KONTRAKT- BETINGELSER
KONTRAKT- BETINGELSER
for fremavl af ærter, hestebønner og lupiner
Januar 2018
2
Kontraktbetingelser
Disse kontraktbetingelser finder anvendelse ved kontrakter tegnet med DLF AmbA samt DLF Seeds A/S (samlet kaldet ”DLF”).
A. Levering, anvendelse og betaling af udsæd
1. Den leverede udsæd skal kvalitetsmæssigt mindst svare til de til enhver tid gældende EU-normer for udsæd. Hvor særlige dan- ske normer for udsæd er gældende, gælder disse. Er dette und- tagelsesvis ikke muligt, skal DLF senest ved leveringen oplyse analyserne på udsæden, samt hvorvidt frøet er godkendt af TystofteFonden. Hvis udsædsfrøet ikke overholder ovennævnte normer (EU-normer eller specielle danske normer), har avler ret til at annullere kontrakten. DLF skal snarest muligt og senest ved leveringen af udsæden skriftligt oplyse avler om sortsnav- net.
2. Der må under ingen omstændigheder udsås andet end det til denne kontrakt leverede udsæd. Forseglingen må først fjernes umiddelbart før såning.
3. Udsæden faktureres af DLF Seeds A/S og betales senest førstkom- mende termin efter leveringen (11/6). Ved ompløjning og/eller ejerskifte er udsæden straks forfalden til omgående betaling.
B. Krydsning og/eller iblanding af andre arter og/eller sorter
4. Avler skal sørge for, at udlæg finder sted således, at certificering kan ske i henhold til forskrifter fra TystofteFonden.
Der må ikke på samme ejendom eller ejendomme i samdrift avles frø af anden sort med samme frøfarve. Avl af sorter med anden frøfarve kan accepteres, såfremt dette er meddelt DLF inden 1. maj i høståret. I øvrigt skal gældende certificerings- bestemmelser overholdes.
5. Hvis det ved efterkontrol viser sig, at der er sket krydsning eller iblanding, som avler selv har forvoldt, er avler erstatningspligtig med hensyn til det tab, som DLF eventuelt måtte lide. Dog kan DLFs erstatningskrav højst andrage DLFs tabte avance. DLF skal altid søge at begrænse tabet til det mindst mulige.
C. Pasning, høst, levering og behandling
6. Afgrøden skal passes med omhu og efter de af DLF givne anvis- ninger samt efter forskrifter fra TystofteFonden. Repræsentanter for DLF, herunder personer som DLF har givet ret til kontrol samt TystofteFonden, har adgang til at inspicere arealet. Såfremt der findes flyvehavre i afgrøden, er avler pligtig til straks at give DLF skriftlig meddelelse herom.
7. De udlagte arealer må ikke ompløjes uden forudgående aftale med DLF. Såfremt avler uden forudgående aftale foretager ompløjning, er avler erstatningspligtig med hensyn til det tab, som DLF eventuelt måtte lide. Erstatningen kan dog ikke over- stige DLFs tabte avance. Såfremt et areal ikke kan certificeres på grund af overtrædelse af paragraf 4, og såfremt DLF af denne grund ikke ønsker avlen, er DLF berettiget til at annullere kon- trakten. DLF kan ligeledes kræve et areal ompløjet, såfremt TystofteFonden afviser certificering af arealet af grunde, der lig- ger udenfor DLFs og avlers kontrol.
8. Det høstede frø skal opbevares forsvarligt, indtil levering kan finde sted i henhold til den på kontraktformularen anførte aftale. Avler er forpligtet til for egen regning at holde avlen forsikret, indtil levering har fundet sted.
9. Alt frø fra det udlagte areal skal ubeskåret leveres til DLF, med- mindre der træffes anden aftale mellem avler og DLF. Over- trædelse af dette punkt medfører erstatning i videste omfang.
10. Frøet skal leveres tørt/tørret i sund, ensartet tilstand, og såfremt DLF ikke reklamerer, overtager DLF ved modtagelsen på dets lager ansvaret for frøets lagring, behandling og forsikring.
11. Kørselsomkostninger afholdes af DLF, mens læsning og eventuel ventetid hos avler samt eventuel containerudkørsel er for avlers regning. Såfremt avler efter nærmere aftale med DLF, selv leverer avlen til anvist lager, betaler DLF kørselsgodtgørelse.
12. Såfremt avlen modtages af DLF før den 11. december, hen- ligger avlen indtil denne dato i avlerens navn for DLFs regning og risiko.
13. Analyser og behandlingsomkostninger beregnes efter DLFs takster for det enkelte år.
14. DLF foranlediger gennemført foranstaltninger til avlens certifice- ring.
D. Høstpantebreve
15. Avler erklærer på tro og love ved underskrift af kontraktformular: ”– at jeg ikke for tiden har udstedt høstpantebreve (i henhold til lov nr. 271 af 22. maj 1986 om fortrinsret i høsten).
– at jeg, såfremt jeg udsteder høstpantebreve, vil underrette DLF og tillige underrette kreditor om nærværende avlskontrakt.”
Kontraktbetingelser
3
E. Samhandel, ejendomsoverdragelse, reklamationer og stridigheder
16. DLF er berettiget til på ethvert tidspunkt at modregne med ethvert tilgodehavende, hvad enten kravet eller modkravet er forfaldent eller uforfaldent, som DLF (hvad enten det er DLF AmbA eller DLF Seeds A/S) måtte have mod avler.
17. Hvis ejendommen overdrages til en anden, skal avler og/eller ejer straks underrette DLF derom og ved overdragelsen drage omsorg for, at efterfølgeren overtager kontrakten.
18. Reklamationer af enhver art skal meddeles skriftligt senest 30 dage efter, at det pågældende forhold er blevet bekendt.
Vedrørende kontrakter indgået med DLF AmbA
19. Avleren er i øvrigt i alle henseender underkastet DLFs vedtægter, som er avler bekendt, med deraf følgende rettigheder og pligter.
20. Eventuelle stridigheder, der måtte opstå i forbindelse med frøavlskontrakter/kontraktbetingelser, kan ikke indankes for domstolene, men skal, hvis de forgæves er søgt bilagt ved hen- vendelse til DLFs bestyrelse, afgøres ved voldgift i henhold til DLFs vedtægter paragraf 20.
Vedrørende kontrakter indgået med DLF Seeds A/S
21. Eventuelle stridigheder, der måtte opstå i forbindelse med frøavlskontrakter/kontraktbetingelser, kan ikke indankes for domstolene, men skal, hvis de forgæves er søgt bilagt ved hen- vendelse til DLFs bestyrelse, afgøres endeligt og med bindende virkning ved voldgift.
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsdommere, hvoraf en udpeges af bestyrelsen, og en udpeges af det medlem, med hvem tvisten er opstået. De udpegede voldgiftsdommere, der ikke må være valgte tillidsmænd eller ansatte funktionærer i andre frøselskaber, vælger voldgiftsrettens formand. Såfremt der ikke opnås enighed herom, udpeges formanden af Landbrug & Fødevarers Landboretudvalg .
Xxxxxx Xxxxxxx as • xxx.xxxxxx.xx
DLF Seeds A/S • CVR nr. 62556013
DLF AmbA • Dansk Landbrugs Frøselskab AmbA • CVR nr. 69459218
Xx Xxxxxxxxx 0 • DK-4000 Roskilde • Tlf. 0000 0000 • Fax 00000000 • e-mail: xxx@xxx.xx • xxx.xxx.xx