AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 3.

Begreber, der er anvendt i denne IKT-specifikation, stemmer overens med de begreber, der omtales i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 (YBL 18), kapitel 0. Det forudsættes, at YBL 18’s bestemmelse om ”IKT i byggeri” 9.1-9.10 er gældende.

Der er følgende tilføjelser og begrebsafklaring:

IKT-bygherrerådgiveren er antaget af bygherre til IKT bygherrerådgivning.

IKT-lederen er som funktion defineret i YBL 18 og indgår i projekteringsteamet. IKT-lederens nærmere opgaver defineres endeligt ved udbud af projekteringsopgaven. Det forudsættes at IKT-lederen er ansat af den projekterende rådgiver, og at der ikke er en direkte kontrakt mellem bygherre og IKT-lederen.

Modelleverancespecifikation er et værktøj, der entydigt beskriver indholdet af projektets fagmodeller både geometrisk og de tilhørende egenskabsdata igennem projektets faser. Værktøjet beskriver også, hvilke af byggesagens parter, der er fagmodelansvarlige i projektets faser.

Eksempler på modelleverancespecifikation:

DiKon – Leverancespecifikation _LOD DK (Paradigme)
BIM7AA – Leverancespecifikation _ LOD DK (Paradigme)

IKT-procesmanual. Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 (YBL 18) henviser til, at der skal udarbejdes en IKT-procesmanual med udgangspunkt i projektets IKT-specifikation, og at den skal opdateres ved hvert faseskift i relevant omfang. Herudover omtaler YBL 18 tillige en IKT-specifikation, jf. pk 9. Denne IKT-specifikation omhandler både det, der i YBL 18 benævnes IKT-procesmanual og IKT-specifikation, således at denne IKT-specifikation omfatter begge de i YBL 18 nævnte dokumenter. Der skal således ikke udarbejdes en IKT-procesmanual, men udelukkende arbejdes ud fra denne IKT-specifikation.

Bygherre og IKT-bygherrerådgiver har fastlagt nogle minimumskrav til IKT under projektering, udførelse og aflevering, som den projekterende rådgiver v/ IKT-lederen samt de øvrige parter i den konkrete byggesag skal overholde. Kravene fremgår af denne IKT-specifikation (version 1), vedlagt aftale med projekterende rådgiver

Efter aftaleindgåelse med den projekterende rådgiver og i forbindelse med den videre projekttilpasning med konkrete projektløsninger udarbejdes version 2 af IKT-specifikationen efter den proces, der fremgår af pkt. 2.1. IKT-lederen har det samlede ansvar for IKT-anvendelsen. Dette gælder også, selv om bygherres IKT-bygherrerådgiver indgår i dele af IKT-processen og i samarbejdet med IKT-leder kan medvirke til løsninger af problemstillinger, der vedrører IKT.

2.0 IKT-koordinering og implementering

For at sikre et konsistent byggeprojekt med en konsistent bygningsmodel skal følgende processer og tiltag implementeres. Der gennemføres blandt andet 2 workshops med IKT-leder, projekterende parter og byggeledelse. Derudover indeholder denne IKT-specifikation en række krav, som IKT-lederen skal sikre fra forslagsprojekt og frem til aflevering.

Det er IKT-lederens opgave at sikre, at IKT-specifikationen implementeres i projektets ydelsesplan for at sikre processerne i den digitale projektering samt grænsefladerne imellem fagene. Igennem ydelsesplanen skal det sikres, at der er løbende opmærksomhed på IKT-anvendelsen, og at det drøftes af sagens parter på samarbejdsmøder. Følgende punkter skal behandles på samarbejdsmøderne:

Status på de digitale arbejdsgange og kommunikation
Status på brug af projektweb
Status på digitalkvalitetssikring / konsistens i projektet
Status på digital aflevering

IKT-lederen sikrer koordinering med projekteringslederen for så vidt angår ovenstående. Desuden sørger IKT-lederen for, at IKT-bygherrerådgiveren modtager dokumentation på status for IKT-anvendelsen. IKT-bygherrerådgiveren deltager i samarbejdsmøder og projekteringsmøder ved afslutning af hver fase.

2.1 Indledende rådgivning

Den første workshop planlægges af IKT-bygherrerådgiveren og afholdes for IKT-leder, den ansvarlige for hver fagmodel og den ansvarlige for fællesmodellen.

Workshop 1

Projekttilpasning

På workshop 1 er der gennemgang af IKT-specifikation version 1, og anvendelse af IKT på projektet aftales. Derefter tilrettes IKT-specifikation og bliver til version 2.

IKT-specifikation version 2 erstatter herefter version 1 og sikrer at:

De fastlagte minimumskrav i version 1 fortsat overholdes.
Der udarbejdes en modelleverancespecifikation af IKT-leder.
Der formuleres krav til ”som udført”
I det omfang, der anvendes entreprenør- og/eller leverandørprojektering fastsættes IKT-krav hertil i modelleverancespecifikationen.

På baggrund af workshoppens resultater og i samarbejde med IKT-bygherrerådgiveren tilretter IKT-lederen IKT-specifikation version 2, der efter bygherres godkendelse udgør gældende dokument for IKT-håndtering, der skal anvendes ved projektering og styring af byggesagen, og som i relevante uddrag skal indgå i entreprenørudbuddet.

Bygherres godkendelse og IKT-bygherrerådgivers medvirken ændrer ikke på ansvarsfordelingen, idet det til stadighed er IKT-lederens ansvar at sikre, at IKT-specifikationen er tilpasset det samlede projekt, og at der bidrages med relevante og rettidige digitale input og kontroller m.v. fra samtlige de parter, der medvirker i IKT-håndtering og digital projektering.

2.2 Forslagsfaserne

IKT-krav i dispositionsforslagsfase og projektforslag er beskrevet i denne IKT-specifikation.

2.3 Myndighedsprojekt

Ingen særlige IKT-krav

2.4 Udbudsprojekt

Se pkt. 7.0 Digitalt udbud og tilbud

2.5 Udførelsesprojekt

Efter udbud af entreprenørydelsen og kontraktindgåelse med entreprenør og ved overgangen til udførelsesprojekt skal IKT-lederen efter koordinering med projekteringslederen planlægge og afholde en workshop. Workshoppen afholdes med IKT-bygherrerådgiveren, projekteringsteamet og de udførende.

Workshop 2

Implementering i udførelsesprojekt

Formålet med workshop 2 er at sikre IKT-anvendelsen i udførelsesprojektet ved at:

Gennemgå IKT-specifikation version 2 samt modelleverancespecifikation for at sikre, at alle sagens parter er orienteret om deres opgaver og ansvar for projektering af endelig geometri.
Gennemgå de aftalte IKT-processer både under udførelse og ved den digitale aflevering og overgang til drift.
Aftale procedure for digital kvalitetssikring i udførelsesprojekt og digital mangelgennemgang jf. pkt. 8.2.

2.6 Udførelse

IKT-krav til digitale kontrolplaner, digital kvalitetssikring, tilsyn mv. fremgår af pkt. 8.2 Digital mangelregistrering.

2.7 Aflevering

Se punkt 8.0 Digital aflevering

2.8 Modelleverancespecifikation

IKT-lederen skal lave en modelleverancespecifikation for at sikre en gennemgående koordinering af grænseflader og geometriske informationsniveauer for de enkelte fagmodeller. Modelleverancespecifikation udarbejdes i samarbejde med projekteringslederen som led i udarbejdelse af grænsefladenotater og anvendes som styringsværktøj og skal entydigt fastlægge, hvem der har ansvaret for de enkelte fagmodeller og fællesmodeller igennem alle faser. Samtidig skal udarbejdelsen af modelleverancespecifikationen bidrage til en grundig dialog imellem sagens projekterende parter, når detaljeringen af fagmodellerne skal fastlægges til endeligt projekt.

Der kan f.eks. anvendes BIM7AA eller DiKons modelleverancespecifikation, men der er metodefrihed. I begge eksempler er der foruddefinerede informationsniveauer, som kan anvendes. Dog skal kravene under punkt 5.2.1 som minimum skal overholdes.

xxxxx://xxx.xxxxx.xxxx/xxxxxxxxxxxxx/

xxxx://xxx.xxx0xx.xx/XXX0XX_XXX.xxxx

Valget af modelleverancespecifikation skrives i pkt. 3 Aftaleskema for projekttilpasningen.

2.9 IKT-organisering på projektet

Bygherrens IKT-bygherrerådgiver	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
IKT-leder	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fællesmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fagmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fagmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fagmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fagmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fagmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fagmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fagmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]
Fagmodelansvarlig	[firmanavn]	[navn]	[kontakt]

3.0 Aftaleskema for projekttilpasningen

Følgende punkter skal aftales og skrives ind i nedenstående aftaleskema på workshop 1. Alle områder er uddybet i denne IKT-specifikation.

		Ansvarlig
1	Tidspunkt for workshop 2 aftales. Når datoen er kendt, skal den føjes til hovedtidsplan:	IKT-leder
2	Der anvendes følgende modelleverancespecifikation på projektet:	IKT-leder
3	Der anvendes følgende klassifikation for arkitekt:	IKT-leder
4	Der anvendes følgende klassifikation for ingeniør:	IKT-leder
5	Der anvendes følgende klassifikation for øvrig rådgiver:	IKT-leder
6	Der anvendes følgende klassifikation for projekterende entreprenører:	IKT-leder
7	Der anvendes følgende identifikation for arkitekt (eks. løbenr.):	IKT-leder
8	Der anvendes følgende identifikation for ingeniør (eks. løbenr.):	IKT-leder
9	Der anvendes følgende identifikation for øvrig rådgiver (eks. løbenr.):	IKT-leder
10	Der anvendes følgende identifikation for projekterende entreprenører (eks. løbenr.):	IKT-leder
11	Angiv datoer for, hvornår IKT-bygherrerådgiver modtager dokumentation for digital kvalitetssikring af projektets faser jf. ydelsesplan og hovedtidsplan:	IKT-leder
12	Der anvendes følgende projektweb på projektet:	IKT-bygherrerådgiver
13	Der anvendes følgende udbudsportal på projektet:	IKT-leder
14	Hvis hele eller dele af projektet udbydes med mængder, skal det afklares før rådgiverudbud, og der skal vedlægges en specifikation for mængdefortegnelse:	IKT-leder
15	Følgende system anvendes til digital KS og mangelregistrering:	IKT-bygherrerådgiver

4.0 Kvalitetsplan og projektkontrol

I forbindelse med projektets kvalitetsplan og projektkontrol, skal der gennemføres en digital kvalitetssikring. Der skal gennemføres konsistenskontrol, der skal sikre sammenhæng imellem klassifikation og identifikation i det samlede projektmateriale. Det vil sige, at der skal dokumenteres sporbarhed og sammenhæng imellem bygningsmodel, beskrivelser og tilbudslister. Det skal samtidig kontrolleres, at der gennemføres kollisionskontroller af bygningsmodellen jf. afsnit 4.1. Den digitale kvalitetssikring har til formål at identificere og allokere uhensigtsmæssige uoverensstemmelser mellem objekter i bygningsmodellen; i forhold til fagmodellernes indbyrdes konsistens og eventuel manglende overholdelse af den aftalte objektstruktur samt den samlede IKT-anvendelse.

IKT-lederen er ansvarlig for, at der løbende og i nødvendigt omfang foretages digital kvalitetssikring på relevante tidspunkter, og at dette fremgår af projektets ydelsesplan og kvalitetsplan.

Ved afslutning af hver fase fremsender IKT-lederen til IKT-bygherrerådgiveren dokumentation for gennemført digital kvalitetssikring.

4.1 Kontrol af bygningsmodellerne

Nedenstående udgør minimumskrav til omfang af konsistenskontrollen af fagmodeller og fællesmodel.

Hver fagmodelansvarlig gennemfører med udgangspunkt i modelleverancespecifikationen, jf. punkt 2.8, konsistenskontrol af egen fagmodel samt grænsefladekontrol til tilstødende fagmodeller, jf. hertil principperne i AB 18 § 17, stk. 3, og ABR 18 § 14, stk. 1. Der tages udgangspunkt i de kontroltemaer, der er beskrevet herunder. IKT-lederen skal kontrollere, at de fagansvarlige løbende fremsender dokumentation for gennemførte kontroller. Dette sker i samarbejde med projekteringslederen i relation til dokumentation for granskning af grænseflader i egen og i tilstødende modeller.

IKT-leder skal samle alle fagmodeller til en fællesmodel og sikre, at der gennemføres konsistens- og kollisionskontrol af denne.

IKT-lederen sørger for løbende at holde IKT-bygherrerådgiveren orientereret om den foretagne digitale kvalitetssikring, herunder resultater af de beskrevne kontroller. Dette kan f.eks. ske i form af løbende opdatering af grænsefladenotaterne. Herudover skal (jf. punkt 4.0) IKT-leder fremsende dokumentation for digital kvalitetssikring til IKT-bygherrerådgiver ved afslutning af byggeriets faser.

IKT-bygherrerådgiver har til en hver tid adgang til at foretage stikprøvekontrol hos IKT-lederen, herunder ved at anmode om yderligere dokumentation for den foretagne digitale kvalitetskontrol. Dette bør som minimum finde sted ved afslutning af projekterende faser.

IKT-bygherrerådgiverens stikprøvekontrol eller eventuel mangel herpå ændrer ikke ved IKT-lederens overordnede ansvar for digital kvalitetssikring.

4.1.1 Kontrol temaer

Kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen

Efter behov og senest ved faseafslutninger foretager de fagansvarlige som led i forpligtelsen beskrevet i punkt 4.1, som minimum følgende kontroller:

at der anvendes det aftalte koordinatsystem, indsættelsespunkter, orientering mod nord og de aftalte koter, da disse danner grundlaget for sammenligningen af projektets fagmodeller.
at der er anvendt objektkategorier.
at det aftalte LOD niveau er overholdt.
at navngivningen af bygningsobjekterne er entydige og om de følger de retningslinjer, som er aftalt i projektet.
at bygningsmodellen ikke indeholder unødvendige objekter, som ikke er en del af projektet. Disse objekter skal fjernes fra modellen.
at bygningsmodellernes eksport-format er som aftalt på projektet, da konsistens- og kollisionskontrolsoftware, der anvendes, kan have krav til bestemte filformater.
at objekterne indeholder aftalte egenskabsdata og klassifikation.

Kontrol af rum

Det skal som minimum kontrolleres

at navngivningen af rummene er entydige og om de følger de retningslinjer, som er aftalt på projektet.
at der er kan genereres arealer af vedligeholdelseskrævende overflader jf. pkt. 5.2.1 Modelkrav til brug for elektronisk flyttesyn.
at rumobjekterne indeholder aftalte egenskabsdata og klassifikation.

Kontrol af sammenhæng i hovedgeometri

Det skal som minimum kontrolleres

at der er korrekt placering og geometrisk sammenhæng mellem bygningsobjekter i den enkelte fagmodel.
at der er korrekt geometrisk sammenhæng og overlap i grænsefladen mellem objekter (bygningsdele) i fagmodellerne.

Kollisionskontrol

Der skal som minimum udføres kollisionskontrol mellem følgende fagmodeller på projektet:

kollisionskontrol på de enkeltstående fagmodeller.
kollisionskontrol af arkitekt- mod ingeniør-fagmodeller.
kollisionskontrol af konstruktions- mod installations-fagmodeller.
kollisionskontrol af installations-fagmodeller.

Kontrol af afstande mellem bygningsdele

Det skal som minimum kontrolleres

at de vandrette og lodrette føringsveje overholder de udførelsesmæssige krav, der er sat for respektafstande.
at respektafstanden mellem installationer er overholdt, så det er muligt at samle disse.
at respektafstanden mellem installationer er overholdt, så det er muligt at vedligeholde disse.
at installationerne overholder respektafstandene i forhold til huller i konstruktionselementerne. Dette gælder særlig for respektafstanden mellem føringsveje og facader, vægge, dæk, søjler, bjælker, vinduer, døre og lofter.
at åbningskravene til døre og vinduer er overholdt.

4.1.2 Udfaldskrav ved kollisionskontrol

I forbindelse med kollisionskontroller skal der redegøres for kollisioners betydning for projektets bygbarhed afhængig af projektets stade. Nedenstående kategorier eller tilsvarende anvendes, og IKT-leder skal i samarbejde med projekteringsledelsen redegøre for løsninger på kollisioner svarende til kategori B og C.

A – Ikke væsentlige kollisioner

Kategorien “A” angiver kollisioner der vurderes ikke at have påvirkning på bygbarheden, udførelsen og/eller ikke har økonomiske konsekvenser i forbindelse med projektets udførelse.

B – Mindre væsentlige kollisioner

Kategorien “B” angiver gruppen af mindre væsentlige kollisioner, der vurderes kun i mindre grad at kunne påvirke udførelsen og/eller har en ingen eller minimal økonomisk konsekvens.

C – Væsentlige kollisioner

Kategorien ”C” indeholder alle væsentlige kollisioner, der vurderes at have en stor påvirkning på projektets udførelse og/eller har store økonomiske konsekvenser. Kollisionen skal rettes op inden afslutningen af fasen og/eller før udførelsen

Vælger IKT-leder at behandle kollisionerne med automatiske kollisionsregler, således at nogle kollisioner udelades i resultatet, skal det beskrives, hvordan regelsættes bliver brugt, og hvilken software der benyttes.

5.0 Klassifikation, bygningsobjekter og bygningsmodel

5.1 Klassifikation og identifikationskode

Nedstående skema specificerer pkt. 9.1 Klassifikation i ”FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Landskab 2018”.

Leverance

Specifikation

5.1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikationskode

Klassifikation og identifikationskode skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse, ved aflevering og overførsel til D&V planer.

5.1.2 Omfang af klassifikation og identifikation

Klassifikation og identifikationskode skal som minimum fremgå og skabe sporbarhed i følgende dele af projektmaterialet:

Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele.
Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele, arealer og rum.
Arbejdsbeskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten.

Det er IKT-leders ansvar, at den projekterende rådgiver laver en liste med alle bygningsdele i projektet, hvor det er angivet, hvilken klassifikation og identifikation, der er anvendt. Listen skal senest være lavet, når den digitale kvalitetssikring påbegyndes.

5.1.3 Klassifikationssystem

Der er metodefrihed til klassifikation frem til digital aflevering. Klassifikation i projekterings-, udbuds- og udførelsesfase skal aftales i forbindelse med Workshop 1 Projekttilpasning. Dette skrives i pkt. 3 Aftaleskema for projekttilpasningen.

Ved aflevering skal alt klassificeres efter Forvaltnings klassifikation seneste version jf. xxx.xxx.xx

5.1.4 Identifikationsmetode

Der kan f.eks. anvendes BIM7AA’s typekodning som identifikationskodning, men der er metodefrihed. Identifikationskode i projekterings-, udbuds- og udførelsesfase skal aftales i forbindelse med Workshop 1. Dette skrives i pkt. 3 Aftaleskema for projekttilpasningen.

5.2 Digital projektering – bygningsobjekter og bygningsmodel

Nedstående skema specificerer pkt. 9.4 Digitalt Projektering i ”FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Landskab 2018.

Leverance

Specifikation

5.2.1 Bygningsmodeller

Alle fagmodeller og fællesmodellen skal være objektbaserede og skal danne grundlag for udførelsen. Bygningsmodellen har forrang for øvrigt projektmateriale herunder arbejdsbeskrivelser og tegninger.

Før rådgiverudbud skal det aftales, hvorvidt landsskabsmodel udføres i 3D eller 2D. Hvis der bruges 2D, skal det aftales, på hvilken måde grundforhold digitaliseres; herunder registrering af befæstede og grønne arealer jf. krav i bilag A Digital drift og ejendomsforvaltning.

Til det følgende kan der hentes vejledning i DiKon/BIM7AA Bygningsdelsspecifikationer: file:///C:/Users/HP/Downloads/DiKon-BIM7AA_Bygningsdelsspecifikationer_V3.pdf

Bygherres minimumskrav til geometrisk informationsniveau er LOD 300/CCS 4 for alle fag ved udbud. Afvigelser kan ske på visse bygningsdele, hvor det kan forsvares og forudsat, at projektet er projekteret til stadet fastlagt geometri.

Det påhviler IKT-leder at sikre, at alle fagmodelansvarlige definerer deres krav til øvrige fagmodelansvarlige i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre projektering af eget fag. Det påhviler IKT-lederen, at disse krav tilføjes modelleverancespecifikationen.

Bygherres krav til egenskaber på objekterne er LOI 300/CCS 4, og der skal på hvert objekt henvises til aktuel arbejdsbeskrivelse.

Ved udbud med mængder skal objekter påføres måleenhed som egenskab.

Fagmodeller og fællesmodeller skal løbende udveksles i IFC-format og originalformat, som en del af projektdokumentationen.

Udtræk af 2D tegninger til videre bearbejdning skal altid ske fra 3D bygningsmodellen.

5.2.2 Konsistenskontrol

Krav til konsistenskontrol jf. pkt. 4 Kontrol af bygningsmodeller.

5.2.3 Modelkrav til brug for elektronisk flyttesyn

Der henvises til eventuel kravspecifikation i særskilt bilag. Dette bilag skal udleveres af bygherre.

5.2.4 Øvrige modelkrav

Denne IKT-specifikation berører ikke anvendelse af bygningsmodel til energiberegning, lys/skygge forhold.

5.2.5 Formål med bygningsmodeller

Bygningsmodellerne skal kunne anvendes til følgende:

Grundlag for tegningsproduktion for hoved- og oversigtstegninger
Grundlag for produktion af arbejds- og produktionstegninger
Grundlag for kontroltemaer jf. pkt. 4.1.1
Grundlag for areal og rumudtræk, i det omfang bygningsmodellerne indeholder arealer og rum
Grundlag for elektronisk flyttesyn
Samling i fællesmodel
Udtræk af orienterende mængder (ved mængdeudbud)
”Som udført” model

5.2.6 Tegningsproduktion

Anvendelse og valg af lagstruktur og tegningsstandard fastlægges af IKT-leder på workshop 1 Projekttilpasning.

Tegningsskilt fastlægges af IKT-leder.

Ved digital aflevering skal krav til tegninger i Bilag A Digital drift og ejendomsforvaltning overholdes.

Alle tegninger skal stamme fra 3D bygningsmodellen. 2D tegninger som detaljer og snit må viderebearbejdes, men hovedgeometri skal bevare aktivt link til 3D bygningsmodellen, så der sikres konsistens imellem tegninger og 3D bygningsmodel ved ændringer i konstruktionerne på 2D tegninger.

I det omfang, der er udarbejdet 2D CAD-filer som grundlag for hoved- og oversigtstegninger, skal disse også afleveres i originalformatet.

5.2.7 Koordinat-, højde- og modulsystem

Følgende referencesystemer skal anvendes:

Plant koordinatsystem: DKTM/ETRS89
Højdesystem: DVR90

Modulnet fastlægges af IKT-leder, der skal sikre, at fælles principper og retningslinjer for ydelsen overholdes på projektet.

6.0 Kommunikation og projektweb

Nedstående skema specificerer pkt. 9.2 Digital Kommunikation og pkt. 9.3 Etablering af kommunikationsplatform i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Landskab 2018.

Leverance

Specifikation

6.1 Projektweb tilvejebringelse

Bygherre leverer følgende projektweb:

Projektweb skrives i pkt. 3 Aftaleskema for projekttilpasningen.

Projektweb skal være tilgængelig frem til og med byggeriets 1 års eftersyn.

6.2 Administration af projektweb

Ansvarlig for tildeling af rettigheder samt brug og overholdelse af retningslinjer påhviler IKT-leder. Der skal tages stilling til, hvilke mapper/filer, der skal være begrænset adgang til.

6.3 Filudveksling

Projektmateriale udveksles på projektweb som en del af faseafleveringerne. I projektforslag, udbudsprojekt og udførelsesprojekt påhviler det den fagansvarlige at sikre øvrige parter adgang til seneste versioner af fagmodeller. Der uploades som udgangspunkt fagmodeller en gang om ugen. Præcisering af hyppighed af upload til projektweb aftales i forbindelse med workshop 1 Projekttilpasning og skrives ind i dette punkt.

Som minimum skal følgende dokumenter uploades til projektweb:

Referater (projekteringsmøder, IKT-møder, byggemøder, sikkerhedsmøder)
Tidsplaner
Myndighedsdokumentation
Fagmodeller og fællesmodel
Tegninger
Beskrivelser
Bygherreleverancer
Beboertilvalg
Aftaler (rådgiveraftale, aftalesedler, IKT-specifikationer, entreprisekontrakter)
Kvalitetssikringsmateriale (tilsynsnotater, risikobehæftede forhold, kontroller af 3D BIM bygningsmodellen, øvrige kontroller)
Aflevering til D&V

Det skal sikres, at det tilgængelige projektmateriale dækker Byggeskadefondens krav for 1 års eftersyn xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxx/0000/0-xxxx-xxxxxxxx-xxxxxxxxx.xxx

Følgende filformater anvendes som minimum i udvekslingen:

Arbejdsdokumenter leveres i originalformat
Afsluttede dokumenter leveres i PDF-format
Bygningsmodeller leveres i originalformat og IFC 2x3

6.4 Fil- og mappestruktur

Der er metodefrihed. Fil- og mappestruktur aftales i forbindelse med workshop 1 Projekttilpasning. Mappestrukturen kan tilpasses efter behov i projektforløbet, og det skal besluttes, om der skal samles versionssæt til byggeudvalg, Byggeskadefonden eller anden instans.

Mappestruktur skal dog som minimum opfylde bygherres krav om følgende mapper:

Referater
Myndigheder
Aftaler
Kvalitetssikring
Aflevering
1 års gennemgang

6.5 Metadata

Visse dele i filer er undergivet fortrolighed og forudsætter derfor, at der er mulighed for begrænset adgang. Alle filer med personoplysninger skal tilføjes en tag, så der kan søges på filerne og adgang begrænses og evt. slettes af bygherre, når oplysninger ikke længere er nødvendige jf. GPDR.

Til enhver fil skal derudover tilknyttes følgende metadata:

Organisation
Sagsnr. eller sagsnavn
Dokumentnavn (beskrivende for indhold i fil. Eks. stueplan blok 2)
Revisionsdato
Udført af

7.0 Digitalt udbud og tilbud

7.1 Udbud af entreprenørydelserne

Det er IKT-leders ansvar at udarbejde en beskrivelse af udbudsmaterialets digitale struktur i byggesagsbeskrivelsen, ligesom det er IKT-leders ansvar, at IKT-specifikation version 2 er udmøntet i udbudsprojektet.

Nedstående skema specificerer pkt. 9.5 Digitalt udbud og tilbud i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Landskab 2018.

Leverance

Specifikation

7.1.1 Tilvejebringelse af udbudsportal

Det skal aftales, om IKT-leder eller IKT-bygherrerådgiver leverer udbudsportal på projektet. Dette skrives i pkt. 2 Aftaleskema.

Udbudsportalen skal indeholde funktioner, som sikrer, at de gældende love og regler overholdes.

7.1.2 Administration af udbudsportal

Ansvar for administrationen af udbudsportalen varetages af IKT-leder.

Administrationen omfatter:

at administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet
at sikre, at relevante personer har adgang til systemet i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud

at kontrollere om de bydende overholder de IKT-tekniske krav og procedurer, der er gjort gældende i udbuddet.

7.1.3 Udbudsmateriale

Udbudsmaterialets indhold og struktur koordineres af projekteringsledelsen og IKT-leder.

Bygningsmodeller skal indgå som en del af udbudsmaterialet.

Det skal tydeligt fremgå, hvilke aftaler der er lavet på projektet vedr. færdiggørelse af fagmodeller til endelig geometri.

Modelleverancespecifikationen indgår som en del af udbudsmaterialet, så bydende entreprenører kan se, hvilke dele af projektet, der skal detaljeres yderligere af projekterende rådgiver, og hvilke fagmodeller, der yderligere detaljeres eller udarbejdes af en projekterende entreprenør. Dette skrives i pkt. 2 Aftaleskema.

IKT-leder skal sikre, at de fastlagte IKT-krav er entydigt beskrevet i udbudsmaterialet i forhold til entreprenører og/eller leverandørers digitale leverancer og forpligtelser.

IKT-leder koordinerer den samlede upload og vedligehold af udbudsmateriale på udbudsportalen.

7.1.4 Filformater

Følgende filformater anvendes som minimum til de forskellige kategorier af udbudsmaterialet:

Bygningsmodeller skal leveres i originalformat og IFC-format.
Tilbudslister leveres i Excel samt pdf.
Udbudsmateriale, som skal udfyldes af bydende, udleveres i et redigerbart, åbent format.

7.1.5 Mængder

Hvis der før rådgiverudbud er besluttet mængdeudbud på hele eller dele af projektet, skal grundlaget for mængderne fremgå af tilbudslisterne. Dette fremgår af pkt. 2 Aftaleskema.

8.0 Digital aflevering

Nedstående skema specificerer pkt. 9.7 Digital aflevering i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Landskab 2018.

Leverance

Specifikation

8.1 Projektmateriale

IKT-leder har ansvar for, at al endeligt projektmateriale afleveres på projektweb. Strukturen skal fremgå af en dokumentliste, hvor følgende fremgår:

Mappestruktur for projektdokumentation med angivelse af fag.
Filnavngivning.
Regneark med angivelse af alle bygningsdele med klassifikation og identifikationskode samt ansvarlig for bygningsdel.

8.2 Digital mangelregistrering

Entreprenørernes aftaleretlige forpligtelser vedr. mangelregistrering, kontrolplaner og kvalitetssikring af de udførte arbejder i udførelsesprojektet skal ske i et digitalt værktøj, og materialet er en del af leverancen til digital aflevering. Udbedrede mangler skal dokumenteres med foto. Afviste mangler skal begrundes skriftligt i systemet.

IKT-leder har ansvaret for, at krav til leverancen ved aflevering er fyldestgørende. Det er desuden IKT-lederens ansvar, at det digitale værktøj til opgavens løsning administreres. Ansvaret kan placeres hos projektets byggeledelse i udførelsesfasen.

Der er følgende minimumskrav til omfang af materialet:

Beskrivelse af mangel
Fag (ansvarlig)
Fotodokumentation
Dokumentation for udbedring

8.3 ”Som udført”-materiale

Projektmateriale opdateres til ”som udført” Niveau 3 jf. FRI og PAR’s Ydelsesbeskrivelse for ”som udført” 2000.

De ansvarlige for opdatering for fagmodeller fremgår af modelleverancespecifikation.

Ved leverandørprojektering er det leverandøren, der er fagmodelsansvarlig. IKT-leder skal sikre, at modelleverancespecifikationen er opdateret og overholdes.

”Som udført” materialet skal afleveres på projektweb.

Rådgiver er ansvarlig part over for bygherre i forbindelse med digital aflevering.

8.4 Aflevering til drift – Dokumentation og data

IKT-leder har ansvaret for i samarbejde med de udførende at udarbejde materiale og dokumentation til brug for bygherrens efterfølgende drift og vedligeholdelsesplaner jf. Bilag A Digital drift og ejendomsforvaltning og tilhørende bygningsdelskort.

Metode for og omfang af aflevering af dokumentation henvises til bilag A Digital drift og ejendomsforvaltning.

Aflevering af dokumentation indebærer KS og digitale mangellister. Værktøj til kvalitetssikring og mangelregistrering/-afhjælpning aftales på workshop 1 Projekttilpasning. Dette skrives i pkt. 2 Aftaleskema.

Bilag A Digital drift og ejendomsforvaltning

Bilag A angiver de samlede bestemmelser om krav til data til drift og vedligehold og den fremadrettede ejendomsforvaltning ved den digitale aflevering.

I dette bilag fastlægges krav til den digitale aflevering til drift og forvaltning jf. IKT-specifikation pkt. 8.4.

Bilaget omhandler de krav og ønsker, som forskellige afdelinger i boligorganisationen vedr. informationer om en afdelings bebyggelse, forsyning og forbrugsafregning, arealer, serviceaftaler mv. Der henvises til 2 Excel-filer:

Bygningsdelskort. Se pkt. 5 i bilaget
Stamdatakort. Se pkt. 6 i bilaget

Bilag A er opbygget og formuleret på en sådan måde, at det kan tilrettes i egen boligorganisation. På denne måde kan kravene og dermed materiale og data, der afleveres til drift og ejendomsforvaltning, målrettes, så det dækker de præcise behov.

1. Bygningsmodel

Bygningsmodellen er tilsvarende en del af den digitale aflevering. De krav, der stilles til 3D bygningsmodellen, skal sikre en sammenhængende og struktureret beskrivelse af byggeriet med korrekte og konsistente oplysninger. Kravene er beskrevet i IKT-specifikation pkt. ”4.2 Digital projektering – bygningsobjekter og bygningsmodel” og pkt. ”7.3 Digital aflevering som udført”.

2. Rum i bygningsmodel

Alle rum i bygningsmodel, på tegninger, skemaer mv. påføres rum nr. og kategori. Hvis bygherre ikke har defineret egne krav til rum nr. og kategori anføres følgende:

01 Stue	02 Soveværelse	03 Værelse 1	04 Værelse 2
05 Værelse 3	06 Værelse 4	07 Køkken	08 All-rum
09 St. Mellemgang	10 Li. Mellemgang	11 Entré	12 Garderobe 1
13 Garderobe 2	14 Bad/toilet	15 Gæstetoilet	16 Trapperum
17 Bryggers	18 Altan	19 Lukket altan	20 Fællesrum
21 Depot	22 Kælderrum	23 Skur	24 Elevator
25 Teknik	26 Beboerlokale	27 Affaldsrum	28 Garage
29 Carport	30 Cykelskur	31 Vaskeri

3. Tegningsliste til drift og vedligehold

Alle tegninger skal afleveres 6 måneder før aflevering af byggeriet. Alle tegninger skal afleveres digitalt i pdf format samt 1 trykt eksemplar. Formatet skal være målfast. Målestokken skal gøre det tydeligt at læse tegningens oplysninger og alle tegninger påføres signaturforklaring og nordpil. Situationsplan og oversigtsplaner over installationer i terræn påføres både relative koter og absolutte koter jf. pkt. ”4.2.6 Koordinat-, højde- og modulsystem”. Der skal påføres referencer til bygningsdelskort, hvor disse indgår i projektet.

Tegningsliste:	Afleveringsdato:
Situationsplan -alle bygninger, garager, cykelparkering mv. -alle befæstede arealer -al fast inventar, legeplads, borde/bænke mv.
Oversigtsplan til grønt vedligehold -alle bygninger, garager, cykelparkering mv. -alle befæstede arealer -al fast inventar, legeplads, borde/bænke mv. -alle beplantede arealer, bede, hække, solitære træer, buske mv. Arealer opgøres i m2, hække som lbm, solitære træer og buske som antal
Oversigtsplan el i terræn -som situationsplan + nedenstående -el transformator -belysning i terræn -signalforsyning -øvrige standere i terræn
Oversigtsplan afløb i terræn -som situationsplan + nedenstående -alle brønde til afvanding og spildevandsafledning mv. -alle ledninger i terræn
Etageplaner -alle etager med placering af boligtyper, loftsrum, depotrum mv.
Lejlighedsplaner -en plan for hver boligtype -vignette (angivelse af typens placering i bygningen) -hovedmål i boligen på rum, døre og vinduer -fast inventar -lejlighedsnummer og/eller adresse for hver type
Isometri af boliger til udlejning -isometri af hver boligtype med inventar
Tekniske plantegninger for vand og varme -tekniske anlæg -føringsveje frem til tapsted
Tekniske plantegninger for el og ventilation -tekniske anlæg -føringsveje -tydelig anvisning af indblæsning og udsugning

5. Bygningsdelskort

I Excel-filen ”Bygningsdelskort” er det defineret, hvilke oplysninger, der skal leveres ved den digitale aflevering. Excel-filen indeholder bygningsdelskort til 82 bygningsdele. Oversigten over bygningsdele er markeret med blå i nedenstående bygningsdelstavle (Bygningsdelstavlen er en del af Forvaltnings Klassifikation, Hæfte 5 xxx.xxx.xx ). Udvælgelsen af bygningsdelene er sket med baggrund i planlagt vedligehold og daglig drift. Yderligere vejledning fremgår i Excel-filen.

5.11 Bygningsdelstavle
Gruppering	Bygningsdel	Kode
Bygningsdele i terræn		T

Terræn, konstruktion		Tk
	Belægning	tk.bel
	Bro	tk.bro
	Hegn	tk.heg
	Jord	tk.jor
	Pergola	tk.per
	Teknikgang	tk.tek
	Trappe og rampe	tk.tra
	Tunnel	tk.tun
	Væg	tk.væg

Terræn, tekniske anlæg / installationer		Tt
Afløb	Afløbssystem (samlet)	tt.afl.sam
-	Brønd	tt.afl.brø
-	Drænledning	tt.afl.dræ
-	Højvandslukke	tt.afl.høj
-	Ledning/rør	tt.afl.led
-	Nedsivningsanlæg	tt.afl.ned
-	Opsamling	tt.afl.ops
-	Pumpeanlæg	tt.afl.pum
-	Stikledning	tt.afl.sti
-	Udskiller	tt.afl.uds
Adgang	Adgangssystem (samlet)	tt.adg.sam
Automation	Automationssystem (samlet)	tt.aut.sam
Belysning	Vej- og pladsbelysningsanlæg	tt.bly.sam
Elforsyning	Elforsyningsanlæg (samlet)	tt.elf.sam
-	Stikledning	tt.elf.sti
-	Transformerstation	tt.elf.tra
Gas og luft	Anlæg for gas og luft (samlet)	tt.gas.sam
-	Ledning	tt.gas.led
-	Stikledning	tt.gas.sti
-	Tank	tt.gas.tan
Kommunikation	Kommunikationsanlæg (samlet)	tt.kom.sam
Vand	Vandsystem (samlet)	tt.van.sam
-	Brandhaner og vandposte	tt.van.bra
-	Ledning	tt.van.led
-	Stikledning	tt.van.sti
Varme	Varmeanlæg (samlet)	tt.var.sam
-	Ledning	tt.var.led
-	Stikledning, fjernvarme	tt.var.sti
-	Tank (olie)	tt.var.tan

Terræn, inventar		ti
	Affaldscontainer, -beholder og -stativ	ti.aff
	Borde og bænke	ti.bor
	Kunstnerisk udsmykning	ti.kun
	Legepladsudstyr	ti.leg
	Småbygninger ikke reg. som bygninger	ti.sby
	Sportspladsudstyr	ti.spo
	Tavler, skilte, skærme, post-kasser, riste og cykelstativer	ti.tav
	Teknisk inventar, P-automater	ti.tei

Terræn, beplantning		tb
	Buske	tb.bus
	Græs	tb.græ
	Hække	tb.hæk
	Løgplanter	tb.løg
	Stauder (bede generelt)	tb.sta
	Træer	tb.træ

Bygningsdele i bygning		b

Bygning, konstruktion		bk
	Altan	bk.alt
	Altangang	bk.alg
	Dækkonstruktion	bk.dæk
	Dør, bolig	bk.dør
	Dør, fælles	bk.dør
	Fundament	xx.xxx
	Gulv, bolig	bk.gul
	Gulv, fælles	bk.gul
	Kanaler, ingeniørgange	bk.kan
	Karnap	bk.kar
	Kvist	bk.kvi
	Loft	bk.lof
	Luger og lemme	bk.lug
	Lyskasse	bk.lys
	Overflade, klimaskærm tag	bk.ovf
	Overflade, klimaskærm facade	bk.ovf
	Overflade, væg bolig	bk.ovf
	Overflade, væg køkken	bk.ovf
	Overflade, væg bad	bk.ovf
	Overflade, væg fælles	bk.ovf
	Overflade, loft bolig	bk.ovf
	Overflade, loft fælles	bk.ovf
	Overflade, gulv bad	bk.ovf
	Overflade, gulv bolig	bk.ovf
	Overflade, gulv fælles	bk.ovf
	Overflade, gulv køkken	bk.ovf
	Port	bk.por
	Rampe	bk.ram
	Tagdækning	bk.tad
	Tagkonstruktion (afslutning træ)	bk.tak
	Tagterrasse	bk.tat
	Trappe, indvendig	bk.tra
	Trappe, udvendig	bk.tra
	Vindue, bolig	xx.xxx
	Vindue, fælles	xx.xxx
	Væg	xx.xxx

Bygning, tekniske anlæg / installationer		bt
Adgang	Adgangssystem (samlet)	bt.adg.sam
Affald	Affaldssystem (samlet)	bt.aff.sam
Afløb	Afløbssystem (samlet)	bt.afl.sam
-	Brønd	bt.afl.brø
-	Opsamling	bt.afl.ops
-	Pumpeanlæg	bt.afl.pum
-	Røranlæg (bestanddele: undertekst)	bt.afl.rør
Automation	Automationssystem (samlet)	bt.aut.sam
Belysning	Belysningsanlæg (samlet)	bt.bly.sam
Beskyttelse	Beskyttelsesanlæg (samlet)	bt.bes.sam
Elforsyning	Elforsyningsanlæg (samlet)	bt.elf.sam
Gas og luft	Anlæg for gas og luft	bt.gas.sam
Kommunikation	Kommunikationsanlæg (samlet)	bt.kom.sam
	Kommunikationsanlæg IT (server mv.)	xx.xxx.xx
Køling	Køleanlæg (samlet)	bt.køl.sam
-	Blandeanlæg	bt.køl.bla
-	Filteranlæg	bt.køl.fil
-	Forbrugsanlæg	bt.køl.for
-	Kondensatorkøleanlæg	bt.køl.kon
-	Køleproduktionsanlæg	xx.xxx.xxx
-	Pumpeanlæg	bt.køl.pum
-	Røranlæg	bt.køl.rør
-	Trykbeholder- og ekspans. Anlæg	bt.køl.try
Transport	Transportsystem (samlet) elevator	bt.tra.sam
Vand	Vandsystem (samlet)	bt.van.sam
-	Forbrugsanlæg	bt.van.for
-	Målerarrangement	bt.van.mål
	Pumpeanlæg	bt.van.pum
-	Røranlæg	bt.van.rør
-	Stikledning	bt.van.sti
-	Trykforøgeranlæg	bt.van.try
-	Vandbehandlingsanlæg	bt.van.beh
-	Varmtvandsproduktionsanlæg	xx.xxx.xxx
Varme	Varmeanlæg (samlet)	bt.var.sam
-	Blandeanlæg	bt.var.bla
-	Filteranlæg	bt.var.fil
-	Forbrugsanlæg	bt.var.for
-	Målerarrangement	bt.var.mål
-	Pumpeanlæg	bt.var.pum
-	Røranlæg	bt.var.rør
-	Stikledning	bt.var.sti
-	Trykholde- og ekspansionsanlæg	bt.var.try
-	Varmeproduktionsanlæg	xx.xxx.xxx
Vaskeri, fælles	Vaskerimaskiner (samlet)	bt.vas.sam
Ventilation	Ventilationsanlæg (samlet)	bt.ven.sam
-	Aggregat	bt.ven.agg
-	Indblæsningsarmatur	bt.ven.iar
-	Kanal	bt.ven.kan
-	Luftafkast	bt.ven.afk
-	Luftindtag	bt.ven.ind
-	Udsugningsarmatur	bt.ven.uar

Bygning, inventar		bi
	Affaldscontainer, -beholder og -stativ	bi.aff
	Automater til mad / drikke	bi.atm
	Av-udstyr	bi.avu
	Badeværelse inventar	bi.bad
	Beplantning	bi.bep
	Brandslukker	bi.bra
	El-radiatorer og apparater	bi.elr
	Hjælpemidler (handicap)	bi.hjæ
	Hårde hvidevarer	bi.hvi
	Kunstnerisk udsmykning	bi.kun
	Køkkeninventar	bi.køk
	Lamper, løse	bi.lam
	Møbler	bi.møb
	Skabe, garderobe m.v.	bi.ska
	Skilte	xx.xxx
	Skærmvæg	bi.skæ
	Tekstil	bi.tet

6. Stamdatakort

I Excel-filen ”Stamdatakort” registreres en række stamdata om bygherre, afdeling og boliger. Bygherre udfylder alle grønne felter. De øvrige felter udfyldes af Rådgiver. Skemaet skal afleveres i xls- og pdf-format senest 6 måneder før aflevering af byggeriet.

”Stamdatakort” indeholder følgende faner:

Stamoplysninger
Kommune
Boliger, arealer
Udlejningsskema
Tekniske installationer
Forbrug
Serviceaftaler

AlmenNet, Studeistrædet 00, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx.xxxxxxxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 3.

Document Metadata