Politikområde - Veje og Grønne Områder
Politikområde - Veje og Grønne Områder
Politikområdet består af kommunens budget i relation til veje og andre fysiske lokaliteter som strandarealer, kolonihaver, legepladser og havnen. Vedligeholdelsen af ovennævnte områder i henhold til HedeDanmark kontrakten er ikke omfattet af politikområdet, men er samlet under politikområdet Udenomsarealer. I det efterfølgende er det nærmere beskrevet hvilke budgetområder der indgår i politikområdet Veje og Grønne Områder.
Den samlede budgetramme for 2021 kan opgøres som følger:
Tabel 1: Budget 2021
Hovedområde (1.000 kr.) | Nettoudgifter 2021 | BF 2022 | BF 2023 | BF 2024 |
Serviceudgifter | ||||
Grønne områder og naturpladser | 1.023 | 1.023 | 1.023 | 1.023 |
Fælles formål | 601 | |||
Driftsbygninger og –pladser | -1.207 | -1.207 | -1.207 | -1.207 |
Vejvedligeholdelse m.v. | 6.709 | 6.619 | 6.589 | 6.589 |
Lystbådehavne m.v. | -57 | -57 | -57 | -47 |
I alt | 7.069 | 6.378 | 6.348 | 6.358 |
Politiske ændringsforslag 2021-2024
Nedenstående opgørelse indeholder en oversigt over politiske ændringsforslag (ændringer til serviceniveau m.v.) fra overslagsåret 2021 til vedtaget budget 2021 (negativt beløb = budgetreduktion)
Budgetvedtagelse 2021-2024 (i 1.000 kr.) | |||||
Forslag | Beskrivelse | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
033 | Ledningsejerregistret | 80 | -10 | -40 | -40 |
033 Ved lov er det besluttet, at forespørgsler til ledningsejere i forbindelse med gravninger skal effektueres. Svar vedrørende ledninger skal komme til ansøger inden for to timer, hvilket skal ske ved automatisering/robot. Der er afsat 0,08 mio. kr. i budget 2021 hvorefter der fra 2022 opnås en besparelse.
Grønne områder og naturpladser
Området indeholder budget til indtægter og udgifter fra udlejning af kolonihaver samt pulje til genopretning af legepladser i institutionerne (børnehaver m.m.), administreret af servicekorpset.
Der er i 2021 budgetteret med en udgift på 0,784 mio. kr. og indtægt på 0,191 mio. kr.
Fælles formål (Ny spildevandsplan 2021-2029)
Frederikssund Kommunes spildevandsplan er gældende for 2013-2021 og står foran en revision. Det er den første spildevandsplan, som kommunen skal udarbejde sammen med Novafos. Siden sidste revision i 2013 er der kommet en del ny viden om tekniske løsninger og behov for klimasikring, som skal indarbejdes i den
kommende spildevandsplan. Der er i 2021 afsat midler til et årsværk, som skal revidere spildevandplanen.
Driftsbygninger og -pladser
Indtægtsbudgettet udgør indtægter fra udlejning af en del af materielgården, Smedetoften 4-6 i Frederikssund. Budgettet udgør i 2021 1,207 mio. kr.
Vejvedligeholdelse m.v.
Budgetområdet indeholder følgende delbudgetter:
Vejbelysning: Kommunen har indtil 2015 betalt DONG Energy for at forestå drift og anlæg af vejbelysningen i kommunen. I 2015 har kommunen tilbagekøbt vejbelysningsanlæggene fra DONG og står selv fremover for driften af belysningsanlæggene. Kommunen har ved overtagelsen af vejbelysningen kunne optimere i forhold til økonomi, energiforbrug, miljømæssigt og m.h.t. lyskvalitet og styring. Der er afsat budget på 2,919 mio. kr. i 2021 til drift af vejbelysning.
Vejafvandingsbidrag: Efter udskillelsen af forsyningsselskaberne fra kommunerne i 2010 og folketingets vedtagelse af den såkaldte stoplov, er der opstået en debat om fortolkningen af lovgrundlaget for opgørelsen af kommunernes vejafvandingsbidrag. En afklaring mellem de relevante myndigheder pågår, der kan resultere i en ny model for beregningen af kommunernes betaling af vejafvandingsbidrag. Indtil modellen foreligger, har kommunen og Novafos indgået en aftale om et fast årligt bidrag på ca. 3,0 mio. kr. til bortledningen af regnvand fra de kommunale veje.
Trafiksikkerhedspulje: Under vejvedligeholdelse er der afsat budget på 0,484 mio. kr. til at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Trafiksikkerhedsmæssige forhold har høj kommunal prioritet. På baggrund af overordnede planer og systematiske registreringer af trafikuheld tager afdelingen Trafik og Xxxxxxx initiativ til sikkerhedsforbedrende foranstaltninger.
Lystbådehavne m.v.
Budgetområdet omfatter indtægter og udgifter i forbindelse med driften af Frederikssund Havn, der er kommunalt ejet. Indtægterne er fra udlejning af bådpladser til fastliggere og gæstesejlere og udgifterne dækker betaling til havnefoged, belysning og mindre vedligeholdelsesarbejder. Der er i 2021 afsat budget til udgifter på 0,173 mio. kr. og indtægter på 0,230 mio. kr.
Budget- og styringsprincipper
Budgettet fastlægges årligt som en integreret del af budgetlægningen. Som hovedregel benyttes tidligere års budget, korrigeret med den forventede prisudvikling. Samme forventede prisudvikling anvendes til fremskrivning af taksterne for udlejning af bådpladser. Parkering opererer som udgangspunkt med et nul- budget, da det forudsættes at udgifter modsvares af indtægter.