Wewers Mørtel A/S (Wewers), CVR-Nr 28893949 Salgs- og leveringsbetingelser – Mørtel
Wewers Mørtel A/S (Wewers), CVR-Nr 28893949 Salgs- og leveringsbetingelser – Mørtel
Generelt
a. Nedenstående betingelser er gældende medmindre Wewers i ordrebekræftelse eller i øvrigt med sin underskrift har tiltrådt ændringer.
b. Tekniske specifikationer i brochurer, brugs- anvisninger, prislister etc. samt bistand, som Wewers måtte yde køber eller andre med teknisk rådgivning, mængdeberegning og anden service, meddeles/ydes uden ansvar for fejl, medmindre de skyldes grov uagtsomhed fra Wewers side.
2. Tilbud og ordrer
a. Tilbud er gældende i 30 dage, dog med forbehold for mellemsalg.
b. Aftale om levering anses først for indgået ved Wewers afsendelse af ordrebekræftelse.
c. Afbestilling kan kun ske efter aftale. Ændringer i en ordres opgivne mængder og leveringsterminer skal snarest muligt forelægges Wewers til godkendelse.
3. Priser
a. Alle tilbud og alle ordrer gælder til leverings- dagens pris, medmindre andet er aftalt.
b. Såfremt der er aftalt faste priser for en periode, kan Wewers dog regulere priserne i tilfælde af ændringer i offentlige afgifter af enhver art, herunder moms, import- og eksportafgifter og told. Eventuel regulering som følge af valutaændringer aftales særligt.
c. Prislister er uforbindende.
d. De angivne priser gælder netto ab værk og er ekskl. moms.
e. Returemballage krediteres med fradrag af godtgørelsesgebyr for slitage og
returomkostninger ved xxxxxx returnering i ubeskadiget stand inden 2 måneder fra fakturadatoen.
4. Levering
a. Leveringstidspunktet i tilbud og ordre- bekræftelse er angivet omtrentligt.
b. Såfremt varen ikke er afhentet inden for anførte afhentningstermin, forbeholder Wewers sig ret til at fakturere varen på normale vilkår, idet varen herefter henstår til afhentning på Wewers lager for købers regning og risiko.
c. Levering sker altid ab værk, således at risikoen for leverede varer overgår til køber ved pålæsning på lastvogn, trailer eller lignende på værket.
d. Eventuelt aflæsningssted forudsættes forsynet med gode tilkørselsmuligheder med fast grund og normal aflæsningsadgang. Varen aflæses på afleveringsstedet uanset om en repræsentant for køber antræffes. Chaufførens køreseddel anses som bevis for behørig aflæsning.
e. Returnering af varer kan kun finde sted i særlige tilfælde og kun efter forudgående aftale. Kurante varer, der tages retur, vil som hovedregel blive krediteret med 80 % af den fakturerede pris ved franko levering til et af Wewers anvist sted.
Betalingsbetingelser er netto kontant med mindre andet er aftalt.Ved forsinket betaling tilskrives rente med 1 % samt gebyr.
b. Manglende overholdelse af aftalte betalings- vilkår eller købers betalingsstandsning anses som væsentlig misligholdelse og berettiger Wewers til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgodehavende hos køber, forfaldent eller uforfaldent, indbetalt straks og skadesløst.
6. Reklamation
a. Køber må straks ved varens modtagelse, og inden materialerne tages i brug eller bearbejdes, gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at varen svarer til ordren i henseende til art, kvalitet, udseende og mængde.
b. Reklamationer, der modtages efter, at materialerne er taget i brug, herunder indføjet i byggeri, eller senere end 8 dage efter varens levering, accepteres ikke.
7. Ansvarsfraskrivelse, garanti og force majeure
a. Uanset rettidig reklamation er Wewers ikke ansvarlig for mangler eller forsinkelse, der ikke kan påvises at skyldes fejl eller forsømmelser fra Wewers eller Wewers’ medarbejders side.
b. Wewers er uden ansvar for manglende overholdelse af leveringsforpligtelser, såfremt forholdet skyldes omstændigheder,
som Wewers er uden indflydelse på, herunder manglende eller forsinket levering fra Wewers leverandører eller andre leveringshindringer, herunder force majeure.
c. Som force majeure anses bl.a. krig, oprør, borgerlige uroligheder, myndighedsindgreb, eksport- og importforbud, strejke,
lockout eller andre arbejdskonflikter hos Wewers eller Wewers’ leverandører.
d. Wewers er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for driftstab, avancetab, eller andet indirekte tab.
e. For skade, som en mangelfuld vare
måtte påføre købers eller andres ejendele, hæfter Wewers kun, såfremt det påvises, at Wewers eller Wewers’ medarbejdere har gjort sig skyldige i groft uagtsomt forhold.
8. Byggeleveranceklausulen
a. For så vidt sælgers varer anvendes i byggeri i Danmark sker levering i henhold til AB-92, § 10 stk. 4.