Aftale om Ansættelsesvilkår for
Aftale om Ansættelsesvilkår for
Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i
DFDS A/S
mellem
Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S
§1. Generelle forhold:
Stk. 1
Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling er omfattet og dækket af den- ne aftale og har ret til de vilkår som er aftalt heri. Ved udmeldelse af Dansk Metals Maritime Afdeling udtræder den ansatte af denne aftale og ansættes på ny ansættel- seskontrakt efter rederiets bestemmelser.
Stk. 2
Der er enighed om at der ved fastsættelsen af de konkrete vilkår for de af denne aftale omfattede personer, skal tages hensyn til det ansvar og forpligtelser som stillingen indebærer.
Stk. 3
Hotel-/Cateringofficerens ansættelsesforhold fastsættes ved individuel forhandling mellem rederiet og den enkelte Hotel-/Cateringofficer, i det de i § 2 nævnte betingel- ser skal være opfyldt.
Stk. 4
Sømandsloven er gældende for denne aftale.
Stk. 5
Hotel-/Cateringofficeren udøver på rederiets vegne ledelsesretten overfor de personer, som rederiet anviser.
§2 Ansættelsesforholdet
Stk. 1
Der skal ved ansættelsesforholdets start oprettes en skriftlig aftale, som skal indeholde den aftalte hyre, pension, arbejdstid, efteruddannelsesaftaler og øvrige ansættelsesvil- kår.
a) Løn m.m.
Stk. 2
Lønnen for Hotel-/cateringofficerer aftales individuelt mellem rederiet og den enkelte Hotel-/Cateringofficer, dog skal bestemmelserne i Protokollat nr.1 være opfyldt.
Stk. 3
Der skal ved løn- og øvrige ansættelsesvilkår tages hensyn til øvrige officersgruppers vilkår og disses udvikling, j.f. Protokollat nr. 1 mellem parterne.
Stk. 4
Løn- og afsættelsesvilkår skal aftales, så disse afspejler Hotel-/Cateringofficerens faktiske arbejdstid, kvalifikationer, uddannelse, anciennitet i rederiet og ansvar, j.f. Protokollat nr. 1 mellem parterne.
Stk. 5
Hver 12. måned skal der afholdes en personudviklingssamtale mellem rederiet og Hotel-/Cateringofficeren, hvor minimum følgende emner skal drøftes:
1: Performance af den ansatte
2: Lønstigning, samt lønnens størrelse i forhold til reel arbejdstid. 3: Arbejdstid
4: Efteruddannelse af den ansatte
5: Fremtidige opgaver for den ansatte
Stk. 6
Hvis den ansatte ikke kan opnå enighed med rederiet om sine vilkår ved ansættelsen, eller ved den 12. månedlige personudviklingssamtale, kan den ansatte bede talsman- den/DMMA deltage som bisidder.
Stk. 7
De i Protokollat nr. 1 mellem parterne aftalte minimumssatser for hyre/pension regu- leres hvert andet år efter forhandling. Hvis enighed ikke opnås mellem parterne sker reguleringen efter nettopris-indexet.
Stk. 8
Hvert 2. år forhandles den regulering i den samlede lønsum som Hotel-
/Cateringofficersgruppen skal reguleres med.
Denne lønsum fordeles blandt Hotel-/Cateringofficererne efter individuel forhandling mellem den enkelte og rederiet, j.f. stk. 2 & 5.
b) Pension
Stk. 9
Hotel-/Cateringofficeren oppebærer pension, som etableres i PFA.
c) Opsigelse
Stk. 10
Hotel-/Cateringofficerens opsigelsesvarsel overfor rederiet er altid 1 måned.
Rederiets opsigelsesvarsel overfor Hotel-/Cateringofficeren er i de første tre ansættel- sesår 1 måned og derefter 3 måneder.
Stk. 11
Efter hhv. 5, 8 og 10 års uafbrudt ansættelse udgør rederiets opsigelsesvarsel hhv. 4, 5
og 6 måneder.
Stk. 12
Opsiges en søfarende der har haft uafbrudt ansættelse i rederiet i 6, 8 eller 10 år, skal re- deriet ved den søfarendes fratrædelse betale et beløb svarende til hhv. 1, 2 eller 3 måne- ders nettohyre i fratrædelsesgodtgørelse.
Skibsofficerens ret til godtgørelse efter Sømandslovens § 42 berøres ikke af ovennævnte. Stk. 13
Hotel-/Cateringofficerers opsigelsesanciennitet som menigt cateringpersonale medregnes
ved opsigelse af Hotel-/Cateringofficerer, således at opsigelsesvarsel og godtgørelser beregnes fra første ansættelsesdato som menigt cateringpersonale og indtil opsigelsesda- to.
§3 Arbejdstid
Stk. 1
Alt arbejde inklusiv overtid er indeholdt i den aftalte løn, j.f. § 2 stk. 4 & 5.
Forholdet mellem tjeneste og frihed er 1:1, dvs. at en tjenestedag udløser en dags fri- hed. Lovpligtig ferie er indregnet i denne 1:1-ordning.
Med ordet tjenestedag forstås enhver dag, hvor den ansatte udfører arbejde, på vegne af rederiet/skibsledelsen eller efter anvisning af rederiet/skibsledelsen.
Stk. 2
Ekstra tjenestedage opgøres månedligt af den enkelte Hotel-/Cateringofficer på ar- bejdstidsskema og attesteres af nærmeste foresatte.
Administrationen af ekstra tjenestedage sker ombord på det enkelte skib. Ved skift af skib skal fratrædende skib oplyse tiltrædende skib om Hotel-/Cateringofficerens evt. tilgodehavende af ekstra tjenestedage eller, efter aftale med den enkelte Hotel-
/Cateringofficer, kontanterstatte disse.
Stk. 3
Ekstra tjenestedage skal forsøges afspadseret i forbindelse med hjemmeperioder, så- ledes at Hotel-/Cateringofficeren får længere sammenhængende hjemmeperioder.
Stk. 4
I lønnen for december kan de ikke afviklede ekstra tjenestedage kontanterstattes efter formlen: ”månedshyre divideret med 30 gange antal ekstra tjenestedage”.
§ 4 Sygdom og barsel
a. Sygdom
Stk. 1
Hotel-/Catering-officerers ret til hyre i sygdomstilfælde er de i Sømandsloven samt de i bekendtgørelse om dagpenge for søfarende ved sygdom eller fødsel gældende bestemmelser. De i Sømandslovens § 40 nævnte 2 måneder forlæn- ges til hhv. 3, 4, 5 og 6 måneder for catering-officerer med hhv. 3, 4, 5 og 6 måneders opsigelse.
Stk. 2
Ved sygdom suspenderes afvikling af fridage. Under sygdom betales hyre jfr. den mellem rederiet og Hotel-/Cateringofficeren indgåede aftale.
b. Graviditet m.v.
Stk. 3
Har den kvindelige catering-officer på det forventede fødsels- tidspunkt/adoptionstidspunkt mindst 9 måneders uafbrudt anciennitet, ydes hy- re, i 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. I forlængelse heraf ydes hyre under orlov i indtil 20 uger efter fødsels-/adoptionstidspunktet, inklusive de i Sømandsloven nævnte 2 måneders hyre. I ugerne 15-20 dog maksimum med et beløb svarende til den gældende dagpengesats.
Stk. 4
Det er en forudsætning for betalingen af hyre i 4 uger før forventet fød- selstidspunkt samt i ugerne 15-20, at rederiet er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, ned- sættes betalingen til catering-officeren pro rata. Hvis rederiet ikke kan oppebæ- re refusion, bortfalder betalingen til catering-officeren.
Stk. 5
Forudsætningen for rederiets betaling af hyre i ugerne 1-14 efter fødselstids- punktet/adoptionstidspunktet er, at rederiet oppebærer refusion af dagpenge i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom.
Stk. 6
Der ydes søfarende fædre hyre under 2 ugers orlov (14 kalenderdage), som skal placeres inden udløbet af 14 uger efter fødslen/adoptionen, samt under yderli- gere 2 ugers orlov (14 kalenderdage), som skal placeres efter aftale med rederi- et.
Stk. 7
Endvidere ydes søfarende fædre hyre under orlov i ugerne 15-20 efter fødslen, dog maksimalt svarende til den gældende dagpengesats, forudsat at rederiet oppebærer refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusio- nen måtte være mindre, nedsættes betalingen til catering-officeren pro rata.
Hvis rederiet ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til cate- ring-officeren.
Stk. 8
Det er en forudsætning for rederiets betaling af hyre efter stk. 6 og 7, at cate- ring-officeren senest 4 måneder (120 kalenderdage) før det forventede fødsels- eller adoptionstidspunkt retter skriftlig henvendelse til rederiet herom.
c. Frihed ved børns indlæggelse på hospital
Stk. 9
Til catering-officerer med mindst 9 måneders anciennitet gives der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at catering-officeren indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Stk. 10
Catering-officeren skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitals- indlæggelsen.
Stk. 11
Evt. refusion fra kommunen/søfartsstyrelsen tilfalder rederen.
§5 Ligningsmæssige fradrag
Stk. 1
For at Hotel-/Cateringofficerer, der er omfattet af Lov nr. 386 af 27. maj 2006 om beskatning af søfolk § 5, kan få godtgørelse for den skattemæssige værdi af eventuelle, personlige skattefradrag, tillægges nettohyren et dertil svarende be- løb, som udbetales af rederiet samtidig med nettohyren for den pågældende måned.
Stk. 2
Det er en forudsætning for eventuel godtgørelse for skattemæssige fradrag, jfr. stk. 1, at den søfarende giver de nødvendige oplysninger for Udligningskon- torets beregning og kontrol af kompensationstillægget, derunder ved sin under-
skrift giver Udligningskontoret fuldmagt til hos skattevæsenet at søge de nød- vendige oplysninger om den søfarendes skatteforhold.
§6 Uddannelse
Stk. 1
Hotel-/Cateringofficeren har pligt til at deltage i den uddannelse som rederiet finder nødvendigt både fagligt og ledelsesmæssigt.
Stk. 2
Hotel-/cateringofficeren har ret til, efter nærmere aftale med rederiet, at kunne deltage i relevant efteruddannelse. Rederiet yder tilskud til dette, efter nærmere aftale mellem rederiet og den enkelte, samt under hensyntagen til rederiets ud- dannelsespolitik.
Stk. 3
Inden for et kalenderår kan Hotel-/Cateringofficerer pålægges, at afvikle indtil 5 hverdages frihed i forbindelse med deltagelse i kurser, der af rederiet er med- delt Hotel-/Cateringofficeren senest 1. december i det pågældende kalenderår. Tilsynstjeneste i forbindelse med nybygninger, ombygning og rederimøder uden egentligt kursusindhold omfattes ikke af denne bestemmelse.
§7 Talsmand
Stk. 1
Hotel-/Cateringofficerer kan vælge en talsmand for gruppen.
Stk. 2
Rederiet har påtaleret, såfremt det af saglige grunde ikke kan anerkende den valgte talsmand.
Stk. 3
Talsmanden kan på vegne af valggruppen forhandle med rederiet om alle spørgsmål af interesse for gruppen af Hotel-/Cateringofficerer ansat på denne rammeaftale, herunder bl.a. også ansættelsesvilkår/lønninger/frihed m.m.
Stk. 4
Agter rederiet at gennemfører generelle ændringer for Hotel-/Cateringofficers- gruppen skal talsmanden underrettes og har påtaleret, inden de påtænkte æn- dringer gennemføres.
Stk. 5
Såfremt rederiet agter at opsige talsmanden, skal DMMA underrettes forinden dette sker, og har herefter ret til at optage forhandlinger om sagen. En sådan
forhandling skal ske hurtigst muligt og senest 8 hverdage efter underretning om påtænkt opsigelse er afgivet af rederiet.
Stk. 6
Talsmanden modtager et ekstra opsigelsesvarsel på 3 måneders hyre, denne ydes dog ikke såfremt opsigelsen af talsmanden er forårsaget af rederiets luk- ning.
§8 Arbejdskonflikter
Stk. 1
Under arbejdskonflikter mellem arbejdsgiver og arbejdstagere udfører Hotel-
/Cateringofficerer det arbejde, som de under normale forhold udfører.
Stk. 2
Hvor værdier er i fare, såfremt bestemte arbejder ikke foretages, er Hotel-
/Cateringofficerer dog pligtige til at sikre og være behjælpelig med at redde sådanne værdier.
Stk. 3
Under uvarslet arbejdsstandsning medvirker Hotel-/Cateringofficeren endvide- re i det omfang, det er muligt og lovligt, til at opretholde virksomhedens drift, og afbøde virkningerne af arbejdsstandsningerne.
§9 Tvistigheder
Stk. 1
Tvistigheder vedrørende fortolkning af denne rammeaftale afgøres ved faglig voldgift, hvis det ikke har været muligt at løse disse ved forhandlinger mellem DMMA og DFDS A/S.
§10 Socialfond
Stk. 1
Ansatte på denne overenskomst er omfattet af den mellem DFDS A/S og Dansk Metals Maritime Afdeling oprettede Socialfond, hvortil ansatte indbetaler 15 kr. pr. måned.
DFDS A/S indbetaler samme beløb som for ansatte på overenskomsten for menigt cateringpersonale, eller et særligt beløb aftalt mellem DFDS A/S og DMMA.
§ 11 opsigelse
Stk. 1
Nærværende aftale er gældende, indtil den af en af parterne opsiges med et var- sel på 3 måneder til ophør en 1. juli, dog tidligst til den 1. juli 2016.
København den 7. september. august 2012
for DFDS A/S for Dansk Metals Maritime Afdeling
Med forbehold for Danmarks Rederiforenings Med forbehold for kompetent forsamlings
godkendelse. godkendelse.
Protokollat nr. 1.
til aftale om ansættelsesvilkår for Hotel-/Cateringofficerer mellem
Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S.
På møde dags dato mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S er der indgået følgende aftale:
1:
Der skal ved ansættelsen af en Hotel-/Cateringofficer i forhandlingerne om løn/pension tages behørigt hensyn til de arbejdsopgaver som Hotel-/Cateringofficeren skal udføre.
Herunder skal der tages hensyn til den arbejdstid som disse arbejdsopgaver kræver, hvilket ansvar de medfører, hvilke kvalifikationer Hotel-/Cateringofficeren besidder og hvad andre Hotel-/Cateringofficerer modtager i løn for tilsvarende arbejde.
2:
Lønnen for en nyansat Hotel-/Cateringofficer udgør som minimum 23.500 kr. pr. må- ned, samt et pensionsbidrag fra rederiet på 1400 kr. pr måned.
3:
Lønnen for en nyansat Hotel-/Cateringofficer med mere end 5 års ansættelse som me- nigt cateringpersonale i DFDS A/S udgør som minimum 24.150. kr. pr. måned, samt et pensionsbidrag fra rederiet på 1500 kr. pr. måned.
4:
Hotel-/Cateringofficerers ansættelsesvilkår skal følge den generelle udvikling i øvrige officersgrupper i handelsflåden, og tilrettes når der for disse sker væsentlige ændrin- ger.
Dette protokollat er gældende til 1. juli 2015, hvor det fornys efter forhandling. Dog er der enighed om at dette protokollat bortfalder sammen med aftale om ansæt- telsesvilkår for Hotel-/Cateringofficerer mellem parterne.
København den 3. september 2012
for DFDS A/S for Dansk Metals Maritime Afdeling
Med forbehold for Danmarks Rederiforenings Med forbehold for kompetent forsamlings
godkendelse. godkendelse.
Protokollat nr. 2.
til aftale om ansættelsesvilkår for Hotel-/Cateringofficerer mellem
Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S.
På møde dags dato mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S er der indgået følgende aftale:
1:
Pr. 1. maj 2012 modtager alle Hotel-/Cateringofficerer, ansat på aftale mellem DMMA og DFDS A/S, en lønstigning på 650 kr. pr. måned.
Samtidig er det aftalt at der derudover skal udloddes et beløb svarende til 0,5% af lønsummen, som fordeles via individuelle forhandlinger mellem rederiet og den an- satte Hotel-/Cateringofficer.
2:
Hotel-/Cateringofficerer, som pr. 1. maj 2012 har en løn på mindre end 23.000 kr. modtager yderligere en stigning, således at ingen Hotel-/Cateringofficer, ansat på af- tale mellem DFDS A/S og DMMA, har en månedlig løn mindre end 23.650 kr. pr. 1. maj 2012.
3:
Det er aftalt at der i 2013 og 2014, sker en lønsumsstigning for de af denne aftale om- fattede Hotel-/Cateringofficerer på samlet 3,5%.
Fordelingen af disse 3,5% sker efter individuel forhandling mellem DFDS A/S og de på denne aftale ansatte Hotel-/Cateringofficerer.
4:
Den enkelte Hotel-/Cateringofficer bestemmer selv fordeling af sine stigninger mel- lem løn og pension.
5:
Dette protokollat er gældende til 1. juli 2015, hvor det fornys efter forhandling. Dog er der enighed om at dette protokollat bortfalder sammen med aftale om ansæt- telsesvilkår for Hotel-/Cateringofficerer mellem parterne.
København den 4. september 2012
for DFDS A/S for Dansk Metals Maritime Afdeling
Med forbehold for Danmarks Rederiforenings Med forbehold for kompetent forsamlings
godkendelse. godkendelse.