Indhold

Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Aarhus Univer- sitet (AU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for planteproduktion til MFVM i perioden 2019-2022. Som baggrund for leverancerne er blandt andet data fra Landbrugsstyrelsen (om arealanvendelsen i det dyrkede land, -herunder om gødningsforbrug, afgrøder, dyrehold og så videre), der årligt videregives til AU, jf. også kapitel 7.4 i rammeaftalen om den forskningsbaserede myndighedsbetjening,

1.1 Formål

Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndig- hedsbetjening, som AU forventes at udføre inden for MFVM’s bevilling. Dette omfatter dels de faglige indsatsområder, som universitetet leverer ydelser til MFVM inden for, dels den forsk- ningsmæssige infrastruktur, som MFVM medfinansierer på universitetet som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Arbejdsprogrammets formål er i tillæg hertil at be- skrive de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført i det kommende år. Arbejdsprogrammet er vedlagt ydelsesaftalen som bilag.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire typer ydelser:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

• Forskningsbaseret beredskab

• Forskning og generel kompetenceopbygning

I relation til planteproduktion findes følgende faglige indsatsområder:

1. Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og Integrated Pest Management (IPM)

2. Klima-smarte produktionssystemer

3. Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose

4. Teknologi – jordbrug og planteavl

5. Jord og jordbundsforhold, herunder digitale data, kort og billedanalyse

6. Grøn omstilling og biomasse

7. Målrettet arealregulering og virkemidler

8. Landbrugsreform og offentlige grønne goder

Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser, MFVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Arbejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført i det kommende år.

1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer

MFVM forventer allokeringseffektivitet i forhold til placering af de enkelte opgaver hos de kom- petencer på Aarhus Universitet, hvor den forskningsbaserede rådgivning kan løses bedst, dvs. uagtet om dette er ved DCA, DCE eller et specifikt institut. Derudover er det afgørende for MFVM, at Aarhus Universitet varetager behørig koordinering af opgaveløsningen internt såvel som i forhold til evt. eksterne samarbejdspartnere. Se konkrete mål for de strategiske sigtelin- jer under de enkelte indsatsområder i kapitel 2.

1.3 Direktivforpligtelser, lovgivning mm.

Aftalen understøtter MFVM’s arbejde i forhold til sikre direktivoverholdelse særligt i forhold til nitrat- og vandrammedirektivet. Derudover understøtter forskningsaktiviteterne i høj grad den

nationale lovgivning på MFVM’s ressort. Dette gælder i særlig grad i forhold til gødskningslov- givningen, GMO, planteskadegørere mv. Derudover bidrager forskningsaktiviteterne også til reguleringen og administration af jordbruget og dermed overholdelse af forordninger på land- brugsstøtteområdet herunder aktiviteterne vedrørende digitale billedkort og billedanalyse og bidrag i forbindelse med faglige udredninger ved implementeringer og evalueringer af land- brugsreformer.

2. Faglige indsatsområder

2.1 Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og Integrated Pest Management (IPM)

En stærk forskningsindsats vedrørende planters avl og genetik, planteskadegørere, bier og GMO-afgrøder er afgørende for en robust planteproduktion i fortsat udvikling.

En forudsætning for til stadighed at have tilstrækkeligt genetisk materiale til rådighed både inden for det konventionelle og økologiske jordbrug er, at samarbejdet om bevarelse af de plantegenetiske ressourcer fastholdes højt prioriteret.

Det har også høj prioritet at udbygge viden om robuste sortsegenskabers potentiale i forhold til konventionel og økologisk jordbrugsproduktion, herunder tilpasningsevne og forædling til æn- drede klima- og dyrkningsforhold, egnethed til geografisk lokation, stresstolerance, sygdoms- resistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbyttepotentiale, kvalitet, ernærings- og fodringsmæssig værdi mv. samt udnyttelse af planters evne til synteti- sering af stoffer med særlige egenskaber. Derudover skal der være fokus på nye forædlings- metoder (genom-baserede selektionsmetoder og New Breeding Techniques og phenotyping), og sensorbaserede beslutningsstøtteværktøjer samt overblik over sortsegenskaber samt me- toder til sortafprøvning (herunder værdiafprøvning) samt overvågning i forhold til plantesyg- domme og ukrudtstryk på gartneri- og landbrugsarealer.

Desuden er videnopbygning om forebyggelse af ukrudt (ikke mindst de invasive arter), plante- sygdomme og skadedyr samt metoder til kemiske, ikke-kemiske og biologiske bekæmpelses- metoder vigtige indsatsområder, lige som ukrudtsarters biologi og betydning og nye ukrudts- trusler for planteavl er det.

Videnopbygning om regulerede planteskadegøreres biologi, betydning og bekæmpelse, nye skadegørere, trusler for planteavl og natur samt diagnostik er vital for myndighedsarbejdet på plantesundhedsområdet.

Forskningen skal desuden understøtte vidensbehovet på GMO-området, herunder i forhold til den miljømæssige og dyrkningsmæssige risikovurdering af GMO’er. Videnopbygning vedrø- rende sameksistens mellem GM-afgrøder, konventionelle afgrøder og økologiske afgrøder er ligeledes af stor betydning.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaseret overvågning fagdatacentre

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

Planteskadegørere og invasive arter (regulerede organismer kandiderende til mulig regulering)

• Rådgivning om organismers biologi, betydning og bekæmpelse, udvikling af diagnostiske metoder samt udvikling af risikoanalyseværktøjer.

• Rådgivning om identifikation, monitering og kontrol samt bidrag til risikoanalyser.

• Rådgivning om nye trusler og risici.

Genteknologi

• Miljømæssig og gartneri- og landbrugsmæssig risikovurdering af GMO’er.

• Identifikation, rådgivning og vurdering af virkemidler til sikring af sameksistens mellem GM, konventionelle og økologiske afgrøder.

• Deltagelse i tekniske arbejdsgrupper i EU regi vedrørende sameksistens.

• Rådgivning om risikovurdering af konsekvenser ved introduktion af konkrete afgrøder, eks. fremmedbestøvede arter såsom græsser, majs, raps, frugtkulturer og prydplanter.

• Rådgivning i forbindelse med konkrete sager og med udarbejdelse af regulering på GMO- området.

Plantesorter og forædling

• Rådgivning vedrørende sortsoplysninger om landbrugsafgrøder og frugt, grønsager i sorts- databaser.

• Rådgivning om sammenspil mellem plantearters og -sorters genetik, dyrkningsforhold og potentialet for indre kvalitet (sundhedsfremmende, sensorisk)

• Rådgivning om nye forædlingsmetoder (genom-baserede selektionsmetoder og ”New Bre- eding Technology”, phenotyping) og forædlingsmål

• Rådgivning om ukrudtstryk på landbrugsarealer.

Bier

• Rådgivning og monitering i forbindelse med bevarelse af den brune bi.

• Rådgivning, undersøgelser og vurderinger i forhold til honningbiernes livsbetingelser, træk- forhold, forekomst og effekter i forhold til indsatser vedrørende bestøvningsforhold og bio- diversitet i natur og landskab.

• Rådgivning, undersøgelser, diagnose og overvågning af skadegørere på honningbier samt

forgiftningsskader af bier. Uddannelse af biinspektører og kyndige biavlere samt udarbej- delse af rapporter til EU og OIE.

Forebyggelse af angreb af skadevoldere

• Rådgivning vedrørende forebyggelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr i forhold til resistens, vedrørende metoder til kemiske, ikke-kemiske og biologiske bekæmpelsesmeto- der, herunder IPM og beslutningsstøttesystemer, og vedrørende metoder til kvantitativ be- stemmelse af skadegørere i frugt, grønsager og landbrugsafgrøder.

• Rådgivning vedrørende opformering og genetisk variabilitet af betydende sygdomme så

som gulrust.

• Rådgivning vedrørende udvikling af strategier til forebyggelse af resistens over for svam- pemidler.

• Rådgivning vedrørende udvikling af strategier for fremme af sygdomsresistente sorter i sædskifter.

• Rådgivning og vurderinger i forbindelse med opdatering af skadetærskler for sygdomme og skadedyr.

• Etablering af biologisk grundlag for stedsspecifik behandling af den enkelte mark med henblik på implementering af EU direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider hhv. udvikling af effektiv behandling af skadegørere også i økologisk produktion.

• Indsamling af data i 2020 (sidst i den kommende strategiperiode for pesticidstrategien)

med henblik på at vurdere udbredelsen af pesticidresistens sammenlignet med den base- lineundersøgelse, der er udarbejdet.

• Rådgivning vedrørende og vurderinger af IPM-værktøjer med særligt fokus på brancher,

hvor IPM- og resistenshåndtering har vist sig vanskeligt at implementere, fx via analyse af data fra indberettede sprøjtejournaler.

• Rådgivning og vurderinger i forbindelse med etablering af beslutningsstøtteværktøjer, der

ser på sammenhængen mellem resistens, IPM-principperne og økonomien/bundlinjen for den enkelte landmand/gartner.

• Rådgivning og vurderinger i forbindelse med analyser af sammenhæng mellem pesticid- forbrug og udvikling af resistens.

• Rådgivning og videnopbygning af anvendelsen af afdriftsreducerende sprøjteteknik i land- brug og gartneri især med fokus på dyser.

Jordbrugets genetiske ressourcer

• Rådgivning og vurdering i forbindelse med nationale handlingsplaner og/eller strategier for bevarelse af genetiske ressourcer på jordbrugs- og gartneri området, herunder deltagelse i nordisk samarbejde.

• Rådgivning og vurdering af eksisterende, nye og alternative virkemidler til fremme af bære-

dygtig anvendelse og beskyttelse af genetiske ressourcer til fødevareproduktion.

KO-krav og GLP/GLM

• Identifikation og vurdering af parametre til anvendelse ved fastlæggelse af krydsoverens- stemmelseskrav og god landmandspraksis (GLP) i planteproduktionen.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

• Bidrag til og deltagelse i tekniske arbejdsgrupper i relation til sortsafprøvning og planteny- hedsbeskyttelse (herunder vurdering af sorters egnethed til brug i økologisk jordbrug), an- læg af observationsparceller samt optimering af beregninger i forhold til SES (S=Selvstændig; E=Ensartet; S= Stabil) sortsafprøvning samt udvikling af DNA-baserede forundersøgelser af sorter, med henblik på forbedring af værdiafprøvninger af sorter.

• Bidrag til og deltagelse i det internationale arbejde /arbejdsgrupper i relation til plantesund- heds- og plantebeskyttelsesmiddelområdet (EPPO, EUFRIN m.v.) samt deltagelse i arbejdet i nationale, relevante udvalg på området. Deltagelse i og understøttelse af forskningssamar- bejdet på planteproduktion i regi af ERA-net m.v.

• Miljø- og naturrisikovurdering af GMO i tilknytning til forsøgsudsætning, udsætning, import,

markedsføring samt indesluttet anvendelse.

• Bidrag til vurderinger af sortsegenskaber samt metoder til sortsafprøvning, herunder værdi- afprøvning.

• Deltagelse i og bidrag til det danske plantesundhedsberedskab ved udbrud af regulerede planteskadegørere

Forskning og generel kompetenceopbygning

• Videnopbygning om potentiale og udvikling i genetiske ressourcer i vilde slægtninge, gamle og nuværende plantesorter og -arter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. Herunder genressourcernes potentiale i forhold til konventionel og økologisk jordbrugsproduktion, æn- drede klima- og dyrkningsforhold, geografisk lokation, stresstolerance, sygdomsresistens, konkurrenceevne overfor ukrudt, optimal næringsstofudnyttelse, udbyttepotentiale, kvalitet, ernæringsmæssig og sensorisk værdi mv. samt udnyttelse af planternes evne til syntetise- ring af stoffer med særlige egenskaber.

• Videnopbygning om effektiv forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i fø- devarer, på mennesker og husdyr, i lagre, bygninger og på materialer, herunder også for økologisk produktion.

• Videnopbygning om planteforædling (traditionel/genteknologisk), herunder inden for kvanti-

tativ plantegenetik, forædlingssystemer samt potentialet i udnyttelse af teknikker såsom ge- nomisk selektion og ”New Breeding Techniques” samt metoder til sortsudvælgelse, produk- tion af frø og såsæd og screeningsmetoder til brug for værdiafprøvningen af plantesorter.

• Videnopbygning om GMO.

• Videnopbygning om erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye bioressourcer, herun- der vilde danske planter, dyr, alger/tang, mikroorganismer GMO m.v.

• Videnopbygning om bier og biavl med fokus på bestøvning, overvågning og bekæmpelse af skadegørere, samt biernes genetik og pesticiders indflydelse på bierne og biavlen.

• Videnopbygning om forebyggelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt metoder til kemisk, ikke-kemisk og biologisk bekæmpelse.

• Videnopbygning om regulerede planteskadegørere og nye trusler for plantesundheden.

• Videnopbygning om ukrudtsarters biologi og betydning samt nye ukrudtstrusler for planteavl.

Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af 3-5 år er:

• Udviklet teknikker til bred monitering for skadegørere baseret på f.eks. ”next generation sequencing”.

• Udviklet redskaber til bedre og mere miljøvenlig kontrol af skadevoldere i planteavl og ho- ningproduktion.

• Identificeret grøntsags-, frugt- og landbrugsafgrøder, som er mere klimarobuste eller med højt indhold af specifikke indholdsstoffer til brug som naturlige ingredienser i vores fødeva- rer.

• Identificeret ny viden om genetiske ressourcer til forskellige formål inden for fødevarer og

sundhed herunder proteinafgrøder.

2.2 Klima-smarte produktionssystemer

En stærk forskningsmæssig kompetence er nødvendig for at sikre, at der kan gives rådgivning om, hvordan landbrugets produktionssystemer udvikles i en mere bæredygtig retning, hvor produktivitet øges, og hvor belastning af miljø og klima reduceres. Dette kræver helhedsorien- terede analyser med grundlag i data fra eksperimenter, landbrugsbedrifter og med anvendelse af forskellige typer modeller, herunder livscyklusvurdering (LCA). Forskningen vil ikke kun omfatte traditionelle konventionelle og økologiske produktionsmetoder inden for landbrug og havebrug, men også nye produktionsmetoder hvor biomasseafgrøder produceres til brug for bioraffinering. I denne sammenhæng studeres også hvordan recirkulering af næringsstoffer og biomasse bidrager til opretholdelse af landbrugssystemets funktioner og reduktion af klimaga- sudledninger.

Der er behov for videnopbygning om optimal produktion, nye produktionsformer og grøn om- stilling af planteproduktionen, herunder frøavl og læggekartoffelproduktion, samt planteproduk- tion i lukkede rum, væksthuse og tunneller og på friland med fokus på effektivitet, udbytte, recirkulering af næringsstoffer, pesticidresistens, kvalitet, højværdi og indhold af bioaktive stoffer samt mindskning af risici for sundhedsskadelige stoffer som pesticider, mycotoksiner m.v.

Videnopbygningen vil også omfatte økologiske planteproduktionssystem, sædskifter og regu- lering af ukrudt og skadedyr samt nye afgrøder, gødningsafgrøder samt teknologier og dyrk- ningssystemer med øget præcision, produktivitet og/eller miljøhensyn, og/eller erstatning af ikke-økologiske input i økologisk produktion i frugt, grønsager og landbrugsafgrøder.

Landdistriktsprogrammet (LDP) udgør en af grundpillerne i MFVM’s indsats til fremme af en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Særligt er der fokus på jordbrugets vækst og konkur- renceevne og snitfladen til miljøfremmende indsatser, herunder reduktion i udvaskning af næringsstoffer og pesticidrester til vandmiljøet. Baggrundsanalyser fra Aarhus Universitet til understøttelse af LDP vil medvirke til at sikre målretning og omkostningseffektivitet i anvendel- sen af disse midler.

Konkrete områder som vil involvere AU er blandt andre analyser af produktionsøkonomi ved forskellige afgrødesammensætninger og sædskifter, samt miljøvurdering af LDP forud for at nyt program sendes til godkendelse i EU-Kommissionen

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

• Vurdering og kvantificering af klima- og miljøbelastning fra forskellige plante- og husdyrpro- duktionssystemer, herunder hvor stor udledning af klimagasser der er per produceret enhed.

• Landbrugets klimaaftryk og reduktionspotentialer for klimagasemissioner.

• Kvantificering af virkemidler til reduktion af landbrugets klimabelastning, herunder effekter på kulstoflagring i jorden.

• Vurdering og kvalificering af konventionelt og økologisk jordbrugs potentiale til at levere på udvalgte økosystemtjenester, herunder sikring af rent drikkevand, understøttelse af agerlan- dets biodiversitet, kulstoflagring, mv.

• Udvikling af beskyttet fødevareproduktion (væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en bære- dygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer.

• Opstilling af et paradigme med faktuelle oplysninger om økologiens bidrag til miljø, klima, natur, biodiversitet, sundhed contra ikke økologisk inden for planteproduktion. Der foretages en årlig opdatering i forhold til ny viden på området.

• Rådgivning om klimaændringers effekter på afgrøder, jord- og vandressourcer i jordbruget.

Forskning og generel kompetenceopbygning

• Videnopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig stør- re hensyntagen til miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på for- brugeren og lokale fødevarer året rundt.

• Videnopbygning om metoder, herunder LCA-metoder, til dokumentation af bæredygtig an-

vendelse af naturressourcer i produkter og produktionsgrene.

• Videnopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbrugernær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer.

• Videnopbygning om jord- og vandressourcer i forhold til tilpasning til klimaændringer, herun- der behov for, og metoder til vanding og afvanding af landbrugsarealer med minimale nega- tive sideeffekter.

• Videnopbygning om klimaændringers effekter på planteudbytte, planters tilpasning til æn- drede klimaforhold, samt ændringer i balancen mellem planter, skadevoldere og bestøvere.

• Videnopbygning om tilpasning af jordbrugets afgrøder og dyrkningssystemer i forhold til ændrede klimaforhold.

• Videnopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produkti- on, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr.

Det er et mål for indsatsen, at der i løbet af 3-5 år er:

• Opnået større dokumenteret viden om virkemidler, der bidrager til reduktion af N og P emission, herunder om virkemidlernes indbyrdes samspil og effekter på natur og klima.

• Tilvejebragt eller indhentet tilstrækkelig og robust videnskabelig dokumentation for landbrugets emission af lattergas under danske jordbundsmæssige, klimatiske og dyrkningsmæssige forhold til, at standard IPCC standardemissionsfaktorer kan erstattes med nationale emissionsfaktorer.

• Tilvejebragt væsentlig videnskabelig dokumentation for lattergasudledninger fra forskellige gødningstyper og for anvendelse af nitrifikationshæmmere, herunder dokumentation for sideeffekter.

• Skabt dokumentation for effekter af klimasmarte dyrkningssystemer og dyrkningspraksis for ændring af kulstofindhold i mineraljord.

• Skabt dokumentation for drivhusgasudledninger for drænede organiske jorde og for klimaeffekten af udtagning af disse jorde.

• Tilvejebragt grundlag for at kvantificere effekter af klimaekstremer for dansk planteavl samt mulige tilpasninger.

• Skabt videnskabelig dokumentation for hvordan agro-økologiske serviceydelser (inkl. efter- og mellemafgrøder) i produktionen af økologisk og konventionelt dyrket frugt og grønsager kan virke sygdomssanerende, øge jordens fertilitet og øge udbytterne.

• Opdaterede LCA-analyser af økologiske og konventionelle vegetabilske og animalske

fødevarer

2.3 Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose

Viden om næringsstofkredsløb og virkemidlers effekt er essentiel for en effektiv og omkost- ningseffektiv planteproduktion og miljøregulering, herunder en målrettet regulering. Dette om- fatter i hovedreglen vidensbehov som grundlag for udformning og administration af arealregu- leringen, dyrkningsrelaterede tiltag, gødningsregler og tilskudsordninger og tiltag i øvrigt på dyrkningsfladen, der understøtter en omkostningseffektiv begrænsning af tabet af næringsstof- fer fra gartneri og landbrugsarealer. Vurdering af driftsledelsens (jordbrugerens adfærd) be- tydning for hvor effektfuldt et givent virkemiddel er, samt identifikation af hvilke mekanis- mer/tiltag, der skaber merværdi, og hvilke der ikke gør, er essentiel viden i forhold til kvælstof- reguleringen.

Et centralt element i den danske kvælstofregulering er fastsættelsen af økonomisk optimale normer samt kvælstofprognosen. I denne forbindelse er der behov for udarbejdelse og opdate- ring af økonomisk optimale plantegødskningsnormer, herunder rådgivning ved udarbejdelse af årlige kvælstofprognoser. Under dette punkt hører også deltagelse i normudvalget samt kvali- tetssikring af gødskningsnormerne.

Ydelserne i denne aftale skal ses i sammenhæng med de grundlæggende beskrivelser af effekter af næringssalttab på det omgivende miljø, tabsveje og omsætninger fra rodzonen til fjord, som er omfattet af ydelsesaftalen om Natur og Vandmiljø. I forbindelse med administra- tionen af gødningsregler og tilskudsordninger m.v. til begrænsning af næringsstofudledningen, vil der være behov for nye eller supplerende effektvurderinger af virkemidlers effekt på det omgivende miljø. Der sikres en løbende koordinering mellem de to områder.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

• Beregninger og beskrivelser af effekten på udvaskningen fra rodzonen samt driftsmæssige konsekvenser af efterafgrøder, mellemafgrøder og andre tiltag til begrænsning af udvask- ning af kvælstof ved forskellige sædskiftescenarier.

• Analyser, rådgivning og vurdering af effekt og omkostningseffektivitet af ressourceeffektivi- serende virkemidler i relation til arealreguleringen.

• Bistand i relation til afrapportering og øvrig rådgivning i forhold til den danske gennemførelse af bl.a. nitratdirektivet.

• Vurdering af påvirkninger af kvælstof og fosfor på natur og miljø.

• Rådgivning om gødningsstoffer.

• Kvalitetssikring af økonomisk optimale kvælstofnormer udarbejdet i regi af Normudvalget

• Faglig understøttelse og kvalitetssikring i forbindelse med udarbejdelse af kvælstofprogno- se.

• Rådgivning om anvendelsen af affald, spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Herunder vurdering af om det er miljømæssigt forsvarligt at udbringe spildevandsslam, forinden et analyseresultat for metaller og miljøfremmede stoffer foreligger.

• Brug af produkter, som kategoriseres som affald jf. Slambekendtgørelsen, i organisk gød- ning. Herunder rådgivning om udnyttelsesprocenter evt. ammoniak og lugt emission, samt og forbrug i henhold til opgørelse af gødningsregnskab.

Forskning og generel kompetenceopbygning

• Videnopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø.

• Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder.

• Videnopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller

dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen.

• Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter.

• Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel

intensiveret produktion

• Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen.

• Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder.

• Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder.

• Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal).

Det er et mål for indsatsen, at i løbet af 1-3 år er:

• Udviklingen af NLES5 tilendebragt og dokumenteret og modelberegnede udvaskningsdata valideret med bl.a. overvågningsdata.

•

Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er:

• Beskrevet og dokumenteret metodik og kvalitetssikring ved fastsættelse af økonomisk opti- male kvælstofnormer.

• Gennemført kvalitetssikring af metode til indstilling af kvælstofprognosen samt belyst poten- tielle alternativer til nuværende metodik.

• Dokumenteret og analyseret optagelse, transport og tab af næringsstoffer i forhold til afgrø- de, jordtype og driftsform med henblik på fremtidig planteproduktion og miljøregulering.

• Skabt videnskabeligt dokumentation for at organiske gødninger, herunder mobil grøngød- ning, er et alternativ til konventionel husdyrgødning i produktionen af økologiske højværdiaf- grøder.

2.4 Teknologi – jordbrug og planteavl

Formålet med dette område er et identificere nye teknologier, der kan bringes i anvendelse i forholdt til at opnå en ressource- og miljøeffektiv jordbrugsproduktion.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

• Identifikation af teknologier og managementsystemer til reduceret indsats af hjælpestoffer fx pesticider, svovlsyre til forsuring af gylle og øvrige hjælpestoffer. Herunder meto- der/teknologier, der kan bruges i godkendt økologisk produktion.

• Rådgivning i forbindelse med fastsættelse af dokumentationskrav af miljøeffekten af miljøef-

fektive teknologier og teknikker til reduktion af emissioner af ammoniak og lugt fra fx økolo- gisk som konventionelle staldanlæg og udbringning af husdyrgødning herfra.

• Undersøgelse og vurdering af anvendelsen samt drivere og barrierer for udbredelse af tek-

nologi i jordbruget herunder data-flow fra online sensorer til farm-mangament databaser.

• Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol, samt billedbehandling af drone- eller satellitbilleder.

• Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder præcisionsjordbrug og metoder til au- tomatiseret telemålingsbaseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol.

• Vurdering af muligheden for at bruge ny teknologi og intelligente løsninger, for eksempel til nye N- og P-virkemidler, reduceret brændstofforbrug, reduceret pesticidforbrug, reduceret energiforbrug i væksthuse, samt reduceret afdrift ved sprøjtning i gartneri og landbrug, til både at forbedre erhvervets vækstpotentiale og mindske erhvervets miljøpåvirkning.

Forskning og generel kompetenceopbygning

• Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v.

• Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug.

• Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer.

• Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data.

• Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med

henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen.

Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er:

• Udviklet systemer, der kan effektivisere den fysiske kontrol af f.eks. efterafgrøder og andet.

• Tilvejebragt viden inden for nedenstående områder, således disse understøtter yderligere implementering af teknologogier inden for præcisionsjordbrugsområdet:

o Dataudveksling og databasestruktur for landbrugsdata på nationalt niveau (forskning i dedikeret software).

o Kunstig intelligens til billedgenkendelse inden for ukrudt, plantesygdomme og andre driftsmæssigt betydende områder.

o Optimeringsalgoritmer til beslutningsstøtteværktøjer for både landmænd, kon-

sulenter og kontrollører.

• Opbygget databaser og tilhørende software, der kan benyttes til evaluering af landbrugets miljøpåvirkning.

• Udviklet lavfelts Nuclear Magnetic Resonans (NMR) sensorer i en grad, så disse kan fortage valide og ”ikke manipulerbare” målinger af næringsstoffer i husdyrgødning.

• Identificeret ny viden om monitering af indsatsbehov (gødskning, vanding, ukrudts-, syg- doms- og skadedyrsbekæmpelse, mm.) med henblik på automatisering (droner, robotter, IT- teknologi) i produktionen af økologiske og konventionelle frugt og grønsager.

• Identificeret ny viden om styring af plantevækst og planters indhold af specifikke stoffer ved

hjælp af lysets sammensætning i væksthusproduktion.

2.5 Jord og jordbundsforhold, herunder digitale data, kort og billedanalyse

Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm.

Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

Jord- og jordbundsforhold

• Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet.

• Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr.

• Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler.

• Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v.

• Videnopbygning om pesticiders effekt, transportprocesser og nedbrydning i jord- og vandmil-

jø samt forekomst og effekt af restindhold, metabolitter m.v. på produktion og produkter.

• Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand.

• Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser.

• Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper.

Ny teknologi, billed- og dataanalyse

• Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol.

• Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi.

• Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land-

brugskontrollen.

• Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik videnopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

• Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder.

• Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

Forskning og generel kompetenceopbygning

• Kortlægning og registrering af sammenhænge mellem in situ data og jordobservationsdata for en bedre forståelse og brug af jordobservationsdata. Fx undersøgelse af relation mellem plantedækningsgrad og forskellige vegetationsindeks beregnet på satellitbilleder.

• Videnopbygning af anvendelse af laser højdedata i forhold til at overholde reguleringskrav,

fx GLM krav eller identifikation af GLM landskabselementer

• Videnopbygning af metoder til- og anvendelse af – risikobaseret kontroludvælgelse, samt effektmåling af kontrolindsatsen (Remote control)

• Videnopbygning om markindtegningers historik. Udvikling af metode til fra år til år at define- re, hvornår en mark er den samme, og hvornår der er tale om, at det er en ny mark, der er indtegnet

• Videnopbygning om automatiserede GIS analyser til kvalitetssikring af markbloktema, fx via data fra andre myndigheder (Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner m.v.)

• Bidrage til undersøgelse af potentialet i udnyttelse af vision- og droner/droneteknologi

• Undersøge mulighederne for egenkontrol inden for jordbruget, fx via indsendelse af positi- onsoplysninger (GPS-spor) fra landbrugsmaskiner

• Opstille metoder til automatisk digital kvalitetssikring af digitale kort før de udrulles i IT sy- stemer, som administrativt konstituerende eller konstaterende kort.

• Opstille minimumskrav til kvalitet af kort til anvendelse i administration

• Videnopbygning om jord- og jordbundsforhold, produktionspotentiale samt kobling af data i forhold til afgrødevalg, husdyrproduktion, mekanisering og teknologiudnyttelse, gødningsan- vendelse, næringsstoftab og klimagasemissioner i produktionen af frugt, grønsager og land- brugsafgrøder.

• Videnopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af dyrkningsjordens anvendelse og funktioner.

• Videnopbygning om jordens frugtbarhed, struktur og funktion, herunder erosion, pakning, tab af organisk stof samt kulstofbalancer.

• Videnopbygning om jordegenskabers variation i flere dimensioner fra mark til landskab og region

Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er:

• Etableret monitering af pakning af underjorden.

• Udarbejdet en baseline for jordkvalitet i dyrkningsjorden i forhold til tab af kulstof, pakning af underjorden, erosion samt forsegling.

• Udviklet en metode til bestemmelse af jordens JB nummer ved anvendelse af DUALEM sensoren,

• Udviklet sensorbaserede målemetoder til monitering og bestemmelse af jordens tekstur og organiske kulstof i marken.

• Udviklet et kontrolsystem for jordanalyser.

• Udviklet et dansk system til ”carbon accounting” som forberedelse til EU regler på området.

• Afdækket muligheder for anvendelse af organisk affald til jordforbedring på jorde med lavt Dexter indeks.

• Muligt at anvende nye teknologier til monitering, herunder egenkontrol, til erstatning af halv- delen af den fysiske kontrol af dyrknings- og miljøregulering i planteproduktionen.

• Udredt mulighederne for at anvende nye drone- og statellitbårne hyper-spektrale sensorer i landbruget til monitering og kortlægning af planter og jord.

• Udvidet viden om lavfelts NMR sensorer til måling af plantenæringsstoffer (især fosfor) i jord, i en grad så implementering i jordbruget er realistisk.

• Udredt muligheder og udfordringer ved ”urban farming” i Danmark.

• Identificeret ny viden om kompostering, bioforgasning og recirkulering af organisk affald til jordforbedring i produktionen af frugt og grøntsager.

2.6 Grøn omstilling og biomasse

Formålet med dette forskningsområde er at skabe solid viden om forskellige elementer i den grønne omstilling, herunder i forhold til ansvarlige værdikæder, bioøkonomi og cirkulær øko- nomi. Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og samfundets behov for udvikling og afprøvning af nye bæredygtige forretningsområder og – modeller, forsyningskæder, værdikæ- der, produktionsprocesser og teknologier, der fremmer en bæredygtig og ressourceeffektiv erhvervsmæssig anvendelse af biologisk materiale.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

• Der ønskes forskningsbaseret rådgivning og vurdering af forskellige overordnede og konkre- te problemstillinger indenfor produktion og udnyttelse af biomasse.

• Udarbejdelse af notater på foranledning af ønsker fra Det Nationale Bioøkonomipanel.

• Analyser vedrørende ansvarlige leverandørkæder og notater i forhold til den løbende op- følgning på Sustainable Development Goals (SDG).

• Effektvurderinger relateret til øget/ændret biomasseproduktion (klima-, miljø- og naturmæs- sige effekter, samt sociale aspekter og økonomiske/beskæftigelsesrelaterede effekter).

• Systemanalyser, der bidrager til samtænkning og koordinering på langs og tværs af værdi- kæderne (bl.a. i forhold til potentialer ved kaskadeudnyttelse samt i forhold til at arbejde for, at udbud og efterspørgsel følges nogenlunde ad).

• Analyse af barrierer for jordbrugers overholdelse af nuværende og nye økologi- og mijøreg- ler.

Forskning og generel kompetenceopbygning

• Videnopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anven- delse af nye biomasse-ressourcer.

• Videnopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse.

• Videnopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrknings- forhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug.

• Videnopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af

biomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstoffer.

• Videnopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importe-

rede råvarer til dansk fødevareerhverv, såsom soja og palmeolie.

• Videnopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Development Goals).

Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er:

• Opbygget sammenhængende viden om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til ”non-food” som f.eks. ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, herunder viden om dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug.

• Gennemført bæredygtighedsvurderinger af potentialer for produktion, teknologier til produkti- on, og samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse.

• Udviklet Livscyclus-relaterede metoder til vurdering af forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioak- tive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstof- fer.

• Udviklet teknologier til og etableret viden om udvinding af protein fra grønne og blå biomas- ser, således at dette er muligt i stor skala.

• Implementeret viden om emissioner fra biogasanlæg og biomasser fra disse, i emissionsmo- deller, der kan anvendes ved evaluering af anlæggets miljøeffekt.

• Faciliteter til og viden om samspillet mellem biomassekonvertering og lagring af energi fra andre fornybare energikilder, udvidet så stor-skalaforsøg er mulige.

Det er et mål for indsatsen, at der inden for 7 år er:

• Udviklet viden inden for ”hydrothermal liquefaction” (HTL) i en grad, så kommercielt omdan- nelse af biomasser til bio-olier, der kan bruges i fremstillingsindustrien, er realistisk.

• Udviklet teknologier til forbedring af gaskvalitet (f.eks. ved metanisering) således biogas får

en højere værdi.

2.7 Målrettet regulering og virkemidler

Der er med Fødevare- og landbrugspakken truffet beslutning om, at der fra 2018 skal indføres en målrettet regulering af landbrugets kvælstofanvendelse. Der er tale om et skifte i måden at regulere landbruget på, hvor visionen er, at fremtidens miljøregulering skal være lokalt tilpas- set og så udledningsbaseret som muligt. Viden om eksempelvis metoder til at bestemme ud- vaskningen fra den enkelte bedrift er fortsat mangelfuld og behæftet med store usikkerheder. Derfor er der behov for en trinvis indfasning af reguleringen, hvor første generation af den målrettede regulering fortsat anvender en række gennemsnitsværdier. Reguleringen forventes optimeret i takt med, at vidensniveauet øges. Optimeringsvurderinger i 2018 og udviklingen af reguleringsmodellen på den længere bane vil kræve et stort ressourcetræk på Aarhus Univer- sitets kompetencer inden for kvælstofomsætning.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

• Der må også i 2019 forventes behov for forskningsbaseret rådgivning i forbindelse med vurderingen af mulige optimeringsmuligheder af den reguleringsmodel, som blev aftalt ulti- mo 2016. Dette vil på den korte bane dels bygge på allerede eksisterende viden og forsøg, men vil på den længere bane også forventes at skulle bygge på ny viden, for at kunne be- væge sig i retningen af visionen om at lave en så udledningsbaseret regulering som mulig.

• Myndighederne vil ofte have behov for præcise svar på fagligt krævende spørgsmål, hvilket fordrer en problem- og løsningsorienteret forskning af høj international kvalitet.

• Vurdering af effekt af virkemidler til reduktion af tabet af kvælstof og fosfor fra rodzonen og dyrkningsfladen med hensyn til forskellige klimaforhold, sædskifteforhold, afgrødevalg, ef- terafgrøder, jordbundsforhold, afvandingsforhold m.m.

• Rådgivning om og vurdering af eksisterende, nye og alternative tiltag og metoder og virke-

midler til regulering og minimering af miljøskadelige stoffer i jordbruget og jordbrugsproduk- ter, herunder benchmarking i forhold til erfaringer med bl.a. implementering og forvaltning i udvalgte lande, i det omfang oplysninger og data kan fremskaffes bl.a. via MFVM.

• Rådgivning om og udvikling af operationelle og valide effektindikatorer for virkemidler til optimering af jordbrugets samspil med landskab, natur og biodiversitet

Forskning og generel kompetenceopbygning

• Der er behov for løbende at følge udviklingen i fx virkemidlers effekt, forskellige afgrøders udvaskning differentieret på fx jordtype, gødningstype og niveau for gødningstildeling.

• Videreudvikling af virkemidler, der kan indgå i den målrettede regulering. Dette inkluderer effektvurdering af de enkelte virkemidler, praktiske udfordringer ved brug af virkemidlerne, økonomi etc.

	Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er:
• Gennemført effektvurdering af nuværende og potentielle N og P virkemidler på dyrkningsfla- den og disses indbyrdes interaktioner. • Gennemført effektvurdering af drænvirkemidler og disses indbyrdes interaktioner. • Samspil og synergier mellem virkemidler på og uden for dyrkningsfladen identificeret og beskrevet til optimering af den målrettede regulering. •
	Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er:
• Analyseret og beskrevet, hvorvidt effekt af virkemidler, udvaskning samt udledning af næ- ringsstoffer kan fastsættes på bedriftsniveau.

• Analyseret og beskrevet et grundlaget for potentielt at kunne indføre udledningsbaseret miljøregulering.

• Der er opbygget viden i signalbehandling af overflade NMR, til karakterisering af vandaf-

strømning fra marker, hvilket potentielt kan give information på et mere detaljeret niveau end nuværende kort, om kvælstofretention.

Det er et mål for indsatsen, at der inden for 7 år er:

• Udviklet systemer til emissionskontrol af større husdyrbrug.

2.8 Landbrugsreform og offentlige grønne goder

I medfør af den nuværende landbrugsreform (2014-2020) skal landmændene overholde 3 grønne krav, som forudsætning for at få 1/3 af støtten udbetalt. Derudover er det også muligt for medlemsstaterne at overføre midler fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktspolitik- ken. Formålet med de 3 grønne krav er at medvirke til en forbedring af klima, miljøet og biodi- versiteten. Kommissionen foretog i 2016 en midtvejsevaluering af det første års gennemførel- se af de grønne krav, hvilket medførte ændringer af reglerne fra 2018 med forenkling og mere effekt som formål. På den baggrund blev der fra 2018 blandt andet indført sprøjteforbud på MFO-brak samt et sprøjteforbud i en 8 ugers periode for efterafgrøder, Derudover kan mark- bræmmer (inkl. randzoner) anvendes som MFO. Videre har omnibusforslaget medført nogle ændringer til 2018, der omhandler undtagelserne for de grønne krav, justering af vægtnings- faktorerne for MFO-elementer samt indførslen af en ny braktype til gavn for de bestøvende insekter.

Forberedelserne til den kommende landbrugsreform (2021-2027) blev igangsat i 2017 i forbin- delse med Kommissionens høring om den fælles landbrugspolitik (CAP). Forslag til nye Råds- og Parlamentsforordninger for landbrugspolitikken blev fremsat i juni 2018. Herefter følger trilogforhandlinger m.v, og reformen forventes at træde i kraft pr.1. januar 2021. Kommissio- nen har lagt op til væsentlige ændringer med et større fokus på at sikre en fair fordeling af den direkte støtte, et højere ambitionsniveau for landbrugspolitikkens bidrag til miljø og klima samt større grad af subsidiaritet i design og forvaltning af landbrugsstøtten inden for rammerne af en række støtteinterventioner og fælles målsætninger. For den arealbaserede støtte foreslår Kommissionen en nyt sæt betingelser (konditionalitet), der består af de tidligere krydsoverens- stemmelseskrav, de grønne krav samt nye GLM-krav. Denne konditionalitet vil danne baseline for den frivillige arealstøtte, hvor landbrugeren mod betaling kan påtage sig at opfylde krav, der imødekommer miljøhensyn, som går ud over konditionaliteten. Medlemsstaten skal beskri- ve, hvordan samspillet mellem de obligatoriske krav i konditionaliteten og brugen af yderligere støtteinterventioner sikrer, at der opnås en større effekt i forhold til de fælles målsætninger for landbrugspolitikken.

Både i forbindelse med forhandlingerne og implementeringen af de kommende regler, vil der være behov for et større ressourcetræk på Aarhus Universitet, der især vedrører opdatering af vidensgrundlag og afklaring af faglige spørgsmål, primært vedr. klima, miljø og biodiversitet. Der vil desuden være behov for løbende rådgivning vedr. fastsættelse af rammebetingelser for arealbaseret støtte.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskning og generel kompetenceopbygning

• Opbygning af vidensgrundlag

Forskningsbaseret rådgivning

• Også i 2019 må forventes behov for forskningsbaseret rådgivning i forbindelse med fastsæt- telse af evt. nye krav vedr. grønne goder under både den nuværende reform (CAP 13+) og den fremtidige reform (CAP20+).

• Fra 2019 og indtil lovteksterne til den kommende reform er vedtaget i 2020, vil der være

behov for forskningsbaseret rådgivning som bidrag til sikre Danmark en stærk forhandlings- position under forhandlingerne.

• Fra 2019-2022 vil der være behov for forskningsbaseret rådgivning i forbindelse med im-

plementering af reglerne, idet Danmark skal træffe beslutninger på baggrund af muligheder- ne i forordningerne.

• Myndighederne vil ofte have behov for hurtig leverance af præcise svar på fagligt krævende

spørgsmål, hvilket fordrer en problem- og løsningsorienteret forskning af høj international kvalitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning

• I forbindelse med forberedelserne til CAP-2020 kan der være behov for løbende at følge udviklingen i erhvervets valg af MFO-elementer og frivillige ordninger og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø og biodiversitet.

Opbygning af vidensgrundlag

• Med henblik på at sikre tilstrækkelig effekt samt at imødekomme erhvervets ønske om, at der tages hensyn til klimatiske forhold ved fastsættelse af frister, er der behov for opbygning af et vidensgrundlag til at kunne forudsige høsttidspunkter for afgrøder for derved at kunne fastlægge frister for etablering og minimumsperioder for efterafgrøder i overensstemmelse hermed.

• For at sikre, at der fortsat udelukkende gives støtte til arealer, der opfylder støttebetingel- serne for direkte støtte, er der behov for opbygning af et vidensgrundlag for vurdering af i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væsentlig hæmmet af an- den anvendelse. Dette vil blive aktuelt i forbindelse med vurderinger af hvad der kan tillades af nye tiltag på støtteberettigede arealer samt i henhold til fastholdelse af eksisterende reg- ler, så som længere tids opbevaring af landbrugsprodukter på arealerne, andel af vedplanter på landbrugsarealer m.v.

• For at sikre at de politiske beslutninger omkring implementeringen af den fremtidige land- brugsreform er foretaget på baggrund af et solidt fagligt grundlag, er der behov for at få op- bygget et vidensgrundlag over landbrugsarealernes udfordringer særligt i henhold til eksiste- rende og fremtidige klimaændringer, herunder over hvilke effekter en ændret arealanvendel- se måtte medføre.

Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er:

• Redegjort for effekter på N og P (og klima) af andre driftsformer, herunder ved brug af redu- ceret jordberabejdning

• Udviklet arealrelaterede metoder til vurdering af offentlige grønne goder for relevante nye tiltag i landbrugspolitikken.

• Beskrevet og dokumenteret hvordan effekterne af nye grønne tiltag bidrager til opfyldelsen af relevante målsætninger ift. EU-politikker og FN’s bæredygtighedsmål.

• Opbygget en kvalitetssikret, national landbrugsdatabase som kan anvendes til at følge og

vurdere effekten og omkostningseffektiviteten af landbrugspolitikken med fokus på grønne tiltag og effekter på miljø-, klima og biodiversitet.

3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora

Institution	Deltagere	Navn
Landbrugs- og Fiskeri- styrelsen (Formand)	Enhedschef, Miljø- og Biodiversitet Koordinator	Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Miljøstyrelsen	Enhedschef, Kronjylland	Xxxxx Xxxxxx
XXX	Xxxxxxxxxx, Landbrug og miljø Kontorchef, EU, Landbrug og Fiskeri	Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxx
AU	Institutleder Institut for Agroøkologi Seniorrådgiver Institut for Ingeniørvidenskab Institutleder Institut for Molekylærbiologi og Genetik Institutleder Institut for Fødevarer Institutleder Institut for Bioscience Institutleder Institut for Miljøvidenskab Centerdirektør for DCA Centerdirektør for DCE	Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxx

4. Andet samarbejde

Som en del af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne udbygges og vedligeholdes et nationalt og internationalt fagligt netværk, til udnyttelse af tværfaglig synergi og sikring af forskning og rådgivning på et højt niveau.

Der en tæt kobling mellem indsatsområderne i denne ydelsesaftale og indsatsområder i ydel- sesaftalerne for Husdyrproduktion, Luft, emissioner og risikovurdering samt Natur og vand. Der er også et tæt tværfagligt samarbejde mellem institutterne på DCA- og DCE-området ved Aarhus Universitet, dvs. Institut for Agroøkologi, Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Føde- varer, Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Institut for Ingeniørvidenskab samt Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab.

Forskerne på Aarhus Universitet samarbejder med både nationale og internationale partnere i konkrete forskningsprojekter finansieret af fx Innovationsfonden, GUDP og EU. Derudover arbejder de faglige miljøer tæt sammen med både danske og internationale kolleger i såvel uformelle som mere formelle eller blivende samarbejdsfora.

4.1 Nationale samarbejder

Projektet BioValue er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, en række store virksomheder, samt GTS- og innovationsnetværk om at sikre, at Danmark er blandt verdens førende inden for bæredygtige bioraffineringsteknologier og løsninger til fremtidens biobaserede samfund.

Aarhus Universitet er partner i INNO+ projektet Future Cropping, der undersøger muligheder- ne for at høste højere udbytter og bedre kvalitet i afgrøderne uden at øge udledningen af næ- ringsstoffer. AU er ansvarlig for udviklingen af en national Internet-of-Things og Big Data plat- form til Smart Farming. Arbejdet er støttet af Innovationsfonden og udføres bl.a. i et samarbej- de mellem SEGES, Aarhus Universitet, Købehavns Universitet m.fl. Aarhus Universitet er partner i et helt nyt EU Horizon2020 Smart Farming projekt, hvor der bl.a. bidrages til digitali- seringsdelen. Som konsekvens af dette er der ved Aarhus Universitet etableret et nyt AU Cen- ter for Smart Farming.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Aarhus Univer- sitet samarbejder om Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), som giver tidlig varsling om risiko for påvirkning af grundvandet ved regelret anvendelse af god- kendte pesticider. Resultater fra VAP kan danne grundlag for, at Miljøstyrelsen kan igangsætte en revurdering af bestemte pesticider.

DCA er medlem af Udvalget for Planter og Plantesundhed, som rådgiver miljø- og fødevare- ministeren og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i spørgsmål om forebyggelse af indførsel og udbredelse af planteskadegørere samt i plantesundhedsspørgsmål i øvrigt.

DCA er også medlem af Binævnet, som er et rådgivende organ for miljø- og fødevareministe- ren og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i spørgsmål vedrørende loven, bekendtgørelser i med- før af loven, og implementering af EU-regler og andre internationale forpligtelser. Herudover kan Binævnet rådgive ministeriet om andre spørgsmål om biavlen og dens udviklingsmulighe- der.

DCA varetager formandskab og er ordinært medlem af Udvalget for Plantegenetiske Ressour- cer, der er rådgivende for miljø- og fødevareministeren i spørgsmål ang. strategi og internatio- nale forpligtelser i arbejdet med bevarelse af genressourcerne.

På vegne af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen varetager DCA formandskabet og sekretariats- funktion i relation til Normudvalget. Aarhus Universitet og SEGES udarbejder den årlige kvæl- stofprognose til Normudvalget, som indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

DCA varetager endvidere formandskabet for Udvalget for gødning, som er rådgivende for miljø- og fødevareministeren og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i spørgsmål om gødning, komposteringspræparater, jordforbedringsmidler, voksemedier m.m.

Nationalt samarbejde med fokus på erhvervssamarbejder og Offentligt-Privat Partner- skab (OPP)

Aarhus Universitet samarbejder med bl.a. Region Midtjylland og Vækstforum Sjælland om at styrke erhvervsudviklingen i regionerne samt med en lang række små og store erhvervspart- nere.

Aarhus Universitet samarbejder også med Dansk Planteværn om udviklings- og forskningsak- tiviteter vedrørende pesticider. Det drejer sig bl.a. om forsøg og undersøgelser indenfor kemi- ske og biologiske midler til bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt.

Aarhus Universitet koordinerer forskningssamarbejdet GenSAP. Dette samarbejde omfatter alle danske universiteter med aktiviteter i relation til husdyravl og planteforædling og omfatter tillige alle større avlsfirmaer i Danmark inden for både husdyr og planter.

Aarhus Universitet deltager sammen med Københavns Universitet i ”Crop Innovation Den- mark”, som er et partnerskab med de fire store planteforædlere i Danmark med det formål at fremme og styrke innovation og forskning inden for planteforædlingsområdet.

I samarbejde med firmaer i Agro Business Park, som er en klynge- og managementorganisati- on med innovations-, inkubations- og investeringsaktiviteter på både nationalt og internationalt plan, arbejdes på at understøtte innovationsprocesser, iværksætteri og netværk i den biobase- rede økonomi.

4.2 Internationalt samarbejde

Forskere indgår i en lang række internationale forskningsprojekter herunder projekter støttet af EU og Danida. Der er således tæt samarbejde og udveksling af viden og metoder med de førende Europæiske universiteter og en række universiteter i Kina, Afrika og USA. Dette sker bl.a. via Danida-projekter under Building Stronger Universities (BSU) samt Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) uddannelsesforløb.

Aarhus Universitet har siden 2008 huset det Globale Rust Center, som blev etableret på foran- ledning af de internationale CGIAR-centre CIMMYT og ICARDA. Centret rummer karantæne- faciliteter til håndtering af rustsvampe fra hvede. Centret er unikt på global plan, idet det er åbent for modtagelse af rustprøver fra hele verden året rundt. Centret råder over en unik sam- ling af mere end 15.000 isolater, som repræsenterer genetiske varianter af hvederust fra slut- ningen af 1950’erne til 2014. Samlingen er til rådighed for forskning og resistensforædling.

Centret er desuden vært for en omfattende informationsdatabase for data vedrørende globale rustsygdomme og rustsvampe.

Aarhus Universitet har siden 2011 deltaget i OPP-projektet Pre-breeding in perennial ryegrass (Lolium perenne L.). Formålet med projektet er at udvikle nyt forædlingsmateriale til de Nordi- ske og Baltiske lande, som er tilpasset fremtidens klima i disse lande.

MACSUR er et ”knowledge-hub” under FACCE, som samler ekspertise om forskning indenfor husdyr, afgrøder, bedrift og handel med landbrugsprodukter med henblik på at forbedre mo- delleringen af klimaændringernes betydning for europæisk landbrug, og illustrere for de politi- ske beslutningstagere, hvordan klimaet vil påvirke regionale landbrugssystemer og fødevare- produktion i Europa. XXXXXX engagerer sig i en række aktiviteter, herunder metodiske sam- menligninger af modeller, inklusiv skalering og usikkerhed, der forbinder komplementære modeller fra forskellige sektorer, inddragelse af interessenter, uddannelse af unge forskere, og om effekten samt praksis på tværs af en bred vifte af videnskabelige discipliner. Der er partne- re fra Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark (AU, KU), Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Un- garn, Israel, Italien, Norge, Polen, Rumænien, Spanien, Sverige, Holland og Storbritannien.

AU deltager i ledelsen af XXXXXX.

EUPHRESCO er et netværk af organisationer fra hele Europa samt enkelte andre lande, hvis overordnede mål er at støtte koordinering og samarbejde indenfor forskningen i plantesund- hed. Aarhus Universitet giver faglig bistand og deltager i møder sammen med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

ENDURE er et netværk bestående af de oprindelige partnere i EU projektet ENDURE, som var et Network of Excellence under FP6. Medlemmerne af netværket er de førende europæi- ske forskningsinstitutioner indenfor plantebeskyttelse. ENDURE er proaktiv i forbindelse med europæiske IPM aktiviteter og var involveret i etableringen af ERA nettet C-IPM, som sluttede med udgangen af 2016. ENDURE er også aktiv i forbindelse med ansøgninger til EU’s forsk- ningsprogrammer herunder Horizon 2020, hvor projektet IWMPRAISE med fokus på integreret ukrudtsbekæmpelse, og som ledes af AU, netop er blevet bevilliget. DCA koordinerer kommu- nikations aktiviteterne i Endure og i et ERAnet, som udspringer heraf, C_IPM.

Aarhus Universitet er endvidere repræsenteret i OECDs Expert Group on IPM, som arbejder med en sikrere og mere bæredygtig anvendelse af pesticider.

Aarhus Universitet deltager i EUFRIN og EUVRIN, som er netværk af forskningsinstitutioner i EU, hvis overordnede mål er at støtte koordinering og samarbejde indenfor forskning i hen- holdsvis frugt og grønsager.

Aarhus Universitet er medlem af Global Soil Partnership (GSP). GSP er et organ under FAO. GSP arbejder for at forbedre forvaltningen af de begrænsede jordressourcer og sikre en bæredygtig produktion af sunde fødevarer.

Aarhus Universitet yder faglig bistand i forbindelse med følgende:

• Coordination and Support Action inden for henholdsvis jordbrug og klima,

• SCAR CWG inden for jordbrug og energi og effekter af klimaændringer

• Deltagelse i JPI på Agriculture, Food Security and Climate Change, bl.a. koordineringen af ERAnet FACCE-surplus

• Implementering af aktiviteter i Global Research Alliance on Agricultural Greenhouse Gases

5. Økonomi

Der er ikke på nuværende tidspunkt aftalt, hvordan aftalens midler fordeles imellem hhv. indi- rekte omkostninger, forskning og myndighedsrådgivning. Fordelingen af disse poster på ind- satsområder er udelukkende indikativ og indtil videre baseret på overslag ud fra fordelingen på tidligere temaområder i DCAs halvårsrapport for 2018.

Denne ydelsesaftale omfatter MFVM’s bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening vedrørende Jordbrugsproduktion, som fremgår af finanslovens § 24.34.20.

Ydelsesaftalens bevilling er budgetteret til sektorrelateret forskning og myndighedsrådgivning mv. inden for indsatsområderne som vis i tabel 1. Den samlede bevilling til ydelsesaftalen er således 131,5 mio. kr i 2019.

Indsatsområde	I alt	Heraf rådgiv- ning inkl. monitorering	Heraf forskning	Forsknings- andel i pct.
Planternes forædling og bestøv- ning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM	30,17
Klimasmarte produktionssyste- mer	9,83
Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose	9,83
Teknologi, jordbrug og planteavl	14,74
Jord og jordbrugsforhold, herun- der digitale data, kort og billed- analyse	16,71
Grøn omstilling og biomasse	19,66
Målrettet arealregulering og virkemidler	22,7
Landbrugsreform og offentlige grønne goder	7,86
I alt	131,5
Heraf direkte omkostninger
Heraf indirekte omkostninger

Tabel 1: Den økonomiske ramme i 2019 i mio. kr.

Noter: Den indikative fordeling og fordeling af omkostninger er foretaget på baggrund af FL2019 samt beregning med udgangspunkt i halvårsrapporten for 2018. Der arbejdes videre med den økonomiske budgettering og rapportering i 2019.

5.1 Særbevillinger

Der er ingen særbevillinger indenfor dennes ydelsesaftales område.

5.2 Opgaver for andre myndigheder

Der er ingen opgaver for andre myndigheder end MFVM med styrelser i denne ydelsesaftale.

6. Arbejdsprogram

Arbejdsprogrammet findes i særskilt appendiks til aftalen.

Document Metadata

Table of Contents

Indhold

Document Metadata