Fællesskab og involvering
Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Fællesskab og involvering
Områdets navn:
Johannesgården Sofiegården
AB Sprotoften
Aftalens parter:
Nyborg Kommune Lejerbo
AB Sprotoften
Samarbejdsaftalen gælder fra - til: 01.01.2020 – 01.05.2022
Underskrifter:
Xxxxxx Xxxxx
Forretningsfører Lejerbo
Dato Navn
Xxxxxx Xxxxxxxx
Forretningsfører
Dato Navn
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Børnechef Nyborg Kommune
Dato Navn
Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder formulering og opfyldelse af fælles mål for indsatsen. |
Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx: o En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder udarbejdet i skabelonerne fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx o Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx o Et organisationsdiagram o Et kommissorium for bestyrelsen o Et bilag med Boligsociale Data for boligområdet på tilsagnstidspunktet hentet fra xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxx/ o En beredskabsplan jf. regulativets § 6 udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx o En milepælsplan o Aktivitetsskemaer udarbejdet i xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx |
1. Formål med og rammer for den boligsociale indsats |
Den boligsociale helhedsplan for AB Sprotoften (afd. 1, og 22), Lejerbo (afd. 153-0), Johannesgården samt Sofiegården (afd. 89-0) – Fællesskab og involvering – er udarbejdet i et samarbejde mellem beboerne, Nyborg kommune, Lejerbo og AB Sprotoften. Udgangspunktet for den boligsociale helhedsplan, og dermed for det boligsociale arbejde i Nyborg Kommune i perioden 2018-2022, er at udvikle og implementere tiltag, der kan skabe varige forandringer for den enkelte borger/beboer, og for boligområderne som helhed. Ligeledes er der særligt fokus på, at styrke samarbejdet mellem kommunale aktører og de boligsociale indsatser, så vi sammen medvirker til, at flere børn og unge får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, og bryder den negative sociale arv. AB Sprotoftens afdelinger har siden 2007 været omfattet af egne boligsociale helhedsplaner, med særligt fokus på indsatser relateret til børn, unge og familier, samt uddannelse og beskæftigelse. Der er sket positiv udvikling i Sprotoften hvor der x.xx. ses en stor stigning af andel 3-5 årige tilknyttet et dagtilbud1, og oplevelse af at mødre i Sprotoften, henvender sig til den tilknyttede sundhedsplejerske ved opstået tvivl omkring deres børn. Et nyt aktivitetshus har ligeledes været med til at skabe større sammenhængskraft, i og ud af området. Der er dog stadig en række |
1 Tabel 23, s. 32
udfordringer i afdelingerne og problemstillinger, som kun ved fortsættelse af indsatser vil fastholde den positive udvikling. Der bor en del familier med begrænset netværk og ressourcer, lav eller ingen uddannelse/ arbejdstilknytning, og børn som mangler gode rollemodeller2. Der kommer nye børn til, hvor forældrene skal støttes i at skrive barnet op til institution, yngre børn bliver ældre, hvor fokus på kriminalpræventive indsatser bør styrkes. Ligeledes vurderes forældresamarbejdet både indenfor skole og daginstitutionsområdet, være udfordrende på forskellige parametre. Der vurderes derfor at en fortsat boligsocial indsats, med aktiviteter der ligger i naturlig forlængelse af forrige helhedsplan, samt iværksættelse af nye aktiviteter i Johannes,-/Sofiegården, er nødvendigt for at områderne kan bevare nuværende niveau, samt udvikle sig yderligere til fremtidig konsolidering af positive forandringer. Dette så vi samlet set fastholder og udvikler tryghed, trivsel og gode kår for beboerne i begge boligområder. Den boligsociale helhedsplan, dækker i alt 4 afdelinger. AB Sprotoften (afd. 1, og 22) og Xxxxxxx Xxxxxx (afd. 153-0) Sofiegården samt Johannesgården (afd. 89-0). Afdelingerne ligger relativt tæt på hinanden, og har en række fællestræk som muliggør tværgående indsatser, samtidig med at der fortsat tages højde for afdelingernes særtræk. I alt drejer sig om 596 lejemål og 1134 beboere fra de 4 afdelinger. De 4 afdelinger er fordelt på to områder: Sprotoften og Johannes-/Sofiegården, hvorfor vi fremadrettet taler om to boligområder. Xxxxx xxxxxxx og lejemål opgjort 2017 Vision Den overordnede vision for den boligsociale indsats, er at bidrage til øget tryghed, trivsel og udvikling for beboerne i begge boligområder. Derudover er visionen med den boligsociale helhedsplan at styrke rummelighed, tolerance og fællesskabet blandt boligområdernes beboere, og at fokusere på at øge beboernes livsmuligheder, gennem kompetenceudvikling og øget tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i empowerment tanken, er formålet at flere beboere, - med de planlagte indsatser, frivilliges og fagfolks støtte, - styrkes til at påvirke egne livsbetingelser i en positiv retning. |
Kilde: BL tal | Lejemål | Beboere |
Sprotoften | 429 | 792 |
Xxxxxxxx-/Sofiegården | 167 | 342 |
2 Beror på BL tal, samt fagfolks kendskab til beboergruppen.
🞄 Nyborg kommune og de almene boligforeninger i kommunen, herunder Sprotoften og Johannes-/Sofiegården skal være attraktive steder at bo og bosætte sig for et bredt udsnit af befolkningen, både hvad angår sociale forhold og alder. 🞄 Sprotoften og Johannes-/ Sofiegården udvikler sig til boligområder, hvor der er skabt et stærkt socialt net under de udsatte beboere, så de indgår aktivt i afdelingernes fællesskab. Boligområderne skal dermed være karakteriseret ved stærke fællesskaber med højt niveau af tryghed, social rummelighed og udvikling. De overordnede mål med indsatsen er at: 🞄 Styrke udvikling, tryghed og trivsel i boligområderne – med særligt fokus på at inddrage beboerne i trivsels- og trygheds skabende aktiviteter. 🞄 Styrke uddannelsesniveauet og beskæftigelsen i boligområderne blandt børn og unge. 🞄 Styrke og udvikle forældres ressourcer og kompetencer bredt, så de fremstår som gode rollemodeller, ved rådgivning, støtte, inddragelse i børnenes skolegang og ved at aktivere passive forældre i fællesskabet med andre beboere. 🞄 Styrke det lokale samarbejde på tværs af beboergrupper, kommunale aktører, fritidsklubber, politi, frivillige organisationer etc. Boligområderne Sprotoften, Johannesgården samt Sofiegården, skal således være attraktive og bidragende boligområder, hvor et godt naboskab og lokalt engagement skal medvirke til stærke lokalsamfund. Familier og beboerne generelt, skal rustes til at begå sig såvel i boligafdelingerne, som i samfundet generelt. Ligeledes skal arbejdet med en boligsocial helhedsplan, være med til at skabe et stærkere samarbejde lokalt, både med institutioner, foreninger, virksomheder og beboere. Planen tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier for det boligsociale arbejde, samt Nyborg Kommunes børne- ungepolitik, hvor overskriften er at: ”Vi arbejder sammen om at skabe gode kår for børn og unge i Nyborg Kommune”. Strategierne er følgende: Lejerbo : ”Rum for tryghed og trivsel – Evnen til at bo”. AB Sprotoften: ”Nyborgs bedste boliger”. Nyborg Kommunes børne- ungepolitik: ”Sammen om gode kår”. Sammenfattende tager strategierne udgangspunkt i, at gode rammer, inddragelse af borgere og kommunale/lokale aktører, netværk samt fællesskabet, er afgørende for tryghed og trivsel hos beboerne og boligområdernes børn og unge. Den boligsociale helhedsplan er dermed i tråd med |
strategierne, med til at understøtte målene, der skal sikre at borgere i boligområderne har gode forudsætninger for at skabe gode livsbetingelser nu og i fremtiden. |
2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) følgegrupper. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives i kommissoriet, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. |
Helhedsplanens organisering, som fremgår af det vedhæftede organisationsdiagram, skal sikre et strategisk fokus, fremdrift og effektivitet i helhedsplanen, samt fokus på balancen mellem kommunale, lokale og tværgående indsatser. Sekretariatsfunktionen Sekretariatsfunktionen varetages af projektkoordinator, og beskrives nærmere i kommissoriet. Bestyrelsen Den fælles boligsociale helhedsplan i Nyborg, organiseres med en bestyrelse bestående af to forretningsførere og kommunal chef. Bestyrelsens medlemmer 🞄 Forretningsfører (AB Sprotoften) 🞄 Forretningsfører (Lejerbo) 🞄 Børnechef (Nyborg Kommune) Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at økonomien overholdes og, at de fastsatte mål i den strategiske samarbejdsaftale opnås. Bestyrelsen varetager ligeledes den strategiske ledelse af helhedsplanen, og skal sikre, at de boligsociale indsatser koordineres med, og udføres i samarbejde med relevante kommunale forvaltninger. Bestyrelsen skal have fokus på den løbende udvikling og forankring af de forskellige indsatser i boligområderne. Det er således bestyrelsens ansvar, at fastholde den helhedsorienterede tilgang til det lokale arbejde i boligområderne i Nyborg. Bestyrelsen sikre sig, at der er konsensus i beslutninger. Bestyrelsen kan i tilfælde af ændrede behov eller udvikling i boligområderne, indgå i dialog med landsbyggefonden i forhold til at tilpasse den strategiske samarbejdsaftale, således at den til en hver tid matcher de lokale udfordringer. |
Det er derved bestyrelsens opgave, at sikre fremdrift og effektivitet i helhedsplanen, gennem mål opfyldelse og opfølgning på den strategiske samarbejdsaftale, samt at godkende ændringer i delaftalerne, så de strategiske succeskriterier opnås. Herunder er det bestyrelsens opgave at godkende ændringer, såsom omprioritering af midler indenfor den enkelte delaftale, ændringer af afgørende karakter, oprettelse af nye aktiviteter, samt nedlæggelse af aktiviteter. For at sikre fremdrift og samarbejde mellem bestyrelse og koordinationsgrupper, kan medlemmer fra koordinationsgrupperne deltage i bestyrelsesmøde, når det er relevant ift. de punkter der er på dagsorden. Bestyrelsesmøderne kan kombineres med fællesmøder, hvor både bestyrelsen og koordinationsgrupperne deltager. Mødefrekvens Det første år afholdes der et minimum på 2 bestyrelsesmøder. Herefter aftaler bestyrelsen mødefrekvens. Koordinationsgrupper Der nedsættes 2 koordinationsgrupper, som relaterer sig til de tre indsatsområder. Koordinationsgrupperne består af repræsentanter fra den boligsociale helhedsplan, samt centrale samarbejdspartnere fra Nyborg Kommune. Da aktiviteterne og indsatserne i helhedsplanen ofte spænder over 2 eller flere indsatsområder er Koordinationsgrupperne bundet op på målgrupper og ikke indsatsområder. Det er koordinationsgruppernes opgave at sikre samarbejde, løbende koordinering og opfølgning af helhedsplanens aktiviteter, og at skabe sammenhæng mellem ledelse og praksis. Koordinationsgrupperne har det overordnede ansvar for opgaver indenfor de 3 indsatsområder, i relation til det daglige faglige arbejde, samt ansvar for at koordinere alle de aktiviteter, der udvikles og igangsættes i forbindelse med helhedsplanen. Herunder har de enkelte |
koordinationsgrupper ansvar for delaftaler, milepælsplanens fremdrift, rekrutteringsproces af frivillige og informationsdeling til beboerne. Koordinationsgrupperne vil ad hoc invitere relevante samarbejdspartnere, med særlig faglig viden og indsigt, med til møder i forbindelse med særlige problemstillinger og temaer. På møder i koordinationsgrupperne kan der på baggrund af erfaringer med de enkelte aktiviteter, justeres på aktiviteten med udgangspunkt i de strategiske succeskriterier, samt formål mål og problemkompleks for indsatsområdet. Forslag til ændringer af indsatser og aktiviteter af afgørende karakter, formidles via projektkoordinator fra koordinationsgrupperne direkte til bestyrelsen. Mødefrekvens Koordinationsgrupperne mødes 2 gange om året. De behandler en dagsorden, som på forhånd udsendes med udgangspunkt i at drøfte aktiviteternes fremdrift. Kommunal Boligsocial Koordinator Der udpeges en kommunal boligsocial koordinator, som varetager den generelle og overordnede kontakt til helhedsplanen. Koordinatoren kan hjælpe helhedsplanens medarbejdere med kontakten ind i kommunen, herunder facilitere gode betingelser for samarbejder mellem helhedsplanen og de enkelte kommunale afdelinger. Følgegruppe Der oprettes en følgegruppe. Følgegruppen består af beboerdemokrater fra henholdsvis Sprotoften og Lejerbo´s beboerbestyrelse. Følgegruppens opgave er her, at følge bestyrelsens og koordinationsgruppernes arbejde og at videreformidle relevant information til beboere bosat i henholdsvis Sprotoften og Johannes,-/Sofiegården. 🞄 Beboerdemokrater Sprotoften 🞄 Beboerdemokrater Johannes,-/Sofiegården 🞄 Boligsocial medarbejder ad.hoc Mødefrekvens Følgegruppen bestående af beboerdemokrater afholder selvstændige møder 1 gang årligt, med inddragelse af referater fra koordinations, -og bestyrelsesmøder. Ligeledes deltager en boligsocial medarbejder når det er relevant ift. punkter på dagsorden. Den boligsociale medarbejders opgave, vil her været at sikre at vigtig og relevant viden videregives og drøftes, samt at koordinere evt. behov for vidensdeling til de øvrige beboere. Aktivitetshuset i Sprotoften I 2014 stod Aktivitetshuset i Sprotoften færdigt. Det fungerer i dag dels som kontor for den boligsociale helhedsplan, og vil være omdrejningspunkt for en stor del af de planlagte aktiviteter. Ligeledes vil aktivitetshuset fungere som arbejdsplads for de fremskudte kommunale |
medarbejdere, under arbejdet med den boligsociale helhedsplan. Aktivitetshuset er et trygt og spændende mødested med en fleksible ramme og mange muligheder for aktiviteter, som kan være med til at styrke sammenhold og beboerdemokratiet i boligområderne. I Aktivitetshuset etableres i 2014 Nyborg Kommunes Café Danehof, et aktivitet og aktiverings projekt. .. Området Sprotoften og distrikterne Danehofskolen og Birkhovedskolen har en ressource i aktivitetshuset, da de fysiske faciliteter danner rammer for at skabe et levende, godt og dynamisk miljø, således at stedet kan fungere som katalysator for det frivillige liv i området. Derudover kan aktivitetshuset danne rammen om forberedende voksenundervisning, samt aktiviteter indenfor beskæftigelse. I området Johannesgården og Sofiegården er der et tilsvarende mindre fælleshus Origo på 450 kvm, som kan fungere som et fremskudt aktivitetshus i nærmiljøet. Huset bruges i dag som et fælleshus samt en mindre del er udlejere til FDF spejdere. Derudover er udlejning til fødselsdage og konfirmationer for beboerne. Boligområdets ejendomsfunktionerer har ligeledes et kontor i huset, hvorfor det vurderes at øget aktivitet i huset, vil bidrage til et tættere samarbejde og tryghed mellem beboerne og ejendomsfunktionærerne. Der er et stort ønske om, at Origo tilføres liv og aktiviteter, så det naturligt vil blive et samlingspunkt for beboerne i området. Der kan derfor med stor fordel både iværksættes nye, men også overføres aktiviteter fra aktivitetshuset i Sprotoften, til fælleshuset omkring Johannesgården. |
3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet |
Det boligsociale arbejde i Nyborg har en tradition for at samarbejde på tværs af boligorganisationerne Lær at tackle samt startboligordningen. Det er tiltag og indsatser, som kører på tværs af boligorganisationer i kommunen, og som fremadrettet vil understøtte en fælles boligsocial indsats. Nyborg Kommunes Café Danehof er et aktivitets og aktiverings projekt for voksne personer med behov for særlig støtte. Der arbejdes ud fra den anerkendende tankegang. Projektet er placeret lokalt i AB Sprotoften i Aktivitetshuset. I samarbejde med Jobcenter Nyborg etableres forskellige forløb for borgere udenfor arbejdsmarkedet. Der arbejdes med køkken, cafe og rengøring. Der er 2 fuldtids pædagoger ansat samt ansættelser på forskellige ordninger; Fleksjob, Skånejob, praktikforløb og aftale baseret ansættelser samt mentor ordninger. Lær at tackle er et gratis kursus som udbydes af Sundheds- og Omsorgsafdelingen i samarbejde med boligforeningerne Sprotoften, Lejerbo og jobcentret. Kurset er henvendt til alle med langvarig sygdom, der har behov for redskaber til at tackle sygdom og job. Startboligordningen er et tilbud til udsatte unge, om en bolig med bostøtte/social vicevært. Tilbuddet er målrettet unge, som befinder sig i en gråzone mellem at kunne klare sig selv og have behov for intensiv voksenstøtte. Tilbuddet er forankret i boligorganisationen og samarbejder med Nyborg Kommune. |
Disse aktiviteter og indsatser koordineres og organiseres af Nyborg Kommunes sundhedsafdeling. Lokale/kommunedækkende indsatser Nyborg Kommune har ligeledes en lang række lokale og/eller kommunedækkende indsatser, som det boligsociale arbejde har tæt samarbejde med. I perioden 2018-2022 vil dette være et udviklings- og fokusområde. Helt overordnet arbejder man indenfor børn og unge området i Nyborg kommune, med en tværfaglig model for samarbejdet med dagtilbud og skoler. Fokus er på tidlig opsporing af børn med/i vanskeligheder, og på at der handles hurtigt gennem lokale løsninger, der hvor barnet er. Særligt indsatser i Nyborgmodellen, under tidlig indsats , kan blive relevant at sammentænke i arbejdet med boligområdets børn/unge og familier. Nyborg ungdomsskole tilbyder fritidsundervisning i form af en bred vifte af både boglige og kreative fag til kommunens børn og unge fra 7. klasse til 18 år. Ligeledes tilbydes Juniorklub (4- 5. klasse) om eftermiddagen, samt ungdomsklub (5. kl.-18 år) i aftentimerne. Under Nyborg Ungdomsskole tilrettelægges ligeledes x.xx. uddannelsesraketten, EGU, STU og VSU samt SSP samarbejdet. SSP er et lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og Politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Samarbejdet har tre hovedindsatsområder: Den generelle forebyggende indsats, Den specifikke indsats og den individorienterede indsats. Målsætningen for SSP- samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag. Praktik Pladsen Nyborg – henvender sig både til unge og voksne, som mangler en praktikplads. Praktikpladsen er bemandet af medarbejdere fra uddannelsesinstitutioner i Nyborg, og virksomhedskonsulenter fra jobcentret, som kan vejlede og hjælpe unge med at finde lære- og praktikplads. Der arbejdes i Nyborg Kommune med oprettelse af et socialt frivilligkorps ”Tid til andre”, som har til formål at skabe tilbud til de socialt udsatte og sårbare borgere, for hvem de eksisterende kommunale og foreningstilbud ikke matcher. Projektet er stadig under udarbejdelse, men følges tæt og tænkes ind i helhedsplanen med virkning fra marts 2018, da der formodes at nogle af boligområdernes borgere ville have gavn af de tilbud, som forventes at blive iværksat/oprettet. Daginstitutioner og skoler Da mange af områdernes børn går i institutionerne Valhalla, Møllervangen og Ådalen indgår disse i et tæt samarbejde omkring indsatser i helhedsplanen. |
Xxxx | Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx | Xxxxx Vuggestuebørn | Antal Specialgruppepladser | Fysisk placering | ||
Valhalla | 60 børn | 24 børn | Tæt på Johannes,- /Sofiegården | |||
Møllervangen | 60 børn | 12 børn | 18 pladser | Tæt på Johannes,- /Sofiegården | ||
Ådalen | 60 børn | 10 pladser | Tæt på Sprotoften | |||
Ligeledes samarbejdes der tæt med de to kommunale skoler Danehofskolen og Birkhovedskolen, omkring boligområdernes børn, unge og familier. Navn Elevtal Placering Danehofskolen 725 elever (0-9.kl) Tæt på Sprotoften Birkhovedskolen 482 elever (0-9.kl) Tæt på Johannes,-/Sofiegården Frivillige organisationer Der er indgået et samarbejde ml. Boligsocial Helhedsplan (Sprotoften og Lejerbo) og ungdommens Røde kors vedr. Lektiecafe for boligområdernes børn, der går i indskolingen eller mellemtrinnet på Danehofskolen eller Birkhovedskolen. Formålet er, at hjælpe børnene genem folkeskolen , med lysten til at lære og troen på sig selv i behold. Ligeledes er formålet, at udvikle den unges sociale, faglige og personlige kompetencer/potentialer blandet gennem spejlingen i de frivillige rollemodeller Der arbejdes ligeledes på, at etablere flere samarbejder med frivillige foreninger i lokalområdet, blandt andet med henblik på etablering af studiecafe. Det konkrete samarbejde med ovenstående indsatser i lokalområdet og den strategiske samarbejdsaftale, udmøntes i delaftalerne. | ||||||
4. Boligsociale Data – Tværgående målinger (centralt genererede målinger) Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række målinger på relevante indikatorer for hvert enkelt boligområde. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxx/. |
Der er tale om registerbaserede målinger, der går på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, som modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området og således et redskab til den løbende monitorering. Målingerne kan evt. indarbejdes i den strategiske samarbejdsaftale og dermed få status af resultatmål for indsatsen. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. |
5. Indsatsområder I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal problemkomplekset for indsatsområdet, det overordnede formål samt de konkrete mål for indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke succeskriterier (lokalt opstillede målinger) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Mål og succeskriterier skal primært vedrøre forandringer for boligområdet/udvalgte målgrupper, men kan også inkludere fx styrket samarbejde og metodeudvikling. Succeskriterier kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på mål og succeskriterier inden for de valgte indsatsområder samt de Boligsociale Data. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på dette (jf. vejledningen side 7, ad.1). Den konkrete beskrivelse af indsatsområderne med aktiviteter fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. |
5.1 Tryghed og trivsel |
Problemkompleks for indsatsområdet |
Indledning Der foreligger ikke en tryghedsundersøgelse for områderne, hvorfor det er svært at sige noget helt præcist om, hvordan beboerne i helhedsplanens boligområder opfatter tryghed/utryghed i deres omgivelser. Generelt er den gensidige tillid dog lavere i de udsatte boligområder, og beboerne i |
boligområderne føler sig i mindre grad respekteret af hinanden3. Sprotoften og Johannes,- /Sofiegården er sammensatte med stor spredning rent etnisk, socialt, arbejdsmæssigt og aldersmæssigt, hvilke opleves at udfordre boligområdernes sammenhængskraft. Ligeledes er der, erfaret udfordringer med fordomme, mistillid og konflikter beboerne imellem, hvilket begrænser samarbejde, fællesskab og aktiviteter på tværs af alder, samt sociale og kulturelle grupper. Ejendomsfunktionerer og fagfolk omkring beboerne i Sprotoften og Johannes,-/Sofiegården oplever udfordringer med den generelle trivsel, hvor en større procentdel af beboerne i områderne lider af kroniske/ psykiske sygdomme, er udenfor arbejdsmarkedet samt har lavere indkomst, end gældende for Nyborg Kommune generelt. Disse faktorer kan påvirke den personlige trivsel, overskud til at bidrage til fællesskabet og det positive naboskab i boligområdet jf. resultaterne fra CFBUs undersøgelse fra 2016 .4. Den boligsociale helhedsplan skal bl.a. gennem opsøgende arbejde, brobygning til kommunale tilbud, samarbejde med sociale væresteder og opbygning af et større frivilligkorps blandt beboere, søge at øge trygheden og trivslen for alle beboere i begge boligområder. Beboer/alderssammensætning Ser man på beboersammensætningen i henholdsvis Sprotoften og Johannes,-/Sofiegården afviger sammensætningen på enkelte parametre i de 2 områder. Tabel 1: Befolkning fordelt på oprindelse og alder 2015/2016 Kilde: BL tal Xxxxxxxx/Sofiegården Sprotoften Nyborg kommune (2016) (2015) (2016) 1)Andel personer 0-64 år i alt 88% 79,8% 77,1% 2) Andel personer 65 år og 12% 20,2% 22,7% ældre i alt . I begge boligområder opleves der, at netop de ældre pga. manglende forståelse for de unges kultur, føler sig generede og utrygge. På landsplan har de ældre i boligområderne, sværest ved at acceptere forskelligheden blandt beboerne og har mindst kontakt til omverdenen uden for boligområdet5. Der er ligeledes mange ældre, særligt i Sprotoften, som føler sig isolerede og ensomme. Der vurderes i begge boligområder derfor behov for, at sørge for at inddrage personer over 65 år i aktiviteter med de yngre beboere. Tabel 2: Befolkning fordelt på oprindelse og alder 2015/2016 | |||||
Kilde: BL tal | Johannes/Sofiegården (2016) | Sprotoften (2015) | Nyborg kommune (2016) | ||
3 Aner G.L, Xxxxxxx A, Xxxxxx B.E.J (2016) Aktiviteter der styrker naboskabet – kortlægning af international forskning og erfaringer. Hvidovre: CFBU. Institut for socialt arbejde, Professionshøjskolen Metropol.
4 Xxxxxxxxxxx X.X, Xxxxxx K, Xxxxxxxx X.X et al., (2016) Inspirations- og videnskatalog til nye helhedsplaner - implementering og virkning af 40 boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefondens 2015-18 midler. Hvidovre: CFBU s. 41
5 Xxxxxxxx X.X, Xxxx M, Xxxxxx L.W (2015) Xxxxxxxx i Udsatte boligområder – en måling af naboskabet i udsatte boligområder sammenlignet med andre boligområder i Danmark. Hvidovre: CFBU.
1)Andel personer 0-64 år indvandrere og efterkommere | 59,4% | 38,2% | 7,2% | ||
2) Andel personer 65 år og ældre, indvandrere og efterkommere | 3,5% | 4,5% | 0,8% | ||
Tabellen peger på, at mange af Nyborgs kommunes borgere, med anden etnisk baggrund end dansk, er bosat i de to boligområder. I alt har 62,9 % i Johannes,-/Sofiegården, og 42,7 % i Sprotoften, anden etnisk baggrund end dansk (1+2) mod 8 % i Nyborg Kommune. Etniske danskere udgør 37 % i Johannes,-/Sofigården og 57,5% Sprotoften, mod 92,1 % generelt i Nyborg Kommune. Størstedelen af beboere over 65 år, er i begge områder etnisk danske beboere. Samtidig med, at det kan være en stor styrke, at bo tæt på mennesker fra samme baggrund som en selv,- hvor man hjælper hinanden på tværs, taler samme sprog og forstår hinandens kultur -, så kan det skabe barrierer i forhold til integration, samt begrænse beboernes kendskab til danske familieforhold og forståelse af danske normer. Særligt i Xxxxxxxx,-/Sofiegården ses nogle af familierne isolere sig, til kun at tale med beboere fra samme kulturelle baggrund som de selv. Til og fraflyttede personer Tabel 3: Fraflyttede og tilflyttede personer fordelt på husstandstype og oprindelse Skemaet er udarbejdet med udgangspunkt i BL tal. De fremhævede stigninger og fald, er angivet med henholdsvis blå ⏶og grønne tal⏷. På baggrund af tallene, vurderes det at man i Xxxxxxxx,-/Sofiegården kan forvente stigning i tilflytning af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Omvendt peger tallene på, at der for Sprotoften er en stigning i fraflyttede indvandrere og efterkommere (2), og en stigning i tilflyttede beboere med dansk oprindelse(3). | |||||
Lejerbo | Sprotoften | |||||
Årstal: | 2014 | 2015 | 2016 | 2013 | 2014 | 2015 |
(1)Fraflyttede personer med dansk oprindelse | 61,9 | 78,9 | 47,7⏷ | 79,3 | 71,8 | 58,9⏷ |
(2)Fraflyttede indvandrere og efterkommere | 38 | 21 | 54 | 20,7 | 28,2 | 41,1 ⏶ |
(3)Tilflyttede personer med dansk oprindelse | 53,7 | 51,9 | 37,3⏷ | 68,9 | 70,7 | 76,1⏶ |
(4)Tilflyttede indvandrere og efterkommere | 46,3 | 48,2 | 62,6⏶ | 31,1 | 29,3 | 23,9⏷ |
(5)Fraflyttede enlige med børn | 14,3 | 15,8 | 10,8 | 16,4 | 7,3 | 17,7 |
(6)Tilflyttede enlige med børn | 20,3 | 34,1 | 14,8 | 8,9 | 38,6 | 29 |
Tabellen (tabel 3) peger også på, at der i begge boligområder, men særligt i Sprotoften, tilflytter mange enlige med børn (6). Tallene kan være usikre, idet en tilflyttet person kan være enlig ved indflytning men samboende ved fraflytning. De indikerer dog, at der årligt er mange enlige forældre som vælger at bosætte sig i boligområderne. I alt er ca. 13% af beboerne enlige voksne med børn6. Generelt bliver der talt om Xxxxxxxx,-/Sofiegården som det boligområde, hvor flest med anden etnisk baggrund end dansk vælger at bosætte sigog den statistiske data tyder på, at der i Johannes,-/Sofiegården fremadrettet kan ske en stigning af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, da tilflytning af etnisk danske familier er faldende. Enlige uden børn i boligområderne Tabel 4: Husstande fordelt på husstandstyper 2015/2016 Omkring halvdelen af beboerne i begge områder er enlige uden børn, og ca. 15 % af beboerne i begge boligområder, er par uden børn. Dette giver øget risiko for ensomhed, og vurderes kombineret med bl.a. dårlig økonomi, sårbarhed og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, at kunne medføre isolation og yderligere udsathed hos den enkelte beboer. Integrationsborgere I henholdsvis Johannes,-/Sofiegården og Sprotoften, er ca. 14 % og 5 % af beboerne på integrationsydelse7. De fleste integrationsydelsesmodtagere er fra Syrien, Somalia samt Eritrea og har flygtningebaggrund8. Her kan fysiske såvel som fysiske traumer og ikke mindst ringe kendskab til det danske samfund udfordre overskuddet til at indgå i sociale relationer i boligområdet Klager I Sprotoften modtog administrationen i 2016, 15 skriftlige klager over beboere. I Johannes-/Sofiegården er der i 2016 registreret 10 skriftlige klager. Der klages over larm, støjende adfærd, beboeradfærd samt uro i opgange og på fællesarealer. Klagerne er rettet både mod børn og voksne i boligområderne. Udover skriftlige klager, er der også en del mundtlige og anonyme klager. Mundtlige klager gives ofte til en ejendomsfunktionær, eller anden fagperson i området. De kan være svære at handle på, |
Kilde: BL tal | Johannes-/Sofiegården (2016) | Sprotoften (2015) | Nyborg Kommune (2016) |
1) Enlige uden børn | 51,2% | 49,3% | 37,6% |
2) Par uden børn | 14,2% | 15,3% | 29,7% |
6 BL-tal
7 Ca. beregning på baggrund af oplysninger fra Nyborg Kommune sammenholdt med Danmarks statistik og Nøgletal fra boligområderne Sprotoften 2015 og Johannes,-/Sofiegården 2016.
8 Udlændinge- og integrationsministeriet (2017) (xxxx://xxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx-x-xxx/xxxxxxxxxxx-x-xxx-xx-0-0-xxxxxx- 2017/hvem-er-integrationsydelsesmodtagerne)
da det kan udvikle sig til chikanerier og åbenlyse skænderier mellem beboerne. Denne adfærd mellem beboere skaber utryghed mellem andre beboere og familier i boligområderne. Forekomster af rygter og uro er derfor en stor udfordring i boligområderne, hvor hændelser og vandrehistorier kan blive en utryghedsskabende sandhed for beboerne. I områderne omkring Sprotoften er der ligeledes en tendens til at henstille biler uden nummerplader. Henstillede biler kan give anledning til udøvelse af hærværk, som resulterer i utryghed for beboere og andre der færdes i området. Økonomisk utryghed Indkomstniveauet for beboerne i helhedsplanens boligafdelinger er generelt lavt9, og faren for at blive sat ud af sin lejlighed på grund af huslejerestance samt udfordringer ved at betale øvrige regninger, er derfor en reel utryghedsfaktor for en del beboere i begge boligområder. En række nye sociale reformer (herunder kontanthjælpsloft) vurderes ramme især børn der bor alene med deres mor/far, og børn og forældre som er indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det betyder helt konkret, at der ses flere familier som får færre penge per måned til samme mængde udgiftsposter Tabel 5: I 2016 blev der i alt sendt 244 rykkere og påkrav, eller i gennemsnit 20 rykkere/påkrav pr. mdr. i Sprotoften. Lejekontrakten blev ophævet i 5 tilfælde og beboere udsat i 1 tilfælde. Tabel 6: Tilsvarende blev der samme år i Lejerbo afdelingerne Johannes- og Sofiegården, sendt 92 rykkere/påkrav. Lejekontrakten blev ophævet i 21 tilfælde og beboere udsat i 3 tilfælde. Det vurderes at i alt 26 ophævelser og 4 fogedudsættelser er for mange, og at økonomisk usikkerhed dermed er en reel utryghedsfaktor for en del beboere i begge boligområder. Ligeledes vurderes økonomisk usikkerhed, for familier bosat i boligområderne også vedrøre de andre indsatsområder, hvor man dels indenfor forebyggelse og forældreinddragelse vurderer at kunne møde børn, unge og familier som vokser op i relativ fattigdom, og heraf lider afsavn til |
Sprotoften | Rykker/påkrav | Ophævelser | Fogedudsættelser |
Total 2016 | 244 | 5 | 1 |
Lejerbo | Rykker/påkrav | Ophævelser | Fogedudsættelser |
Total 2016 | 92 | 21 | 3 |
9 Offentligt forsørgede, indkomst og integrationsydelse s. 27-29
ting som at gå i biografen eller svømmehallen med venner, fejre fødselsdage, deltagelse på skolerejser mv. Der vurderes derfor ud fra ovenstående gennemgang, behov for fokus på økonomisk utryghed, hvor der på rykkere henvises til mulighed for at kontakte projektkoordinator, som formidler kontakt til mulighed for at få støtte, til at gennemgå familiens økonomi, udarbejde budget mv. | |
Formål og mål | |
Formål: 🞄 At øge tryghed og trivslen blandt boligområdernes beboere. Mål: 🞄 At styrke samarbejdet mellem kommunale aktører og boligsociale medarbejdere omkring sårbare beboere. 🞄 At mindske social isolation blandt beboerne. 🞄 At involvere beboerne i tryghedsskabende aktiviteter. 🞄 At reducere konflikter og naboklager. 🞄 At flere beboere engagerer sig frivilligt. 🞄 At opbygge lokale beboerdrevne aktiviteter som fremmer forståelse for og fællesskab mellem forskellige beboergrupper, aldersgrupper, ensomme og isolerede beboere. 🞄 Øget indsats relateret til at brobygge til kommunale tilbud, herunder økonomiske rådgivning. | |
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): | Datakilde: |
Trygheden blandt beboerne øges frem mod 2021. Endeligt succeskriterium fastlægges ved baseline. Baselinemåling foretages i 2018 | Koordineres med måling af tryghed og trivsel i evalueringen af LBF midlerne for 2015-18 ved VIVE og SBI |
Trivslen blandt beboerne øges frem mod 2021. Endeligt succeskriterium fastlægges ved baseline. Baselinemåling foretages i 2018 | Koordineres med måling af tryghed og trivsel i evalueringen af LBF midlerne for 2015-18 ved VIVE og SBI. |
5.3 Uddannelse og beskæftigelse |
Problemkompleks for indsatsområdet |
Indledning Boligområderne Sprotoften, og Johannes,-/Sofiegården er samlet set præget af et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau, lav husstandsindkomst og høj andel på offentlig forsørgelse. For en stor del af de unge, som bor i boligområderne, betyder netop uddannelses- og beskæftigelsesunderskud i forældregenerationen, at de unge mangler gode rollemodeller både mens de går på folkeskolen og senere når de skal vælge vej i livet. Dette vurderes samlet set, at |
øge risikoen for, at disse børn og unge til sidst ender på passiv forsørgelse. Skolen 10 Samarbejdet mellem de kommunale institutioner og forældrene er ofte udfordret. Mange forældre i udsatte boligområder er ikke i tilstrækkelig grad er engagerede i deres børns skolegang og mange skoler kæmper for at opnå en god kontakt til forældrene. Forældrene orienterer sig ikke i tilstrækkelig grad ift. f.eks. forældreintra, skole-hjem samtaler og forældremøder. Det er særligt gældende blandt forældre med minoritetsbaggrund. 11 Tabel 11: Forældrene bruger forældreintra og er generelt gode til at være i kontakt med skolen Adspurgt på Danehofskolen og Birkhovedskolen, svarer henholdsvis 61,5 % og 64,7 % (tabel 11) af de adspurgte lærere, at de slet ikke eller er i mindre grad enige i, at forældre til børn bosat i de to boligområder, bruger forældreintra og er gode til at være i kontakt med skolen. Udfordringen kan være, at skolen ikke bliver informeret om særlige forhold omkring eleven, at forældrene ikke reagerer på vigtige opslag, og at læreren ikke kan videreformidle konkrete informationer omkring eleven. Tabel 12: Forældrene viser engagement i børnene skoleliv og deltager i sociale arrangementer på skolen Ligeledes svarer henholdsvis 61,5 % og 41,1 % (tabel 12) af de adspurgte lærere, at de slet ikke eller er i mindre grad enige i, at forældrene viser engagement i børnenes skoleliv og, at de deltager i sociale arrangementer på skolen. Det kan både være forældre med dansk baggrund, og forældre med anden etnisk baggrund, som ikke engagerer sig i deres børns skolegang. Men særligt forældre med anden etnisk baggrund, kan have vanskeligt ved at afkode det danske skolesystem, og forventninger om aktiv deltagelse.,12. Ser man på eleverne, ses der en lignende udfordring vedr. elevernes deltagelse i skolearrangementer udenfor skoletid. |
Intern Spørgeskema undersøgelse blandt lærere | I meget høj grad enig | I høj grad enig | I nogen grad enig | I mindre grad enig | Slet ikke enig |
Danehofskolen | - | 15,4% | 23,1% | 53,8% | 7,7% |
Birkhovedskolen | 17,6% | 17,6% | 35,3% | 29,4% |
Intern Spørgeskema undersøgelse blandt lærere | I meget høj grad enig | I høj grad enig | I nogen grad enig | I mindre grad enig | Slet ikke enig |
Danehofskolen | 38,5% | 53,8% | 7,7% | ||
Birkhovedskolen | 47,1% | 17,6% | 23,5% |
10 For kort introduktion til spørgeskemaundersøgelsen, henvises til side 30 i den strategiske samarbejdsaftale.
11 Inspirations- og videnskatalog til nye helhedsplaner – implementering og virkning af 40 boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefondens 2017-18 midler.
12 Inspirations- og videnskatalog til nye helhedsplaner – implementering og virkning af 40 boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefondens 2017-18 midler.
Tabel 13: Eleverne deltager i skolearrangementer udenfor skoletid, Omkring 47% af de adspurgte lærere på begge skoler, svarer at de er i mindre grad enige, eller slet ikke enige i, at eleverne deltager i skolearrangementer udenfor skoletid. Det kan i nogle tilfælde gøre eleverne særligt sårbare i relation til venskaber og social inklusion i klassefællesskabet. Elever som deltager i arrangementer udenfor skoletid peger på, at de elever som ikke har deltaget, er udenfor ”snakken” og dermed fællesskabet de efterfølgende dage13. Det kan dreje sig om julearrangementer, sportsarrangementer, teambuildings, fællesspisninger, klasseforældrearrangementer, skolefest mv. De 3 tabeller peger sammenfattende på, at brug af skoleintra, engagement i børnenes skoleliv og deltagelse i sociale arrangementer udenfor skoletid, opleves være en udfordring for nogle forældre og elever bosat i boligområderne.. Særligt fremhæver skolerne, at nogle af forældrene mangler forståelse og viden i forhold til skolekulturen. Det opleves at nogle af forældre ikke dukker op til forældremøder, på trods af at der bestilles tolk, og at vigtige informationer om og fra skolen, dermed ikke når hjem til eleverne og deres omsorgspersoner. Inddrager vi statistik over karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever, ligger tallene for boligområdernes unge over det generelle billede fra den almene boligsektor, men under gennemsnittet for Nyborg Kommune. Tabel Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasseselever | ||||||||
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | Gennemsnit | |||
Boligområderne14 | 6,2 | 5,8 | 4,7 | 6,3 | 5,8 | 5,8 | ||
Nyborg Kommune | 6,4 | 6,7 | 6,5 | 7,0 | 6,8 | 6,6 | ||
Almene boligsektor | 5,4 | 5,4 | 5,4 | 5,6 | 5,7 | 5,4 | ||
Hele landet | 6,5 | 6,7 | 6,6 | 7,0 | 7,0 | 6,7 | ||
Intern Spørgeskema undersøgelse blandt lærere | I meget høj grad enig | I høj grad enig | I nogen grad enig | I mindre grad enig | Slet ikke enig |
Danehofskolen | 23,1% | 30,8% | 38,5% | 7,7% | |
Birkhovedskolen | 41,2% | 23,5% | 23.5% |
13 Elevrådsmedlem Danehofskolen.
14 Boligområderne dækker de involverede afdelinger i Sprotoften og Johannes,-/Sofiegården.
Tabellen peger på, at karaktergennemsnittet i dansk og matematik for boligområdernes unge 9. klasses elever, ligger 0,8 under Nyborg Kommunes gennemsnit Ifølge en analyse, som UNI-C Styrelsen for IT og Læring har lavet, er karaktergennemsnittet hos elever med mindre end fire fraværsdage hele to karakterer højere end hos elever med over 20 fraværsdage. Hvis eleverne har svært ved at lære noget og klare sig godt i folkeskolen, er risikoen stor for, at det samme er gældende på ungdomsuddannelserne. Og så risikerer de at droppe ud.. Uddannelse Tabel 14: Personer fordelt på grundskole som højeste fuldførte uddannelse 2014/2015 Kilde: BL tal Xxxxxxxx- Xxxxxxxxxx Nyborg /Sofiegården (2014) Kommune (2015) (2015) 1) 15- 29 årige - 7,0 % 5,7 % 4,0 % Højest fuldførte uddannelse Grundskole * 2) 29-64 årige – 20,1% 27,2% 17,1% Højest fuldførte uddannelse – Grundskole ** 3) 15-64 årige – 23,4% 7,5% 3,1% Uoplyst uddannelse *Tallene 15-17 årige er plusset med tallene 18-29 årige **Tallene 15-17 årige, samt 18-29 årige er lagt sammen, og minusset med tallet for 15-64 årige Af tabellen fremgår det, at der er en væsentlig forskel mellem Nyborg Kommune og boligområdet vedr. niveauet på højest gennemførte uddannelse. I boligområderne er andelen med grundskole som højst gennemførte uddannelse højre end i resten af kommunen.Ifølge Landsbyggefondens vurdering, findes den største andel udenfor arbejdsstyrken blandt personer med uoplyst uddannelse, eller blandt beboere med grundskole som højest fuldførte uddannelse15. Kikker man på andel beboere som har grundskole som højest fuldførte uddannelse og som ikke er i gang med uddannelse, er tallene ligeledes højere for begge boligområder, end generelt for Nyborg Kommune. Tabel 15: Personer med grundskole som højest fuldført uddannelse, som ikke er i gang med uddannelse pr. 1000 beboere, fordelt på alder, 2015/2016 | |||||
Kilde: BL tal | Johannes-/Sofiegården (2016) | Sprotoften (2015) | Nyborg Kommune (2016) | ||
1) Andel med grundskole som HFU, som ikke er i gang med udd, 15+ | 32,9 | 27,1 | 21,1 | ||
2) Andel med grundskole som HFU, som ikke er i gang med udd, 18-29 år | 23,1 | 24,5 | 20,6 | ||
15 Beboerstatistik Landsbyggefonden (2016) s. 7
Af tabellen fremgår det, at 32,9 (1) af beboere fra Johannes-/Sofiegårdens og 27,1 af Sprotoftens beboere over 15 år, ikke er i gang med en uddannelse, mod 21,1 gældende for Nyborg kommune. For de 18-29 årige (2), drejer det sig om 23,1 af de unge i Johannes-/Sofiegården og 24,5 for Sprotoften mod 20,6 i Nyborg kommune generelt. Tabel 16: (Diagram fra Danmarksstatistik, 2012) Søjlediagrammet ovenfor viser en tydelig sammenhæng mellem, forældres uddannelsesniveau og sansynligheden for at deres børn fåren uddannelse. Jo lavere uddannelse forældrene har, des større sansynlighed er der for at den unge 25 årige, ikke har fået en uddannelse. Hele 39% af de 25 årige, hvis forældre har grundskole som højest fuldførte uddannelse, har således heller ikke selv fået en uddannelse16. Omvendt betyder det, at jo højere uddannelse forældrene har, des større sansynlighed er der også for, at de unge som 25 årige, har fået en uddannelse. Samlet set peger ovenstående problemkompleks på, at der i boligområderne er lavere uddannelsesniveau (tabel 14) og igangværende uddannelse (tabel 15) blandt beboere med grundskole som HFU, end generelt i Nyborg kommune. Med inddragelse af forskning, peges der ligeledes på den øgede risiko for ikke at få en uddannelse, hvis man vokser op i et hjem med uddannelses og beskæftigelsesunderskud fra forældrene. Når det drejer sig om at vurdere uddannelsesparathed blandt de unge 8. klasses elever, blev 74% vurderet ´uddannelsesparate´ og 26% vurderet ´ikke uddannelsesparate´ af de 315 elever i Nyborg kommune 2017. 17 Fagpersoner som arbejder med de unge fra boligområderne, vurderer at nogle af unge som i 8. klasse bliver vurderet ”uddannelsesparate”, kan være sårbare og i risiko for ikke |
16 Holm. H.H. (2012) Unges uddannelses kraftigt påvirket af social arv. Danmarksstatistik ( xxxx://xxx.xxx.xx/xx/Xxxxxxxxx/xxxxxx/0000/0000-00-00-xxxx-xxxx-xxxxxxxxxx )
17 Styrelsen for It og Læring, April 2017
at blive fastholdt i uddannelse. Der tilbydes som udgangspunkt ikke særlig indsats fra UU, til de unge som vurderes uddannelsesparate, hvorfor der generelt er brug for bredt at styrke de unge i bedre grundlag for valg af rette uddannelse og støtte til, at de ikke dropper ud af uddannelse. Jobcenter Nyborg har aktuelt 142 unge på uddannelseshjælp, hvoraf 54 er aktivitetsparate og 88 er uddannelsesparate. Herudover er 45 unge tilknyttet, som enten er på STU eller barsel og dermed lovmæssigt fritaget for kontaktforløb og aktiv indsats fra jobcentret. Kendetegnet for målgruppen er, at de har massive sociale og personlige udfordringer, og det kræver en håndholdt indsats for at få dem til at møde. Jobcentret arbejder kontinuerligt med den enkelte unge i forhold til at blive klar til at påbegynde en uddannelse18. Arbejdsmarkedstilknytning Kikker vi på arbejdsmarkedstilknytning, er tallene ligeledes lavere for boligområderne, end generelt for Nyborg Kommune. Tabel 17: Andel beboere beskæftigede og udenfor arbejdsmarkedet,i pct, fordelt på alder, 2014/2015 Arbejdsmarkedstilknytning Foruden beskæftigelsen for 18-29 årige (1) viser tabellen en markant mindre arbejdsmarkedstilknytning i boligområderne sammenlignet med Nyborg Kommune genrelt. Særligt i Xxxxxxxx/Sofiegården er tilknytningen til arbejdsmarkedet lav. Ser vi på de samlede tal og sammenligner med opgørelse fra Landsbyggefonden 201719, hvor 53% af de almene beboere mellem 18 og 64 år er i beskæftigelse, er gennemsnittet langt lavere end på landsplan. Af de 18-64 årige i Sprotoften, er 41,1 % i beskæftigelse og kun 28,9 % i Johannes-/Sofiegården (1+3). Til sammenligning ligger tallet på 69% for Nyborg Kommune. Offentligt forsørgede I Xxxxxxxx,-/Sofiegården er over halvdelen af de skattepligtige beboere, offentligt forsørgede. I Sprotoften drejer det sig om ca. 1/4 af beboerne. Heraf er den største andel i begge boligområder passive kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.20 .Ifølge landsbyggefondens |
Kilde: BL tal | Johannes/Sofiegården (2015) | Sprotoften (2014) | Nyborg kommune (2015) |
1) 18-29 årige Beskæftigede | 8,1% | 12,7% | 10,9% |
2) 18-29 årige uden for arbejdsmarkedet | 22,8% | 9,9% | 7,7% |
3) 30-64 årige beskæftigede | 20,8% | 28,4% | 58,1% |
4) 30-64 årige udenfor arbejdsmarkedet | 42,1% | 44,4% | 19,9% |
18 Referat 14-11-2017 (§ 17,4 Uddannelsesrådet Nyborg), samt Referat 08-01-2018 (Beskæftigelsesudvalget) punkt 4.
19 Beboerstatistik Landsbyggefonden (2017) s. 40
20 BL tal
beboerstatistik 21 er andel offentligt forsørgede i den almene boligsektor, 30% højere for indvandrere fra ikke-vestlige lande, end for den resterende del af beboerne. Passive kontanthjælpsmodtagere Tabel 18: Personer uden beskæftigelse – kategori kontanthjælp, fordelt på alder, i pct, 2014/2015 Kilde: BL tal Xxxxxxxx/Sofiegården Sprotoften Nyborg kommune (2015) (2014) (2015) 1) 18-29 år 5,6% 3,7% 0,6% 2) 30-64 år 27,8% 6,4% 7,8% 3) 18-64 år 33,4% 10 % 8,4% Af beboere uden beskæftigelse, er en stor andel af beboerne i begge boligområder passive kontanthjælpsmodtagere. På tværs af aldersgrupper er der en større andel passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne. Særligt gør de 30-64 årige i Xxxxxxxx/Sofiegården sig gældende her. Førtidspensionister Tabel 19: Personer uden beskæftigelse – kategori førtidspensioner, fordelt på alder i pct. 2014/2015 Kilde: BL tal Johannes/Sofiegården Sprotoften Nyborg kommune (2015) (2014) (2015) 1) 18-29 år 0% 1,4% 0,6% 2) 30-64 år 40,8% 61,9% 7,8% 3) 18-64 år 40,8% 63,3% 8,4% Som tidligere nævnt, udgør førtidspensionister ligeledes en stor andel af personer uden beskæftigelse i boligområderne. Tabellen (19) peger således på, at Andelen af førtidspensionister i begge boligområder er markant større end i resten af kommunen. Det er især beboere i Sprotoften. Det peger generelt på, at man i boligområderne er meget udfordret på dels uddannelse og beskæftigelsesdelen. Ligeledes peger tallene på, at mange beboere uden beskæftigelse, enten er på kontanthjælp eller førtidspension. Disse tal fremhæves, da det vurderes særligt bekymrende at en stor andel af boligområdernes børn og unge, vokser op i et hjem med uddannelses og beskæftigelsesunderskud. Herved vil nogle af forældrene ikke i tilstrækkelig grad, kunne støtte og vejlede den unge under uddannelse, eller i forbindelse med fritidsjob og beskæftigelse. Indkomst Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og lavt uddannelsesniveau, afspejler sig i indkomstniveaet i begge boligområder. Tabel 20: Indkomstniveauet, hele tal fordelt på husstand og personer, opgjort i 2014/2015 | |||||
Kilde: BL tal | Xxxxxxxx- | Xxxxxxxxxx | Nyborg | ||
/Sofiegården | (2014) | Kommune | |||
(2015) | (2015) | ||||
1) Gennemsnitlig | 278.635 | 318.410 | 483.574 | ||
husstandsindkomst | |||||
2) | 134.881 | 160.831 | 228.472 | ||
Husstandsindkomst | |||||
pr. person i | |||||
husstanden | |||||
21 Beboerstatistik Landsbyggefonden. November 2017, s. 31
Den gennemsnitlige husstandsindkomst pr. år (1), ligger for Johannes-/Sofiegården og Sprotoften på 204.939 kr. og 165.164 kr. lavere pr. år, end gældende for husstandsindkomst generelt i Nyborg Kommune. Deraf ses der naturligt lavere indkomstniveau pr. person i husstanden (2) for begge boligforeningernes beboere. Kikker man på den gennemsnitlige personlige indkomst i den almene boligsektor, ligger den på 214.272 kr. for fuldt skattepligtige personer over 15 år,22 hvorfor det med henholdsvis 134.881 kr. i Johannes,-/Sofiegården og 160.831 kr. i Sprotoften (2), ligger langt lavere end på landsplan. Tabel 21: Personlige indkomst, i pct., opgjort i 2014/2015 I forlængelse heraf, viser ovenstående tabel (tabel 21), at andel personer, som tjener under 100.000 kr. pr år udgør 27 % i Johannes,-/Sofiegården og 18,5 % i Sprotoften. I Nyborg Kommune ligger tallet på 16 %. For personlig indkomst mellem 100-149.999 kr. årligt (2), er tallet ligeledes ca. 4 % højere i Johannes/Sofiegården, end i både Sprotoften og Nyborg kommune. Der ses dermed at en forholdsvis høj andel beboere, særligt i Johannes,-/Sofiegården har en meget lav indkomst, sammenlignet både med Sprotoftens beboere og borgere generelt i Nyborg Kommune. Integrationsydelse Som tidligere nævnt er ca. 14 % og 5 % af beboerne fra henholdsvis Johannes,-/Sofiegården og Sprotoften på integrationsydelse23. Ydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, som ikke har haft ophold i Danmark mindst syv ud af de sidst otte år. Ydelsen ligger på 2562 kr. for hjemmeboende under 30 år uden børn, til 16.638 kr. for par med barn/børn. 24 Rockwoolfonden har ud fra beregninger anslået, at det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned for at opretholde en beskeden tilværelse, svinger fra 10.000 kroner for en enlig person uden børn, til 23.200 kr. for et par med tre børn.25 |
Kilde: BL tal | Johannes- /Sofiegården (2015) | Sprotoften (2014) | Nyborg Kommune (2015) |
1) Under 100.000 kr. | 27% | 18,5% | 16% |
2) 100-149.999 kr. | 13,3% | 9,7% | 10% |
22 Beboerstatistik Landsbyggefonden 2017
23 Ca. beregning på baggrund af oplysninger fra Nyborg kommune sammenholdt med Danmarks statistik, Nøgletal fra boligområderne Sprotoften 2015 og Johannes-/ Sofigården 2016.
24 xxxx://xx.xx
25 Bonke. J, Xxxxxxxxxxx, A.E,W(2016) Minimumsbudget for forbrugsudgifter– hvad er det mindste, man kan leve for?, København: Rockwoolfondens forskningsenhed. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxxxxxx/0000/00/000000_Xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxxx_X.xxx
Med 14% på integrationsydelse i Johannes/Sofiegården, vurderes mange familier derfor være udfordret økonomisk. På baggrund af ovenstående gennemgang, ses et stort behov for at arbejde med at bryde den negative sociale arv, ved at støtte børn og unges skolegang, uddannelsesvalg og læring | |
Formål og mål | |
Indsatsområdet uddannelse og beskæftigelse skal på sigt styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet, og højne uddannelsesniveauet i boligområderne. Desuden skal indsatsen understøttes af målsætninger i indsatsområdet forebyggelse og forældreansvar, da der arbejdes med forældres ansvar for børn og unges opdragelse, læring og skolegang. Mål: 🞄 At sætte uddannelse og beskæftigelse på dagsorden i boligområderne. 🞄 At bygge bro mellem boligområderne og uddannelses/beskæftigelsesområdet i kommunen. 🞄 At understøtte unges skolegang og fremtidige uddannelsesmuligheder. 🞄At unge i boligområderne opnår samme læring, trivsel og karakterniveau og heraf beskæftigelsesgrad og uddannelsesfrekvens, som unge i Nyborg generelt. At øge antallet af unge på uddannelseshjælp, der påbegynder en uddannelse med 5%. Bemærkning: Unge på STU/Barsel skal fratrækkes. Nyborg kommune oplyser: I 2018 var der 203 unge på uddannelseshjælp. Et Succes kriterier i 2022 ville være at der var et fald til 193 unge på uddannelseshjælp. | |
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): | Datakilde: |
Andel unge 15-29 årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse, falder i projektperioden i begge boligområder tilsvarende Nyborg Kommune. Baseline 2015/2016 pr. 1000 beboere Johannes,-/Sofiegården: 56 Sprotoften:51,6 Kommunen: 41,7 | Boligsocial indikator BL (Årligt) |
Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasse elever stiger til kommunegennemsnit i projektperioden. Baseline 2016 Nyborg kommune: 6,8% Almene boligsektor: 5,8% | BL tal |
5.4 Forebyggelse og forældreansvar | |||||
Problemkompleks for indsatsområdet | |||||
Indledning Udfordringerne omkring boligområdernes børn og unge, skal løses tværfagligt og gennem samarbejde med forældrene, kommunale/lokale aktører og frivillige. For at kunne løse områdets problemer, er det væsentligt at dette samarbejde udbygges. Nyborg kommune har valgt at arbejde med DUBU, der er en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer sammenhæng og kvalitet på området for udsatte børn og unge.. Nyborg kommune er en del af den strategiske aftale og kan ved hjælp af DUBU evaluere lokalt på de valgte aktiviteter og indsatser. Baseline er ved udgangen af 2017: 188 aktive sager. Positive erfaringer med indsatser og aktiviteter vil anvendes fremafrettet. Problemkompleks for indsatsområdet forebyggelse og forældreansvar, er udarbejdet dels på baggrund af statistiske data, kendskab til beboerne, og på baggrund af besvarelser fra interne spørgeskemaundersøgelser, indenfor henholdsvis skole og daginstitutionsområdet. På skoleområdet har lærere fra henholdsvis Birkhovedskolen og Danehofskolen besvaret spørgsmål, vedrørende forældreinvolvering, og elever bosat i boligområderne. På daginstitutionsområdet har lederne i de 3 børnehaver Valhalla, Møllervangen og Ådalens Børnehus, besvaret et internt spørgeskema. Der inddrages besvarelser fra evalueringer af mødregrupper og børnegrupper, afholdt i Sprotoften i perioden 2014-2017. I Xxxxxxxx/Sofiegården og Sprotoften, bor en høj andel af børnefamilier. Selvom en del af disse familier, ikke anses som særligt udsatte, er en række familier i boligområderne hårdt pressede af sociale, personlige og kulturelle faktorer, som tilsammen sætter dem i en sårbar position. Det kommer blandt andet til udtryk ved manglende deltagelse i børnenes institutions/skoleliv, forældres udtryk for usikkerhed omkring deres forældrerolle, børnenes mistrivsel i skolen, børn og unge som færdes alene i lokalområdet i en tidlig alder samt social isolation, hvor der kan være skjult sårbarhed i form af vold, misbrug eller social kontrol. Børn i boligområderne Tabel 22: Andel børn og unge i boligområderne opgjort i henholdsvis 2015 og 2016 | |||||
Kilde : BL tal Årstal fremgår i parentesen | Johannes-/Sofiegården (2016) | Sprotoften (2015) | Nyborg Kommune (2016) | ||
1) Andel af børn under 18 år | 27% | 23% | 20% | ||
2) Andel børn under 18 år – Indvandrere og efterkommere | 22% | 11,5% | 1,8% | ||
3) Andel børn som vokser op ved en enlig forsørger | 36,6% | 46,5% | 20,2% | ||
Tallene viser at der i boligområderne bor henholdsvis 27 % og 23 % børn under 18 år, mod 20 % i Nyborg Kommune. Særligt i Xxxxxxxx,-/Sofiegården bor der rigtig mange børn, på et forholdsvis lille geografisk areal. Tal fra SFI viser at 35 % af alle børn og unge mellem 0-17 år, bosat i udsatte boligområder, kan ses i særlig risiko for at komme ind i en negativ social og personlig udvikling. Tallene i ovenstående tabel (tabel 22) viser ligeledes, at der i boligområderne bor henholdsvis 22 % og 11,5 % børn under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk. Det er i begge boligområder langt højere end de 1,8 % gældende generelt for Nyborg Kommune. For familier mellem to kulturer, kan der opstå særlige problemstillinger relateret til manglende sprogkundskaber, manglen på sociale netværk og forældrenes manglende viden om samfund og institutioner. Ligeledes oplever fagfolk, at børn i familier med anden etnisk baggrund, vokser op i familier med et kollektivistisk livssyn. Her er det særligt, at den opdragelsestradition støtter barnet i at finde sin plads i hierarkiet i familien, frem for at familien støtter op om at gøre barnet til et selvstændigt løsrevet individ. Der vurderes derfor behov for tidligt at oplyse og støtte familierne, i relation til at komme til forståelse af et mere individualistisk opdragelses syn, så børnene ikke bliver klemte mellem de to traditioner26. Ovenstående tabel (tabel 22) peger endvidere på at henholdsvis 36,6 % og 46,5 % i Johannes,- /Sofiegården og Sprotoften vokser op ved en enlig forsørger. Det er markant højere end gældende generelt for Nyborg Kommune, hvor 20,2 % af børnene vokser op ved en enlig forsørger. Ifølge undersøgelser, er det de to samfundsgrupper – etniske minoritetsfamilier og enlige forsørgere og deres børn -, som primært rammes af fattigdom. Enlige forsørgere og deres børn oplever oftere end andre grupper materielle afsavn, såsom at have råd til daglige fornødenheder, fritidsliv og at kunne betale regningerne.27 Der opleves både i Sprotoften og Johannes,- /Sofiegården, at fattigdom kan betyde social isolation og en begrænset livs verden for både forældrene og deres børn. Familierne opholder sig i hjemmet, børnene får ikke legekammerater med hjem og de deltager ikke i fritidsaktiviteter. Ved forløb med børnegrupper i Sprotoften, har man fået indblik i disse problemstillinger i familierne, som netop på grund af isolation ofte har været skjulte for omverden. Evalueringer af børnegrupperne viser et stort behov for deltagelse i lokalnære tilbud, for børn og familier. Der peges bl.a. på, at forældrene oplever øget trivsel hos barnet, øget socialt netværk, større mod til at deltage i skolearrangementer, og færre konflikter både i skolen og hjemmet. | |||||
26 Fra møder med fagfolk afholdt i forbindelse med udarbejdelse af problemkompleks.
27 Xxxxxxxxxxx, X.X, Xxxxx, S.V, Xxxx A,(2015) Fokus på sårbare familier – hvad karakteriserer sårbare familier i udsatte boligområder. Hvidovre: CFBU
Xxxxxxxxx gives der udtryk for, at børnegrupperne medvirker til større bevidsthed hos både børn og forældre, omkring vigtigheden i at tale åbent indbyrdes i familien, om familiens udfordringer.28 I tidligere helhedsplan for Sprotoften, har man ligeledes med stor succes kørt mødregrupper. Her viser evalueringer, at forældrene efter forløbet føler sig mere sikre i deres forældrerolle, at de har fået udvidet deres netværk, at de har fået øget viden om pleje af barnet og tandhygiejne, at de er blevet bedre til dansk, og at de føler at de har lært meget af hinanden i grupperne.29 Stigning i børn tilknyttet daginstitution for børn bosat i Sprotoften30, tilskrives bl.a. netop de tidlige sundhedsfaglige indsatser, hvor sundhedspersonale har kunne informere, støtte og vejlede forældrene til at skrive deres børn op til et pasningstilbud. Daginstitution De senere års politiske og forskningsmæssige fokus på betydningen af tidlig og forebyggende indsatser, peger netop på daginstitutionen som grobund til at forbedre udsatte børns livsforhold og muligheder. 31Særligt har fravalg af institutionsplads, betydning i relation til social isolation og en begrænset livsverden for familierne. Det har i høj grad også betydning for børnenes begrænsede danske sprog ved skolestart, som sætter barnet bagud fra start, og på forskellige parametre udgør særlig risiko for ringere forudsætninger, gennem barnets skolegang. Tabel 23: Andel i pct., af de 1-5 årige i dagtilbud, opgjort i 2015 Tallene viser at andel børn i alderen 1-5 år (1) i dagtilbud, er markant lavere for Johannes,- /Sofiegården end i både Sprotoften og Nyborg kommune. Over 20% færre af Xxxxxxxx,- /Sofiegårdens børn går således i dagtilbud. Som tidligere nævnt har særlige indsatser i Sprotoften, med x.xx. en fast tilknyttet sundhedsplejerske dog haft en positiv effekt i Sprotoften. Her ligger andel 1-5 årige tilknyttet et dagtilbud, hele 2,3 % over det kommunale gennemsnit. På baggrund af viden om daginstitutionens positive effekt,32 erfaring fra fagfolk omkring familierne i de to boligområder, og den påviste positive udvikling i Sprotoften, vurderes det derfor meget nødvendigt at fastholde fokus på indsatser, som understøtter at børn fra begge boligområder nu og fremover, bliver tilknyttet et dagtilbud inden skolestart. |
Kilde: BL TAL | Johannes-/Sofiegården (2015) | Sprotoften (2015) | Nyborg Kommune (2015) |
1) Andel børn i alderen 1- 5 år i dagtilbud | 64,0% | 86,4% | 84,1% |
28 Bilag, evalueringsskemaer Børnegrupper i aktivitetshuset
29 Bilag, evalueringsskema Mødregruppe i aktivitetshuset
30 Tabel 23, side 32
31 Xxxxxx N.R, Xxxxxxxx E.K, Wind K.A (2015) Daginstitutioner i udsatte boligområder. Pædagogisk udvikling i arbejdet med udsatte børn og familier. Et forsknings- og udviklingsprojekt. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
32 Xxxxxxxxxxxxxx, M.N, Xxxxxxxx, C., Xxxxx-Xxxxxxxx, A-K (2014) Daginstitutionens betydning for børns udvikling – en forskningsoversigt. København: SFI
Daginstitution – intern undersøgelse Besvarelser fra daginstitutionsområdet drejer sig om data fra 3 ledere, hvorfor der gives en samlet beskrivelse af besvarelserne, frem for statistisk oversigt. Besvarelserne peger på, at børnenes tandsundhed overordnet anses værende dårligere, sammenlignet med børn udenfor boligområderne. Tidligere undersøgelser blandt sundhedspersonale, har ligeledes peget på behov for øget sundhedsindsats, pga. forældres manglende viden og forståelse for almindelig pasning, personlig hygiejne og korrekt ernæring.33 Generelt besvares der, at lederne har indtryk af, at forældrene ikke har et aktivt fritidsliv sammen med deres børn, såsom forældre/barn gymnastik, fodbold, sang mv. og at der fra daginstitutionerne er et ønske om, at forældrene får støtte til at skabe sammenhænge på tværs af barnets deltagerbaner. Skolen (s.33-35, er gentagelse af s. 22-23 - afsnit uddannelse og beskæftigelse) Samarbejdet mellem de kommunale institutioner og forældrene er ofte udfordret. Det opleves generelt, at forældre med minoritetsbaggrund deltager mindre i samarbejdet, og ikke orienterer sig i tilstrækkelig grad ift. f.eks. forældreintra, skole-hjem samtaler og forældremøder. Tabel 24: Forældrene bruger forældreintra og er generelt gode til at være i kontakt med skolen Adspurgt på Danehofskolen og Birkhovedskolen svarer henholdsvis 61,5 % og 64,7 % (tabel 24) af de adspurgte lærere, at de ´slet ikke er enige´/´i mindre grad enige´ i, at forældre til børn bosat i de to boligområder bruger forældreintra og er gode til at være i kontakt med skolen. Udfordringen kan være, at skolen ikke bliver informeret om særlige forhold omkring eleven, at forældrene ikke reagerer på vigtige opslag, og at læreren ikke kan videreformidle konkrete informationer omkring eleven. Tabel 25: Forældrene viser engagement i børnene skoleliv og deltager i sociale arrangementer på skolen Ligeledes svarer henholdsvis 61,5 % og 41,1 % (tabel 25) af de adspurgte lærere, at de ´slet ikke er enige´/´i mindre grad er enige´ i, at forældrene viser engagement i børnenes skoleliv og |
Intern Spørgeskema undersøgelse blandt lærere | I meget høj grad enig | I høj grad enig | I nogen grad enig | I mindre grad enig | Slet ikke enig |
Danehofskolen | - | 15,4% | 23,1% | 53,8% | 7,7% |
Birkhovedskolen | 17,6% | 17,6% | 35,3% | 29,4% |
Intern Spørgeskema undersøgelse blandt lærere | I meget høj grad enig | I høj grad enig | I nogen grad enig | I mindre grad enig | Slet ikke enig |
Danehofskolen | 38,5% | 53,8% | 7,7% | ||
Birkhovedskolen | 47,1% | 17,6% | 23,5% |
33 Sprotoften – klar til fremtiden
deltager i sociale arrangementer på skolen. Ser man på eleverne, ses der en lignende udfordring vedr. elevernes deltagelse i skolearrangementer udenfor skoletid. Tabel 26: Eleverne deltager i skolearrangementer udenfor skoletid, Tabellen (tabel 26) peger på at ca. 46% af de adspurgte lærere ´slet ikke er enige i´/´i mindre grad enige´i, at eleverne deltager i skolearrangementer udenfor skoletid. Elever som deltager i arrangementer udenfor skoletid, peger på at de elever som ikke har deltaget er udenfor ”snakken”, og dermed fællesskabet de efterfølgende dage.34 Det kan dreje sig om julearrangementer, sportsarrangementer, teambuildings, fællesspisninger, klasseforældrearrangementer, skolefester mv. De 3 tabeller peger sammenfattende på, at brug af skoleintra, engagement i børnenes skoleliv og deltagelse i sociale arrangementer udenfor skoletid, opleves være en udfordring for nogle forældre og elever bosat i boligområderne. Fælles for de familierettede tiltag er, at de skal ses i tæt samspil med indsatser på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. |
Formål og mål |
Formålet med indsatsen er, at styrke områdets forældre, i at spille en aktiv rolle i forbindelse med deres børns sundhed, trivsel og udvikling. Xxxxxxxx at forældrene får øget deres handlekompetencer i forhold til at sikre deres børn det bedste fundament, for skolegang og uddannelse. Med målrettede og tværgående indsatser er formålet indenfor forskellige indsatsområder, at fremme børn og unges muligheder i og udenfor boligområderne – for at forebygge negativ udvikling og give børnene bedre livsvilkår nu og i fremtiden. Aktiviteterne skal bidrage til: 🞄 At øge trivslen blandt børn og unge i boligområderne. 🞄 At tilskynde flere forældre, at vælge at lade deres børn indskrive i daginstitution. 🞄 At øge forældrenes viden og kompetencer i forhold til at engagere sig i børnenes liv, heriblandt i relation til at støtte deres barn i skolegang og uddannelse. 🞄 At støtte op om børns fremtidsperspektiver, ved at skabe sammenhænge på tværs af |
Intern Spørgeskema undersøgelse blandt lærere | I meget høj grad enig | I høj grad enig | I nogen grad enig | I mindre grad enig | Slet ikke enig |
Danehofskolen | 23,1% | 30,8% | 38,5% | 7,7% | |
Birkhovedskolen | 41,2% | 23,5% | 23.5% |
34 Elevrådsmedlem Danehofskolen.
daginstitution/skole og boligområde/hjem for nogle af områdets familier. 🞄 At styrke forældrenes netværk. 🞄 At fastholde eller nedbringe antal registrerede sager i DUBU35 for familier bosat i boligområderne. | |
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): | Datakilde: |
Tilknytningsgraden til daginstitution er på niveau med Nyborg Kommune Baseline: Johannes,-/Sofiegården: 64% Sprotoften: 86,4% Nyborg Kommune: 84,1% | BL-tabel (årligt) |
Forældredeltagelse i dagtilbudsmøder er steget med 20% i 2021 | Den boligsociale medarbejder + spørgeskemaundersøgelse |
6. Lokal evaluering og løbende opfølgning |
Alle aktiviteternes proces og resultater følges løbende og med de datakilder der er beskrevet. Projektlederen er i tæt dialog med projektmedarbejdere og koordineringsgrupperne for de enkelte indsatsområder. Koordineringsgrupperne vil vurdere om der bør justeres i aktiviteter og delaftalerne. Såfremt der skal foretages afgørende justeringer i aftalerne, anbefaler følgegruppen dette via projektlederen til bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan. Der laves årlige opsamlinger indenfor de enkelte indsatsområder og aktiviteter. Alle krav fra landsbyggefonden i forhold til evaluering og indrapportering af resultater overholdes. |
7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. |
35 Digitalisering af udsatte børn og unges sager jf. børneparagrafferne i serviceloven
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 6.000.000 |
Lokal medfinansiering | 3.000.000 |
Samlet budget for den boligsociale indsats | 9.000.000 |
9. Underretning |
Den aktivitetsansvarlige og koordinationsgrupperne har pligt til løbende at afrapportere om udviklingen i indsatser og aktiviteter, bland andet i form af løbende rapporteringer til projektkoordinatoren. Den lokale følgegruppe og helhedsplanens bestyrelse orienteres på fastlagte møder der fremgår af fast dagsorden. Her skal det tydeligt fremgå om der er forhold, der kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målsætning. |
10. Konflikthåndtering |
Såfremt der opstår uenigheder eller konflikter imellem de samarbejdspartnere, der står for gennemførelse af helhedsplanens aktiviteter, skal disse først forsøges løst af de involverede parter. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der tale om en uenighed/konflikt af mere principiel eller politisk karakter, kan sagen forelægges for helhedsplanens bestyrelse. |
11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden |