU aftale publikationer til formidling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

3.6 Samarbejde med andre forskningsmiljøer og øvrige aktører

Rammeaftalen og ydelsesaftalerne skal bidrage til at sikre langsigtede og stabile rammer for den forskning og kompetenceopbygning, der er forudsætningen for forskningsbaseret myndighedsbetjening af høj kvalitet.

For at sikre den bedst mulige opgaveløsning og en effektiv udnyttelse af MIM og FVM's samlede ressourcer til forskningsbaseret myndighedsbetjening er parterne enige om, at AU samarbejder med andre universiteter eller øvrige aktører, hvor det er hensigtsmæssigt og kan forbedre den faglige kvalitet af myndighedsbetjenin- gen. Samarbejdet kan ske på nedenstående måder. Målet er at samle de stærkeste forskningsmiljøer om de pågældende opgaver og sikre, at relevante forskningsinstitutioner bringes i spil inden for områder, hvor de har komplementære kompetencer.

Ved etablering af samarbejder, jf. nedenfor, skal de udbudsretlige og konkurrenceretlige rammer vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Således må samarbejde ikke føre til karteldannelser på et område.

I. AU kan på konkrete områder, efter aftale med MIM og FVM, etablere forpligtende afgrænsede sam- arbejder af kortere varighed på tværs af relevante forskningsmiljøer i forbindelse med en konkret tidsafgrænset rådgivningsopgave. Ligeledes kan AU ved længerevarende eller tilbagevendende op- gaver eller ved etablering af større forskningsområder etablere forpligtende længerevarende samar- bejder, efter aftale med MIM og FVM. Der er i begge tilfælde tale om et samarbejde, hvor AU (bevil- lingshaver) er ansvarlig for opgavevaretagelsen og regnskabsaflæggelsen i forhold til MIM og FVM. Samarbejde kan etableres, hvis parterne er enige herom.

II. MIM og FVM har mulighed for at indhente en supplerende vurdering (’second opinion’) fra en anden national eller international forskningsinstitution i forhold til konkrete leverancer inden for denne aftale. Målet er i særlige tilfælde at kunne skabe ekstra sikkerhed om kvaliteten af et givent fagligt grundlag. Den supplerende vurdering kan fx omfatte vurderinger af metode, datagrundlag samt konkrete be- regninger mv. AU stiller relevant forskning og data til rådighed. I overensstemmelse med gældende ret sikrer MIM og FVM’s beskyttelse af AU’s sædvanlige rettigheder, ved videregivelsen til eksterne parter. Supplerende vurderinger finansieres uden for aftalen.

III. AU er forpligtet til at sikre kvaliteten og grundlaget for den forskningsbaserede myndighedsbetjening på universitetet. AU vil deltage i internationale forskningsevalueringer af dansk forskning på linje med andre danske universiteter. AU formidler resultatet af de internationale evalueringer til MIM og FVM via ledelses- og chefgrupperne. MIM og FVM har endvidere mulighed for at anmode Uddannel- ses- og Forskningsministeriet om at initiere en international evaluering af AU’s forskning eller forsk- ningsmiljøer, hvortil AU stiller relevant forskning og data til rådighed.

4. Samarbejdsorganisation

Samarbejdet mellem MIM, FVM og AU forankres i to samarbejdsfora på ledelsesniveau:

1. Ledelsesgruppen for den samlede aftale, som er øverste besluttende forum og overordnet ansvarlig for rulning af og opfølgning på rammeaftalen med tilhørende ydelsesaftaler og arbejdsprogrammer, jf. 4.1. Ledelsesgruppen .

2. Chefgruppe for hver ydelsesaftale, som er ansvarlig for rulning af og opfølgning på den enkelte ydel- sesaftale med tilhørende arbejdsprogram, jf. 4.2 Chefgrupper

MIM, FVM og AU indgår i tillæg til ovenstående samarbejdsfora i en teknisk-faglig dialog om konkrete opga- ver inden for aftalen under iagttagelse af principper for armslængde, transparens og universitetets metodefri- hed.

Ledelses- og chefgrupperne kan – i det omfang der er behov herfor – nedsætte faglige arbejdsgrupper, ud- valg mv. Det faglige samarbejde skal inddrage relevante fagkompetencer på tværs af MIM, FVM og AU. Der udarbejdes et kommissorium med angivelse af formål og opgaver samt rollefordeling mellem MIM, FVM og AU under iagttagelse af principper for armslængde og transparens således, at AU’s faglige rådgivning er uaf- hængig og ikke kan betvivles.

4.1. Ledelsesgruppen

Ledelsesgruppen sammensættes af ledelsesrepræsentanter fra MIM, FVM og AU. Ledelsesgruppen har det overordnede ansvar for rulning af rammeaftalen og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening på tværs af ydelsesaftalerne. Tabel 5 viser bemandingen af ledelsesgruppen. Ledelsesgruppen sekretariatsbe- tjenes af et aftalesekretariat bestående af repræsentanter fra ministerierne og universitetet. Ledelsesgrup- pens sammensætning kan ændres ved beslutning i ledelsesgruppen.

Tabel 5. Bemanding af ledelsesgruppen for MIM, FVM og AU

Institution	Deltagere	Navn
MIM og FVM	Vicedirektør, LBST	Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx xx Xxxxxxx
	Vicedirektør, MST	Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx
	Vicedirektør, NST	Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx
	Fødevaredirektør, FVST	Xxxx Xxxxxxxx
	Afdelingschef, MIM (Formand)	Xxxxx Xxxxxxxxxx Have
	Afdelingschef, FVM (Formand)	Xxxxx Xxxx-Xxxxxxxxxxx
AU	Dekan, Technological Sciences (TECH)	Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
	Prodekan for videnudveksling (TECH)	Xxx Xxxxxx
	Centerdirektør, DCA	Xxxxx Xxxxxxx
	Centerdirektør, DCE	Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx (konst.)

4.1.1 Ledelsesgruppens rolle og ansvar

• Styrke det langsigtede samarbejde mellem parterne med henblik på fortsat kompetenceopbygning, her- under vedligeholdelse af de aktiviteter og metoder m.v., der kræves for at levere og udnytte kvalificeret og relevant myndighedsbetjening.

• Gensidig vidensdeling til brug for strategisk dialog om politiske og faglige tendenser på tværs af aftalerne med relevans for myndighedsbetjeningen samt om muligheder for gearing af aftalens midler fra forskel- lige finansieringskilder i og uden for MIM og FVM til forskning.

• Gennemgå årsrapporteringerne for de enkelte ydelsesaftaler under den samlede rammeaftale, herunder drøfte og træffe beslutninger om evt. indstillinger fra chefgrupper, vurdere opgaveudførelsen og tage rammeaftalens bevillingsanvendelse til efterretning.

• I forbindelse med rulningen af den samlede rammeaftale, er ledelsesgruppen ansvarlig for at prioritere mellem ydelsesaftaler, udmønte tværgående strategiske sigtelinjer, vurdere om der er behov for nye ind- satser på tværs af ydelsesaftalerne, herunder om der er behov for ændringer i ressourcetilførslen til ydel- sesaftalerne, samt vurdere i hvilket omfang faldende ressourcer under den samlede rammeaftale skal medføre reduktion i indsatsområder og emner samt processen herfor.

• Drøfte faglige og administrative synergier.

• Drøfte og optimere faglige og administrative arbejdsgange mellem AU og ministerierne.

• Drøfte større og langsigtede ændringer i forskningsinfrastrukturen og evt. investeringsbehov.

• MIM og FVM orienterer om flytning eller konkurrenceudsættelse af opgaver. Universitetet orienterer om interne organisationsændringer med relevans for aftalen.

• Ledelsesgruppen godkender og indstiller samlet aftale for det kommende år til underskrift

4.2 Chefgrupper

En chefgruppe for en ydelsesaftale sammensættes af repræsentanter fra MIM og FVM’s fagenheder og AU’s forskningsmiljøer på chefniveau. Chefgruppen er inden for sit faglige område ansvarlig for den faglige tilrette- læggelse af samarbejdet, herunder den årlige rulning af ydelsesaftalen med tilhørende arbejdsprogram og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening i henhold til arbejdsprogrammet. Chefgruppen sekretari- atsbetjenes af den ansvarlige styrelse/departementet, som er formand for chefgruppen, med input fra og i tæt samarbejde med AU og evt. arbejdsgrupper. Bemandingen af chefgruppen fremgår af ydelsesaftalens afsnit 3.

4.2.1 Chefgruppernes rolle og ansvar

• Universitetet udarbejder årsrapporteringen for ydelsesaftalen, som gennemgås i chefgruppen. Chefgrup- pen drøfter årsrapporten, eventuelle indstillinger til ledelsesgruppen, vurderer opgaveudførelsen og tager ydelsesaftalens bevillingsanvendelse til efterretning.

• Universitet udarbejder halvårsrapporteringen for ydelsesaftalen, som drøftes i chefgruppen. Chefgrup- pen vurderer fremdriften i opgaveudførslen og tager bevillingsanvendelsen til efterretning. Hvis der fore- kommer udeståender i halvårsrapporten, som chefgrupperne mener ledelsesgruppen bør være opmærk- som på, skal chefgrupperne orientere ledelsesgruppen herom inden ledelsesgruppemødet afholdes.

• Gensidig vidensdeling til brug for strategisk dialog om faglige og politiske tendenser med relevans for ydelsesaftalen.

• Vidensdeling om forskningsemner med finansiering fra ydelsesaftalen samt dialog om muligheder for ekstern forskningsfinansiering af de forskellige emner under indsatsområderne.

• Tilrettelægge det faglige samarbejde, så både aktuelle og langsigtede strategiske behov tilgodeses.

• Vurdere opgavemængden og eventuelt prioritere udførelsen af opgaver, så de er afstemt ressourcerne afsat til indsatsområderne i overensstemmelse med ydelsesaftalen.

• Vurdere om opgaverne i arbejdsprogrammet løses som planlagt, om der er behov for justeringer til ar- bejdsprogrammet, samt om leverancerne lever op til det aftalte, herunder kvaliteten af bestillinger og le- verancer.

• Vurdere om der er tilfredshed med samarbejdet og identificere eventuelle forbedringsmuligheder.

• Rulle ydelsesaftale og arbejdsprogram pba. faglige inputs, herunder vurdere evt. behov for ændret res- sourcefordeling mellem indsatsområder enten på baggrund af ændrede prioriteringer eller faldende res- sourcer til ydelsesaftalen og evt. indstille forslag til prioritering til ledelsesgruppen.

• Chefgruppeformanden har ansvaret for, at ønsker til opgaver i arbejdsprogrammet prioriteres i koordina- tion mellem departementer og styrelser på tværs af ministerierne, og at der bliver truffet en beslutning

om denne prioritering af ønsker fra ministeriernes side inden for ydelsesaftalens økonomiske og faglige rammer.

• Vidensdeling om forskningsemner med finansiering fra ydelsesaftalen (evt. også med ekstern finansie- ring), samt dialog om muligheder for ekstern forskningsfinansiering af de forskellige emner under ind- satsområderne.

• Efter behov nedsættes faglige arbejdsgrupper mv. som sikrer teknisk faglig dialog mellem MIM og FVM’s fagenheder og AU’s forskningsmiljøer.

4.3 Mødeplan

Ledelsesgruppen afholder to ordinære møder årligt, hvor følgende faste punkter indgår (efter behov kan der afholdes flere møder):

• 1. halvår:

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for sidste års rammeaftale (jf. 3.5 Opfølgning og rapportering, herunder drøfte eventuelle indstillinger fra chefgrupper. Årsrapporten kan præciseres på baggrund af drøftelserne. Ledelsesgruppen vurderer herudover opgaveudførslen, herunder giver skriftlig tilbagemel- ding på kundetilfredshed, og tager bevillingsanvendelsen til efterretning.

• Drøfte den strategiske retning for myndighedssamarbejdet for næste år, herunder bl.a. vedligeholdelse af aktiviteter og metoder mv., behov for nye indsatser eller justering af eksisterende indsatser, drøftelse af større og langsigtede ændringer i forskningsinfrastrukturen og evt. investeringsbehov samt evt. sam- arbejder med andre ministerier, forskningsmiljøer og aktører.

• 2. halvår godkendes og indstilles aftalen for næste år til underskrift.

Chefgruppen afholder to ordinære møder årligt, hvor følgende faste punkter indgår (efter behov kan der af- holdes flere møder):

• 1. halvår:

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for sidste års ydelsesaftale (jf. 3.5 Opfølgning og rapportering). Årsrapporten kan præciseres på baggrund af drøftelserne og der kan indstilles emner til diskussion i ledelsesgruppen. Chefgruppen vurderer opgaveudførslen, herunder giver skriftlig tilbagemelding på kundetilfredshed, og tager bevillingsanvendelsen til efterretning.

• Drøfte fremdriften på arbejdsprogrammet og om opgaverne løses som planlagt.

• Desuden giver chefgruppen input til de strategiske sigtelinjer for næste år til ledelsesgruppen, herunder bl.a. vedligeholdelse af aktiviteter og metoder mv., behov for nye indsatser eller justering af eksiste- rende indsatser samt evt. samarbejder med andre ministerier, forskningsmiljøer og aktører.

• 2. halvår

• Behandle halvårsrapporteringen for indeværende års ydelsesaftale (jf. afsnit 4.2 Chefgrupper 4.2 Chef- grupper 3.5 Opfølgning og rapportering).

• Drøfte fremdriften på arbejdsprogrammet og om opgaverne løses som planlagt.

• På baggrund af faglige input færdiggøres og indstilles rulningen af næste års ydelsesaftale og arbejds- program til ledelsesgruppen.

• Endelig drøfter chefgruppen forskningsemner med relevans for ydelsesaftalen. Drøftelserne og oriente- ringen anvendes som gensidig vidensdeling.

Derudover behandles emner efter behov jf. 4.2 Chefgrupper.

4.4 AU’s interessentinddragelse og informationsforpligtelse

AU kan frit planlægge sin interessentinddragelse i universitetets aktiviteter vedr. forskningsbaseret myndig- hedsbetjening. AU har rådgivningspaneler for DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA – Nationalt Center for landbrug og Fødevarer som dækker området på tværs af ydelsesaftalerne med henblik på, at rele- vante interessenter informeres om og kan komme med input til den forskningsbaserede myndighedsbetje- ning. I tillæg hertil formidler AU relevante resultater inden for ydelsesaftalernes indsatsområder til MIM, FVM,

erhverv og andre interessenter samt til offentligheden, jf. generelle forpligtelser i universitetsloven. Øvrige formidlingsaktiviteter aftales mellem MIM, FVM og AU i ydelsesaftalerne.

AU forpligter sig til løbende og på eget initiativ at informere MIM og FVM om relevante forskningsstrategier, resultater af forskningsaktiviteter, rapporter, nyheder, konferencer, internationalt samarbejde, og lignende inden for ydelsesaftalernes område af relevans for ministeriernes arbejde. Dette sker bl.a. gennem gensidig orientering på chefgruppe- og ledelsesgruppemøder, hvor MIM og FVM tilsvarende giver AU indblik i den politiske og forvaltningsmæssige dagsorden og med henblik på, at AU kan holde MIM og FVM orienteret om forskning og andre aktiviteter med relevans herfor.

Nærværende rammeaftale med tilhørende ydelsesaftaler og bilag offentliggøres på AU’s hjemmeside.

4.5 MIM og FVM’s interessentinddragelse og informationsforpligtelse

MIM og FVM kan frit planlægge sin interessentinddragelse i ministeriets aktiviteter vedr. forskningsbaseret myndighedsbetjening. MIM og FVM har et rådgivende strategisk interessentnetværk på tværs af ministerier- nes aftaler med universiteterne med henblik på, at relevante interessenter informeres om, og kan komme med input til, den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det rådgivende strategiske interessentnetværk går på tværs af de enkelte aftaler om myndighedsbetjening.

MIM og FVM forpligter sig til løbende og på eget initiativ at informere AU om politiske og forvaltningsmæs- sige strategier, handlingsplaner samt andre initiativer og forhold af betydning for AU’s forskning og forsk- ningsbaserede myndighedsbetjening. Dette sker bl.a. gennem gensidig orientering på chefgruppe- og ledel- sesgruppemøder, hvor MIM og FVM giver AU indblik i den politiske og forvaltningsmæssige dagsorden med henblik på, at AU kan holde ministerierne orienteret om forskning og andre aktiviteter med relevans herfor.

Nærværende rammeaftale med tilhørende ydelsesaftaler og bilag offentliggøres på MIM og FVM’s hjemme-

side.

5. Kvalitetssikring og rammer for ind- dragelse af faglige bidrag fra eksterne parter

5.1 Kvalitetssikring

AU er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder sikring af rettidighed og intern koordinering mellem relevante forskningsenheder. Forskning under aftalen er underlagt samme kvalitetssikring som universiteternes øvrige forskning. AU fastlægger retningslinjer for kva- litetssikring af myndighedsbetjeningen. Kvalitetssikring indgår som en integreret del af den samlede opgave- løsning og ressourceallokering.

Såfremt en part opdager faktuelle fejl i leverancer eller datagrundlag, er det vigtigt, at den anden part orien- teres hurtigst muligt.

AU’s halvårs- og årsrapporteringer skal gøre det muligt for parterne at følge systematisk op på kvaliteten af bestillinger og leverancer, jf. afsnit 3.5 Opfølgning og rapportering .

I det omfang AU deltager i evalueringer af forskningsmiljøer omfattet af aftalen, orienterer AU MIM og FVM om de overordnede resultater heraf.

5.2 Åbenhed om konkrete opgaver og rammer for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter

Der er fuld åbenhed om de forsknings- og rådgivningsopgaver, som AU leverer i henhold til aftalen. Ud- gangspunktet er altid, at leverancerne frit kan offentliggøres af parterne efter leverancens aflevering, jf. afsnit

7.2 Tavshedspligt og 7.3 Forskningsfrihed, offentliggørelse, faglig formidling og aktindsigt .

I tillæg hertil kan det for konkrete opgaver være relevant at iværksætte yderligere tiltag til inddragelse af fag- lige bidrag fra eksterne parter i forbindelse med udarbejdelse af universitetets rådgivningsleverancer. Målet med Model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter (se afsnit 5.2.1 Model for inddragelse af fag- lige bidrag fra eksterne parter nedenfor) er at sikre klare rammer for eventuel inddragelse af eksterne parter i udarbejdelsesfasen herunder, at inddragelsen alene omfatter rent faglige input, mens interessetilkendegivel- ser henvises til ministeriet og det politiske system.

Modellen nedenfor beskriver fem tiltag til åbenhed i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete rådgivnings- opgaver. Modellen anvendes ikke på den løbende driftsmæssige overvågning og moniteringsopgaver, som AU foretager for MIM og FVM. Tiltag 1 er udgangspunktet om, at leverancerne altid frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 Tavshedspligt og 7.3 Forskningsfrihed, offentliggørelse, faglig formidling og aktindsigt. Tiltag 1 anvendes som udgangspunkt på alle opgaver og kan evt. suppleres af tiltag 2-5.

Tiltag 2-5 er mulige yderligere tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i udarbejdelsesfasen, hvor dette i særlige tilfælde vurderes relevant i forhold til den konkrete opgave. Her gælder samtidig ud- gangspunktet om, at rådgivningsleverancerne altid frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit

7.2 Tavshedspligt og 7.3 Forskningsfrihed, offentliggørelse, faglig formidling og aktindsigt. Det forventede ressource- forbrug i forbindelse med tiltag til inddragelse af eksterne parter indregnes i det samlede ressourcetræk og tidsplanen for opgaven på linje med øvrige delleverancer.

I den årlige rulning af arbejdsprogrammet aftaler den ansvarlige styrelse og AU for hvilke konkrete opgaver, det kan være relevant at iværksætte yderligere tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i ud- arbejdelsesfasen (tiltag 3-5). Den ansvarlige styrelse kan frit vælge at anvende tiltag 2. Tiltagene kan anven- des uafhængigt af hinanden og kombineres efter behov. Parterne skal være enige om anvendelsen af tiltag 3-5 i konkrete opgaver.

Alle tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter anvendes under hensyntagen til armslængde- princippet og AU’s frihed til metodevalg. Der er krav om skriftlighed ved afholdelse af møder, afgivelse af be- mærkninger mv. for at sikre transparens om processen. Brug af model 3, 4 og 5 forudsætter, at dette plan- lægges forinden og fremgår af selve bestillingen, således at de udførende forskere kan planlægge herefter.

5.2.1 Model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter

1. Udgangspunktet er altid, at rådgivningsleverancerne frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 Tavshedspligt og 7.3 Forskningsfrihed, offentliggørelse, faglig formidling og aktindsigt. Ingen yderligere tiltag til inddragelse af eksterne parter i udarbejdelsesfasen.

2. Den ansvarlige styrelse inddrager relevante eksperter og interessenter om bestillingen, inden den afgi- ves til universitetet.

3. Universitetet udarbejder projektdokument for den aftalte leverance med forudsætninger, metodevalg, da- tagrundlag mv. Den ansvarlige styrelse sender projektdokumentet i høring på sin hjemmeside eller via et åbent partnerskabsnetværk med frist for ekstern kommentering. Den ansvarlige styrelse modtager og offentliggør alle høringssvar. Den ansvarlige styrelse sender relevante, faglige og tekniske bidrag til uni- versitetet, der efter egen uafhængige vurdering inddrager disse i relevant omfang inden projektets igang- sættelse og i udarbejdelsesfasen. Universitetet har fuld metodefrihed og afgør selv, hvorvidt faglige og tekniske bidrag giver anledning til ændringer. Universitetet er ikke forpligtet til at vurdere evt. høringssvar efter kommenteringsfristen. Eventuelle interessetilkendegivelser og øvrige høringssvar håndteres af den ansvarlige styrelse.

4. Universitetet udarbejder sin leverance eller udkast hertil. Den ansvarlige styrelse offentliggør leverancen inkl. bilag og øvrigt relevant materiale på sin hjemmeside eller via et åbent partnerskabsnetværk med frist for ekstern kommentering. Den ansvarlige styrelse modtager og offentliggør alle høringssvar. Den ansvarlige styrelse sender faglige og tekniske bidrag til universitetet, der efter egen uafhængige vurde- ring kan inddrage disse i relevant omfang i den endelig besvarelse eller alternativt i et tillægsdokument, som vedlægges den endelige leverance. Universitetet har fuld metodefrihed og afgør selv, hvorvidt fag- lige og tekniske bidrag giver anledning til ændringer. Bidrag fra høringen og AU’s tilhørende håndtering offentliggøres ligesom den endelige leverance og evt. tillægsdokument. Universitetet er ikke forpligtet til at vurdere evt. høringssvar efter kommenteringsfristen. Eventuelle interessetilkendegivelser og øvrige høringssvar håndteres af den ansvarlige styrelse.

5. Den ansvarlige styrelse nedsætter en rådgivende, faglig følgegruppe med henblik på, at relevante eks- terne parter kan bidrage med faglige og tekniske input til projektet og dermed medvirke til at sikre en bred tilgang til data og sektorspecifik viden. Parterne skal i enighed aftale og beskrive følgegruppens konkrete rolle og inddragelsesproces i projektforløbet, således at forskningens uafhængighed og arms- længdeprincippet sikres. Som udgangspunkt er der krav om skriftlighed, således at bestilleren er ansvar- lig for at alle møder og andre bidrag med betydning for sagen i følgegruppen dokumenteres, så de kan offentliggøres samtidigt med leverancen (jf. afsnit 7.6 Skriftlighed i universitetets rådgivning). Universite- tet har fuld metodefrihed og vurderer selv faglige og tekniske bidrag.

6. Særlige forhold for denne aftale

6.1 Data relateret til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA)

6.1.1 Xxxxxx og opgaver i relation til overvågningsdata

I relation til parternes overordnede ansvar i forhold til samarbejdet om overvågningsdata er parterne enige om, at:

• MIM har det overordnede ansvar og beslutningskompetence for varetagelse af myndighedsopgaverne, herunder ift. MIM’s behov for rapportering af data til Folketing, EU og internationale fora. Justeringer i AU’s opgavevaretagelse i forbindelse med disse myndighedsopgaver sker efter gensidig aftale mellem MIM og AU.

• Dataansvaret påhviler de enkelte organisationer i MIM i henhold til deres ressort og omfatter ansvaret for tilstedeværelse og adgang til data, der opfylder lovgivningens og forvaltningens behov, herunder behov for metadata, specifikation, kvalitet, interoperabilitet og sikkerhed. MIM's dataansvar omfatter ikke even- tuelle supplerende data, som AU indsamler til forskningsmæssige formål i forbindelse med denne aftale.

• AU yder rådgivning om fælles databaser inden for overvågningen af overfladevand, luft, natur og land- overvågning. AU yder MIM’s institutioner rådgivning og udvikling i forhold til data, dataindsamlingsmeto- der, kvalitetssikring, dataprodukter, applikationer og datamodeller inden for overvågningsprogrammet.

• Fagdatacenteraktiviteterne er centrale elementer i samarbejdet om overvågningen med opgaver vedrø- rende kvalitetssikring af data, beregninger, rapportering og lignende. Fagdatacentrene rådgiver MIM om definitioner og specifikationer for indsamling af data, dataindsamlingsmetoder og kvalitetssikring, som vil være afspejlet i henholdsvis tekniske og datatekniske anvisninger for det nationale overvågningspro- gram.

• AU har ansvaret for, at data/datasystemer der, efter aftale med MIM, driftes hos AU, opbevares sikkert, lovligt, og integritetsbeskyttet og har desuden ansvar for at de nødvendige faciliteter til konsistent indbe- retning og kvalitetssikring i overensstemmelse med de fastlagte specifikationer er til stede og til rådig- hed.

• Data, som AU har indsamlet eller udarbejdet for MIM, skal være offentligt tilgængelige.

6.1.2 Kvalitetssikring, opbevaring og adgang til overvågningsdata

MIM har ansvaret for overvågningsdata indsamlet i det nationale overvågningsprogram, og som indgår i AU’s forskningsbaserede rådgivning under denne aftale. Fagdatacentrene leverer faglig programrådgivning vedrørende NOVANA-programmet.

Med henblik på at udmønte dette dataansvar er parterne enige om, at:

• Overvågningsdata indsamles til, og lagres i, fællesoffentlige databaser, hvor sådanne forefindes, eller i fælles databaser. Det gælder både overvågningsdata indsamlet af MIM og AU som led i det nationale overvågningsprogram.

• Data indsamlet i det nationale overvågningsprogram kvalitetssikres efter de til enhver tid gældende krav og forpligtelser, f.eks. kvalitetssikring af data som defineret i overvågningsprogrammet. Det betyder, at data i overvågningsprogrammet indsamles efter kravsspecifikationerne i de tekniske anvisninger, og data indlægges i databaser og kvalitetssikres i henhold til kravsspecifikationerne i de gældende datatek- niske anvisninger. Endvidere foretager AU en faglig kvalitetssikring af data efter indlæggelse i databa- serne efter aftale med MIM.

• AU laver kvalitetssikring og kvalitetsmærker overvågningsdata via de brugerflader/funktionaliteter (IT- systemer/applikationer), der er/udvikles i tilknytning til databaser, herunder de fællesoffentlige databaser

og i henhold til at kunne imødekomme den faglige kvalitetssikring som defineret i de datatekniske anvis- ninger og AU’s kvalitetssikringsbeskrivelser (jf. pkt. nedenfor).

• AU vedligeholder en beskrivelse af deres metoder til faglig kontrol af overvågningsdata med henblik på dokumentation og en aftalt formidling.

• AU yder faglig vejledning til MIM om kvalitet og kvalitetssikring af data indsamlet i det nationale overvåg- ningsprogram, herunder metoder og opstilling af de automatiske kontroller til kvalitetssikring. AU frem- kommer årligt med en tilbagemelding om kvalitetssikringen af de af MIM indrapporterede data og stiller eventuelt forslag om, hvordan MIM kan forbedre kvalitetssikringen.

• AU yder, efter behov og aftale med MIM, faglig vejledning ift. krav til it-systemer/applikationer til faglig kvalitetssikring af de nationale overvågningsdata i henhold til de datatekniske anvisninger, hvor de fore- findes.

Data skal være kvalitetssikrede og -mærkede, som defineret i tekniske og datatekniske anvisninger i over- vågningsprogrammet og gøres tilgængelige for alle aktører via den fællesoffentlige infrastruktur, hvor en så- dan forefindes, eller gøres direkte og let tilgængelige for ministeriets og AU's medarbejdere og offentlighe- den, så snart data er kontrolleret til aftalt kvalitetsniveau og kvalitetsmærkede.

MIM udfører kvalitetssikring og indlæggelsen af data i fælles/fællesoffentlige databaser i henhold til datatek- niske anvisninger, hvor de forefindes.

6.1.3 Øvrige data der er nødvendige for løsning af AU’s opgaver under denne aftale

For løsning af en række opgaver under denne aftale er der i visse situationer behov for tilstedeværelse af/adgang til andre data end fra natur- og miljøovervågningen, herunder tredjepartsdata (f.eks. klimadata fra DMI). Det er som udgangspunkt AU’s ansvar at sikre tilstedeværelsen af disse data i forbindelse med den forskningsbaserede rådgivning under denne aftale for MIM samt at aftale, hvilke data, der er brug for med den ansvarlige styrelse.

I tilfælde af, at der skal tilkøbes tredjepartsdata inden for budgetrammerne af denne aftale, skal det aftales med MIM. Adgang og brugsret til tredjepartsdata skal være aftalt specifikt i forbindelse med indkøb af disse data.

AU udarbejder i samarbejde med MIM en oversigt over, hvilke tredjeparts data det drejer sig om, og på hvil- ken form data hensigtsmæssigt erhverves/gives adgang til, og hvor ofte der er behov for at disse data opda- teres. Oversigten indeholder også en oversigt over, hvad tredjepartdata skal anvendes til. Når oversigten er udarbejdet, vedligeholdes den løbende. XXX tager initiativ til dette.

6.1.4 Udlevering i forhold til ovennævnte data

AU skal, når MIM forlanger det eller senest ved aftalens ophør, vederlagsfrit udlevere kopi af alle leverancer og resultater i forbindelse med aftalen samt underliggende materiale i det omfang, det er foreneligt med tred- jeparts rettigheder, hvis det underliggende materiale udgør en integreret del af de aftalte leverancer og resul- tater, i et sædvanligt format, som MIM umiddelbart kan anvende. AU og/eller tredjemand bevarer alle ret- tigheder til sådant materiale.

Såfremt MIM og/eller tredjemand stiller materiale, herunder data, koder, beskrivelser og dokumentation, til rådighed for AU i forbindelse med aftalens opfyldelse, bevarer MIM og/eller tredjemand alle rettigheder til sådant materiale. Materialet skal ved aftalens ophør tilbageleveres af AU til MIM.

7. Bestemmelser om regulering af sam- arbejdet

De gensidige forpligtelser i henhold til denne aftale reguleres ved de fælles retningslinjer i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening af 25. januar 2011 med til- knyttet bilag2.

7.1 Aftaleperiode, rulning og opsigelse af aftalen

Aftalen er 4-årig og gælder for perioden 2023-2026. Aftalen rulles årligt for en ny 4-årig periode. Den årlige rulning angår primært opgaveporteføljen samt justering i henhold til udviklingen i den økonomiske ramme.

7.1.1 Rulning

Ved rulning af aftalen kan der indgås nye ydelsesaftaler med mulighed for at inddrage andre institutter. Ind- gåelse af nye ydelsesaftaler eller opsigelse af nuværende ydelsesaftaler påvirker som udgangspunkt ikke rammeaftalens generelle vilkår.

Ud over den årlige rulning af aftalen kan hver part anmode om øjeblikkelig ændring af aftalen, såfremt der indtræder væsentlige ændringer i partens forudsætninger for opfyldelse af grundlæggende dele af aftalen, herunder bevillingsmæssige ændringer på finansloven.

Såfremt en part ønsker ændring af aftalen som følge af væsentlige ændringer, skal parten meddele dette skriftligt til den anden part. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de forhold, som parten mener, udgør væsentlige ændringer i forudsætningerne for opfyldelse af grundlæggende dele af aftalen. Der er en gensidig forpligtelse til orientering om væ- sentlige ændringer hurtigst muligt.

7.1.2 Konkurrenceudsættelse

MIM og FVM kan beslutte at konkurrenceudsætte aktiviteter under denne aftale. Ved en evt. konkurrenceud- sættelse følges retningslinjer for konkurrenceudsættelse i Notat om aftaler mellem universiteter og ministe- rier for forskningsbaseret myndighedsbetjening af 25 januar 2011 med tilknyttet bilag.

7.1.3 Opsigelse af aftalen

Opsigelse af aftale for 2023-2026 og beslutning om konkurrenceudsættelse kan varsles inden udgangen af 2023 med virkning fra 1. januar 2027, jf. de fælles retningslinjer i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening af 25. januar 2011 med tilknyttet bilag.

7.2 Tavshedspligt

Parterne er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. Aftalen indebærer ikke en udvidelse af reglerne om tavshedspligt.

AU afgør selv i overensstemmelse med egne procedurer og i henhold til gældende ret, om der foreligger tavshedspligt i forbindelse med en rådgivningsleverance eller oplysninger i denne og i givet fald dens ud- strækning, herunder om der er grundlag for at udsætte offentliggørelse af rådgivningsleverancen eller oplys- ninger heri, indtil begrundelsen ikke længere er til stede. MIM og FVM kan gøre AU opmærksom på, at en rådgivningsleverance efter MIM og FVM’s vurdering helt eller delvist kan være omfattet af tavshedspligt.

2 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxx- ning/retningslinjer/retningslinier-for-forskningsbaseret-myndighedsbetjening. Hvor de til en hver tid gældende retningslinjer findes.

Dette skal altid ske skriftligt og være begrundet. Parterne skal rådføre sig med hinanden ved evt. tvivls- spørgsmål om, hvorvidt en oplysning er omfattet af reglerne om tavshedspligt. På denne måde sikres et fuldt oplyst beslutningsgrundlag.

7.3 Forskningsfrihed, offentliggørelse, faglig formidling og aktindsigt

AU har efter universitetslovens § 2 forskningsfrihed og pligt til at værne om AU og de enkelte forskeres forsk- ningsfrihed samt udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

AU har ret og pligt til at offentliggøre eller på anden vis gennem innovation eller undervisning at nyttiggøre samtlige relevante resultater af leverancer i henhold til denne aftale. AU kan offentliggøre resultater i hen- hold til almindelige retningslinjer for god videnskabelig praksis. Udgangspunktet er altid, at leverancer frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering.

AU’s og forskeres adgang til at udbrede kendskab om deres konkrete arbejde med rådgivningsleverancerne er alene begrænset i det omfang, oplysninger er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. pkt. 7.2 Tavsheds- pligt. Adgangen til at oplyse om informationer, der allerede er kendte, og som indgår i grundlaget for rådgiv- ningsleverancer, herunder f.eks. officiel statistik, allerede publicerede artikler mv., kan ikke begrænses.

AU har, uanset at offentliggørelsestidspunktet udskydes, ret til at indsende patentansøgninger om intellektu- elle rettigheder og videnskabelige artikler til bedømmelse.

Parterne kan på baggrund af et konkret, begrundet behov skriftligt aftale at udsætte offentliggørelsen af en rådgivningsleverance i op til 7 arbejdsdage efter leverancens aflevering til MIM eller FVM. Aftalen indgås som udgangspunkt i forbindelse med bestilling af opgaven i Vidensbanken, men kan også indgås eller æn- dres senere i takt med rådgivningsleverancens udarbejdelse, så der f.eks. kan tages højde for evt. forsinkel- ser.

AU kan frit offentliggøre øvrige forskningsresultater, der er udarbejdet i henhold til denne aftale. For offentlig- gørelsen af større forskningsrapporter og artikler med væsentlige nye forskningsresultater gælder dog føl- gende:

• Hvis AU vurderer, at materialet kan have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser eller relevans for MIM eller FVM’s opgavevaretagelse i øvrigt, skal AU senest 7 arbejdsdage inden offentliggørelsen orien- tere det relevante ministerium herom og sende kopi af materialet, der ønskes offentliggjort. Parterne kan konkret aftale en kortere frist.

Parterne er underlagt miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, der fastlægger reglerne for offentlighedens adgang til aktindsigt i oplysninger, der indgår i parternes samarbejde i henhold til denne aftale. Parterne skal ved evt. tvivlsspørgsmål rådføre sig med hinanden om, hvorvidt den anden part ønsker at afgive en udtalelse om en modtaget aktindsigtsanmodning. Der fastsættes en tidsfrist, så kravene til sagsbehandlingstiden i mil- jøoplysningsloven og offentlighedsloven kan overholdes. Anmodninger om udtalelser besvares hurtigst mu- ligt. Udtalelsen er ikke bindende for den anden part. Hver part træffer afgørelse ud fra en selvstændig vurde- ring.

7.4 Databehandling, personhenførbare oplysninger

Den fornødne videregivelse af data mellem parterne for løsning af opgaver i nærværende rammeaftale samt af de enkelte ydelsesaftaler, udgør grundlaget for begge parters databehandling. Da parterne i henhold til samarbejdets og opgavernes karakter er selvstændige dataansvarlige i henhold til databeskyttelsesforord- ningen, påhviler det hver part at sikre sig sin egen videregivelseshjemmel samt behandlingshjemmel. AU er selv dataansvarlig for de data, der videregives fra MIM og FVM og behandler disse i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning og universitetets generelle procedure for behandling af data.

7.5 Digital understøttelse af bestillinger og leverancer

MIM og FVM har oprettet en Vidensbank, som digitalt understøtter bestillinger og leverancer mhp. at sikre systematik, transparens og overblik. Bestillinger fra MIM og FVM sendes til AU via Vidensbanken, og ligeså deler MIM og FVM leverancer fra AU, som beskrevet i Bilag 1: Den gode bestilling og samarbejde om leve- rancerne .

7.6 Skriftlighed i universitetets rådgivning

Universitetets rådgivning af ministerierne sker altid skriftligt i form af blandt andet rapporter, notater mv. Skriftligheden understøttes endvidere af de almindelige procedurer om rådgivningsleverancen. I tilfælde af telefonisk rådgivning, hvor ministerierne vil citere eller henvise til AU, eller hvor en sag afgøres på grundlag af rådgivningen fra AU, udarbejder det relevante ministerium efter en fast skabelon et telefonnotat, som sen- des til godkendelse af universitetet.

I de tilfælde, hvor der nedsættes styre- eller følgegrupper af ministerierne i tilknytning til rådgivningsopgaver, formuleres et kommissorium, som skal skabe klarhed om roller, kompetencer og armslængde. I den forbin- delse er MIM og FVM ansvarlig for, at alle bidrag af betydning for sagen i forbindelse med følgegruppen og dens møder dokumenteres, så de kan offentliggøres samtidigt med AU’s leverance. Universitetet kan alene deltage som faglig rådgiver, og universitetets faglige anbefalinger og rådgivning skal fremgå skriftligt af af- rapportering.

MIM, FVM og universitetet er underlagt de almindelige offentligretlige regler om notatpligt mv. Aftalens be- stemmelser ændrer ikke herpå.

7.7 Rettigheder efter ophavsretsloven

Hvad angår rettigheder henvises til tidligere bestemmelser fra rammeaftalerne 2016-2019 med DCE (afsnit 12) og DCA (afsnit 6.4), der videreføres uændret i forhold til nærværende rammeaftale (Bilag 4: Afsnit vedr. ophavsrettigheder fra rammeaftalerne 2016-2019).

Parterne er enige om, at alle publikationer og andet skriftligt materiale, der udgives af ministerierne (baseret på forskningsinstitutionens forskningsleverancer) kan anvendes frit til undervisningsbrug af alle danske forskningsinstitutioner.

7.8 Dialog om leverancer og løsning ved tvister og misligholdelse

Dialog mellem AU og ministerierne er afgørende for at sikre fremdrift, planlægning og behandling af sager samt for at give MIM og FVM mulighed for at orientere det politiske niveau hurtigt. Reglerne for offentliggø- relse og tavshedspligt, arbejdsprogrammerne, Vidensbanken samt den gode bestilling er med til at sikre, klare rammer for dialogen om leverancerne. Endvidere er løbende dialog og forventningsafstemning mellem ministerierne og AU nødvendig, før bestillingen sendes til AU. Derudover er der behov for dialog og forvent- ningsafstemning set i forhold til bestillingens rådgivningsbehov og deadlines under udarbejdelsen af leveran- cen. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, herunder enhver tvist vedrørende aftalens fortolkning, gyldighed, opsigelse eller ophævelse, er underlagt dansk ret.

Tvister om aftalen, fx om misligholdelse, søges løst ved forhandling mellem aftalens parter i det rette samar- bejdsforum, jf. afsnit 4. Samarbejdsorganisation Der er krav om skriftlighed for at sikre transparens om pro- cessen.

Ved uenighed kan chefgrupperne forelægge sager for ledelsesgruppen. Ved fortsat uenighed kan ledelses- gruppen forelægge sagen for AU’s rektor og MIM og FVM’s departementschefer med henblik på forhand- ling/mægling. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan evt. inddrages.

7.9 Mandat ved deltagelse i internationale råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.

Inden for MIM's og FVM's ressortområder foregår der en høj grad af internationalt samarbejde med forskel- lige former for deltagelse og repræsentation i møder af forskellig karakter.

Universiteternes og ministeriernes deltagelse bidrager til, at universiteterne, MIM og FVM bliver opmærk- somme på nye internationale tendenser og udviklinger, samt kan indgå i disse. Deltagelsen fremmer et inter- nationalt udsyn i politikudviklingen samt international orientering af forskning og myndighedsrådgivning, og sikrer hjemtag og deling af viden. Derudover deltager universiteterne i internationale samarbejder, fordi de bidrager med faglig viden hertil.

7.9.1 Krav om mandatindhentelse

Universitetet kan som faglig aktør deltage i det internationale samarbejde, uden krav om mandatindhentelse hos ministerierne. Det er i den forbindelse væsentligt, at universitetet sørger for, at der er klarhed for alle par- ter om, at universitetet kun deltager som selvstændig, faglig aktør, og ikke på vegne af MIM eller FVM.

I de tilfælde hvor universitetet eksplicit og efter indstilling fra et eller begge ministerier deltager i internatio- nale samarbejde, som udpeget repræsentant for et eller begge ministerier, vil der være behov for, at relevant ministerium udsteder et mandat. Dog kun i nedenstående tilfælde:

• Hvis der træffes beslutninger, der har statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

• Hvis der træffes beslutninger, der forpligter Danmark eller MIM eller FVM til at ændre gældende lov eller indføre ny lovgivning.

• Hvis der træffes beslutninger, som påfører Danmark eller MIM eller FVM nye eller udvidede forpligtelser (bindende såvel som vejledende forpligtelser).

• Hvis der er behov for at udtrykke Danmarks holdning udover rent faglige og tekniske bidrag f.eks. kom- mentering og kvalitetssikring af data og rapporter

I konkrete tilfælde, hvor ovenstående kriterier ikke er gældende, kan parterne i enighed aftale at lade repræ- sentationen basere på et mandat.

Hvis repræsentationen foregår sammen med en medarbejder fra MIM eller FVM’s styrelser eller departe- menter, og baseres på et mandat, vil det være medarbejderen fra MIM eller FVM, der optræder som delega- tionsleder og fremskaffer mandatet.

Universitetet/forskningsrepræsentanten kan til enhver given tid afslå deltagelse i et internationalt samarbejde og dermed mandatet, eksempelvis hvis der ikke opnås enighed om indholdet i mandatet.

Udmøntningen af disse retningslinjer hviler på god løbende dialog mellem MIM, FVM og universitet, og gen- sidig orientering når der opstår nye behov.

7.9.2 Proces for mandatafgivelse

Mandatet udarbejdes i den enhed i MIM eller FVM, som anmoder universitetet om at deltage i en internatio- nal aktivitet på MIM's eller FVM's vegne. Drøftelserne herom foregår løbende med universitetet og forskerne efterhånden som behovet for mandat opstår, og enheden i MIM eller FVM er ansvarlig for at orientere den respektive chefgruppe for ydelsesaftalen i forbindelse med udstedelse af mandater.

Hvis universitetet, som udpeget repræsentant, deltager i møder uden mandat, hvor det senere viser sig, at der træffes beslutninger omfattet af opregningen ovenfor, vil universitetet orientere den relevante enhed i mi- nisterierne herom uden unødvendig forsinkelse.

Ministerierne skal udstede mandat senest 7 dage inden mandatet skal anvendes. I tilfælde hvor dagsorden og indhold for mødet eller opgaven ikke foreligger i rimelig tid, udarbejdes et rammemandat på baggrund af de foreliggende oplysninger, i hvilket det præciseres, hvordan dagsorden og indhold for aktiviteten efterføl-

gende koordineres ml. relevant ministerium og forskningsrepræsentanten, når de nødvendige mødepapi- rer/oplysninger foreligger. Mandatet opnås ved, at MIM og/eller FVM sender godkendt mandat og evt. be- mærkninger om ministeriets stilling i sagen samt mandatets udstrækning og afgrænsning til universitetet.

Hvis det rekvirerende ministerium vurderer, at der er behov for at ministeriet får tilsendt referat fra mødet, aftales dette i forbindelse med mandatafgivelsen og forskningsrepræsentanten sikrer at det sker. Der vil i gi- vet fald være tale om det officielle mødereferat. Hvis forskningsrepræsentanten vurderer, at der er behov for, eller det rekvirerende ministerium ønsker, at der sker en uddybning af enkelte punkter i referatet, supplerer forskningsrepræsentanten referatet med et uddybende notat og fremsender det til relevant ministerium sam- men med referatet fra mødet.

7.10 Arbejdsklausul

Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører med arbejdssted i Danmark, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og an- dre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejds- markedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Bilag 1: Den gode bestilling og samar- bejde om leverancerne

Dette bilag har til formål at tydeliggøre den gode proces, når AU skal udføre en opgave under den forsk- ningsbaserede myndighedsbetjening. Enhver bestilling af opgave under forskningsbaseret myndighedsbetje- ning sendes via Vidensbanken xxxx://Xxxxxxxxxx.xxx-xxx.xx.

Hvis der er tale om en tilbagevendende opgave (f.eks. overvågningsopgaver som kører år efter år på samme måde), bestilles opgaven én gang i Vidensbanken, og derefter uploades leverancerne til samme bestilling.

Det er dog vigtigt, at opgaven fremgår af det relevante arbejdsprogram hvert år. Såfremt der ønskes ændrin- ger i opgavens indhold, udførelse eller afrapportering fremsendes en ny bestilling.

Fortrolige bestillinger sendes ikke via Vidensbanken, men i stedet via en mail til universitetet. Se kontaktbok- sen nedenfor.

For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt).

Universitetet er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som udføres under principper for armslængde og transparens, se evt. rammeaftalens afsnit 5. Kvalitetssik- ring og rammer for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter. Ansatte i MIM og FVM kan læse mere om bestilling af forskningsbaseret rådgivning på ministeriernes intranetside og under Hjælp i Vidensbanken.

God proces ved bestilling

1. Dialog før bestilling: Kontakt altid den AU kontaktperson der er opført i det relevante arbejdspro- gram for at sikre forventningsafstemning forud for bestilling af en opgave. Vend gerne udkastet med kollegaer. Få det herefter godkendt af relevant chef inden du sender bestillingen via Vidensbanken.

2. Send bestillingen via Vidensbanken. Vidensbanken er MIM og FVM’s interne online system til at

bestille og dele viden fra universiteterne. Bestillinger, hvor der gøres opmærksom på tavshedspligt jf.

7.2 Tavshedspligt, sendes den direkte til universitetet via e-mail. Se tabel nedenfor. Husk at det er universitetet der træffer afgørelse om, hvorvidt en bestilling/leverance er fortrolig. MIM og FVM kan anmode universitetet herom.

3. Hastebestillinger følges altid op ved at ringe direkte til universitetet, for at sikre at bestillingen hur- tigt sendes videre til rette forsker. Se tabel nedenfor.

Ydelsesaftale	Send fortrolig bestilling til:	Ved hastebestillinger ring til:
Planteproduktion	xxx@xx.xx	Xxxxx Xxxxxxx: 93 50 83 70 xxxxx.xxxxxxx@xxx.xx.xx Xxxx Xxxxxxxx: 87 15 74 41 xxxx.xxxxxxxx@xxx.xx.xx Xxxxxxx Xxxxxxx: 22 82 53 56 xxxxxxx.xxxxxxx@xxx.xx.xx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx: 93 50 85 68 xxx@xxx.xx.xx
Husdyrproduktion
Fødevarekvalitet og for- brugeradfærd
Natur og vand	xxx@xx.xx	Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx: 8715 13 02 xxx@xxx.xx.xx Xxxxx Xxxx-Xxxxxx: 87 15 87 93 Xxxxxx Xxxxxxxxx: 87 15 88 00xxx@xxx.xx.xx
Luft, emissioner og risi- kovurdering
Xxxxxx

Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx: 87 15

13 04 xxx@xxx.xx.xx

Xxxxxxx Xxxx: 87 15 13 03 xxx@xxx.xx.xx

4. Brug tid på forventningsafstemning. Skriftlig kommunikation er ikke nødvendigvis nok, og det er givet godt ud at tage et opstartsmøde, f.eks. via videolink. Husk at udarbejde et referat af mødet. Endvidere er der behov for dialog og kommunikation om en leverance før bestillingen sendes til AU, og der er behov for løbende dialog og forventningsafstemning set i forhold til bestillingens rådgiv- ningsbehov og deadlines under udarbejdelsen af leverancen. Aftal evt. milepæle i udarbejdelsespro- cessen samt tæt på afleveringstidspunktet.

5. Aftalt offentliggørelsestidspunkt. Parterne kan på baggrund af et konkret, begrundet behov skrift- ligt aftale at udsætte offentliggørelsen af en rådgivningsleverance i op til 7 arbejdsdage efter leveran- cens aflevering til MIM og FVM. Aftalen indgås som udgangspunkt i forbindelse med bestilling af op- gaven, men kan også indgås eller ændres senere i takt med rådgivningsleverancens udarbejdelse, så der f.eks. kan tages højde for evt. forsinkelser. Endvidere skal begge parter være opmærksomme på, at MIM og FVM skal orienteres om forskningsresultater af politisk relevans senest 7 arbejdsdage før offentliggørelsen.

6. Brug tid på feedback. Både universitetet og ministeriet har gavn af et godt samarbejde med brug- bare leverancer. Derfor er det vigtigt at tale sammen undervejs og til slut, så begge parter løbende lærer af samarbejdet. Det er en god ide med skriftlig feedback, der berører samarbejdet forud for og under opgaveløsninger, ministeriernes tilfredshed med produktet og med det faglige beredskab efter hver opgave. Behovet for feedback kan være større på større opgaver.

7. Del leverancen. Når du har modtaget et svar fra universitetet, skal det deles i Vidensbanken.

Yderligere opmærksomhedspunkter og retningslinjer

Transparens i samarbejdet

MIM og FVM’s samarbejde med AU skal være transparent. Vær derfor opmærksom på, at alle kommentarer med betydning for opgaven fra ansatte i MIM eller FVM undervejs i et projekt, fremkommet ved kommente- ring af udkast, ved møder, pr. telefon eller pr. e-mail, offentliggøres sammen med AU’s håndtering af kom- mentarerne samtidig med produktet.

Høringer

Såfremt det for MIM og FVM er væsentligt at inddrage AU’s faglighed ifbm. forberedelse af lovforslag, bør det ske i processen inden den offentlige høring. AU har ikke qua aftalen med MIM og FVM en forpligtelse til at bidrage til den offentlige høringsfase. I de tilfælde, hvor AU har leveret forskningsbaseret myndighedsråd- givning til et lovforslag m.v., og hvor AU efterfølgende er høringspart og leverer et officielt høringssvar, for- ventes det, at det faglige indhold i høringssvaret er konsistent med den forskningsbaserede myndighedsråd- givning, som er leveret til MIM og FVM.

Referater

Rammeaftalens 7.6 Skriftlighed i universitetets rådgivning beskriver retningslinjer for skriftlighed i universitetets rådgivning, herunder i tilfælde af telefonisk rådgivning.

Forfatterskab

Der kan som udgangspunkt ikke optræde fælles forfatterskab af embedsværk og AU forskere på kapitler til udredninger, rapporter o.l. Såfremt der er forfattere fra både embedsværk og AU-forskere i det færdige pro- dukt, skal der klart gøres rede for opgavens bestilling, inkl. tidsramme og proces. Dette kan f.eks. ske i forord eller appendix. De kapitler, forskere og/eller embedsværk har skrevet eller bidraget til at skrive, herunder

også det faglige sammendrag, skal bære forfatterens eller forfatternes navne og institutionelle tilhørsforhold, både i kolofon og i selve kapitlet.

Bestillingsinformationer

Nedenstående bestillingsskabelon viser bestillingssiden i MIM og FVM’s Vidensbank. Skemaet fremgår af rammeaftalen, idet det har til formål at oplyse, hvilke informationer AU kan forvente at modtage, når MIM og FVM sender en bestilling.

1. Afsender

1.1 Institution i MIM eller FVM

• FVM Departement

• MIM Departement

• Fødevarestyrelsen

• Landbrugsstyrelsen

• Miljøstyrelsen

• Naturstyrelsen

• Fiskeristyrelsen

1.2. Navn på bestiller – dvs. kontaktperson i MIM eller FVM

1.3. E-mail

1.4. TLF

2. Modtager

2.1 Hvilket universitet vil du sende bestillingen til?

• AU – Arktis

• AU – Fødevarekvalitet og Forbrugeradfærd

• AU – Husdyrproduktion

• AU – Luft, Emissioner og Risikovurdering

• AU – Natur og Vand

• AU – Planteproduktion

• AU – Vildtforvaltning 1: Jagt, Konfliktarter og invasive fugle og pattedyr

• AU – Vildtforvaltning 2: Artsforvaltning af fugle og pattedyr

• DTU – Fiskeri og Akvakultur

• DTU – Kemi og fødevarer

• DTU – Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet

• KU/SSI – Veterinær

• KU – Ressource og Samfundsøkonomi

• KU – Skov og Landskab

2.2 Kontaktperson på universitet

2.3 Afdeling / fagområde

3. Leverancens finansiering og økonomisk ramme

3.1 Leverancens type

• Bestilling af opgaver fra arbejdsprogrammet i ydelsesaftalen

• Bestilling af opgaver, som finansieres via en omprioritering af midler inden for arbejdsprogrammet

• Bestilling af opgaver uden for arbejdsprogrammet, som finansieres via andre midler end bevillingen til forskningsbaseret myndighedsbetjening

• Bestilling af opgaver ved brug af kontrakterne Artsforvaltning samt Jagt og Vildtforvaltning

4. Leverancens indhold

4.1. Titel på bestilling

4.2. Formålet med opgaven (inkl. Den politiske/administrative baggrund)

4.3. KORT beskrivelse af opgaven

4.4. Detaljeret beskrivelse af opgaven – (vedhæft fil (word))

4.5. Evt. flere filer

4.6. Tidsfrist for levering af leverancen (afleveringsfrist)

4.7. Evt. anmodning og begrundelse for udsættelse af offentliggørelse (Der kan på baggrund af et konkret begrundet behov indgås skriftlig aftale om udskydelse af offentliggørelse i op til 7 arbejdsdage efter afleve- ringsfristen)

• Ja

• Nej

4.8. Valg af sprog

• Besvarelsen ønskes på dansk

• Besvarelsen ønskes på engelsk

• Universitetet kan vælge, om der besvares på dansk eller engelsk

• Besvarelsen ønskes på dansk men med engelsk resume

• Besvarelsen ønskes på engelsk men med dansk resume

4.9. Sektor

• A: Landbrug, Jagt, Skovbrug og Fiskeri

• B: Råstofindvinding

• C: fremstillingsvirksomhed

• D: El-, gas- og fjernvarmeforsyning

4.10. Valg af emneord – vælg typisk ca. 1-5

4.11 Andre relevante oplysninger der kan have relevans for universitets opgaveløsning

4.12 Angiv relaterede bestillinger, hvis det er relevant (adskil med komma)

4.13. Er opgaven godkendt af din chef?

• Ja

• Nej

4.14. Er opgaven koordineret med fagkontoret i departementet?

• Ja

• Nej

4.15. Her kan du tilføje tovholdere, kontraktansvarlig eller evt. MIM/FVM-medarbejder efter aftale med dem. Disse vil få tilsendt en kopi af bestillingen.

Bilag 2: Skabelon for mandat ved delta- gelse i internationale råd, udvalg, ar- bejdsgrupper mv.

I tilfælde hvor MIM eller FVM vurderer, at der er behov for at udstede mandat forud for deltagelsen i et inter- nationalt samarbejde (jf. kriterierne i 7.9 Mandat ved deltagelse i internationale råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.), udfyldes nedenstående skabelon og underskrives af relevant ministerium inden mødeaktiviteten finder sted. Hvis der for den aktuelle chefgruppe er etableret en praksis for mandatindhentelse, der giver et tilsva- rende niveau af information, som den vedhæftede skabelon, kan denne anvendes i stedet.

Udfyldes af MIM eller FVM

1. Deltagerinformation

a. Deltager: [universitet]

b. Deltagelse på vegne af [styrelse eller DEP fagkontor]:

c. Deltagelse I: [navn på internationalt forum]:

2. Tidsperspektiv

a. Dato for aktivitet/møde: [indsæt dato].

3. Dagsorden/synspunkter til mødet

a. Formål med deltagelsen [Beskrivelse af formålet og forventningerne til udbyttet af deltagelsen].

b. Dagsorden [Angiv dagsorden til mødet eller vedhæft dagsorden. Hvis der er tale om et længe- revarende mandat, beskrives første dagsorden og hvad møderne fremadrettet hovedsageligt vil omhandle]

c. Vigtigste punkter på dagsorden [Fremhæv de 3-5 vigtige punkter på dagsordenen/mødemate- rialet i punktform samt begrundelsen herfor er mest nødvendige].

d. Synspunkter [Beskriv synspunkterne, som universitetet forventer at fremføre til hvert dagsor- denspunkt. Hvis det er et længerevarende mandat beskrives de vigtigste emner/problemstillin- ger, som mandatet omhandler og hvilke synspunkter universitetet forventer at fremføre på mø- derne]

4. Rapportering

a. Dato for rapportering: [Angiv dato for, hvornår det officielle mødereferat forventes at foreligge. Universitetet vil sende rapportering fra mødet/møderne til MIM eller FVM umiddelbart derefter. Hvis der er yderligere behov aftales det i forbindelse med mandatafgivelsen.]

5. Særlige bemærkninger [Indsæt hvis der er særlige bemærkninger knyttet til mandatet]

6. MIM eller FVM underskrift

Bilag 3: Videndeling om forskningsem- ner

Nedenstående vejledning angiver, hvordan chefgrupperne kan drøfte forskningsemner med relevans for ydelsesaftalerne.

Formålet med at drøfte forskningsemner i chefgrupperne er videndeling fra universitet til ministerium. Det er således en mulighed for oplysning om langsigtede trends og udfordringer, og drøftelserne herom kan være med til at kvalificere de strategiske sigtelinjer for aftalen.

Idet der er stor forskel på aftalernes størrelse og indhold, er chefgruppen ikke pålagt at vidensdele om forsk- ningsemner, men kan uddelegere dette til relevante faglige arbejdsgrupper under aftalerne.

Hvis MIM og FVM ønsker at få større indsigt i forskningsemnerne/projekterne med relevans for ydelsesafta- len, kan nedenstående vejledning anvendes som rettesnor til at organisere arbejdet/dialogen herom.

Vejledning til brug for videndeling om forskningsemner

Vejledningen er et forsøg på at balancere, at MIM og FVM får tilstrækkelig med viden om forskningsemnerne med relevans for ydelsesaftalen uden det resulterer i informationsoverload.

Vejledningen har til formål at skabe klarhed om, hvordan arbejdet om videndeling om forskningsemnerne kan organiseres.

Hvis der på nuværende tidspunkt er etableret en praksis for vidensdeling om forskningsemnerne (f.eks. som praksis på DTU), kan denne videreføres.

Bagudrettede vs. fremadrettede forskningsemner

Som udgangspunkt videndeler chefgrupperne om bagudrettede forskningsemner/projekter. Det vil sige pro- jekter, som er påbegyndt. Chefgruppen kan aftale at vidensdele om de større linjer i den fremadrettede forskningsindsats. Universitetet er dog ikke forpligtet til at orientere om indsendte eller kommende projektan- søgninger.

Finansiering

Som udgangspunkt drøfter chefgruppen (eller arbejdsgruppen) forskningsemner, som MIM og FVM medfi- nansierer via ydelsesaftalen. Chefgruppen kan aftale at drøfte forskningsemner, som finansieres via andre kilder end ministeriernes bevillinger.

Informationsniveau

Det forventes, at forskningsemnerne bliver kategoriseret i overordnede kategorier under hvert indsatsom- råde. For hver kategori ønskes der en kort beskrivelse af, hvad forskningsprojekterne i denne kategori om- handler. Det er således ikke ønsket, at der udarbejdes lister over hvert enkelt forskningsprojekt. Omvendt ønskes der et mere detaljeret informationsniveau end ydelsesaftalens beskrivelse af indsatsområderne angi- ver.

Proces

Der er mulighed for at drøfte forskningsemner på både chefgruppemødet i foråret og i efteråret. Det foreslås, at drøftelserne i chefgruppen har følgende karakter:

- Chefgruppemødet i efteråret anvendes til, at MIM og FVM får overblik over forskningsemner på om- rådet.

Chefgruppemødet i foråret anvendes til, at MIM og FVM får mere indgående kendskab til udvalgte forsk- ningsemner på området.

Chefgruppemøder i efteråret

Til chefgruppemødet i efteråret orienteres MIM og FVM-deltagerne i chefgruppen om bagudrettede forsk- ningsemner, som er relevante for ydelsesaftalen. Hvis chefgruppen har aftalt at drøfte fremadrettede forsk- ningsemner, kan dette også gøres til mødet i efteråret. Muligheder for samarbejdsprojekter mellem universi- tet og styrelsen samt eventuelt virksomheder kan indgå, herunder muligheder for fælles ansøgninger til rele- vante fonde.

Formålet hermed er, at MIM og FVM får overblik over hvilke forskningsemner, som er i gangsat (evt. vil blive igangsat) på området. Dette er til inspiration for udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for det kommende år.

Hvis chefgruppen har aftalt at drøfte igangværende og fremadrettede forskningsemner, kan disse med fordel indskrives i det kommende arbejdsprogram under hvert indsatsområde.

For at orientere MIM og FVM om forskningsemnerne, foreslås det, at universiteterne udarbejder en kort over- sigt, hvor forskningsemnerne er sorteret ud fra hvert indsatsområde i ydelsesaftalen. Forskningsemnerne skal være grupperet i overordnede kategorier med dertil knyttede korte beskrivelser af forskningsemnerne.

Universitetet præsenterer oversigten til chefgruppemødet, og MIM og FVM har mulighed for at stille opkla- rende spørgsmål. Hvis der er emner, som har stor interesse for ministerierne, kan det aftales at universitetet uddyber dette forskningsemne/projekt til chefgruppemødet i foråret.

Chefgruppen kan aftale en anden model, hvis dette anses for mere relevant, herunder f.eks. vidensdeling i faglige arbejdsgrupper, der ved behov kan løfte emner op til diskussion i selve chefgruppen.

Chefgruppemøder i foråret

Til chefgruppemødet i foråret, har chefgrupperne mulighed for at drøfte udvalgte forskningsemner/projekter.

Det foreslås at udvælge 1-2 forskningsemner/projekter, som universiteterne præsenterer mere dybdegående for MIM og FVM-kredsen af chefgruppen. Til disse møder vil det også være muligt at invitere relevante for- skere, som kan orientere MIM og FVM om forskningsresultaterne.

Figur 1: Skitse over processen for videndeling om forskningsemner/projekter

<.. image(Figur der viser oversigt over kalendermåneder. Ud for marts er der en boks, hvor der står følgende; Udvælgelse af 1-2 forskningsprojekter, som MIM og FVM ønkser indgående kendskab til. Mellem april og maj er der en tekstboks med teksten; Chefgruppemøde, universitetet orientere om udvalgt forskningsemner/projekter. Ved august er der en tekstboks med teksten; Universitetet udarbejder/opdaterer oversigt over igangsatte forskningsemner. Start oktober er der en tekstboks med teksten; Chefgruppemøde: MIM og FVM orienteres om oversigt af universitetet. Evt. indskrive kommende forskningsemner i AP. ) removed ..>

Bilag 4: Afsnit vedr. ophavsrettigheder fra rammeaftalerne 2016-2019

Afsnit 12 fra rammeaftale mellem Aarhus Universitet (AU) og Miljø- og Fødevareministeriet om udfø- relse af forskningsbaseret myndighedsunderstøttelse ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2016-2019

12. Overvågningsdata, tilknyttede IT-systemer og dataansvar

AU/DCE har i forbindelse med varetagelsen af fagdatacentrenes dataopgaver for det nationale overvåg- ningsprogram og andre forskningsbaserede rådgivningsopgaver udviklet/opbygget et antal databasesyste- mer samt databaseprogrammer for Miljø- og Fødevareministeriet. AU/DCE påtager sig, inden for rammerne af denne rammeaftale under Miljø- og Fødevareministeriets ansvar, opgaven med at vedligeholde en natio- nal, kvalitetssikret, opdateret datasamling inden for fagdatacentrenes fagområder. Der er udarbejdet en oversigt over de pågældende data, databaser og datamodeller med tilknyttede systemer. Oversigten vedlige- holdes af AU/DCE.

Adgang til og rådighed over opdaterede, kvalitetssikrede autoritative data er en afgørende forudsætning for AU/DCE’s løsning af en lang række forskningsbaserede myndighedsunderstøttende opgaver under ramme- aftalen.

Nedenfor er beskrevet Miljø- og Fødevareministeriets og AU/DCEs forpligtelser og opgaver i relation til data- ansvar, herunder AU/DCEs adgang til data, som skal bruges i løsning af opgaver under denne rammeaftale.

12.1 Ansvar og opgaver i relation til overvågningsdata og tilknyttede it-systemer

I relation til partnernes overordnede ansvar i forhold til samarbejdet om overvågningsdata og tilhørende it- systemer er parterne enige om, at:

1. Miljø- og Fødevareministeriet har det overordnede ansvar og beslutningskompetence for varetagelse af myndighedsopgaverne, herunder ift. ministeriets behov for rapportering af data til Folketing, EU og internationale fora. Justeringer i AU/DCE’s opgavevaretagelse i forbindelse med disse myndighedsopga- ver sker efter gensidig aftale med Miljø- og Fødevareministeriet og AU/DCE.

2. Dataansvaret påhviler de enkelte organisationer i Miljø- og Fødevareministeriet i henhold til deres res- sort og omfatter ansvaret for tilstedeværelse og adgang til data, der opfylder lovgivningens og forvaltnin- gens behov, herunder behov for metadata, specifikation, kvalitet, interoperabilitet og sikkerhed. Miljø- og fødevareministeriets dataansvar omfatter ikke eventuelle supplerende data, som AU/DCE indsamler til forskningsmæssige formål i forbindelse med denne rammeaftale.

3. AU/DCE yder rådgivning og udvikler fælles databaser inden for overvågningen af overfladevand, luft, natur og landovervågning. AU/DCE yder Miljø – og Fødevareministeriets institutioner rådgivning i forhold til data, kvalitetssikring, dataprodukter, applikationer og datamodeller inden for overvågningsprogram- met. Det bemærkes, at samarbejdet vedr. overfladevand forventes ændret og at parterne har aftalt en proces herfor3.

3 Aftalen fremgår af tillægsaftale til rammeaftalen 2014-2017

4. Fagdatacenteraktiviteterne er centrale elementer i samarbejdet om overvågningen med opgaver ved- rørende kvalitetssikring af data, beregninger, rapportering og lignende. Fagdatacentrene rådgiver Miljø- og Fødevareministeriet omkring definitioner og specifikationer for indsamling af data og kvalitetssikring, som vil være afspejlet i henholdsvis tekniske og datatekniske anvisninger for det nationale overvåg- ningsprogram.

5. AU/DCE har ansvaret for, at data/datasystemer, der efter aftale med Miljø- og Fødevareministeriet, driftes hos AU/DCE, opbevares sikkert, lovligt, og integritetsbeskyttet og har desuden ansvar for at de nødvendige faciliteter til konsistent indberetning og kvalitetssikring i overensstemmelse med de fastlagte specifikationer er til stede og til rådighed.

12.2 Ejerforhold og brugsret til overvågningsdata og tilknyttede it-systemer

I UFM vejledende retningslinjer om ”Immaterielle rettigheder i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening” er hovedreglen, at universiteterne i forbindelse med reformen af forsknings- og universitetsområdet i 2007 overtager de immaterielle rettigheder fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner, og at alle immaterielle rettigheder, der opstår på universitetet i medfør af en aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening, forbliver universitetets ejendom. Undtaget

fra hovedreglen er data, registre, databaser og systemer, som vedligeholdes af universitetet for myndigheden. For disse aktiver forbliver rettighederne i fagministeriet.

I kontrakten for 2007 aftalte Xxxxxxxxxxxxxxxx og AU fælles ejerskab til data, databaser og tilknyttede systemer,

som AU/DCE indsamler eller har udarbejdet for Miljøministeriet. Baggrunden for aftalen er, at de pågæl- dende data, databaser og tilknyttede systemer er af grundlæggende betydning for AU/DCE’s miljø- og natur- forskning og løsning af overvågnings- og rådgivningsopgaver for Miljøministeriet og andre myndigheder. Da- tasystemer, som er fællesoffentlige er undtaget herfra.

Parterne er endvidere enige om, at:

1. Data, databaser og tilknyttede systemer, som AU/DCE har indsamlet eller udarbejdet for Miljøministeriet, er par- ternes ejendom i fællesskab. Det fælles ejerskab indebærer ubegrænset brugsret for begge partner, dog såle- des at den ene parts brug ikke må indskrænke brugsmulighederne for den anden part. Ligeledes skal data være offentligt tilgængelige.

2. I tilfælde af ophør af samarbejdet på dataområdet – fx i forbindelse med konkurrenceudsættelse eller anden tilpasning af samarbejdet – skal UFM’s retningslinjer om ”Immaterielle rettigheder i forbindelse med forsknings- baseret myndighedsbetjening” overholdes. Ejendomsretten til under pkt. 1 nævnte data, databaser og tilknyt- tede systemer overgår således til Miljøministeriet, og AU/DCE bevarer sin tidsubegrænsede brugsret til data opsamlet til det tidspunkt, hvor samarbejdet ophører. AU/DCE vil have adgang og brugsret til overvågningsdata indsamlet efter ophør af samarbejde om data igennem de almindelige adgangsbetingelser til fælles offentlige databaser, hvor en sådan forefindes. Der vil blive udarbejdet særskilt aftale herom. For data, databaser og data- modeller, som endnu ikke er omfattet af fællesoffentlige databaseløsninger og som er nødvendige for AU/DCE’s forskningsbaserede understøttelse af Miljøministeriet, sikrer MIM (hvor MIM har myndighedsansvar) ligeledes særskilte aftaler med tredjepart om AU/DCE’s adgang og brugsret til disse data. Evt. fortrolige data er undtaget herfra.

3. Ved ophør af samarbejdet – f.eks. i forbindelse med konkurrenceudsættelse eller anden tilpasning af samarbej- det – etablerer AU/DCE ikke tekniske vanskeligheder ift. datahåndtering, men stiller – uden beregning for disse

– kopi af data, databaser og datamodeller til rådighed, der er veldokumenteret og implementeret med standardi- serede løsninger. Eventuel anden medvirken fra AU/DCE til konkurrenceudsættelse skal aftales nærmere.

4. Ved ophør af væsentlig samarbejde på et dataområde aftales som udgangspunkt medmindre særlige forhold gør sig gældende, at Miljøministeriet i samarbejde med AU/DCE gennemfører en konsekvensanalyse af hvilken betydning ophøret af samarbejde har for AU/DCE’s muligheder for at løse den forskningsbaserede rådgivning for Miljøministeriet. Analysen kan f.eks. xxxxxx hvordan samarbejde omkring den forskningsbaseret myndig- hedsrådgivning under rammeaftalen fremover håndteres, når MIM og AU/DCE’s samarbejde på et dataområde er ophørt.

12.3 Kvalitetssikring, opbevaring og adgang til overvågningsdata

Miljø- og fødevareministeriet har, jf. pkt. 12.1, dataansvaret for overvågningsdata indsamlet i det nationale overvågnings- program, og som indgår i AU/DCEs forskningsbaserede rådgivning under denne rammeaftale.

Med henblik på at udmønte dette dataansvar er partnerne enig om, at:

1. Overvågningsdata indsamles til, og lagres i, fællesoffentlige databaser, hvor sådanne forefindes, eller i fælles databaser.

2. Data indsamlet i det nationale overvågningsprogram kvalitetssikres efter de til enhver tid gældende krav og for- pligtelser, f.eks. kvalitetssikring af data som defineret i overvågningsprogrammet. Det betyder, at data i overvåg- ningsprogrammet indsamles efter kravspecifikationerne i de tekniske anvisninger, og data indlægges i databa- ser og kvalitetssikres i henhold til kravspecifikationerne i de gældende datatekniske anvisninger. Endvidere fo- retager AU/DCE en faglig kvalitetssikring af data efter indtastningen i databaserne efter aftale med Miljø-og Fø- devareministeriet.

3. AU/DCE laver kvalitetssikring og kvalitetsmærker overvågningsdata via de brugerflader/funktionaliteter (IT-sy- stemer/applikationer), der er/udvikles i tilknytning til databaser, herunder de fællesoffentlige databaser og i hen- hold til at kunne imødekomme den faglige kvalitetssikring som defineret i de datatekniske anvisninger.

4. AU/DCE yder faglig vejledning til Miljø- og Fødevareministeriet omkring kvalitet og kvalitetssikring af data ind- samlet i det nationale overvågningsprogram, herunder metoder og opstilling af de automatiske kontroller til kva- litetssikring, samt efter beov og aftale med Miljø- og Fødevareministeriet faglig vejledning ift. krav til it-syste- mer/applikationer til faglig kvalitetssikring i henhold til de datatekniske anvisninger, af nationale overvågnings- data.

5. Data skal være kvalitetssikrede og – mærkede, som defineret i tekniske og datatekniske anvisninger i overvåg- ningsprogrammet og gøres tilgængelige for alle aktører via den fællesoffentlige infrastruktur, hvor en sådan fo- refindes, eller gøres direkte og let tilgængelige for Miljø- og Fødevareministeriets og AU/DCE’s medarbejdere og offentligheden, så snart data er elektronisk kontrolleret og kvalitetsmærkede som defineret i de tekniske og datatekniske anvisninger i overvågningsprogrammet.

6. Miljø- og Fødevareministeriet udfører kvalitetssikring i relation til indlæggelse af data i fælles/fællesoffentlige databaser i henhold til datatekniske anvisninger (indlæsning- og elektronisk kontrol og lignende).

12.4 Ørige data der er nødvendige for løsning af AU/DCE’s opgaver under Rammeaftalen

For løsning af en række opgaver under Rammeaftalen er der i visse situationer behov for tilstedeværelse af/adgang til andre data end fra natur- og miljøovervågningen, herunder tredjepartsdata (f.eks. klimadata fra DMI). Det er som ud- gangspunkt AU/DCEs ansvar at sikre tilstedeværelsen af disse data i forbindelse med den forskningsbaserede rådgiv- ning uner denne rammeaftale for Miljø- og Fødevareministeriet.

I tilfælde af at der skal tilkøbes tredjepartsdata inden for budgetrammen af denne rammeaftale skal det aftales med Miljø- og Fødevareministeriet. Adgang og brugsret til tredjepartsdata vil være aftalt specifikt i forbindelse med indkøb af disse data.

Miljø-og Fødevareministeriet vil være behjælpelig med at etablere aftaler om adgang til ministeriets egne data (f.eks. spildevands- og slamdata til emissionsopgørelserne).

AU/DCE udarbejder og vedligeholder en oversigt over, hvilke tredjepartsdata det drejer sig om, og på hvilken form data hensigtsmæssigt erhverves/gives adgang til, og hvor ofte der er behov for at disse data opdateres. Oversigten indehol- der også en oversigt over, hvad tredjepartdata skal anvendes til.

Afsnit 6.3 fra Aftale mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA – Nationalt Center for Fø- devarer og Jordbrug, 2016-2019

MFVM opretholder ejerskabet til datasamlinger m.v. af relevans for forskningsbaseret myndighedsrådgivning, som er finansieret helt eller delvis af MFVM før eller efter overdragelsestidspunktet. Der henvises til Videnskabsministeriets of øvrige ministeriers fælles vejledende retningslinjer om immaterielle rettigheder, jf. notat af 29.01.2008.

AU/DCA forpligter sig til at vedligeholde og ajourføre disse datasamlinger med henblik på opretholdelsen af en dataserie. Ved indgåelse af aftalen drejer det sig om data, der er indsamlet til understøttelse af MFVM’s arealadministration. Par-

terne udarbejder i fællesskab en liste over data og datasystemer, omfattet af ejerskabsforholdet beskrevet ovenfor.

Videregivelse og tilgængelighed af data og modulerende datasystemer skal i øvrigt ske i henhold til gældende regler. AU/DCA har ret til at anvende alle data omfattet af nærværende aftale også efter en evt. overdragelse af data til MFVM.

Document Metadata

Table of Contents

Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Document Metadata