Faglærere ansat ved Skolen for Klinikassi- stenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknike- re (SKT)
Cirkulære om organisationsaftale for
Faglærere ansat ved Skolen for Klinikassi- stenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknike- re (SKT)
Cirkulære af den 3. juli 2009 Perst. nr. 048-09
XXXX xx. 133 X.xx. 08-333/21-36
Dataark
PKAT med specifikation | 0133 |
Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation | |
Forhandlingsberettiget organisation(er) | Lærernes Centralorganisation Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx K. Tlf.: 00 00 00 00 Fax.: 00 00 00 00 E-mail: xx@xxxx-xxx.xx Hjemmeside: xxx.xx.xx |
I tilfælde af afsked kontaktes | Medlemsorganisationens hovedkontor: Uddannelsesforbundet Nørre Xxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx K Eller lokalafdeling |
Pensionskasse | Statstjenestemændenes Centralorganisation II s pensionsordning i PFA Pension Lærernes Pension |
ATP-sats | ATP, sats A |
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Ikrafttræden mv. 5
Organisationsaftale
§ 1. Dækningsområde 7
§ 2. Ansættelse 7
§ 3. Lønsystemet 7
§ 4. Basisløn 8
§ 5. Tillæg 8
§ 6. Tillæg til basisløntrinnene 10
§ 7. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. 10
§ 8. Overgang til nyt lønsystem 11
§ 9. Lønregulering 12
§ 10. Lønanciennitet 13
§ 11. Pension 13
§ 12. Arbejdstid 14
§ 13. Xxxxxxxxxxxxxx 00
Bilag 1. Protokollat til organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT 15
Bilag 2. Lokalt aftalte tillæg på nyt lønsystem 17
Bilag 3. Protokollat om arbejdstid mv. for faglærere ved klinikassistentuddan- nelsen på SKT 21
Bilag 4. Faglærernes arbejdsopgaver på SKT’erne 31
Bilag 5. Protokollat 35
Cirkulære om organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har indgået vedlagte organi- sationsaftale for faglærere ansat ved SKT. Organisationsaftalen udgør sammen med COII/LC/OC-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
2. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som cirkulærebemærkning til denne bestemmelse. Andre cirkulærebemærkninger er opført xxxxxxx i cirkulæret under ”Generelle bemærk- ninger”. Den redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmel- serne, hhv. bemærkningernes retlige status.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2008. Samtidig ophæves cirkulære af
25. november 2004 om organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT (Xxxxx.xx. 067-04).
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 3. juli 2009
P.M.V.
E.B.
Xxx Xxxxxxxx
Organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT
Organisationsaftalens bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverens- komsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisa- tion II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes centralorgani- sation (CO II/LC/OC - fællesoverenskomsten).
§ 1. Dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter faglærere ansat ved skolerne for klinikassisten- ter og tandplejere tilknyttet universiteterne i København og Aarhus.
§ 2. Ansættelse
Ansættelse er betinget af, at vedkommende opfylder de krav til kvalifikationer, herunder pædagogisk uddannelse, der er fastsat af Undervisningsministeriet, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1518 af 13. december 2007 om erhvervsuddan- nelserne.
§ 3. Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2. Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 4 og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter centralt aftalte tillæg samt lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikations- tillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4. Alle basislønninger og tillæg er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
§ 4. Basisløn
De ansatte aflønnes på basisløntrin 1-7 i nedenstående basislønforløb i for- hold til anciennitet, jf. § 10.
Basisløntrin | Basisløn |
1 | 194.000 kr. |
2 | 200.600 kr. |
3 | 207.300 kr. |
4 | 213.100 kr. |
5 | 220.700 kr. |
6 | 227.300 kr. |
7 | 234.000 kr. |
Basisløntrin 1-6 er et-årige.
§ 5. Tillæg
Der kan mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisa- tion II aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af faglærere. De ved organisationsaftalens indgåelse aftalte tillæg fremgår af § 6.
Stk. 2. Der kan mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Statstjenestemændenes Centralorganisation II eller den forhandlingsberettige- de organisation, der fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II har fået delegeret aftaleretten, indgås aftale om kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af faglærere.
Stk. 3. Der kan lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 3:
Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte lærers særlige funktioner eller den enkeltes kvalifikationer eller en nærmere afgrænset gruppe af medarbejdere.
Det er ikke et formål med lønreformen, at denne skal medføre besparelser i lønsummen. Formålet er at opnå en fortsat målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af lønsumsmidlerne. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den en- keltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønnen suppleres med en lokal til- lægsdannelse.
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholde- ne taler herfor, aftales som midlertidige tillæg.
Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen.
Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifika- tioner mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompe- tenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsva- rende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 4:
Jf. cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 3.
Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige eller midlertidige tillæg. Kva- lifikationstillæg er som hovedregel varige. Tillæggene afgives i årligt grundbe- løb (pr. 1. oktober 1997).
Stk. 6. Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honore- ring af en særlig indsats.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 6:
Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om efterfølgende honorering af en særlig indsats.
Stk. 7. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperio- de, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 7:
Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for givne budgetmæssige ram- mer.
§ 6. Tillæg til basisløntrinnene
Til basisløntrinnene ydes følgende tillæg i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997):
Basisløntrin | Pr. 1. april 2008 | Pr. 1. oktober 2008 | Pr. 1. april 2009 |
1-5 | 7.200 kr. | 10.400 kr. | 12.000 kr. |
6-7 | 11.800 kr. | 15.000 kr. | 16.600 kr. |
§ 7. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Stk. 2. Decentrale og lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil. Ved forhandlingerne på den enkelte arbejdsplads indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinjer, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overens- stemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
Stk. 4. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det.
Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.
Cirkulærebemærkninger til § 7:
Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfast- sættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer orga- nisationsaftalens parter kompetencen efter nedenstående retningslinjer:
Finansministeriet bemyndiger herved Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at Ministeri- et for Videnskab, Teknologi og Udvikling videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågæl- dende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.
Lærernes Centralorganisation og den tilsluttede organisation delegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale tillidsrepræsentant. I de tilfælde, hvor der for en personalegruppe ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås de lokale aftaler med vedkommende organisations lokale afdeling eller direkte med organisationen. Hvis der lokalt er tvivl om aftalerettens placering, anbefales det, at denne præciseres i et protokollat eller lignende.
Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og aftalerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at ved forhandlinger på den enkelte ar- bejdsplads bør aftaler indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling hen- holdsvis den forhandlingsberettigede organisation.
§ 8. Overgang til nyt lønsystem
Ansatte på hidtidigt lønsystem kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. 1. januar 2003 og den 1. januar de følgende år. Meddelelse om overgang skal ske skriftligt med den frist, der er fastsat lokalt, og som ligger forud for den 1. ja- nuar i det år, den pågældende ønsker at overgå.
Stk. 2. Overgang til basislønsystemet er frivillig for faglærere ansat pr. 30. sep- tember 2000.
Stk. 3. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til den pågældende lærer efter § 5, stk. 3 og 4.
Stk. 4. Oprykning til næste basisløntrin sker ét år efter overgangen, jf. § 5.
Stk. 5. Faglærere, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes fortsat efter det hidtidige lønsystem, jf. protokollat om gammelt lønsystem, bilag 1. Lokal- lønsordningen begrænses til alene at omfatte aftaler om engangstillæg.
Aflønning efter det hidtidige lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden lærerstilling inden for organisationsaftalens dækningsområde.
Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 5:
Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling som lærer inden for organisati- onsaftalens dækningsområde inden for en periode af højst 2 måneder.
Stk. 6. Faglærere, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag
af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som viderefø- res i det nye lønsystem efter § 5, stk. 1 og 2, men inkl. klassificeringstillæg.
Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønforløbet inkl. tillæg i henhold til § 6.
Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter
§ 5, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 5, stk. 3 og 4.
Midlertidige tillæg bevares uændret.
Stk. 7. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønforløbet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 5, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Tillægget er pensionsgivende.
Stk. 8. En faglærer, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i en lærerstilling, der er omfattet af organisationsaftalen, blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønforløbet, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil kan lægges yderligere anci- ennitet for relevant beskæftigelse i den mellemliggende periode, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 9. En faglærer, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i en lærerstilling, der er omfattet af organisa- tionsaftalen, blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønforløbet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin ét år efter genansættelsen, jf. § 4. Hertil kan lægges yderligere ancienni- tet, for relevant beskæftigelse i den mellemliggende periode.
§ 9. Lønregulering
Basislønnen og funktionstillæg og kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 1-3, samt eventuelle tillæg efter § 8, stk. 7, reguleres med de generelle stigninger, der af-
tales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 4, medmindre andet aftales.
§ 10. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres faglæreren på 1. trin i basislønforløbet. Lønan- cienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættel- se. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejds- mæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennem- snit optjenes halv lønanciennitet. Hvis en lærer har mere end én deltidsbeskæf- tigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af anci- enniteten.
§ 11. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af:
1. Basisløn efter § 4,
2. Varige tillæg efter § 5 og tillæg efter § 6.
3. Tillæg efter § 8, stk. 4.
Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Statstjene- stemændenes Centralorganisation IIs pensionsordning i PFA Pension.
For faglærere, der ansættes pr. 1. august 2009 og senere, indbetales pensions- bidragene til Lærernes Pension.
Cirkulærebemærkninger til § 10:
Faglærere, for hvem ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag for tandplejere eller CO IIs pensionsordning i PFA, kan pr. 1. august 2009 eller senere vælge at få overført deres pensionsordning til Lærernes Pension.
§ 12. Arbejdstid
Faglærerne er omfattet af særskilt protokollat om arbejdstid, jf. bilag 3.
§ 13. Ikrafttrædelse
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2008.
Stk. 2. Samtidig ophæves organisationsaftale af 25. november 2004 for faglæ- rere ansat ved SKT og protokollat af 25. november 2004 om nyt lønsystem (Xxxxx.xx. 067-04).
Stk. 3. Organisationsaftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2011.
København, den 3. juli 2009
Lærernes Centralorganisation Finansministeriet
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx P.M.V. E.B.
Xxxxxxx Xxxx
Bilag 1
Protokollat til organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT
Protokollat om gammelt lønsystem
Protokollatet finder anvendelse for faglærere, der er ansat før den 1. oktober 2000 og som ikke har valgt at overgå til nyt lønsystem pr. 1. oktober 2000 eller senere.
Faglærere på gammelt lønsystem er omfattet af § 1, § 2, § 3, stk. 3, § 12 og § 13 i Orga- nisationsaftalen.
§ 1. Løn
Xxxxxxxxxx som faglærer ved skolerne for klinikassistenter og tandplejere afløn- nes således: skalatrin 21, 23, 25, 27, 31, 33, 35, 37, 38, 39. Samtlige trin er 2- årige.
Stk. 2. Der ydes følgende særlige tillæg (angivet i årligt grundbeløb pr. 1. okto- ber 1997) til de enkelte skalatrin:
Skalatrin | Tillæg pr. 1. april 2008 | Tillæg pr. 1. oktober 2008 | Tillæg pr. 1. april 2009 |
21 og 23 | 9.400 kr. | 12.600 kr. | 14.200 kr. |
25 og 27 | 8.800 kr. | 12.000 kr. | 13.600 kr. |
31, 33, 35 og 37 | 5.400 kr. | 8.600 kr. | 10.200 kr. |
38 og 39 | 11.800 kr. | 15.000 kr. | 16.600 kr. |
§ 2. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af:
1. den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin efter § 1, stk. 1, og
2. tillæg efter § 1, stk. 2.
Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Statstjene- stemændenes Centralorganisation IIs pensionsordning i PFA Pension.
§ 3. Ikrafttræden mv.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2008.
Stk. 2. Protokollatet kan af parterne opsiges samtidig med organisationsaftalen og efter reglerne i denne.
København, den 3. juli 2009
Lærernes Centralorganisation Finansministeriet
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx P.M.V. E.B.
Xxxxxxx Xxxx
Bilag 2
Lokalt aftalte tillæg på nyt lønsystem
Lokale tillæg
Med lokale tillæg får skolerne mulighed for at bruge lønnen til at understøtte skolens mål. Det er derfor vigtigt, at lønpolitikken bliver en del af skolens per- sonalepolitik, der skal sikre medarbejderne gode arbejdsvilkår, herunder at der løbende sker en udvikling af personalets kvalifikationer i overensstemmelse med udviklingen i skolens mål.
Det er således vigtigt, at tillægsformen, kriterierne for tillæg samt tillæggenes størrelse og varighed er tæt knyttet til skolens mål, så de løbende kan tilpasses udviklingen i skolens mål.
Da skolernes kerneydelse er undervisning og omfatter samtlige læreropgaver, der skal til for at gennemføre skolens uddannelser, er det endvidere vigtigt, at funktions- og kvalifikationstillæg samt resultatløn aftales ud fra overvejelser over hvilke pædagogiske tiltag, der ønskes fremmet, samt hvilke opgaver, der ønskes løftet.
Funktionstillæg
I forbindelse med et bestemt mål kan det være hensigtsmæssigt at lade en eller flere lærere udføre en bestemt funktion og i tilknytning hertil aftale, at der gi- ves tillæg for funktionen.
For eksempel:
1. Skolen har et stort indtag af fremmedsprogede elever, og der skal gøres en ekstra indsats for at få dem integreret, hvorfor det aftales, at der gives et funktionstillæg til lærere, der løfter denne opgave.
2. Skolen ønsker at styrke udviklingsarbejdet på skolen, hvorfor der aftales et tillæg til lærere, der påtager sig at koordinere udviklingsarbejdet/tage initia- tiv til udviklingsopgaver
3. Skolen ønsker at lade undervisningen på en bestemt uddannelse/fag over- gå til lærerteams, hvorfor der aftales tillæg til den lærer, der har opgaven som teamkoordinator
4. Skolen mangler lærere til at undervise i et bestemt fag, hvorfor der aftales tillæg til lærere, der påtager sig en ekstraordinær undervisningsindsats med henblik på at afhjælpe problemet.
Kvalifikationstillæg
Den løbende udvikling i skolens mål gør, at det er nødvendigt at sikre, at læ- rernes faglige og personlige kvalifikationer hele tiden vedligeholdes og udbyg- ges gennem efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling i bredere forstand. I forbindelse med et bestemt mål, som kræver særlige kvalifikationer, kan det være hensigtsmæssigt at aftale kvalifikationstillæg for at sikre, at målet nås.
For eksempel:
1. Skolen beslutter at gennemføre en ny uddannelse, som på enkelte områder kræver andre kvalifikationer end de, lærerkollegiet er i besiddelse af. Der aftales derfor et kvalifikationstillæg til den/de lærere, der efter aftale tileg- ner sig de krævede kvalifikationer.
2. Skolen ønsker at styrke forholdet til det erhvervsliv, som der uddannes til, hvorfor det aftales, at der kan gives kvalifikationstillæg til lærere, der efter aftale under orlov fra skolen, har tilegnet sig relevant erhvervserfaring.
3. Skolen gennemfører en uddannelse, som kræver kvalifikationer, der er stor efterspørgsel på, hvorfor der aftales kvalifikationstillæg med henblik på en- ten at fastholde eller rekruttere lærere til uddannelsen.
Resultatløn
Med henblik på gennemførelse af konkrete opgaver kan det være hensigts- mæssigt at aftale tillæg baseret på opnåelse af på forhånd aftalte resultater.
For eksempel:
1. Skolen (og det faglige udvalg) ønsker en revision af en bestemt uddannelse, hvorfor det aftales, at der kan udbetales tillæg til en lærer, hvis der inden en fastsat dato foreligger en ny uddannelsesplan.
2. Skolen ønsker at styrke aktiviteten i henhold til lov om åben uddannelse (behov for efter- og videreuddannelse i lokalområdet), hvorfor der aftales et tillæg til en lærer, hvis der inden for et fast tidsrum foreligger en plan for aktiviteten.
3. Frafaldet på en bestemt uddannelse er for stort, hvorfor der aftales et tillæg til uddannelsens lærere, hvis der udarbejdes en plan for, hvordan frafaldet nedbringes, og det inden en fastsat dato er lykkedes at nedbringe frafaldet.
Bilag 3
Protokollat om arbejdstid mv. for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT
§ 1. Område
Protokollatet omfatter lærere, der er ansat i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
Der er lagt til grund, at protokollatet omfatter lærernes opgaver inden for uddannelsen til klinikassistent, jf. lov om erhvervsuddannelser. Protokollatet omfatter desuden anden under- visning, som lærerne udfører for SKT, herunder bl.a. arbejdsmarkedsuddannelse, indtægts- dækket virksomhed og kursusvirksomhed med hjemmel i SKT's styrelsesvedtægt.
§ 2. Arbejdstid
For fuldtidsbeskæftigede udgør arbejdstiden 1924 arbejdstimer årligt inkl. ferie og fridage, svarende til 1680 arbejdstimer ekskl. xxxxx og fridage.
Stk. 2. For deltidsbeskæftigede lærere ydes løn i forhold til den nedsatte ar- bejdstid, og de i § 4 og § 5 nævnte arbejdstimetal nedsættes forholdsmæssigt.
Stk. 3. Ved overskridelse af de fastsatte årlige arbejdstimetal ydes der til del- tidsbeskæftigede alene kvotaløn for de arbejdstimer, der ligger inden for det i stk. 1 nævnte årlige arbejdstimetal. Udbetaling af overskydende arbejdstimer finder sted efter samme principper som i § 13.
Cirkulærebemærkninger til § 2:
Protokollatet forudsætter, at der sker en planlægning af lærernes arbejdsopgaver. Arbejds- planen bør udleveres til den enkelte lærer, så snart der er sikkerhed for, at en aktivitet kan gennemføres. Arbejdsplanen bør normalt udleveres 4 uger før planlægningsperiodens begyn- delse.
Ved protokollatets indgåelse har parterne forudsat, at et arbejdsår strækker sig over perioden 1. august – 31. juli.
§ 3. Undervisning og forberedelse mv.
For undervisning ved klinikassistentuddannelsen indregnes hver lektion a 45 min. med 94 min. i årsopgørelsen.
Stk. 2. For anden undervisning indregnes hver lektion a 45 min. med 94 min. i årsopgørelsen, medmindre der aftales noget andet mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten.
Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 anførte tid medgår til undervisning, forberedelse og opgaveudarbejdelse, efterbehandling, bedømmelse og pauser mv.
Stk. 4. Ved mundtlig eksamen og censur medregnes den tid, der medgår til eksaminationen og censuren, som undervisningslektion inkl. forberedelse, jf. stk. 1. Øvrige eksamensopgaver, f.eks. eksamensvagt og udarbejdelse af decen- tralt stillede opgaver, indregnes i arbejdstiden med de medgåede arbejdstimer.
Stk. 5. For lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, forhøjes de efter stk. 1, 2 og 4 fastsatte minutter med 20 %. Arbejdstimer ud over det pligtige årlige arbejdstimetal afspadseres i det følgende år i forholdet 1:1.
Stk. 6. Xxxxxx en lærer planlagt med flere end 31 lektioner a 45 min. i en uge, kan det alene ske efter aftale med den pågældende lærer.
Stk. 7. Hvis læreren ønsker det, udbetales lektioner ud over 31 ved førstkom- mende lønanvisning med overtidsbetaling, jf. § 12, stk. 2. Anden skemalagt og kontrollabel aktivitet på skolen indgår efter omregning i lektionstimetallet.
Omregning sker i forholdet 1,56 arbejdstimer = 1 undervisningslektion.
Sådanne udbetalte timer indgår ikke i årsopgørelsen. Ved udbetaling ydes ikke tillæg efter stk. 8.
Stk. 8. Såfremt en lærer pålægges flere end 28 undervisningslektioner a 45 mi- nutters varighed i en uge, ydes der et tillæg pr. overskydende undervisningslek- tion på 22,5 min., der medregnes i normperioden.
Stk. 9. Ved andre lektionslængder end 45 min. beregnes de anførte minuttal forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 3:
Det er ved stk. 2 forudsat, at der kan indgås lokal aftale om arbejdstidsforbruget ved un- dervisning i f.eks. tandplejeruddannelsen og undervisning omtalt i bemærkningerne til § 1.
Vedrørende stk. 4 er det lagt til grund, at undervisning i førstehjælp i 2. skoleperiode afslut- tes med en eksamen, som afholdes i den almindelige undervisningstid. I andre fag kan sko- lerne bestemme, at der meddeles standpunktskarakterer efter afholdelse af prakti- ske/skriftlige prøver. Dette arbejde indregnes i arbejdstiden med de medgåede arbejdstimer.
§ 4. Pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver
Ud over undervisning og forberedelse mv. varetager læreren generelt oriente- rede pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver.
Stk. 2. Til løsning af de i stk. 1 nævnte opgaver afsættes forlods på lærerens årsopgørelse 100 arbejdstimer, der anses for medgået til varetagelsen af de pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
Arbejdstimer, tilrettelagt efter § 4, forudsættes jævnt fordelt over arbejdsåret.
§ 5. Øvrige arbejdsopgaver
Til skolens varetagelse af arbejdsopgaver, der påhviler lærerne individuelt, jf. bilag 2a, og som ikke forudsættes løst inden for den generelle forpligtelse efter
§ 4, afsættes en arbejdstimepulje for skolen.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 1:
Ved deltagelse i kurser på skolens foranledning indregnes der faktisk medgået tid, dog højst 7,4 arbejdstimer i årsopgørelsen pr. kursusdag.
Såfremt en lærer pålægges at deltage i – herunder foretager hen- eller hjemrejse i forbindelse med et kursus på en på forhånd fastlagt fridag, ydes erstatning herfor efter reglerne i tjene- stemændenes gældende arbejdstidsregler. Hvis en lærer i forbindelse med kursusdeltagelse som nævnt ovenfor foretager hen- eller hjemrejse på dage, der ikke er fridage, og hvor der i øvrigt ikke afvikles kursusaktiviteter, medregnes rejsetiden i arbejdstiden efter reglerne i tjeneste- mændenes gældende arbejdstidsregler.
Stk. 2. Arbejdstimepuljen beregnes som 130 timer gange antallet af lærerårs- værk ved skolen.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 2:
Antallet af lærerårsværk opgøres ved arbejdsårets start. I beregningen indgår alene fastansat- te fuldtids- og deltidsbeskæftigede lærere, omfattet af dette protokollat.
Arbejdstimepuljen beregnes som summen af samtlige lærerarbejdstimer i henhold til proto- kollatet, divideret med 1680 multipliceret med 130.
Arbejdstimepuljen anvendes på de lærere, der er omfattet af dette protokollat.
Stk. 3. Skolens ledelse fastlægger tidsforbruget efter drøftelse med den lærer, der skal løse arbejdsopgaverne, og tillidsrepræsentanten.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 3:
Lærerne kan stille forslag om arbejdsopgaverne og deres fordeling mellem lærerne.
Det er forudsat, at puljen anvendes fuldt ud i løbet af arbejdsåret. Arbejdstimerne kan ind- gå i planlægning eller disponeres løbende.
Stk. 4. Tidsforbruget til hvervene som tillidsrepræsentant og repræsentant i samarbejdsudvalg afregnes af den i stk. 1 nævnte arbejdstimepulje.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 4:
Opmærksomheden henledes på, at tillidsrepræsentanten repræsenterer lærerne ved indgåelsen af lokalaftaler, og at det i tillidsrepræsentantreglerne er forudsat, at tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsrepræsentantarbejdets forsvarlige udførelse.
Der henvises i øvrigt til Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.
§ 6. Særlige hverv og funktioner
Tidsforbruget til varetagelse af hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder, varetagelse af tilsyn med skolens samlinger og edb-udstyr samt varetagelse af uddannelseskoordinerende opgaver, jf. bilag 5, punkt B 1-2, aftales af skolens ledelse med den lærer, der skal varetage hvervet eller funktionen, og tillidsre- præsentanten.
Stk. 2. Tidsforbruget til varetagelse af hverv som uddannelses- og erhvervsvej- leder på den enkelte skole udgør som min. 4,9 arbejdstimer pr. årselev. Dette tidsforbrug fordeles på en eller flere lærere, således at den enkelte lærer har min. 300 og max. 800 arbejdstimer årligt til varetagelse af hvervet.
§ 7. Andre opgaver
Tillægges en lærer andre opgaver, aktiviteter og lignende, indregnes de til akti- viteten medgåede arbejdstimer i lærerens årsopgørelse.
Stk. 2. For indtægtsdækket virksomhed følges reglerne i aftale af 25. juni 1991 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforening om vilkår for lærere, der udfører indtægtsdækket virksomhed på tekniske skoler.
Cirkulærebemærkninger til § 7:
Denne bestemmelse giver skolens ledelse mulighed for at anvende tid til opgaver og aktivite- ter, som ikke kan fastsættes efter bestemmelserne i §§ 3-6.
Eksempelvis indregnes følgende aktiviteter i årsopgørelsen for den lærer, der er tillagt sådan- ne aktiviteter:
1. konsulentopgaver
2. ansættelseskvalificerede kurser
3. praktikvejlederuddannelse
4. uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse
5. anden uddannelse/kurser efter skolens godkendelse
6. praktikpladsopsøgende virksomhed
7. praktikpladsbesøg
8. skolepraktik
9. rekvireret arbejde, herunder udviklingsarbejde rekvireret af
10. Undervisningsministeriet
11. sikkerhedsrepræsentant.
§ 8. Aflysning af undervisning
Aflysning af planlagt undervisning skal meddeles den enkelte lærer snarest mu- ligt.
Stk. 2. For undervisningsforløb, der aflyses mindre end 4 uger før undervis- ningens påbegyndelse, medregnes 3/4 af forberedelsestiden af den aflyste un- dervisning i årsopgørelsen, dog max. for 2 uger.
Stk. 3. Aflyste enkeltlektioner medregnes i årsopgørelsen med den planlagte arbejdstid.
Stk. 4. I stedet for aflyst planlagt undervisning kan læreren i samme tidsrum pålægges ny undervisning eller andet pædagogisk/administrativt arbejde.
§ 9. Sygdom og barsel
Ved fravær i forbindelse med sygdom og barsel gælder følgende:
1. Planlagt arbejdstid medregnes i årsopgørelsen.
2. For ikke planlagt arbejdstid medregnes 7,4 timer pr. fraværsdag i årsopgørel- sen.
§ 10. Til- og fratrædelse
Ved til- og fratrædelse i løbet af et arbejdsår beregnes lærerens årlige arbejdstid som 1/11 pr. måned.
Cirkulærebemærkninger til § 10:
Såfremt en nyansat lærer medbringer et større antal restferiedage, end der efter skolens plan- lægning resterer i ferieåret, indgår de overskydende dage i årsopgørelsen med 7,4 arbejdstimer pr. dag.
§ 11. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på ar- bejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal in- deholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 1:
Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i denne aftale og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe.
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuel bortfald af iværksættelsesafta- len, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle ind- hold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel ar- bejdstid, der er højere end den i § 2 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed.
Plustid medfører forholdsmæssig ændring af tid efter § 2, § 4,§ 5, § 9b.
Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennem- snitlig 42 timer om ugen.
Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. § 2, stk. 1, og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 4:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg fortsætter uændret, med- mindre andet aftales.
Stk. 5. Der indbetales pensionsbidrag af lønforhøjelsen på 18 %
Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættel- sesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 6:
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før ind- gåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelses- grad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestids- punktet.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 7:
Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløs- hedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betaling for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.
Der er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plus- tidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.
§ 12. Overarbejde
Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over den for fuldtidsan- satte fastsatte årlige arbejdstid, honoreres med overarbejdsbetaling eller af- spadsering efter drøftelse mellem skolens ledelse og den pågældende lærer.
Stk. 2. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn med tillæg på 50 %.
Stk. 3. Overarbejde, der honoreres med afspadsering, afspadseres i forholdet 1:1,5.
Stk. 4. Endelig afregning af overarbejde foretages i forbindelse med årsopgø- relsen som anført i § 13. Udbetaling af overarbejde i løbet af arbejdsåret iværk- sættes som en løbende udbetaling af 80 % af det planlagte overarbejde.
Ved udgangen af det første halvår foretages der en opgørelse over lærerens opgjorte arbejdstimer.
Første halvårs arbejdstimer, fratrukket afviklede overarbejdstimer, lægges sam- men med de for andet halvår planlagte arbejdstimer.
Viser denne planlægning, at der i andet halvår er planlagt med arbejdstimer ud over årsnormen, iværksættes løbende udbetaling af de planlagte overarbejds- timer.
Cirkulærebemærkninger til § 12:
Afvikles overarbejdstimer som afspadsering, skal afspadseringen ske på et for såvel skolen som læreren passende tidspunkt, idet der lokalt bør aftales procedurer, herunder frister for gennemførelse af afspadsering.
§ 13. Årsopgørelsen
Med henblik på at konstatere, om der er opstået overarbejde i løbet af året, foretages der ved arbejdsårets afslutning en opgørelse af lærerens arbejdstime- tal ved sammentælling af arbejdstimer for udførelsen af følgende opgaver, hverv mv.:
1. Undervisningstid inkl. forberedelsestid, jf. § 3.
2. Arbejdstimer for varetagelse af pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver, jf. § 4.
3. Arbejdstimer for varetagelse af arbejdsopgaver, der påhviler lærerne indivi- duelt, jf. § 5.
4. Evt. tid efter § 6.
5. Evt. tid efter § 7.
Fra summen af punkterne 1-5 trækkes det årlige arbejdstimetal på 1680 ekskl. ferie og fridage. Herfra fradrages de overarbejdstimer, der måtte være afviklet i løbet af arbejdsåret.
Stk. 2. Overarbejdstimer, der fremkommer ved denne opgørelse, udbetales senest ved førstkommende lønudbetaling efter arbejdsårets afslutning.
Stk. 3. Viser årsopgørelsen, at læreren i løbet af arbejdsåret har afviklet flere overarbejdstimer, end lærerens årsopgørelse giver grundlag for, afvikles de for meget afviklede timer i det følgende arbejdsår i forholdet 1:1 ud over årsnor- men på 1680 timer.
§ 14. Indgåelse af lokalaftale
Forhandlinger om indgåelse af en lokalaftale skal indledes snarest efter, at et forslag eller forhandlingsoplæg er modtaget af skolens ledelse eller lærernes tillidsrepræsentant(er). Forhandlingerne skal være afsluttet senest 14 dage ef- ter, at forslaget er modtaget.
Stk. 2. Efter opsigelse af en indgået lokalaftale skal forhandlingerne om indgå- else af et nyt protokollat være afsluttet senest 14 dage efter opsigelsen, med- mindre længere frist er aftalt mellem parterne.
Stk. 3. Lokalaftaler skal være skriftlige og indgås for mindst et semester. Ind- gåede aftaler kan opsiges af hver af parterne med mindst 8 ugers varsel til ud- løb af et semester. Opsigelse skal ske skriftligt.
§ 15. Ikrafttræden mv.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2008.
Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 25. november 2004 om arbejdstid mv. for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT.
Stk. 3. Protokollatet kan af parterne opsiges samtidig med organisationsaftalen og efter reglerne i denne.
København, den 3. juli 2009
Lærernes Centralorganisation Finansministeriet
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx P.M.V. E.B.
Xxxxxxx Xxxx
Faglærernes arbejdsopgaver på SKT´erne
Bilag 4
A. Beskrivelse af lærernes almindelige opgaver
Det påhviler faglærerne at udføre de pædagogiske og pædago- gisk/administrative opgaver, som ligger inden for skolens formål, herunder blandt andre de nedenfor nævnte.
Det påhviler enhver lærer at undervise i det eller de fag, hvorom der ved an- sættelsen er truffet aftale, idet det er en forudsætning, at den pågældendes ud- dannelse gør læreren egnet dertil, og i øvrigt i fag eller fagområder, som skolen finder læreren kvalificeret til.
1. Direkte undervisningsrelaterede opgaver:
a) Lektionsorienteret arbejde
Lærerne varetager tilrettelæggelse, forberedelse, gennemførelse og evalue- ring af undervisningen, herunder udarbejder og udvælger undervisnings- materiale og opgaver.
Som led i den almindelige forberedelse til undervisningen varetager lærer- ne almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen, herunder tilsyn med udstyrs-, værktøjs- og materialeudskiftning. Det påhviler dem i forbindelse med undervisningen at klargøre værksteder, hvilket kan nød- vendiggøre udførelse af mindre reparationer.
b) Elevorienteret arbejde:
Lærerne retter, kommenterer, vurderer og bedømmer elevernes skriftlige og mundtlige besvarelser og andre elevarbejder, f.eks. praktiske/kliniske arbejder.
Lærerne formulerer projektopgaver og lignende til skriftlig og mundtlig besvarelse eller anden fremlæggelse.
Lærerne bistår eleverne med individuel faglig vejledning.
Lærerne bistår eleverne med virksomhedskontakter i forbindelse med un- dervisningen og ved opgaver, der løses i samarbejde med erhvervsliv og virksomheder.
2. Direkte eksamensrelaterede opgaver:
Lærerne skal medvirke ved gennemførelse af prøver og eksaminer, herunder varetage opgaveudarbejdelse, forberedelse, eksamination, bedømmelse og censur.
3. Generelt orienterede opgaver:
a) Opgaver der påhviler lærergruppen generelt (jævnt)
Lærerne medvirker ved den almindelige planlægning af faglokaler og deres indretning.
Lærerne medvirker generelt ved skolens undervisningsplanlægning, her- under ved omdannelse af faglige mål til undervisningsplaner. Lærerne medvirker i fornødent omfang ved den pædagogiske planlægning og tilret- telæggelse af eksamen og prøver.
Lærerne foretager en planlægning af egen undervisning, der bl.a. omfatter den langsigtede forberedelse af undervisningen, i fornødent omfang i samarbejde med andre lærere.
Lærerne skal følge den pædagogiske, teoretiske og praktiske udvikling in- den for deres undervisningsområde samt medvirke ved undervisningens udvikling, herunder deltage i pædagogiske og faglige konferencer mv.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med etablering og opretholdelse af pædagogisk, fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne, deltager i skolens lærermøder og i elevdemokratisk arbejde omkring undervisnin- gens gennemførelse, samt medvirker i skolens kontakt med eleverne og deres forældre.
b) Opgaver der påhviler lærerne individuelt (ujævnt)
Lærerne medvirker ved særlige opgaver i forbindelse med planlægning af faglokaler og deres indretning.
Lærerne medvirker ved tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomheds- besøg og studierejser i ind- og udland.
Lærerne varetager særlige opgaver i forbindelse med skolens undervis- ningsplanlægning, herunder ved omdannelse af faglige mål til undervis- ningsplaner.
Lærerne deltager i pædagogiske og faglige kurser.
Lærerne varetager særlige opgaver i forbindelse med etablering og opret- holdelse af pædagogisk, fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne og med andre skoler og skoleformer.
Lærerne medvirker i skolens kontakt med det lokale arbejdsmarked og er- hvervsliv, herunder praktikvirksomheder.
Lærerne medvirker ved gennemførelse af skolens vejledningsopgaver.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med temadage og –uger, intro- duktionsarrangementer og andre elevarrangementer.
Lærerne deltager i forbindelse med udvælgelse og optagelse af studeren- de/elever.
Lærerne udfører pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med skolens praktikpladsformid- ling.
Lærerne har opgaver ved deltagelse i bestyrelse, råd, udvalg og lignende, nedsat af skolen eller som repræsentant for skolen i bestyrelser, råd, ud- valg og lignende, nedsat af andre.
Lærerne varetager andre pædagogiske og pædagogisk/administrative op- gaver, f.eks. i forbindelse med certificering.
Lærerne deltager i erhvervs- og produktundersøgelser.
B. Beskrivelse af særlige hverv og funktioner
1. Hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder i erhvervsuddannelsen Hvervet, der er en konsekvens af lov- og regelsættet for erhvervsuddannel-
xxxxx, er beskrevet i bilag D, pkt. 4, til aftale af 25. juni 1999 om arbejdstid for lærere ved erhvervsskolerne, jf. Finansministeriets cirkulære af samme dato (Fmst. nr. 029-99).
2. Tilsyn med samlinger og edb-udstyr
3. Funktioner med hensyn til uddannelseskoordinerende opgaver som kan vare- tages af en eller flere faglærere:
a. I samarbejde med ledelsen udarbejdelse af prognoser, skemaer, arbejds- planer for lærerne inden for eget fagområde og medvirken ved daglig ad- ministration heraf.
b. Tilrettelæggelse af og arbejde med fælles standpunktsprøver og eksaminer og koordination af karaktergivningen. Endvidere ansvar for indføring af karaktererne i anordnede eksamensprotokoller eller lignende.
c. Ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af prøver og anden form for evaluering.
d. Tilrettelæggelse af lærermøder inden for eget funktionsområde til drøftelse af undervisningsmæssige spørgsmål, herunder fælles forberedelse og plan- lægning af tværfaglig undervisning.
e. Tilsyn med overholdelse af ordensreglementer og andre forskrifter.
f. Organisation af indkøb af arbejdsmaterialer og i samråd med lærere inden for eget funktionsområde, udarbejdelse af forslag om anskaffelse af rekvi- sitter, læremidler, faglitteratur mv.
g. Planlægning af faglokalers indretning og anskaffelse af udstyr og inventar sammen med skolens ledelse.
h. Ansvar for tilrettelæggelse af og gennemførelse af ekskursioner mv.
i. Deltagelse i planlægningsmøder og andre møder med skolens ledelse til orientering og drøftelse af eksterne og interne anliggender.
j. På skolens vegne deltagelse i eksterne møder, udstillinger, konferencer og lignende, især angående forhold, der vedrører eget funktionsområde.
Protokollat
Bilag 5
§ 1. Protokollatet omfatter uddannelseslederen ved SKT i København.
§ 2. Basislønnen udgør 282.063 kr. i årligt grundbeløb. Efter to år stiger ba- sislønnen til 294.824 kr. årligt.
§ 3. Der kan aftales varige og midlertidige tillæg efter samme princip som for faglærere, jf. § 3, stk. 3-5, i protokollat om nyt lønsystem. Forhandling herom sker mellem ledelsen og en af den forhandlingsberettigede organisation udpe- get forhandlingsleder, og aftale indgås efter de til enhver tid gældende regler om forhandling og aftale om varige og midlertidige tillæg for uddannelseslede- re ved erhvervsskoler.
Stk. 2. Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med uddannel- seslederen. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som:
1. Honorering af særlig indsats
2. Resultatløn
3. Honorering af merarbejde.
Stk. 2. Uddannelseslederen er undtaget fra reglerne om honorering af merarbejde efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 4. De til enhver tid gældende arbejdstidsregler for uddannelsesledere ved er- hvervsskoler finder tilsvarende anvendelse.
§ 5. Den ansatte er ikke omfattet af §§ 3-5 i organisationsaftalen og § 2, § 3, stk. 6-7, §§ 4-7, § 9 og § 11 i protokollat om nyt lønsystem.
§ 6. Protokollatet har virkning fra den 1. april 2002.
Stk. 2. Den pr. 31. marts 2002 ansatte uddannelsesleder overgår med virkning fra den 1. april 2002 til ansættelse efter dette protokollat. Hvis den samlede faste løn ved indplaceringen på basisløn, inkl. eventuelt nye tillæg, er lavere end den hidti- dige samlede faste løn, ydes et lokalt aftalt tillæg til udligning af forskellen.
København, den 25. november 2004
Statstjenestemændenes Finansministeriet
Centralorganisation II P.M.V.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx E.B.
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
Dansk Teknisk Lærerforbund