Lunar Plus
Lunar Plus
Forsikringsbetingelser nr. RF 00-0000-00
Gældende fra 1. maj 2023
Aftalegrundlag
Forsikringen består af policebeviset, eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelserne, der formidles af Lunar i forbindelse med dit medlemskab i Lunar Plus.
For forsikringen gælder endvidere Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed i det omfang, disse ikke er fraveget.
Tilsyn og Garantifond
Tryg er underlagt tilsyn af Finanstilsynet og er tilsluttet Garantifonden for skadeforsikringsselskaber.
Din rejseforsikring består både af din forsikringsaftale (policebevis) og dine forsikringsbetingelser.
Husk, når du læser betingelserne
Forsikringsaftalen viser
• hvilke dækninger, der indgår i din forsikring.
• hvor lang rejseperiode forsikringen gælder for.
Vær opmærksom på
• hvad du selv skal sørge for, herunder hvilken dokumentation, du skal vise os i tilfælde af en skade.
• når vi skriver du, mener vi dig som den forsikrede person.
• når vi skriver ’vi’ eller ’os’ mener vi Tryg, som behandler dine skader på vegne af Lunar.
Husk, hvis uheldet er ude
Når du rejser i EU/EØS-lande
Du skal straks kontakte os ved sygdom eller tilskadekomst, som medfører indlæggelse på sygehus, hvis din hjemrejse bliver forsinket eller der af lægelige årsager er behov for, at du skal transporteres hjem. Ved behov for redningshjælp ved evakuering eller ved eftersøgning og redning.
Når du rejser uden for EU/EØS-lande
Du skal straks kontakte Tryg Alarm ved sygdom eller tilskadekomst, som medfører indlæggelse på sygehus eller hvis hjemrejsen forsinkes. Vores læge vil herefter kontakte sygehuset/den behandlende læge og aftale den videre behandling, overførsel, hjemtransport mm. Vi kan stille garanti eller sende betaling til hospitalet/den behandlende læge. Ved behov for redningshjælp ved evakuering eller ved eftersøgning og redning.
Husk
• at du altid skal tage det blå EU-sygesikringskort med på rejse til EU/EØS-landene.
Har du udgifter til lægebehandling, medicin mv. på rejsen til disse lande, er dine udgifter til dette kun omfattet af det blå EU-sygesikringskort. Læs mere om hvordan det blå EU-sygesikringskort dækker i næste afsnit.
• at hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse og hjemkaldelse skal aftales med os, før det kan iværksættes.
• at overførsel til andet sygehus og akut hjælp på stedet skal aftales med os, før det kan iværksættes, er kun omfattet, hvis du rejser til et land uden for EU/EØS.
• at sikre dig, at du har den nødvendige dokumentation for skaden og for de udgifter, du har haft.
• at du skal forsøge at begrænse skadens omfang.
EU-sygesikringen - det blå kort
EU-sygesikringen - også kaldet det blå kort - gælder inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz og giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land, du befinder dig i. Du skal være opmærksom på, at det blå kort kun dækker, hvis lægen, tandlægen eller sygehuset er tilknyttet den offentlige sygesikring i det enkelte land. Og du kan ikke forvente dækning via EU- sygesikringen på private klinikker og hospitaler.
Du skal også være opmærksom på, at reglerne for offentlig behandling ikke er ens i landene. Nogle ydelser kan være dækket i et land, mens de kan være helt eller delvist undtaget i et andet land. Og der kan være regler om egenbetaling for behandling i landene. Du kan derfor komme til at betale hele eller en del af behandlingen selv, hvis det samme gælder for sygeforsikrede borgere i landet. Og du kan risikere, at du selv skal lægge ud for betaling af behandling.
Tryg | Klausdalsbrovej 601 | 2750 Ballerup
70 11 20 20 | xxx.xxxx.xx Tryg Forsikring A/S | CVR-nr. 242606662
Skadesanmeldelse
Tryg Skadeafdeling – ikke akutte hændelser, når du er på rejse og hjemme
Skadesanmeldelse, ved ikke akutte hændelser, skal anmeldes til Trygs skadeafdeling på:
Telefon: x00 00 00 00 00
Tryg Alarm – akutte hændelser, når du er på rejse udenfor Danmark eller dit bopælsland i Norden
Du har adgang til Tryg Alarm, der døgnet rundt sidder klar til at hjælpe dig, på:
Telefon: x00 00 00 00 00
Opkald til og fra Tryg Alarm er betalt af forsikringen. Derfor skal du sikre dig en udspecificeret telefonregning for udgiften til opkaldet. Vi samarbejder med Falck Global Assistance under navnet Tryg Alarm.
Obs!
Hvis du er i behov akut hjælp af fx ambulance eller politi – ring 112 eller andet tilsvarende akutnummer i det pågældende land du befinder dig i.
Om forsikringsaftalen
På dit Lunar Plus betalingskort indgår en rejseforsikring hos Tryg. Det er en gruppeforsikring, som er obligatorisk og ikke kan vælges fra. Forsikringsbetingelser og forudsætninger forhandles mellem Tryg og Lunar.
Lunar administrerer din forsikring, og sørger for, at du får et policebevis tilsendt samt vist på ’Min side’. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, skal du kontakte Lunar – det gælder også, hvis du ønsker at opsige din aftale med Lunar og dermed også rejseforsikringen. Får du en skade på din rejse, bliver den behandlet af Xxxx og Xxxx Xxxxx efter disse betingelser.
Forsikringsaftalen er undergivet dansk ret. Disse betingelser udgør sammen med forsikringsbeviset den information om forsikringens indhold, som i henhold til lov om forsikringsformidling § 34, og bekendtgørelse om forsikringsformidleres informationspligt § 4, skal gives til forsikringstageren inden forsikringsaftalen indgås.
Forudsætninger
1. Hvad skal du selv sørge for
Der er nogle forhold, du skal være opmærksom på, og som kan have betydning for din ret til erstatning.
1.1 Hvis du er syg eller er kommet til skade inden du rejser
Hvis du har en bestående sygdom (kronisk sygdom eller eksisterende lidelse/sygdom), der ikke er stabil i 2 måneder inden afrejse, eller hvis du har været syg eller er kommet til skade lige inden rejsen, skal du være opmærksom på, at rejseforsikringen ikke dækker udgifter der relaterer sig til denne sygdom eller tilskadekomst.
Det kan fx betyde, at du selv må betale udgifter til hjemtransport, hvis årsagen til hjemtransporten skyldes en sygdom du allerede havde, inden du rejste.
1.2 Dokumentation
Du skal sikre dig den nødvendige dokumentation, når uheldet er ude – både for hvad der er sket og for de udgifter, du har haft. Læs mere under hver enkelt dækning samt i afsnit ”Hvad gælder ved skade”.
2. Hvem er omfattet
Forsikringen omfatter dig, som
• bor i Danmark (Grønland og Færøerne er undtaget), eller i Norden.
• har et gyldigt dansk Sundhedskort eller tilsvarende i Norden.
• er kortholder af Plus kort hos Lunar og
• er forsikret jf. dit policebevis fra Lunar
Med kortholder menes den person, som har en kortaftale med Lunar Bank, og som har sit navn anført på Lunar Plus betalingskortet.
3. Hvor gælder forsikringen
3.1 Geografisk område
Forsikringen gælder for rejser i hele verden, som starter i dit bopælsland i Norden.
3.2 Rejser i bopælslandet
Forsikringen gælder ikke på rejser i bopælslandet.
4. Hvornår gælder forsikringen
4.1 Betalingskrav
For at aktivere forsikringen skal følgende være betalt med et Lunar Plus betalingskort.
• 60 % af de totale rejseudgifter.
• 60 % af de totale transport- og rejseudgifter (brændstof, færge, overnatning mv.) ved rejser i egen bil.
Når en rejse betales med bonuspoints (”frequent flyer program”) regnes evt. flyskat og andre afgifter som transportudgifter.
Betaling via hævning af kontanter i bank accepteres ikke.
Ophører dit Lunar Plus betalingskort, ophører forsikringsdækningen pr. samme dato, uden yderligere varsel.
4.2 Rejseperiode
• Forsikringen dækker rejser op til 30 dages varighed.
• En dagsrejse, uden overnatning, dækkes kun, når der benyttes fly til destinationer udenfor bopælslandet.
• Skal rejsen vare længere end 30 dage, kan du at kontakte Tryg for rådgivning.
4.3 Rejseperiode pr. rejse
Rejseforsikringen dækker fra du forlader din bopæl for at begynde rejsen og den ophører, når du er tilbage på din bopæl.
4.4 Hvis hjemkomst forsinkes uden din skyld
Dækningsperioden bliver automatisk forlænget med indtil 48 timer, hvis din hjemkomst er forsinket uden din skyld.
5. Hvilke typer rejser og aktiviteter er omfattet
5.1 Hvilke typer rejser
Forsikringen omfatter følgende private rejser:
• Ferierejser
• Skirejser
• Studierejser
• Studieophold (hvor du er tilmeldt en gymnasial eller videregående uddannelsesinstitution)
• Humanitært ulønnet arbejde (vi betragter ikke betalt kost, logi og transport som løn)
5.2 Ferierejser, hvor der indgår erhverv Feriedage i kombination med erhvervsrejse
Forsikringen dækker kun i den del af rejsen, der er ferie, og gælder kun, hvis der ikke er købt en forsikring for erhvervsrejsen, hvor feriedage er inkluderet. Feriedagene kan ligge før eller efter erhvervsrejsen. Fridage imellem dage med erhvervsarbejde betragtes som erhverv.
Erhvervsmæssigt besøg i forbindelse med ferierejser
Når hovedformålet med rejsen er ferie, accepterer vi, at du har et kort besøg af højst en dags varighed hos; en samarbejdspartner, en konference, et messebesøg eller andet der er relateret til dit erhverv.
5.3 Farlig Sport-aktiviteter
Forsikringen omfatter Farlig Sport.
Farlig sport er træning eller deltagelse i enhver form for
• motorløb
• cykelløb eller hestevæddeløb
• boksning
• karate og andre kampsportsgrene
• elastikspring
• paraglidning (faldskærm efter båd)
• hanggliding (drage- eller sejlflyvning)
• faldskærmsudspring
• svæveflyvning
• bjergbestigning
• dykning med anvendelse af dykker- eller frømandsudstyr
5.4 Hvilke aktiviteter er ikke dækket
Forsikringen dækker ikke skade, der opstår direkte eller indirekte som følge af deltagelse i
• ekspeditioner
• professionel sport
Ekspeditioner
Ekspeditioner betyder rejser til et uberørt eller ukendt område, hvor de lokale eller offentlige myndigheder kræver en særlig tilladelse for at opholde sig herunder polarområderne, ture over Grønlands indlandsis og i det nordligste Canada samt ikke kortlagte områder i regnskove.
Professionel sport
Professionel sport betyder sport, der udøves mod betaling. Sportsudøveren betragtes som professionel, når personen overvejende lever af sin sport eller kontraktmæssigt er lønnet af en sportsklub og/eller en eller flere sponsorer.
Hvad er dækket
Her kan du læse, hvad forsikringen præcis dækker. Det fremgår af dit policebevis, hvilke dækninger, der gælder for din forsikring.
6. Sygdom og hjemtransport
6.1 Akut sygdom og tilskadekomst
6.1.1 EU-sygesikring (det blå kort)
Du er omfattet af EU-sygesikringen (det blå kort) på rejser i EU/EØS-landene, og har mulighed for at blive behandlet på et offentligt behandlingssted. Derfor skal du medbringe det blå kort på rejser i EU/EØS-landene.
Som supplement til det blå kort, giver rejseforsikringen dig mulighed for at modtage behandling på et privat behandlingssted, hvis
• vores læge vurderer, at standarden for behandlingen på det blå kort ikke er tilstrækkelig.
• privat behandlingssted er eneste mulighed.
• Tryg Alarm vurderer, at afstanden fra feriestedet til et offentligt behandlingssted er for stor.
6.1.2 Akut sygdom eller tilskadekomst Akut forværring af bestående sygdom
Forsikringen dækker bestående sygdom, forudsat at sygdommen har været stabil i 2 måneder inden afrejse.
Akut forværring af sygdom eller tilskadekomst
Sygdom eller tilskadekomst, der opstår indenfor 2 måneder før afrejse, er dækket ved akut forværring, når vores læge vurderer, at der ikke på forhånd med rimelighed kunne forventes et behandlingsbehov under rejsen.
Stabil betyder, at tilstanden har været stationær uden nogen form for forværring, som
• har krævet kontakt til læge, eller
• har medført plan om yderligere undersøgelser, behandling eller hospitalsindlæggelse.
6.1.3 Forsikringen dækker ikke
• i dit bopælsland.
• sygdom/tilskadekomst, der har vist symptomer eller er diagnosticeret hos læge før afrejsen,
• hvis der, ved lægelig undersøgelse eller behandling umiddelbart før afrejsen, kunne forventes forværring i sygdom/tilskadekomst under den påtænkte rejse og de dermed forbundne aktiviteter, og rejsen derfor blev frarådet af behandlende læge.
• hvis du inden rejsen har afslået lægelig behandling af sygdom eller tilskadekomst.
6.1.4 Erstatning
Forsikringen erstatter nødvendige udgifter til
• Hospitalsophold og –behandling, inkl. operationer.
• Lægebehandling og lægeordineret medicin.
• Lægeordineret ophold på hotel (inkl. udgifter til forplejning), hvis du dermed undgår at blive indlagt på hospitalet. Dækning på hotel kræver en godkendelse fra Tryg Alarm.
• Behandling hos fysioterapeut og kiropraktor med indtil 5.000 kr. pr. rejse.
• Akut tandbehandling, som er nødvendig at foretage med det samme for at mindske skadens omfang, herunder akut smertelindring eller behandling med indtil 8.000 kr. pr. rejse.
6.1.5 Transport i forbindelse med akut sygdom eller tilskadekomst
• Ambulancetransport eller lokal transport til nærmeste hospital eller læge og retur til dit opholdssted.
• Lægeordineret transport til nærmeste egnede behandlingssted.
6.1.6 Selvrisiko
Der gælder en selvrisiko for
• Sygdom eller tilskadekomst
Selvrisikoen er 500 kr. pr. rejse, for de udgifter, du har haft til herunder medicin, forplejning, taxa, hotel mv., når du har modtaget ambulant lægebehandling eller har været indlagt mindre end 24 timer.
• Akut tandbehandling
Selvrisikoen er 500 kr. pr. begivenhed for de udgifter, du har haft til tandbehandling i udlandet.
• Fysioterapi
Selvrisikoen er 500 kr. pr. begivenhed for de udgifter, du har haft til fysioterapeutbehandling i udlandet.
6.1.7 Forsikringen betaler ikke udgifter til
• Rekreations- eller kurophold.
• Behandling af følger efter kirurgiske indgreb og medicinsk behandling, som du selv har planlagt at få foretaget i udlandet.
• Fortsat behandling, hvis du nægter at blive hjemtransporteret, når både Tryg Alarms læge og den behandlende læge har besluttet, at du skal hjemtransporteres.
• Behandling efter hjemkomsten til dit bopælsland.
• Behandling af sygdom/tilskadekomst, hvis du efter at have været transporteret hjem rejser til udlandet igen, og det ikke er aftalt skriftligt med os.
• Tandbehandling herunder specialtandbehandling, krone, rodbehandling og lignende.
6.1.8 Erstatning ved akut sygdom eller tilskadekomst
Det er en betingelse for erstatning, at behandling og valg af behandlingssted, kun sker efter aftale med Tryg Alarm. Behandling besluttes af Xxxx Xxxxxx læge i dialog med den behandlende læge.
6.1.9 Dokumentation
Du skal kunne dokumentere ekstraudgifter med
• original dokumentation for rejsen, herunder rejsebevis eller flybilletter.
• kopi af journal fra læge/tandlæge eller hospital.
• Originale kvitteringer for betalt medicin, lægehonorar, tandlægehonorar, udgifter til lokaltransport og forplejning.
• dødsattest ved dødsfald (Vi har ret til at forlange obduktion).
6.2 Hjemtransport ved sygdom, tilskadekomst eller død
6.2.1 Forsikringen dækker
Når forsikringen dækker en sygdom, tilskadekomst eller dødsfald, dækkes også
• lægeordineret hjemtransport.
• transport til Danmark eller dit bopælsland i Norden, når den planlagte rejserute ikke kan følges, fordi du bliver lægeordineret ophold på hospital eller hotel.
• transport af afdøde til Danmark eller til bopælslandet i Norden, inkl. udgifter til lovbefalede foranstaltninger.
6.2.2 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke, hvis hjemtransporten ikke er godkendt af vores læge.
6.2.3 Erstatning
Forsikringen erstatter rimelige og nødvendige udgifter til transport hjem til Danmark eller bopælslandet i Norden med almindeligt transportmiddel, ambulance eller ambulancefly.
Ved transport med almindeligt transportmiddel dækker forsikringen dokumenterede udgifter, dog højst udgifter til rutefly på økonomiklasse, medmindre der kræves særlige pladsforhold eller andre forhold, som er godkendt af vores læge.
6.3 Tilkaldelse og sygeledsagelse ved sygdom og tilskadekomst
6.3.1 Forsikringen dækker
Tilkaldelse eller sygeledsagelse efter aftale med os, hvis du
• bliver indlagt på hospitalet på grund af en alvorlig akut sygdom.
• kommer alvorligt til skade og bliver indlagt på hospitalet.
• dør.
Ved sygeledsagelse dækker forsikringen desuden, hvis den planlagte rejserute må afbrydes eller bliver forsinket på grund af akut sygdom eller tilskadekomst.
Forsikringen forlænges automatisk, når sygeledsagelsen eller tilkaldelsen overskrider den valgte dækningsperiode.
Alvorlig sygdom/tilskadekomst betyder, at sygdommen eller tilskadekomsten kan medføre omfattende varigt mén, eller at din tilstand er livstruende.
6.3.2 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke sygeledsagelse, efter du er kommet hjem.
6.3.3 Hvilke personer kan sygeledsage eller tilkaldes
Du kan gøre brug af tilkaldelse eller sygeledsagelse på én af følgende to måder. Du vælger selv om
• en medrejsende skal sygeledsage dig og samtidig kan der tilkaldes 1 person – eller
• 2 personer tilkaldes fra Danmark eller et land i Norden, og vil derefter være omfattet som sygeledsager ved ankomst.
Det er en forudsætning, at sygeledsagelsen er lægeordineret, fordi du på grund af dit helbred ikke er i stand til at rejse alene.
6.3.4 Erstatning Tilkaldelse
Ved tilkaldelse erstatter forsikringen rimelige udgifter til transport inkl. lokaltransport af 1 person fra
egen bopæl i Danmark eller Norden og frem til dig. Den tilkaldte person bliver dækket, som sygeledsager, ved ankomst.
Forsikringen dækker højst udgifter til rutefly på økonomiklasse.
Sygeledsagelse
Ved sygeledsagelse erstatter forsikringen rimelige og nødvendige ekstraudgifter til 1 person til
• hotel, forplejning og lokal transport i indtil 21 døgn, dog højst indtil du kan genoptage din rejse eller bliver hjemtransporteret.
• hjemtransport sammen med dig.
• hjemtransport til din/tilkaldtes egen bopæl i Danmark eller Norden.
Ved udgifter til forplejning menes udgifter til almindelig forplejning, inkl. drikkevarer.
6.4 Hjemkaldelse
6.4.1 Forsikringen dækker
Hvis du må afbryde rejsen på grund af
• dødsfald eller hospitalsindlæggelse, der skyldes et alvorligt ulykkestilfælde, eller en pludseligt opstået alvorlig sygdom hos en af følgende personer, der opholder sig i Danmark eller Norden:
- Personer der har samme bopæl som dig.
- Dine børn, svigerbørn, stedbørn, adoptivbørn eller børnebørn.
- Dine forældre, svigerforældre eller bedsteforældre.
- Dine søskende, svogre eller svigerinder.
• Væsentlig skade på din private bolig eller din egen virksomhed på grund af brand, indbrud, storm, oversvømmelse eller eksplosion, hvis det er anmeldt til politi eller redningsselskab.
• Bedrageriske handlinger mod din egen virksomhed, hvis det er anmeldt til politiet.
• Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i din egen virksomhed.
6.4.2 Forsikringen dækker ikke
Hvis den begivenhed, der er årsag til hjemkaldelsen, er sket før din afrejse.
6.4.3 Erstatning
Forsikringen dækker
• nødvendige ekstraudgifter til hotel og forplejning.
• nødvendige ekstraudgifter til transport, (højst udgifter til rutefly på økonomiklasse).
• udgifter til hjemtransport af køretøj samt eventuel campingvogn, hvis det er aftalt med os.
Ved udgifter til forplejning menes udgifter til almindelig forplejning, inkl. drikkevarer.
Hvis vi ikke kan anvise en hjemrejseplan inden for 6 timer efter vi har modtaget din anmeldelse, og erstatningspligten er anerkendt, kan du selv arrangere hjemrejsen.
6.4.4 Dokumentation
Efter du er kommet hjem, skal du sende os de originale kvitteringer for dine ekstra udgifter, lægeerklæring, dødsattest (vi kan forlange obduktion) eller anmeldelse til politi/redningsselskab.
7. Evakuering & eftersøgning
7.1 Evakuering og ufrivilligt ophold
7.1.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker, hvis der udbryder krig eller der er overhængende fare for krig, krigslignende tilstande, naturkatastrofer eller epidemi, samt hvis der opstår situationer, der omtales, som terrorisme, af lokale eller nordiske myndigheder, eller der er overhængende fare for terrorisme.
7.1.2 Forsikringen dækker ikke
• på en krigsskueplads. Dog dækker forsikringen, hvis du befinder dig på krigsskuepladsen ved kamphandlingernes start.
• indrejse i et område, hvor Udenrigsministeriet i Danmark har frarådet indrejse i eller har anbefalet evakuering fra.
• udgifter, der er dækket af rejseselskabet, offentlige myndigheder eller lignende.
7.1.3 Evakuering
Forsikringen dækker transport hjem til Danmark eller til dit bopælsland i Norden, hvis Udenrigsministeriet i Danmark, dansk ambassade eller lignende institution har konstateret og dokumenteret hændelsen.
Du kan blive evakueret
• når Udenrigsministeriet i Danmark anbefaler evakuering. Du skal følge anvisningerne derfra, så du kan blive evakueret ved først givne lejlighed.
• når Udenrigsministeriet i Danmark ikke tager initiativ til evakuering. Her kan vi vurdere om evakuering kan ske, hvis du ikke ønsker at blive i området. Vurdering af og aftale om hjemrejse kan ske, når situationen er opstået i det område, hvor du opholder dig og færdes i, og hvor vi vurderer, at det vil være forbundet med markant øget risiko eller usikkerhed for dig fortsat at opholde dig eller færdes der.
Det er en betingelse for erstatning, at du ikke på et tidligere tidspunkt har undladt at følge Udenrigsministeriet i Danmarks opfordring til at lade dig evakuere.
7.1.4 Ufrivilligt ophold
Hvis det ikke er muligt at komme ud af landet umiddelbart efter, det er aftalt, at der skal ske en evakuering fra området, fordi de offentlige myndigheder på stedet har lukket for ud- eller indrejse til landet, dækker forsikringen transport til nærmeste destination, der betragtes som et sikkert opholdssted af de offentlige myndigheder på stedet og Udenrigsministeriet i Danmark.
Hvis du opholder dig i landet, men ikke selv er direkte berørt af situationen, dækker forsikringen også, hvis det ikke er muligt at rejse ud af landet igen som planlagt i henhold til rejseplanen, fordi de offentlige myndigheder har lukket for ud- og/eller indrejse til landet.
Transport til Danmark eller Norden, vil ske ved først givne lejlighed efter, at det igen er muligt at rejse ud af landet.
7.1.5 Begrænsede transportmuligheder
Transportmuligheder kan være begrænsede i lande, der er i krig eller er i krigslignende tilstande, og vi er ikke ansvarlige for, i hvilket omfang en transport kan foregå, men vil i de tilfælde, hvor hjælp er nødvendig, samarbejde med Udenrigsministeriet i Danmark, rejseselskabet eller lignende.
Hvis vi ikke kan anvise en hjemrejseplan til evakuering inden for 12 timer efter, at det er besluttet, at evakuering skal ske, kan du selv arrangere hjemrejse på forsikringens regning.
7.1.6 Erstatning Evakuering
Forsikringen dækker nødvendige ekstraudgifter til transport hjem til Danmark eller dit bopælsland i
Norden eller til nærmeste sikre destination.
Ufrivilligt ophold
Forsikringen dækker udgifter, i indtil 3 måneder, til ophold og transport med op til 100.000 kr. i alt og forplejning med op til 1.200 kr. pr. påbegyndt døgn.
Ved udgifter til transport mener vi, dokumenterede udgifter, dog højst udgifter til rutefly, økonomiklasse.
Ved udgifter til ophold forstås udgifter til leje af hotelværelse, lejlighed, fritidshus, villa, telt, campingvogn, autocamper, standplads, lystfartøj og lignende.
7.1.7 Dokumentation
Efter du er kommet hjem, skal du sende de originale regninger for dine udgifter til os.
7.2 Eftersøgning og redning
7.2.1 Forsikringen dækker
• eftersøgning og redning inden for en radius af 50 km fra det sted, du sidst er blevet set.
• redning, når dit opholdssted er blevet fastlagt.
7.2.2 Forsikringen dækker ikke
• betaling for eftersøgning og redning til myndigheder og organisationer, som normalt arbejder frivilligt/ulønnet med den slags opgaver.
• eftersøgning i forbindelse med kidnapning eller kapring.
• eftersøgning og redning nord for polarcirklen eller på Sydpolen eller i områder, hvor de lokale eller offentlige myndigheder kræver en særlig tilladelse for at opholde sig. Det er primært i polarområderne, ture over Grønlands indlandsis og i det nordligste Canada.
• eftersøgning der er igangsat af pårørende, fordi du har undladt at fortælle, hvor du opholder dig, eller fordi familien eller andre ønsker kontakt med dig.
7.2.3 Erstatning
Forsikringen dækker, i indtil 14 dage, op til 100.000 kr. pr. begivenhed.
7.2.4 Dokumentation
Du skal sende os dokumentation for anmeldelse til lokal offentlig myndighed.
8. Psykologisk krisehjælp
8.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 10.000 kr., til telefonisk psykologisk krisehjælp på rejsedestinationen, når en dækningsberettiget begivenhed på rejsen, har medført en psykisk krise, som følge af
• akut sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.
• røveri, overfald, ulykke, brand, eksplosion eller indbrud.
• eftersøgnings- og redningsaktioner.
• udbrud af krig, krigslignende tilstande, terrorisme, naturkatastrofe eller epidemier.
Ved behov for psykologisk krisehjælp, kontakt TrygAlarm.
8.2 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke
• hvis du opholder dig på en krigsskueplads. Dog dækker forsikringen, hvis du befinder dig på krigsskuepladsen ved kamphandlingernes start, hvis betingelserne under Evakuering og ufrivilligt ophold, afsnit 7.1 er opfyldt.
• hvis du rejser ind i et område, hvor Udenrigsministeriet i Danmark har frarådet indrejse eller i forvejen har anbefalet evakuering.
Krigsskueplads er et område på indtil 100 km fra det eller de steder, hvor der foregår kamphandlinger.
9. Bagage
9.1 Bagageforsinkelse
9.1.1 Forsikringen dækker
Hvis din indskrevne bagage er forsinket i mere end 5 timer efter din ankomst til rejsens bestemmelsessted.
9.1.2 Forsikringen dækker ikke
• hvis bagagen er indleveret til et andet transportmiddel end det, du selv rejste med.
• forsinkelse på hjemrejsens sidste flyvning.
9.1.3 Erstatning
Forsikringen dækker forsinket bagage med op til 1.000 kr. pr. påbegyndt døgn til køb af tøj og toiletartikler, i alt maks. 3.000 kr.
9.1.4 Dokumentation
Efter hjemkomst skal du sende P.I.R. – Property Irregularity Report fra flyselskabet, dokumentation for tidspunktet du fik udleveret din bagage, og originale kvitteringer for dine udgifter til indkøb af tøj og toiletartikler.
9.2 Personlige ejendele
Forsikringen dækker dine ting, som du har med som bagage, får eller køber på rejse til/fra og i udlandet.
9.2.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker ved
• brand, lynnedslag, eksplosion og vandskade.
• indbrudstyveri, simpelt tyveri, åbenlyst tyveri eller røveri af bagagen.
• bortkomst og beskadigelse af indskrevet bagage.
• bortkomst og beskadigelse af bagage, som følge af en hændelse, der er dækket under dækningen Evakuering og ufrivilligt ophold, afsnit 7.1.
Det er en betingelse for erstatning, at der er tegn på synligt opbrud ved simpelt tyveri fra aflåst motorkøretøj, campingvogn, lystfartøj eller telt.
Vandskade
Vandskade er skade, der sker som følge af oversvømmelse, skybrud og lignende samt pludselig udstrømning af vand, olie, kølervæske eller lignende fra installationer, akvarier eller andre beholdere på 20 liter eller derover. Når skaden er sket i lejet feriebolig, forstås vandskade også som frostsprængning i utilstrækkeligt opvarmet lokale, påfyldning og aftapning af olietank eller andre beholdere, opstigning af grund- eller kloakvand, væske fra nedløbsrør eller tagrender, bygge- og reparationsarbejde.
Indbrudstyveri
Indbrudstyveri er tyveri fra forsvarligt aflåst bygning eller lokale. Der skal være tydelige tegn på voldeligt opbrud.
Røveri
Røveri er tyveri, hvor en person bruger eller truer med øjeblikkeligt at bruge vold.
Simpelt tyveri
Simpelt tyveri er tyveri af ting, der befinder sig udendørs, i uaflåst bygning eller lokale, samt tyveri fra bil, tog, fly, bus, båd, campingvogn eller telt.
Åbenlyst tyveri
Åbenlyst tyveri er tyveri af dine ting, som du har på dig eller som er i din umiddelbare nærhed. Tyveriet skal ske åbenlyst og uden brug af vold. Det skal bemærkes af dig eller en anden, i det øjeblik det sker.
9.2.2 Forsikringen dækker ikke
• motorkøretøjer, campingvogne, både (herunder surfbrætter), cykler og andre transportmidler samt tilbehør til disse.
• xxxxxx, tabte, forlagte eller efterladte genstande.
• skade, som skyldes mangelfuld emballage samt almindelig ramponering af kufferter og anden bagage.
• skade, som skyldes dårlig emballage eller udflyden af medbragte væsker.
• skade, som følge af langsom udsivning af væske fra vand-, varme- eller afløbsrør i bygning.
• skade på bagage, mens den er indleveret til et andet transportmiddel end det, du selv rejste med.
9.2.3 Erstatning
Forsikringen dækker op til 10.000 pr. person i hele rejseperioden.
9.2.4 Selvrisiko
Der gælder en selvrisiko på 500 kr. pr. skade.
9.2.5 Hvordan erstatter vi
Erstatningen skal så vidt muligt stille dig i samme situation, som umiddelbart før skaden er sket. Vi kan vælge at erstatte dit tab på en af følgende måder:
a) Reparation
Vi betaler, hvad det koster at lade den ødelagte ting reparere, for derved at sætte den i væsentlig samme stand som før skaden. Udgiften til reparation kan ikke overstige værdien af det skaderamte opgjort efter reglerne for kontanterstatning eller genlevering.
b) Genlevering
Vi fremskaffer eller genleverer ting, som i værdi, kvalitet, ydelse, anvendelse og udseende i al væsentlighed svarer til den ting, som skal erstattes. Der behøver ikke at være tale om ting af samme fabrikat eller mærke. Vi genleverer nye ting, hvis det ødelagte eller stjålne er indkøbt som nyt, og er mindre end 2 år gammelt, da skaden skete, og i øvrigt er ubeskadiget. Er alle betingelserne for genlevering af nye ting ikke opfyldt, kan vi genlevere med brugte ting.
c) Særlige erstatningsregler:
Penge, billetter, betalingskort/kreditkort, armbåndsure og øvrige værdipapirer Erstattes kun ved brand, lynnedslag, eksplosion, indbrudstyveri, åbenlyst tyveri eller røveri Dækningssum: Op til maks. forsikringssum.
Guld, sølv, smykker, perler og ædelstene
Dækningssum: Nødvendige udgifter til genanskaffelse, dog maks. 5.000 kr. pr. person.
Tyveri fra aflåst motorkøretøj, campingvogn, lystfartøj eller telt
Dækningssum: Op til 50 % af forsikringssummen.
Elektronisk udstyr med tilbehør (herunder bærbar pc, mobiltelefon og kamera)
Dækningssum: Op til 50 % af forsikringssummen.
Filmoptagelser, båndoptagelser, manuskripter, tegninger, it-programmer og lignende Dækningssum: Prisen for råmaterialet eller aftryk af eventuelt bevarede negativer ved skade på private film, båndoptagelser, computerprogrammer, elektroniske lagringsmedier af enhver art herunder harddisks, memory sticks, gps og foto.
9.2.6 Dokumentation
Ved anmeldelse af skade skal du sandsynliggøre og dokumentere dit erstatningskrav, og give os alle de oplysninger om forhold, der kan have betydning for bedømmelsen af skaden.
Dokumentation vil ofte kunne ske ved at fremvise kvitteringer eller købskontrakter. Fotos kan være en hjælp til at sandsynliggøre tabet. Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dit tab, kan vi afvise eller fastsætte erstatningen efter et skøn. Derfor bør du gemme dine kvitteringer for køb i mindst 5 år.
Tyveri, hærværk, røveri og overfald skal straks anmeldes til politiet i det land, hvor skaden er sket. Du skal sikre dig skriftlig bekræftelse for anmeldelsen.
Ting købt privat
Er tingene købt privat, skal du sikre dig en dateret erklæring, hvor det fremgår, hvad der købt og til hvilken pris. Erklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.
Ting købt erhvervsmæssigt
Erstattes kun, hvis du sender en overdragelses- eller revisorerklæring til os, som viser, at tingene er overdraget til privat brug.
9.2.7 Kontanterstatning
Opgøres som:
a) Nyværdierstatning
Vi betaler en kontanterstatning, der svarer til den pris, vi skal betale for tingen hos den leverandør, vi har anvist, hvis det ødelagte eller stjålne er indkøbt som nyt, er mindre end 2 år gammelt, da skaden skete, og i øvrigt er ubeskadiget.
b) Dagsværdierstatning
Hvis alle betingelser for nyværdierstatning ikke er opfyldt, beregnes erstatningen til dagsværdi. Dagsværdierstatning opgøres som markedsprisen for tilsvarende nye ting, men med fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. I denne situation tages der ikke hensyn til tingens nytteværdi.
c) Ting købt i udlandet
Vi erstatter højst med købsprisen i udlandet på skadetidspunktet, med mindre den kan skaffes billigere i Norden eller købsprisen i udlandet er lavere på skadetidspunktet herunder brugt taske. Hvis tingen genanskaffes, erstattes også eventuelle opkrævede told og afgifter.
9.3 Rejsedokumenter – tabte eller stjålne
9.3.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker ved tab eller tyveri, ran og røveri af rejsedokumenter herunder rejsebilletter, pas, visum, betalingskort og kreditkort under rejsen.
9.3.2 Forsikringen dækker ikke
• Rejsedokumenter, som du har glemt eller forlagt.
• Tyveri af rejsedokumenter, der er efterladt eller ikke er under effektivt opsyn (simpelt tyveri).
• Økonomisktab i forbindelse med misbrug af betalings- eller kreditkort.
• Den tid du har forbrugt til generhvervelse af genstandene.
9.3.3 Erstatning
Forsikringen dækker op til 2.500 kr. pr. skadebegivenhed,
• udgifter til genanskaffelse af rejsebilletter, pas, visum, betalingskort og kreditkort.
• rimelige og nødvendige udgifter til transport, gebyrer, foto, telefonopkald til ambassade og lign.
9.3.4 Dokumentation
Ved tyveri, ran og røveri m.v. er det en betingelse, at du straks anmelder hændelsen til det lokale politi. Hvis skaden medfører akut behov for hjælp, skal du kontakte Tryg Alarm og/eller ambassaden. Efter din hjemkomst, skal du sender, en kopi af politianmeldelsen og kvitteringer på udgifter.
10. Privatansvar
10.1. Person- eller tingskade
10.1.1 Forsikringen dækker
Hvis du som privatperson forvolder person- eller tingskade, og derved pådrager dig et erstatningsansvar.
Det er en betingelse for erstatning, at du ikke anerkender erstatningspligten eller godkender erstatningskravet uden vores accept. Vi bestemmer i øvrigt sagens behandling.
10.2. Tabt depositum – lejet feriebolig
10.2.1 Forsikringen dækker
Hvis du som privatperson forvolder en tingskade på lejet feriebolig, og derved pådrager dig et erstatningsansvar, som bliver trukket fra dit indbetalte depositum. Det er en betingelse for erstatning, at ferieboligen er leget gennem et organiseret ferieboligudlejningsfirma eller ferieboligformidlingsfirma og at mindst 60% af prisen på lejemålet er betalt med dit Lunar Plus kort.
10.3 Forsikringen dækker ikke
Ansvar for skade
• der er opstået under lønnet eller ulønnet arbejde.
• som følge af, at du ved aftale eller på anden måde har pådraget dig et videregående ansvar end efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar uden for kontraktforhold.
• på eller tab af dyr og ting, som du har til lån, leje, opbevaring, afbenyttelse, befordring, bearbejdning, behandling, har sat sig i besiddelse af eller af anden grund har i din varetægt.
• på, eller tab af ting, der tilhører dig.
• der er forvoldt ved benyttelse af motorkøretøj, campingvogn, luftfartøj og søfartstøj, der er over 6 meter langt, og hvis motorkraft overstiger 25 hk, herunder jetski/vandscootere.
• forvoldt af dyr.
• hvor du ved smitte eller på anden måde påfører andre sygdom.
10.4 Erstatning
Forsikringen dækker
• tingskade op til 2 mio. kr.
• personskade op til 10 mio. kr.
• tabt depositum op til 2.000 kr. pr. lejemål.
Summerne bliver ikke indeksreguleret og de danner højeste grænse for vores forpligtelse ved en enkelt forsikringsbegivenhed, selv om ansvaret pålægges flere personer, der er dækket af flere policebeviser hos Lunar.
10.5 Renter og omkostninger
Betales ved afgørelse af erstatningsspørgsmålet, når det er accepteret af os. Erstatningskravet bliver opgjort i henhold til gældende lov i det land, hvor skaden sker.
10.6 Dokumentation
Du skal efter hjemkomst sende en beskrivelse af hændelsesforløbet, navn og adresse på vidner og skadelidte, en opgørelse over de dokumenterede krav fra skadelidte og eventuel politirapport til os.
11. Ulykke
11.1 Varigt mén som følge af ulykkestilfælde
11.1.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker følger af ulykkestilfælde, og giver ret til erstatning ved varigt mén på 8 % eller derover.
Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
Til brug for vurdering af om en anmeldt skade er omfattet af forsikringen og en eventuel erstatnings størrelse, kan vi kræve lægeundersøgelse i Danmark. Du skal kunne sandsynliggøre, at ulykkestilfældet skete på ferien.
11.1.2 Fastsættelse af méngrad
• Méngraden fastsættes, når de endelige følger efter ulykkestilfældet kan bestemmes.
• Méngraden kan højst være 100 % pr. ulykkestilfælde pr. person.
• Méngraden fastsættes efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel. Det er altid den vejledende méntabel, der gælder på afgørelsestidspunktet, og den der bruges ved fastsættelse af erstatningen.
• Méngraden fastsættes uden hensyn til dit erhverv og din sociale situation.
Hvis skaden ikke er anført i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, fastsættes méngraden på grundlag af skadens medicinske art og omfang uden hensyntagen til forsikredes erhverv og sociale situation.
11.1.3 Forsikringen dækker ikke
• i bopælslandet.
• udgifter til undersøgelser, konsultationer, læge- og hospitalsbehandling.
• udgifter til medicin, forbindinger, bandager, bideskinner, hjælpemidler og lignende.
• ulykkestilfælde, der rammer dig under transport i et ikke-nationalitetsbetegnet luftfartøj.
• følger af blodpropper, hjerneblødninger og lignende.
• manglende årsagssammenhæng. For at opnå dækning skal der være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden. Ved vurderingen bliver der blandt andet lagt vægt på om hændelsen er egnet til at forårsage personskade. Det vil sige, om hændelsen i sig selv er nok til at forårsage/forklare skaden.
• gener svarende til et i forvejen bestående mén eller en lidelse, herunder degenerativ forandring, uanset om den ikke tidligere har været symptomgivende. Endvidere kan dette forhold ikke bevirke, at méngraden fastsættes højere, end hvis et sådant mén eller en sådan lidelse ikke eksisterede.
• sygdomstilfælde.
• følger af ulykkestilfælde, hvis hovedårsag er bestående sygdomme eller sygdomsanlæg (bortset fra ildebefindende eller besvimelse).
• forværring af et ulykkestilfældes følger, der skyldes en tilstedeværende eller en tilfældigt tilstødende sygdom.
• xxx som følge af nedslidning.
• skader på kroppen, der ikke er pludselige.
• mén som følge af overbelastning af andre legemsdele end dem, der er beskadiget ved ulykkestilfældet.
• skader, der skyldes smitte med sygdomme, vira (virus), bakterier, andre mikroorganismer eller lignende.
• forgiftning fra mad, drikke, nydelsesmidler og medicin.
• varigt mén i form af psykiske følger efter hændelser, hvor du ikke selv har været udsat for fysisk personskade.
• følger efter tandlæge- og lægebehandling og andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
11.1.4 Genoptagelse
Når en sag er afsluttet, kan den senere genoptages på din anmodning. Genoptagelse kræver lægelig dokumentation for, at følgerne efter ulykkestilfældet er forværret. Udgifter til lægelig dokumentation betales af dig. Hvis vi beslutter at genoptage sagen, betaler vi udgifterne til den lægelige dokumentation.
11.1.5 Erstatning
Forsikringssummen for varigt mén er 300.000 kr.
Erstatningen beregnes som en procentdel af forsikringssummen, som svarer til den fastlagte méngrad på 8% eller derover, og udbetales på grundlag af forsikringens størrelse på ulykkestidspunktet.
Erstatning udbetales til dig, når du er over 18 år, hvis ikke andet er aftalt. Erstatning til børn under 18 år udbetales til forældrene.
11.1.6 Dokumentation
Efter hjemkomsten skal du sende lægeerklæring til os.
11.2 Dødsfald som følge af et ulykkestilfælde
11.2.1 Forsikringen dækker
Forsikringen giver ret til erstatning ved dødsfald, der er en direkte følge af et ulykkestilfælde, når dødsfaldet sker inden for et år efter ulykkestilfældet.
11.2.2 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke dødsfald, der skyldes
• naturlige årsager, eller hvor årsagen til dødsfaldet er ukendt.
• følger af ulykkestilfælde, hvis hovedårsag er bestående sygdomme eller sygdomsanlæg (bortset fra ildebefindende eller besvimelse).
• forværring af et ulykkestilfældes følger, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældigt tilstødende sygdom.
• smitte med sygdomme, vira (virus), bakterier, andre mikroorganismer eller lignende.
• forgiftning af mad, drikke, nydelsesmidler og medicin.
• følger af blodpropper, hjerneblødninger og lignende.
• følger efter tandlæge-, læge- og andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
• overbelastning af kroppen.
• ulykkestilfælde, der rammer dig under transport i et ikke-nationalitetsbetegnet luftfartøj.
11.2.3 Hvor meget dækker forsikringen
Forsikringssummen ved dødsfald er 200.000 kr. Er der tale om et barn under 18 år, udbetales der alene
50.000 kr. til begravelseshjælp.
Erstatningen udbetales til nærmeste pårørende efter reglerne i forsikringsaftaleloven, medmindre andet er skriftligt meddelt os, eller forsikringsaftalen er påtegnet herom.
11.2.4 Dokumentation
Dødsattest skal sendes til os umiddelbart efter hjemkomsten. Vi har ret til at forlange obduktion.
11.3 Tandskade i forbindelse med ulykkestilfælde
11.3.1 Forsikringen dækker
• Forsikringen dækker tandskade som følge af et ulykkestilfælde.
• Forsikringen dækker også skader på tandprotese, hvis protesen bliver beskadiget, mens den er placeret i munden.
• Forsikringen dækker behandling, der foretages, inden du fylder 25 år, hvis ulykkestilfældet er sket, inden du er fyldt 18 år.
11.3.2 Forsikringen dækker ikke
• i bopælslandet.
• udgifter, der kan betales ad anden vej, herunder via den offentlige sygesikring eller en arbejdsskadeforsikring.
• tandskade opstået ved tygning.
• udgifter til reparation eller almindelig vedligeholdelse af tænder, der allerede er blevet repareret via forsikringen.
• følgeudgifter efter ulykkestilfælde, så som udgifter til medicin, forbindinger, bandager, bideskinner, tandbøjler, hjælpemidler og lignende.
• følger efter tandlæge- og lægebehandling og andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
• udgifter til tandbehandling, der påbegyndes mere end 5 år efter ulykkestilfældet.
• ulykkestilfælde, der rammer dig under transport i et ikke-nationalitetsbetegnet luftfartøj.
11.3.3 Erstatning
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling.
Nedsættelse af erstatning
Erstatningen nedsættes, hvis tilstanden på tanden/ tænderne, inkl. alle former for proteser var forringet inden ulykkestilfældet, herunder som følge af sygdom, genopbygning, rodbehandling, slid, fæstetab, paradentose eller anden sygdom i tænderne og de omgivende knogler. Hvis nabotænder mangler/er svækkede, kan der højst udbetales, hvad der svarer til behandling af en sund tand.
11.3.4 Krav til dokumentation
Det er en betingelse for erstatning, at
• du kan dokumentere, at du har søgt tandlæge på feriestedet.
• behandlingen er godkendt af os, inden den påbegyndes. Dette gælder dog ikke ved akut tandbehandling, som er behandling, der er nødvendig at foretage med det samme for at mindske skadens omfang, herunder akut smertelindring eller behandling.
11.4 Overfald
11.4.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker, hvis tredjemand forsætligt påfører dig en personskade. Overfaldet skal anmeldes til nærmeste politimyndighed på feriestedet. Erstatning svarer til dansk retspraksis.
11.4.2 Forsikringen dækker ikke
• i bopælslandet.
• hvis det er en rejseledsager, der har overfaldet dig.
11.4.3 Hvor meget dækker forsikringen
Forsikringen dækker op til 400.000 kr.
11.4.4 Dokumentation
Efter hjemkomsten skal du sende os dokumentation for anmeldelse til nærmeste politimyndighed på feriestedet, lægeerklæring og navne på eventuelle vidner.
12. Retshjælp
12.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker udgifter til retshjælp, hvis du har søgt bistand hos en advokat, som har påtaget sig sagen.
Forsikringen dækker i henhold til Trygs Retshjælpsforsikring, dog med følgende afvigelser:
• Forsikringen dækker alene i forbindelse med rets- eller voldgiftssager, der er udsprunget af private tvister (dvs. en uenighed af retlig art) opstået under rejsen, og som direkte vedrører dig.
• Hvis du skal deltage i en retssag i udlandet, og afhøringen ikke kan finde sted i bopælslandet, dækker forsikringen nødvendige udgifter til transport, hotel og forplejning.
• Det er en betingelse, at du er indkaldt til afhøring som part eller vidne, at du efter vores skøn har en retlig interesse i at møde op, og at udgifterne ikke erstattes fra anden side.
De fuldstændige forsikringsbetingelser kan rekvireres hos os.
12.2 Forsikringen dækker ikke
De undtagelser, der er anført i Trygs Retshjælpsforsikring, gælder også for nærværende dækning. Undtagelsen vedrørende rejseomkostninger.
12.3 Hvor meget dækker forsikringen
Forsikringen dækker op til 100.000 kr.
12.4 Selvrisiko
Der gælder en selvrisiko på 10% af de dækningsberettigede omkostninger, dog min. 2.500 kr.
12.5 Fremsættelse af krav
Kravet om retshjælpsforsikring fremsættes af den advokat, der har påtaget sig sagen. Advokaten anmelder derefter forsikringsbegivenheden til Tryg.
I tilfælde af skade
13. Beregning af erstatning og krav til dokumentation
13.1 Hvornår udbetaler vi erstatning
Vi udbetaler erstatning, når vi har modtaget og vurderet de oplysninger, som vi anser for nødvendige for at afgøre, om erstatningen skal udbetales samt erstatningens størrelse. I tilfælde af en udbetaling indtræder vi i dine rettigheder. Vi udbetaler erstatning i danske kroner.
13.2 Forsikring i andet selskab
Har du købt forsikring mod samme skade i et andet forsikringsselskab, er du dobbeltforsikret, og du skal også anmelde skaden dertil.
Hvis det andet forsikringsselskab undtager eller indskrænker erstatningspligten i tilfælde af dobbeltforsikring, gælder de samme undtagelser og indskrænkninger også denne forsikring. Det medfører, at vi og det andet forsikringsselskab skal yde forholdsmæssig erstatning.
Bestemmelserne gælder ikke for afsnit 11, Ulykke.
13.3 Godkendelse inden vi dækker
Hvis du bliver syg eller kommer til skade, er det os, der aftaler eventuel hjemtransport mv., og vi kan afvise at dække, hvis vi ikke har godkendt transporten på forhånd.
13.4 Krav til dokumentation
Erstatning kan udbetales fra en eller flere af dækningerne i rejseforsikringen. Det er et krav for at få erstatning, at du har skaffet den dokumentation, der er nævnt i de enkelte afsnit.
13.5 Kontakt og vejledning ved skade
Tryg skadeafdeling – ved ikke akutte hændelser når du er på rejse eller hjemme
I alle ikke akutte tilfælde, både når du er på rejse eller hjemme, skal skader anmeldes til Trygs skadeafdeling via e-mail til xxxxxxxxxx@xxxx.xx eller ved, at kontakte os på telefon x00 00 00 00 00.
Alarmcentral – ved akutte hændelser
Ved akutte hændelser skal du, den behandlende læge eller pårørende henvende sig til Tryg Alarm, der har åbent 24 timer i døgnet – 365 dage om året, på telefon x00 00 00 00 00 eller via e-mail til xxxxx@xxxx.xx.
Fælles betingelser
14. Generelle bestemmelser
14.1 Forsikringens varighed
Forsikringen dækker i den periode, hvor du er indehaver af et gyldigt Lunar Plus betalingskort, når du opfylder de betalingskrav pr. rejse, der er nævnt i afsnit 4.1.
Dækningen ophører, når du opsiger dit kort. Det gælder også, hvis kortudsteder opsiger kortet. Det er din status hos kortudsteder på skadetidspunktet, der bestemmer, om du er omfattet af forsikringen.
14.2 Gebyrer
Lunar er berettiget til at beregne gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved opkrævninger, rykkerskrivelser, inkasso, udbetalinger, print og behandling af dokumenter, oversigter, besigtigelser, ekspeditioner, og ydelser i forbindelse med forsikrings- og skadebehandling mv.
Lunar kan ændre eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer, når det er begrundet i
• omkostningsmæssige årsager herunder hvis de digitaliserer flere af deres processer eller ydelser, eller indfører flere selvbetjeningsløsninger.
• forretningsmæssige årsager herunder for at udnytte deres ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde, eller for at ændre den generelle gebyrstruktur.
• markedsmæssige årsager herunder hvis grundlaget for gebyret har ændret sig, eller hvis vi ser en ændret kundeadfærd.
Ændringer af eksisterende gebyrer sker via offentliggørelse på Lunar app’en og på xxxxx.xxx med én måneds varsel til den første i en måned. Væsentlige ændringer af eksisterende gebyrer vil dog blive varslet individuelt med én måneds varsel til den første i en måned.
• Indførelse af nye gebyrer vil blive varslet individuelt med én måneds varsel til den første i en måned.
• Lunar kan uden varsel sætte gebyrer ned.
• Du kan altid se de gældende gebyrer på xxxxx.xxx eller på din Lunar app.
14.3 Sådan behandler Lunar dine personoplysninger
På xxxxx.xxx/xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx kan du læse mere om, hvordan Lunar behandler dine personoplysninger.
Her finder du blandt andet information om
• til hvilket formål Lunar behandler oplysninger om dig.
• hvor oplysningerne bliver registreret, og
• hvem oplysningerne eventuelt bliver videregivet til.
Du kan altid kontakte Xxxxx, hvis du ønsker at vide mere.
14.4 Sådan behandler Tryg dine personoplysninger
På xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Her finder du blandt andet information om
• til hvilket formål, vi behandler oplysninger om dig.
• hvor oplysningerne bliver registreret, og
• hvem oplysningerne eventuelt bliver videregivet til.
Du kan altid kontakte Xxxx, hvis du ønsker at vide mere.
14.5 Forsikringsgiver
Forsikringsgiver er Tryg Forsikring A/S, 2750 Ballerup, CVR nr. 24260666
14.6 Generelle undtagelser
• Forsikringen dækker ikke udgifter til advokatbistand og anden rådgivning.
• Forsikringen dækker ikke skade, uanset din sindstilstand eller tilregnelighed, der direkte eller indirekte skyldes:
- forsætlige, strafbare eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser.
- deltagelse i slagsmål, selvforskyldt beruselse, selvforskyldt påvirkning af narkotika og andre rusmidler eller selvmordsforsøg.
Desuden dækker forsikringen ikke skade som direkte eller indirekte skyldes
• indrejse til et land, hvor der er krig, krigslignende tilstande, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Hvis en af de nævnte tilstande pludseligt opstår efter, at du er rejst ind i landet, kan du opholde dig der i indtil 30 dage efter konfliktens udbrud. Det forudsættes dog, at du ikke selv deltager i handlingerne.
• beslaglæggelse, nationalisering eller revolution.
• atomkernereaktioner og radioaktivt henfald, uanset om skaden sker i krigstid eller fredstid. Forsikringen dækker dog skade, som skyldes eller sker i forbindelse med kernereaktioner, der bliver anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål.
• strejke eller lockout.
• arrest, beslaglæggelse eller andet indgreb, der er foretaget af en offentlig myndighed.
Forsikringen giver ingen dækning, fordel eller anden form for ydelse, hvis en sådan strider mod en international sanktion, forbud eller andre retsfølger, besluttet af De Forenede Nationer (UN), Den Europæiske Union (EU), Storbritannien eller USA.
14.7 Mulighed for at klage
Er du ikke enig i vores afgørelse, så kontakt den afdeling, der har behandlet din sag. Hvis du stadig ikke er enig, kan du kontakte Kvalitet, som er vores klageansvarlige afdeling.
Tryg Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
Giver henvendelsen til Tryg Forsikring ikke et tilfredsstillende resultat, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring
Xxxxxxxxx 00, 0.
1100 København
Telefon 00 00 00 00 mellem kl. 10 og 13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Det koster et mindre gebyr at klage til Ankenævnet for Forsikring.
Klagen skal udfyldes på et digitalt klageskema på Ankenævnets hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx