Købs,- driftsaftale Webshop fremsendes til kunde efter ordreafgivelse
Købs,- driftsaftale Webshop fremsendes til kunde efter ordreafgivelse
Købs og driftsaftale
Nærværende købsaftale med bilag udgør den fulde aftale mellem parterne (i det følgende benævnt ”Aftalen”).
1.0 Generelt
Aftalen beskriver de gensidige forpligtelser, der er nærmere beskrevet i Aftalen, og som parterne påtager sig ved underskrift af Aftalen.
2.0 Ejendomsret
2.1. ThermIT hovedmodul samt sensorer er Kundens ejendom, når de er fuldt betalt. Kunden erhverver alene brugsret til SIM-kort samt software i hovedmodul.
2.2. SIM-kort samt software i hovedmodul samt tilknyttede dokumenter og andet materiale, der er leveret i henhold til nærværende aftale, er Leverandørens ejendom og skal behandles fortroligt i forhold til denne.
2.3. Ved lejeaftale forbliver ejendomsretten for hardwaren hos Leverandøren og det lejede hardware returneres ved ophør af aftalen. Bindingsperioden ved lejeaftaler er 36 måneder.
3.0 Fortrolighed
3.1 Leverandøren må medtage Kunden på referenceliste, men må derudover ikke bruge Kundens navn i markedsførings øjemed uden forudgående tilladelse fra Kunden.
3.2. Parterne må ikke videregive oplysninger, der er fortrolige, til tredje mand, medmindre det udtrykkeligt er aftalt.
4.0 Levering
4.1 Med mindre andet fremgår af ordrebekræftelsen, benytter Leverandøren Post Danmark til levering i Danmark.
4.2 Fragtomkostninger faktureres til Kunden.
5.0 Priser og betaling
5.1. Alle priser er opgivet ekskl. moms, afgifter og fragtomkostninger.
5.2. Alle afgifter og vederlag til Leverandøren skal tillægges omsætningsafgift/moms og enhver anden form for skatter eller afgifter, herunder sådanne skatter eller afgifter, der måtte blive pålagt som følge af ændringer i offentlige regelsæt mv. indført efter Aftalens underskrivelse.
5.3. Betalinger forfalder ved levering og betaling skal ske senest 8 (otte) kalenderdage efter fakturadato.
5.4. Ved enhver forsinkelse af betaling i henhold til Xxxxxxx er Leverandøren berettiget til at beregne sig morarente svarende til rentelovens sats per påbegyndt måned fra forfaldsdatoen til betaling sker. (Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v. )
5.5. Ved forsinket betaling påløber der et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. rykker, som tilskrives næste faktura. Leverandøren udsender dog maksimalt 3 (tre) rykkerskrivelser, hvorpå kravet tages til inkasso.
5.6. Tilkøb til Aftalen kan ske til den til enhver tid gældende prisliste
6. Fortrydelse og reklamation
6.1. Kunden har fuld returret indenfor 14 dage efter modtagelsen. Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes, kan dette kun ske, såfremt varen returneres i ubrudt emballage. Kunden betaler fragtomkostningerne.
6.2. Det påhviler Kunden straks at kontrollere leverancer og enhver form for tjenesteydelser, der leveres af Leverandøren, og at indberettet eventuelle mangler til Leverandøren uden ugrundet ophold efter levering. Kunden er forpligtet til at gennemgå og afprøve software umiddelbart efter levering.
6.3. Leverandøren hæfter alene for oprindelige fejl og mangler. Konstaterer Kunden fejl og mangler skal Kunden straks skriftligt reklamere til Leverandøren med specifikation af mangler og give en beskrivelse af problemet.
6.4. Reklamationsperioden træder i kraft jævnfør Købeloven.
6.5. Hvis Xxxxxx indberetter et forhold om en mangel, og det viser sig, at der ikke foreligger en mangel, eller at der foreligger en mangel, som Leverandøren ikke er ansvarlig for, er
Leverandøren berettiget til at fakturere Xxxxxx for alt arbejdet udført af Leverandøren – inklusiv undersøgelsen – i forbindelse hermed, baseret på Leverandørens til enhver tid gældende prisliste og betingelser for det pågældende arbejde.
7. Opsigelse og overdragelse
7.1. Kunden kan alene videregive eller overdrage Kundens aftale for så vidt angår hardware i henhold til nærværende Aftale til tredjemand., se pkt. 2.1. Xxxxxx tredjemand også at overtage driftsaftale, rettes henvendelse til Leverandøren.
7.2. Denne aftale kan af Leverandøren uden Kundens samtykke helt eller delvist overdrages til tredjemand, som forpligter sig til at videreføre Leverandørens forpligtelser overfor Kunden.
8. Leverandørens ophævelse og ejendomsforbehold
8.1. Leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til Leverancen, så længe der ikke er modtaget fuld betaling for det leverede.
8.2. Indtil ejendomsretten er overgået til Kunden skal det leverede opbevares og vedligeholdes forsvarligt. Skader på det leverede skal erstattes af Xxxxxx. Kunden har desuden pligt til at holde det leverede brand-, tyveri- og vandskadeforsikret til den fulde værdi. Kunden forpligter sig til ikke uden Leverandørens skriftlige samtykke at disponere over det solgte på en måde, der kan forringe Leverandørens sikkerhed i det leverede, herunder men ikke begrænset til pantsætning, udlejning eller udlån af det leverede.
8.3. I tilfælde af misligholdelse af Kundens forpligtelser i henhold til Aftalen, kan Leverandøren – forudsat at Kunden har fået 30 (tredive) dages skriftligt varsel til at afhjælpe misligholdelsen – ophæve Aftalen, Xxxxxx har ikke krav på hel eller delvis refusion af vederlag, som følge af Aftalen med Leverandøren, hvis Leverandøren berettiget ophæver Aftalen.
8.4. Leverandøren er berettiget til skriftligt at hæve aftalen med øjeblikkelig virkning i tilfælde af væsentlig misligholdelse fra Kunden, såsom:
8.4.1. Manglende overholdelse af betalingsforpligtelser.
8.4.2. Kendskab til, at Kundens anvendelse af leverancen indebærer ulovlig aktivitet eller forhold eller omstændigheder, der kan begrunde et erstatningskrav mod Leverandøren eller Kunden.
9. Ansvarsbegrænsning
9.1. Der tages forbehold for fysiske forhold, der kan begrænse aflevering af data.
9.2. Leverandøren er ikke ansvarlig for skade på Kundens produktionsapparat.
9.3. Leverandøren er i intet tilfælde ansvarligt for direkte tab, indirekte tab, tids tab, driftstab, tabt avance og andre følgeskader samt andre økonomiske konsekvenser.
9.4. Leverandøren fraskriver sig ethvert ansvar, som måtte opstå som følge af de ydelser, som tredjepart tilbyder Kunden.
9.5. Leverandøren påtager sig intet erstatningsansvar for opgradering, service og support af software, hvis dette er foretaget af tredjemand eller Kunden.
10. Force majeure
Ingen af parterne ifalder ansvar over for den anden part for forhold, der er et resultatet af omstændigheder, som den pågældende part ikke er herre over, og som ikke burde have været taget i betragtning, da Aftalen blev underskrevet, og ej heller på anden måde burde have været overvejet eller overvundet af denne part. De af en parts forpligtelser, som er undergivet force majeure omstændigheder, suspenderes i den periode force majeure situationen varer.
11. Tvister
Aftalen er underlagt dansk ret.
Alle tvister, der vedrører eller udspringer af nærværende Aftale, skal afgøres ved Retten i Hjørring.
Driftsaftale
For konsulentbistand, support- og serviceydelser ydet af Leverandøren gælder der, ud over de i Bilag A anførte betingelser nedenfor anførte, særlige vilkår.
1. Indhold og omfang
1.1. Driftsaftalen dækker SIM abonnement, indsamling og opbevaring af data, backup af data, fremsendelse af aktiverede rapporter og aktiverede advarsler via mail samt adgang til webportal, mobilportal og ThermIT mobile App.
1.2. Konsulentbistandens indhold og omfang specificeres særskilt og skriftligt. Er indhold og omfang af konsulentbistanden ikke særskilt fastlagt, sker afregning efter det af Leverandøren opgjorte tidsforbrug og på de nedenfor anførte betingelser.
1.3. Leverandøren opbevarer data i minimum 5 år.
1.4. Driftsaftalen indeholder ikke en vagtordning med overvågning eller alarmering, ligesom den heller ikke indeholder opsætning af alarmering og temperaturovervågning. Dette ansvar påhviler alene kunden.
2. Konsulentbistand
2.1 Konsulentbisland kan rekvireres skriftligt på Telefon x00 00 00 00 00 eller til xxxxxxxx@xxxxxxx.xx.
2.2 Konsulentbistanden udføres, med mindre andet skriftligt er aftalt, indenfor normal arbejdsdag, som er mandag til torsdag kl. 09.00 til kl. 16.00 og fredag kl. 09.00 til kl.12.00.
2.3 Leverandøren er berettiget til at lade sine forpligtelser udføre af underleverandører.
3. Kundens forpligtelser
3.1. Vederlag
Leverandørens vederlag beregnes på grundlag af den tid, der er medgået til løsning af opgaven – inkl. transporttid – i overensstemmelse med den til enhver tid gældende prisliste.
Arbejde udenfor den i pkt. 2 nævnte normale arbejdstid sker mod betaling af tillæg jævnfør den til enhver tid gældende prisliste.
3.2. Udlæg
Leverandøren har krav på godtgørelse af alle udlæg, der er afholdt i forbindelse med løsningen af opgaven, herunder udgifter til transport, ophold og forplejning.
3.3. Kunden har selv ansvar for brugen og vedligeholdelse af systemet via webportalen med brugeroprettelse, alarmopsætning samt tilknytning af sensorer til områder. Spørgsmål til dette rettes til xxxxxxxx@xxxxxxx.xx
4. Opsigelse
4.1. Kunden kan til enhver tid opsige driftsaftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned.
4.2. Dog gælder ved driftsaftale i forbindelse med leje, at der er en bindingsperiode på 36 måneder. Derefter kan driftsaftalen opsiges med en måneds varsel.
4.3. På SIM kort abonnement er der en opsigelsesperiode på 6 mdr. Såfremt driftsaftale opsiges i henhold til ovenstående, så vil SIM kort abonnement blive faktureret 6 mdr. frem for afslutning.
5. Priser
5.1. Ændring i priser for driftsaftale vil blive varslet en måned forud. Priserne kan maximalt reguleres i opadgående retning efter Danmarks Statistik Nettopris index. xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx.
5.2. Kunder der vælger forud fakturering med 6 mdrs. drifts abonnement ydes 5% faktura rabat.
6. Abonnements fakturering
6.1. Fakturering af driftsabonnement sker månedsvis forud, og fakturaer skrives omkring d. 20 i måneden for kommende måned.
6.2. Eventuel SMS-fakturering sker for det forbrug der har været fra dagen efter tidligere måneds faktureringsdato og frem til og med dagen før månedens faktureringsdato.
7. Betalings betingelser
7.1. Fakturadato + 14 dage
8. Afregnings form Driftsfaktura (VENLIGST AFKRYDS)
8.1. 1 Mdrs. forud fakturering efter tilbudte pris.
8.2. 6 Mdrs. forud fakturering = - 5% fakturarabat.