GENERALFORSAMLINGSBLAD 2020

GENERALFORSAMLINGSBLAD 2020

BRØNDERSLEV KOMMUNE

JUSTERING AF LOKALAFTALE BUDGET

PROFESSIONEL KAPITAL

JAMMERBUGT KOMMUNE

SKOLEBESPARELSER AFBLÆST NY MED-AFTALE

PÅ VEJ MOD EN LOKALAFTALE

DU SIDDER NU MED KREDSSTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING...

...den foreløbige dagsorden, samt regnskab for 2019 og frem- læggelse af budget for de kommende to år. Den skriftlige beret- ning er et tilbageblik på året der er gået, men er ikke en fyldest- gørende opremsning af alle de aktiviteter, møder og arrange- menter, som året har budt på. Denne beretning er en del af den samlede beretning, som desuden består af den mundtlige beret- ning, som vil blive fremlagt på generalforsamlingen.

INDHOLD
Du sidder nu med Kredsstyrelsens…	s. 2
Er vi gearet til fremtiden?	s. 3
Kommission og periodeforhandling	s. 3
Ny start	s. 4
Arbejdstid i kommunerne - Brønderslev	s. 5
Arbejdstid i kommunerne - Jammerbugt	s. 5
Skolebyggeri i Jetsmark	s. 6
Folkeskoleidealet	s. 7
Skolereform	s. 8
Arbejdet for de ledige i kredsen	s. 9
Budget i kommunerne	s. 10
Tillidsrepræsentanten - igen en nøgleperson	s. 11
Arbejdsmiljø	s. 12
Ny MED-aftale i Jammerbugt	s. 13
Statistik fra kvalitetsrapporterne	s. 14
Fraktion 4	s. 14
Regnskab	s. 15
Budget 2020-2022	s. 19
Kontingent, ydelser og honorar	s. 19
Foreløbig dagsorden	s. 20

I beretningen får du et indblik i, hvordan vi som kreds arbejder med områder, som du og dine kollegaer direkte eller indirekte mærker i jeres arbejdsliv. Vi arbejder politisk for jeres interes- ser, uanset om det drejer sig om inklusion, budgetforhandlinger- ne i kommunerne eller en bedre start for nyuddannede. Det for-

løbne år har været et forholdsvis roligt år, hvor vi har fået im- plementeret den arbejdstidsaftale, vi fik lavet i Brønderslev Kommune, og hvor opstarten på den aftale, vi pt er i gang med at lave i Jammerbugt Kommune har fyldt en del.

Vi arbejder på mange niveauer med jeres interesser og rådgiver dagligt om alt fra pension og barsel til opgaveoversigter. For- eningen hjælper også, når arbejdet tager overhånd og påvirker din hverdag i en forkert retning.

Vores kreds vil intet være, hvis ikke vi i fællesskab værner om den, og her er generalforsamlingen stedet, hvor de vigtigste de- batter og beslutninger i kredsen tages, hvor alle kan komme til orde og være medbestemmende, medlemmerne evaluerer, gør status og ser fremad, og hvor regnskaberne behandles og bud- getterne præsenteres.

Vi glæder os til at se jer til generalforsamlingen og håber, at rig- tig mange vil deltage i debatten og dermed være medbestem- mende i forhold til at fastlægge kredsens politik. På denne gene- ralforsamling er der også forslag til et par vedtægtsændringer, som du kan få direkte indflydelse på, ligesom der er brug for din stemme, når der skal vælges kandidater til en ny kredsstyrelse.

Den årlige generalforsamling er også stedet, hvor samvær på tværs af skolerne blomstrer. Kort sagt så er det din bedste chan- ce for at opleve fællesskabet i kredsen. Jeg håber, vi ses til Ge- neralforsamlingen på Søparken i Aabybro.

Vel mødt!

Xxxxxxx Xxxxxxxx

ER VI GEARET TIL FREMTIDEN?

Enhver sund organisation bør engang imellem stoppe op, kigge på sig selv og stille spørgs- målet: ”Er der noget, vi kan gøre bedre, an- derledes eller mere effektivt?”. Det har Dan- marks Lærerforening også gjort under over-

skriften ”Er vi gearet til fremtiden?”, og den bold er givet videre til kredsene. Og ja, vi vil hele tiden gerne gøre det lidt bedre.

I kredsstyrelsen har vi også taget hul på den diskussion. ”Hvordan varetager vi som kreds bedst vores medlemmers interesser, både kol- lektivt og individuelt?”. Det handler i høj grad om, hvordan vi kan leve op til det politiske ar- bejde, vi nødvendigvis skal lave, i en tid hvor antallet af medlemmer falder, og hvor kom- pleksiteten i opgaverne er stigende.

Men det handler også om økonomi. DLF har lavet en synoptisk opstilling af kredsenes sam- mensætning, frikøbstimer, antal ansatte mm, og vi har som kreds en størrelse, der på alle niveauer er sund og bæredygtig, men det er

hele tiden nødvendigt at følge den udvikling, der er omkring os og skære kagen til. Af sam- me grund, og for fortsat at værne om den høje organisationsprocent, har vi valgt at sætte

kredskontingentet ned til 208 kr. (i 00-kr), så vi ligger cirka på landsgennemsnittet, og det mål agter vi at følge fremover.

Vi prioriterer fortsat en god sagsbehandling og vil, i det omfang det er muligt, stadig være en stærk skolepolitisk aktør ude i kommunerne

ved hele tiden at være på forkant med den ud- vikling, der kommer. De resultater vi skal opnå i fremtiden, er aftaler, der dels sikrer det en- kelte medlem, men også fællesskabet, og der- for vægter vi også nærhedsprincippet. Vi vil ud på skolerne, på PPR og UU, og vi vil holde mø- der med grupper af medlemmer, der har et fællesskab omkring bestemte interesseområ- der. Men vi vil også holde fagpolitiske møder med alle vores medlemmer, hvor involverings- graden bliver meget større, end tilfældet er i dag. For at få tid og overskud til dette, må vi prioritere anderledes.

En af de prioriteringer vi gerne vil lave blev muligt for kredsene på kongressen i 2019. Da blev det nemlig muligt, at der fremover kan

holdes generalforsamling hvert andet år. Det

er op til kredsens generalforsamling at vedtage dette, så det fremover kommer til at fremgå af kredsens vedtægter. Kredsstyrelsen stiller der- for forslag til en vedtægtsændring, således at der fremover kun afholdes generalforsamling

hvert andet år i lige år.

KOMMISSION OG PERIODEFORHANDLING

STILHED FØR STORM?

I hele 2019 har vi med spænding ventet på, at den nedsatte arbejdstidskommission skulle komme med sine anbefalinger, og man må sige, at luften hurtigt gik ud af ballonen.

Lærerkommissionen fremlagde sin rapport, og med den i hånden har vi fået et nyt fælles billede af de styrker og udfordringer, der er i skolen, og som giver et godt afsæt for de kommende for-

handlinger, men anbefalingerne kan ikke bruges til meget.

Som lærerforening har vi fem problemstillinger, som vi gerne ser løst med en central aftale. For det første forsvinder xxxxxxxxxx- xxx, fordi der er alt for mange andre opgaver, som kommer til i løbet af året, og som hele tiden æder af forberedelsestiden. For det andet er der grænser for, hvor mange timer en lærer kan undervise. For det tredje mangler der at blive prioriteret i mængden af opgaver, hvis ikke det skal gå ud over kerneopga- ven. For det fjerde mangler mange lærere overblik over opga- vernes indhold og omfang, og som det sidste mangler lærerne som kollektiv indflydelse på deres egen dagligdag i skolen.

Medlemmernes forventninger til en central aftale er stor og

spænder vidt, lige fra et maksimalt undervisningstal på 23-24 lektioner, til en aftale, der med et snuptag løser hele inklusionsproblemet.

Og det bliver overordentligt svært at nå i mål med en aftale, for en ny ar- bejdstidsaftale tilfører ikke i sig selv flere resurser til folkeskolen. Det skal derfor være en målsætning, at en ny aftale sikrer, at de helt nødvendige op- gaver, der skal løses for at kunne gennemføre god undervisning – herunder ikke mindst forberedelsen – prioriteres først i forhold til anvendelsen af ar- bejdstiden.

Vi håber, at det forbedrede samarbejde med KL og ministerens intentioner om at få løst nogle af skolens problemer vil bære frugt, så vi får en central

arbejdstidsaftale. Men det skal også gerne blive en aftale, som vi kan se os selv i, og som mini- mum lever op til de aftaler, vi i forvejen har i kommunerne.

Det er på tide, at politikerne forholder sig til skolernes mulighed for at kunne drive skole og le- ve op til folkeskolelovens krav.

KOMMISSIONENS 5 UDFORDRIN- GER, DER SKAL TAGES HÅND OM, OG SOM BLIVER UDGANGSPUNK- TET FOR FORHANDLINGERNE

Balancen meLLem hensynet til flek- sibiLitet for den enkelte lærer og hensynet til det koLLegiaLe samar- bejde på skoLen

Sammenhæng meLLem tid og

opgaver herunder muLighederne for forberedelse,

teamsamarbejde og fagLig udvikLing

En hensigtsmæssig og gennemskueLig opgavetildeLing for den enkelte lærer

En større indsigt for lærerne i skoLens

planlægnings- grundlag

Balancen meLLem centraLe regLer og lokaLe løsninger, der tager hensyn til lokaLe ideer og behov

NY START

Med OK 18 fik vi også aftalt et samarbejde med KL, der skulle signalere en helt NY START for folkeskolen. Et samarbejde, der havde som mål at styrke forældrenes opbakning til folke- skolen, så den bliver forældrenes naturlige før- stevalg. Et samarbejde som begge parter ville følge op på.

Danmarks Lærerforening valgte samtidig at give alle kredsene 50 000 kr., som kunne bru- ges til at skyde Ny Start i gang, og tilmed blev der afsat en pulje til formålet, som kredsene kunne søge penge fra i forbindelse med kon- krete initiativer – en pulje, som vi også har gjort brug af.

Allerøverst på vores ønskeliste stod selvfølgelig en arbejdstidsaftale i begge kommuner, hvor

der blev givet mere frihed til lærerens professi- onelle dømmekraft. Det lykkedes os i Brøn- derslev Kommune, hvor vi fik en arbejdstidsaf- tale, der bygger på Professionel Kapital, og i Jammerbugt Kommune blev der givet en flig i form af en forsøgsordning med 100 timer, som lærerne selv disponerer over, hvor og hvornår skal ligge.

NY START & ARBEJDSTID I BRØNDERSLEV

Da Brønderslevs lærerne og børnehaveklasselederne mødte ind til et nyt skoleår i starten af august måned, var den Fælles forståelse der gennem de seneste 5 år havde suppleret lov 409, skiftet ud med en arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Brønderslev Kommu- ne. Arbejdstidsaftalen var kommet til, i et samarbejde mellem repræsentanter fra Børne- og skoleforvaltningen, Midtvendsyssel Lærerkreds og Skolelederforeningen.

Kredsen gik til forhandlingerne med et ønske om et max undervisningstimetal, hegn om den individuelle forberedelse og at bevare den høje grad af fleksibilitet.

Fra politisk side var der meldt ud, at aftalen skulle være udgiftsneutral. Vi landede på et max undervisningstimetal på 810 timer, og vi var enige om at bevare fleksibiliteten. Vi lykkedes derimod ikke med at få hegn om den individuelle forberedelse. Fra forvaltningens side ønskede man ikke at skelne mellem individuel og fælles forberedelse så kompromisset blev en pulje på 650 timer, der dækker fællesmøder samarbejde og forberedelse. Endelig blev der også afsat 140 timer til pauser og frikvarterstilsyn. Det var vigtigt for os at synliggøre, at denne opgave ligger beslag på en stor del af lærerens tid.

Flere elementer i aftalen er videreført fra den Fælles forståelse. Der arbejdes stadig med en netto årsnorm på 1680 timer, vilkårene i forbindelse lejrskole er de samme, hvilket også gæl- der for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår.

Arbejdstidsaftalen var først på plads sidst i marts måned, hvilket pressede skolerne, da de alle- rede var i gang med planlægningen af det kommende skoleår. Det er dog vores opfattelse, at man på mange skoler er lykkes godt med udmøntningen af aftalen. Vi hører, at man flere ste- der oplever mulighed for større fleksibilitet og kan ud fra lærernes opgaveoversigter konstate- re, at det gennemsnitlige undervisningstimetal i Brønderslev Kommune er faldet en smule.

Vi hører også fra nogle af skolerne, at der har været udfordringer med dele af aftalen. Om det er nødvendigt med en justering af denne, har vi aftalt, at vi kigger på sammen med repræsen- tanter for børne- og skoleforvaltningen inden planlægningen af det kommende skoleår.

NY START & ARBEJDSTID I JAMMERBUGT

I Jammerbugt kommune betød Ny Start at politikerne tilkendegav både i budgetaftalen for

2019 og 2020, at lærerne skulle have en lokalaftale.

I begyndelsen af 2019 fik vi sammen med forvaltningen aftalt, at der skulle etableres en for- søgsordning, som skulle skabe mere fleksibilitet for lærerne. Det var et stort ønske for os, at det netop var fleksibiliteten og dermed det professionelle råderum, der skulle sikres.

Sammen byggede vi tre forsøgsordninger, som skolerne kunne byde ind på til skoleåret 2019/2020. Skolerne skulle – i et samarbejde mellem skoleleder og tillidsrepræsentant - be- skrive målene og hvilke problemer forsøgsordningen skulle afhjælpe. De fleste skoler valgte at være en del af forsøgsordningen.

Ordningen blev evalueret sidst på året i 2019 og viste bl.a. at alle lærerne er meget glade for at få muligheden for at have no- get tid, som ikke nødvendigvis er med til- stedeværelse på skolen, at arbejdsglæden højnes og at der opleves en spirende tillid til og anerkendelse af at lærerens meget komplekse arbejde.

I skrivende stund har vi i forhandlings- gruppen, hvor også skoleledergruppen er inviteret med, nedfældet præamb- len til aftalen og tal drøftes.

Pt. er vi enige om en fast nettoårs- norm på 1680 timer og 210 arbejdsda- ge. Det sidste kan dog afviges i særli- ge tilfælde.

For os er det vigtigt, at en lokalaftale sikrer, at lærerne har mulighed og rum til at skabe kvalitet i undervisningen, så alle elever udnytter det potentiale, de hver især har. Derfor skal vi sikre for lærerne at der sker prioriteringer, der skaber retfærdighed og gennem- sigtighed i opgaveløsningen, balance mellem undervisning og forberedelses- tid samtidig med at der skabes et nød- vendigt professionelt råderum – med plads til de lokale forskelligheder der naturligt er i en kommune med mange forskelligartede skoler.

Vi har som mål, at vi skal være færdi- ge omkring den 1. april. Lige nu ser det svært ud, men forhandlingsklimaet er godt - så mon ikke det lykkes.

Billederne til venstre er fra opsamlin- gen af forsøgsordningsevalueringerne, som kører på skolerne i dette skoleår

SKOLEBYGGERI I JETSMARK

Jammerbugt Kommune har i udstrakt grad involveret medarbejderne i planlægningen af det store skolebyggeri i Jetsmark for på den måde at sikre, at skolen bygges, så det passer til læ- rernes ønsker, og så skolens adgang til Jetsmark Idrætscenter er god. Skolens lokaler skal ud- springe fra en hovedbygning, som arkitekterne kalder for det store hjerterum. Denne bygning er, ligesom det menneskelige organ, der ligger navn til det, central for hele skolen, og vil huse biblioteket, personale, områder til fordybelse og lave lektier og en række faglokaler – biologi, musik, madkundskab osv.

Fra det store hjerterum udspringer tre andre bygninger, som hver især huser elever fra forskel- lige årgange. Klasselokalerne bygges så de består af et basislokale, som skal være fleksibelt via reoler eller andet inventar, for at skabe mindre arbejdsrum.

Første spadestik til byggeriet sker i april 2021 og vi glæder os til at følge byggeriet – og hvad det giver af nye muligheder for alle de, der er i skolen.

FOLKESKOLEIDEALET

Hvorfor?

Baggrunden for Danmarks Lærerforenings fol- keskoleideal skal findes i en bekymring over, at man efter 2013 kunne konstatere, at jo fær- re der tog direkte ansvar for folkeskolen, des mere så det ud til, at flere elever og forældre valgte folkeskolen fra OG fordi vi som lærere var i fare for at miste kompasretningen og kunne have svært ved at genkende den skole, som vi engang valgte at uddanne os til at bru- ge vores arbejdsliv på.

Det var tegn på, at der skulle værnes om fol- keskolen og der var derfor brug for, at skolens fundament og værdier blev reformuleret.

I Danmarks Lærerforening vedtog man derfor i 2016 at beskrive dansk skoletradition i en nuti- dig kontekst med respekt for de værdier, som oplysningssamfundet og store pædagogiske tænkere har bygget folkeskolen på gennem tiderne.

Af kongresvedtagelsen i 2016 fremgik det, at en god folkeskole til enhver tid skal være be-

”Hvis I vil udarbejdet et ideal, så gå ikke politikernes vej, filosoffernes vej osv. - men lærernes! Formuler lærernes bud, professionens bud på, hvad folkeskolen er, og hvad skolens opgave er”. (Forskere til DLF)

folkningens førstevalg, at idealet skulle være med til at kvalificere debatten om udviklingen af folkeskolen og det danske uddannelsessy- stem, og at idealet skulle kunne forstærke

medlemmernes dialog om pædagogikken, fag- ligheden og skolepolitikken samt styrke lærer- nes argumentation for didaktiske valg.

Nu er det her – Folkeskoleidealet, som beskri- ver sammenhængen med, hvorfor vi holder skole, hvilket fundament skolen bygger på, og hvordan skolens vigtige opgaver skal vareta- ges.

Det har været en vigtig ledetråd, som vi i for- eningen har brugt i udarbejdelsen af idealet, men vi har også brugt disse formål i mange andre af vores indsatser de senere år, fx har vi styrket lærernes argumentation for didaktiske valg i hele arbejdet med Fælles Mål, lærings- platformene, revideringen af de nye læsepla- ner og hele indsatsen for en højere grad af lokal og didaktisk frihed, når det gælder mål- styringen.

Dialogen om et skoleideal skal bidrage til at styrke den professionelle stemme i debatten om skolens udvikling. Og på den måde har fol- keskoleidealet bidraget – før det overhovedet blev færdiggjort.

Folkeskoleidealet er altså lærernes bud på, hvordan skolen ideelt skal se ud. Det kan for nogen måske synes som selvfølgeligheder, men politikerne - og ikke mindst KL - er mis- undelige.

Vi har grund til at være stolte af resultatet!

SKOLEREFORM OG EN LYTTENDE MINISTER

Siden lov 409 blev trukket ned over hovedet på os, er vores vilkår og arbejdsmiljø blevet markant forringet, og sammenholdt med lære- re i andre lande, vi normalt sammenligner os med, er vores undervisningstimetal markant højere. Samtidig med er det med Lov 409 ste- get 121 timer, selvom der dengang blev sagt, at det var 90 timer, lærerne skulle undervise mere.

I Brønderslev og Jammerbugt var undervis- ningstimetallet på cirka 750 klokketimer. Det sammenholdt

med, at der er blevet flere ele- ver i klasserne og flere inklusi- onselever gør, at vi som lærere er under et vold- somt pres.

Fra dette skole- års start skete så det, som vi har ventet på siden 2014, nemlig en juste- ring af folkesko-

lereformen. Aftalen betød, at alle elever fra 0. til 3. klasse fik en skoleuge, der var tre lektio- ner kortere, end det der oprindeligt lå i refor- men. Samtidig blev det op til skolerne selv, for de andre årgange, at konvertere op til to klok- ketimer af den understøttende undervisning til to-lærer ordninger i undervisningen.

Med ændringen blev bindingerne i Fælles Mål løsnet og skulle være et afsæt til at udvikle en ny praksis i skolen, hvor didaktisk frihed og professionel dømmekraft står centralt. Læ- ringsplatformen skulle alene anvendes, hvor det er fagligt og didaktisk meningsgivende, men desværre ser vi stadig skoler, hvor det endnu ikke er slået igennem.

Alt sammen tiltag der pegede i den retning læ- rerne længe havde ønsket. Gad vide om politi- kerne havde tænkt, at der så ville falde ro på, men blækket var knapt tørt, inden endnu en evaluering af reformen skreg på handling.

Evalueringen viste, at skolen endnu hverken er kommet fagligt eller trivselsmæssigt nærmere målene med reformen. Forskningen slår fast, at man skal have overordentlig skarpe briller på for at spotte steder, hvor det er gået bare nogenlunde, som politikerne havde håbet.

Reformen skulle gøre eleverne fagligt dygtige- re, og samtidig skulle eleverne blive gladere for at gå i skole, og de forbedringer skulle op-

nås via længere og mere varierede skoledage. Særligt rapporten, der viser lærernes oplevelse af skoledagen, må være trist læsning for politi- kerne. Den viser nemlig, at elevernes skoledag tilsyneladende ikke er blevet spor mere varie- ret, end den var inden reformen, og at skole- dagen stadig er for lang.

Det er også trist læsning, når rapporten kon- kluderer, at lærerne undervisningsdifferentie- rer mindre end før reformen, og at lærerne sjældnere benytter forskellige undervisnings-

metoder, der er tilpasset de en- kelte elevers be- hov. Netop det, der er allermest brug for, hvis in- klusionen skal lykkes bedre, end den gør i dag, men helt sikkert også et resultat af, at lærerne har fået meget mindre tid til at forberede undervisningen.

Selv om der er lavet ikke færre end 57 rapporter, der følger reformen, så mangler politikerne stadig at tage de nødvendige skridt. Xxxxx et af de skridt blev taget, da Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx-Theil i janu- ar måned besøgte de nordjyske kredse, for som hun selv udtrykte det: ”Evnen til at flytte på problemerne bliver meget bedre, når jeg kommer ud for at stikke snablen ned i virke- ligheden”.

Her kom der også helt konkrete bud på, hvad der skal til for at gøre skolen bedre. Nationale test kan fjernes – i stedet kan man forpligte skolerne på at lave en plan for, hvordan man tester. 5 % af forældrene ser i elevplanerne, brug i stedet ressourcerne på eksempelvis må- nedlige samtaler med forældre, hvis der er be- hov. Man kan veksle USU-timer til forældre- samarbejde. Klasselæreren bør genindføres, det gør forældre trygge. Vi skal tale med bør- nene, ikke om børnene. PPR og vejledere skal ud i klasserne.

I skrivende stund er rapporten om de nationale test blevet fremlagt. Der er stort set ingen, der kan bruge dem til noget som helst.

Der er meget stor risiko for, at de resultater, som elever og forældre får, er misvisende. Te- stene forringer elevernes undervisning, fordi

teaching to the test er en uundgåelig konse- kvens, og dermed bliver fagligheden ind- snævret. Alligevel fortsætter vi nu på 10. år med at udsætte nogle af eleverne for et helt urimeligt og unødigt pres.

Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

MEDLEMSUDVIKLING I MIDTVENDSYSSEL LÆRERKREDS

XXXXXXXX MEDLEMSTAL	Marts ’17	Januar ’20
Fraktion 1 - lærere, UU, PPR	809	798
Fraktion 2 - bhkl.	49	45
Fraktion 4 - pensionister	331	287

ARBEJDET FOR DE LEDIGE I KREDSEN

På trods af megen snak om lærermangel og kvikfixløsninger i form af TeachFirst-lærere, så er der stadig ledige lærere i vores område. Der er selvfølgelig altid flere ledige omkring sommer- ferien, men pr. oktober 2019 var de aktuelle tal 32 i Brønderslev og 21 i Jammerbugt Kommu- ne. Det er derfor helt uforståeligt for os, at der er så mange skoler, der bruger uuddannet per- sonale til at løse vikaropgaver.

I kredsstyrelsen arbejder vi hele tiden på at få vores ledige i arbejde, og derfor er vi særlig på vagt overfor de skoler, der an- sætter uuddannet personale i længereva- rende vikariater eller i faste stillinger. Vi har også et stort kendskab til, hvor der er ledige stillinger, som vi kan råde vores medlemmer til at søge, og fra tid til anden oplever vi, at skoleledere henvender sig, hvis der opstår et akut vikarbehov.

Her er vi gerne behjælpelige, hvis det er muligt.

BUDGET I KOMMUNERNE - BRØNDERSLEV

Det kan godt være at økonomien i Brønderslev Kommune vejrer morgenluft, men lad os bare slå fast at serviceniveauet i Brønderslev Kommune på skoleområdet sammenlignet med andre kommuner er lavt. Vi er den kommune i regionen, der bruger færrest penge på pr. elev. Des- værre er der heller ikke med budgettet for 2020 tilført midler til at ansætte flere lærere, men omvendt er vi heller ikke blevet yderligere beskåret.

I foråret 2019 har man i Brønderslev Kommune haft konsulentfirmaet NERD-architects til at la- ve en analyse af skolernes bygninger med henblik på at komme med anbefalinger og priorite- ringer til et udviklingsprojekt for kommunens skoler. Med budget 2020 er det lykkes at få sat 64 mio. af hertil, med 14 mio. i 2020 og 10 mio. i overslagsårene.

Vi har gennem flere år efterlyst midler til renovering af skolerne, hvor især mange faglokaler har trængt til en kærlig hånd. Det bliver der nu taget hånd om, og man prøver samtidig at fin- de løsninger for de afdelinger, der er placeret i de mest nedslidte lokaler. En del af projektet bliver sammen med lærerne at udvikle skolens generelle læringsmiljøer med den pædagogiske praksis for øje.

BUDGET I KOMMUNERNE - JAMMERBUGT

Chokbølger rullede gennem kontorerne på kommunens fire rådhuse, da det kunne konstateres, at Jammerbugt Kommune stod til at sprænge serviceloftet for budget 2019 med 30 milli- oner kr. i forsommeren 2019. Alle – ledere, chefer, direktører, medarbejderrepræsentanter og MED-udvalg på alle niveauer - havde hidtil udelukkende haft fokus på budgetomstillingsfor- slag for 2020. Allerede i den proces var det svært at komme med konkrete spareforslag for skolerne, hos PPR og i UU – for alle de lavthængende frugter var for længst plukket. Men pen- gene skulle findes, og det skulle gå stærkt, så man indefrøs

hurtigt de midler, som skolerne havde sparet op, og varslede store besparelser på almenområdet, på specialressourcen, på kompetenceudviklingen og de ikke anvendte midler til Folke- skolen i Top 20-projektet. Jammerbugt Kom-

xxxx havde i samme forår fået en BDO-rapport udformet, som bl.a. viste, at man kunne spare mange penge ved at ændre skolestrukturen. På baggrund af denne bad økonomiudvalget MED- udvalgene om at konsekvensbeskrive alle for- slag fra rapporten, og derfor kom forslaget om skolelukning i Tranum og sammenlægning af Gjøl og Biersted skoler på bordet.

Uanset det meget hektiske forløb, så fik vi i den periode øje for, at MED-systemet fungerer rigtig godt i Børn- og familieforvaltningen. De lokale MED-udvalg fik løbende til opgave at hjælpe

med konsekvensbeskrivelser til de forskellige forslag og selv om besparelser både i 2019 og i årene frem skvulper ind over skolen, UU og PPR, så lykkes det politikerne ikke at sende en tsunami afsted under åbningen af budget 2019.

Med korrektionerne som følge af tilpasningen af Budget 2019 i forsommeren fulgte besparelser med over i 2020-budgettet, men yderligere

kom også til. På skoleområdet blev almenområ- det igen ramt af besparelser på i alt 2,5 mio.

kr. Folkeskolen i Top 20-midlerne blev reduceret fra 2,4 mio. kr. årligt til 1 mio. kr, som kan

”anvendes til at finansiere den nye lokale arbejdstidsaftale”. To-sprogsområdet skal have et

servicetjek og også her var der besparelse på en halv million lagt ind. Kompetenceudviklings- besparelsen på 500.000 kr. er nu blevet varig, og puljen til langvarigt sygefravær er blevet re- duceret med 0,3 mio. kr, idet der her er en faldende tendens i sygefraværet. Rammebesparel- ser blev alle ramt af med Budget 2020 – skoleområdet skal - via indkøbsaftaler og -optimering, automatiseringer gennem robotter, effektiviseringer af driftsbudgetter, kørselsoptimering, kur- susbudget og øget digitalisering - finde 1.969 mio. kr, mens forebyggelsesområdet bl.a. PPR

skal finde 0.2 mio. kr. Heldigvis blev der sendt penge til UU til fastholdelse af unge i uddannel- se.

TILLIDSREPRÆSENTANTEN - IGEN EN NØGLEPERSON

Tillidsrepræsentanterne er DLF og kredsens vigtigste samarbejdspart- nere, da det er dem, der har den daglige og direkte kontakt til med- lemmerne. Det er altid dem, der

skal formidle lærernes holdninger til kredsen og til DLF centralt, men det er også dem, der skal formidle foreningens politik til medlemmer- ne.

Det er med ”aftalerne” i begge

kommuner igen blevet tillidsrepræ- sentantens opgave at tage vare på kollektivet, såvel som den enkelte medarbejders arbejdsforhold gen- nem samarbejdet med skolens le- der. Tillidsrepræsentanten er ble- vet en vigtig aktør i den arbejds- tidsplanlægning, der er på skoler- ne, og det er en vanskelig opgave, for medlemmernes interesser pe- ger ikke altid i den samme retning.

Tillidsrepræsentanterne kom under et vold-

somt pres i planlægningsfasen af skoleåret, da lederne allerede var langt henne i planlægnin- gen, inden aftalerne var på plads, og det der- for var så som så med indflydelsen. Derfor var det også med en

vis nysgerrighed, tillidsrepræsentanterne har gennemgået alle kollegaernes opgave

oversigter. Det har givet et overblik, som vil kunne bruges i næste år planlægning.

At vores tillidsrepræsentanter på skoler, UU og PPR har gjort et godt stykke arbejde, fik vi be- kræftet, da hovedstyrelsesvalget blev afholdt i november måned. Vi fik vores kandidat valgt

og havde tilmed en af landets højeste stemme- procenter. Knap var den opgave løst, inden læ- rerkommissionen barslede med sin rapport, og midt i juletravlheden måtte tillidsrepræsentan- terne til stormøde i Odense, for derefter at hol- de faglig klub møder for kollegaerne allerede

dagen efter, ellers kunne det ikke nås inden juleferien.

Med den øgede indflydelse, tillidsrepræsentan- terne har fået, er det vigtigt, at tillidsrepræ-

sentanten hele tiden får involveret sine kolle- gaer, for på den måde at gøre løsningerne

bedre. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne møder op til faglig klub møder, for på den må- de at sikre tillidsrepræsentantens mandat. Tin- gene skal laves sammen med kollegaerne, så ideerne kan omsættes til konkrete handlinger. Netop det har været omdrejningspunktet for tillidsrepræsentanternes uddannelse i år.

ARBEJDSMILJØ - ALTID ET PRIORITERET INDSATSOMRÅDE

Alt for mange vælger at gå på deltid eller helt at stoppe. Psykisk vold er blevet en del af hver- dagen, og tavshedskulturen bliver stadig stør- re. Derfor arbejder vi til stadighed på at frem- me arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladser- ne, og for at lærerne skal have et godt og sundt arbejdsmiljø, så man kan holde hele læ- rerlivet/arbejdslivet, og vi tilstræber i alle sa- ger at medtænke arbejdsmiljøvinklen.

Arbejdsmiljøindsatsen foregår selvfølgelig i tæt samarbejde med vores dygtige AMR’ere. Gen- nem AMR-dage, kurser, konferencer og dialog/ sparring i det daglige, forsøger vi at ruste AMR’erne bedst muligt til at løse den store og vigtige opgave med at sikre et godt og trygt

satser på arbejdsmiljøområdet for 2020. For- målet med disse er at styrke arbejdsmiljøind- satsen i Jammerbugt Kommune gennem priori- terede emner, der skal have en særlig bevå- genhed. Kommunens indsatser har i en årræk- ke taget udgangspunkt i Folketingets strategi for området: En styrket arbejdsmiljøindsats – Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For 2020 er indsatsområderne: Sygefravær, Trivselsundersøgelse 2019, Muskelskelet på- virkninger, Arbejdsulykker og Psykisk arbejds- miljø. Sidstnævnte er for 2020 blevet udbyg- get med forebyggelse af krænkende handlin- ger. Disse strategiske indsatser skal omsættes lokalt til

konkrete indsatser og handlinger.

I Brønderslev Kommu- ne har man arbejdet med Professionel Kapi- tal på skolerne siden efteråret 2018, hvor foreningen i et samar- bejde med forvaltnin- gen indgik en aftale for at afdække og sætte fokus på den

professionelle kapital.

arbejdsmiljø ude på arbejdsstederne. En opga- ve, der kræver en kontinuerlig indsats, og en opgave, som vi nok aldrig bliver helt færdige med.

Tilbage i november måned havde vi AMR´erne fra vores to kommuner samlet til AMR-dag på Hotel Søparken i Aabybro. Et af dagens emner

efter rapporterne fra skolerne lå klar, sam- ledes skoleledere, til- lids- og arbejdsmiljø- repræsentanter til et to dages internat, hvor der ud fra rap-

Find pjecen på Danmarks Lærer- forenings hjemme- side, xxx.xxx

(søg på “krænkelser”)

på dagsordenen var krænkelser. Her havde vi Xxx Xxxx fra Arbejdsmedicinsk klinik på besøg. Hun lagde vægt på, at vi er nødt til at snakke om, hvad der er acceptabel adfærd for os og hvad er ikke. Dette skal gøres internt i vores personalegrupper. Krænkelser kan være både fysiske, verbale eller digitale, i form af tilsvi- ning eller misinformation på nettet eller sociale medier. De spænder vidt fra krænkende mails til at blive råbt ad eller nedladende bemærk- ninger, og det kan være både elever, forældre eller kolleger, der optræder krænkende.

Det er altid arbejdsgiveren, der har ansvaret for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø, og derfor skal krænkende adfærd

tages meget alvorligt, da det i værste fald kan resultere i længerevarende sygemeldinger for den krænkede. DLF har af samme grund udar- bejdet en pjece, der giver sit bud på, hvordan man forebygger og håndterer krænkende ad- færd.

I Jammerbugt kommune har hovedudvalget netop haft drøftelsen omkring strategiske ind-

xxxxxxxx blev valgt et fokuspunkt og udarbej-

det en handleplan.

En høj professionel kapital på skolen er alles anliggende. En vigtig del af processen har der- for været at få medarbejderne på skolerene til at tage ejerskab i forhold til det valgte fokus- punkt og handleplanen. Her har man i flere di- strikter haft professor Xxxx Xxxxxxxxxxx Kri- stensen ude at holde oplæg og hjælpe med at oversætte skolernes rapporter og begrunde valget af fokuspunkter. Xxxx Xxxxxxxxxxx Kri- stensen understreger, at når man går ind og arbejder målrettet med et fokuspunkt, så vil det også have indflydelse på andre områder inden for den professionelle kapital, ligesom der er punkter det ikke giver mening at arbej- de med f.eks. søvnbesvær, da søvnbesvær of- te er en afledt konsekvens, af en dårlig score på andre områder.

Skolerne har nu arbejdet med Professionel ka- pital i et år så for at følge processen, var vi igen samlet. Efter skolechefens velkomst star- tede vi med et ”dialoghjørne” med deltagelse af fire lærere fra forskellige skoler i kommu-

nen. Temaet, der blev diskuteret var ”oplevet kvalitet”, hvilket flere skoler har haft som fo- kuspunkt. Her blev det slået fast, at lærerne ønsker mere tid til kerneydelsen – undervisnin- gen, mens man forventer, at ledelsen tager sig af planlægning/koordinering i forbindelse med den daglige drift. Der ønskes også, at ledelsen bliver mere synlig i dagligdagen og i højere grad fungerer som en pædagogisk sparrings- partner. Kvalitet opleves i undervisningen, når man i mødet med eleverne ser lyset i deres øj- ne, når de oplever at flytte sig fagligt. Ikke ved at sammenligne resultater i nogle standardise- rede tests. I forbindelse med elevernes læring, er relationen alt afgørende. Her efterlyses der mulighed for i højere grad at være to lærere i klassen, der sammen står for undervisningen.

Resten af formiddagen blev brugt på at genbe- søge kapitalerne, og der blev kigget på frem- mende og hæmmende faktorer i forhold til ar- bejdet. Over middag blev indsatsområder og handleplaner justeret i forhold til den videre proces på skolerne.

NY MED-AFTALE I JAMMERBUGT KOMMUNE

Med Budget 2019 blev det besluttet, at MED-organisationen i Jammerbugt Kommune skulle have et eftersyn. Eftersynet blev til virkelighed med hjælp fra et konsulentfirma og samtlige MED- udvalg i hele kommunen er blevet hørt. Processen har dog været meget længere end først antaget, idet en kommunaldirektør tråd- te af og en anden kom til.

Den nye lokale aftale er nu landet, og valg af AMR og MED-udvalg er netop udskrevet. Den nye aftale træder i kraft pr. 1. maj 2020.

Med den nye aftale er valgperioden forlænget til 4 år. Dette for at sikre kontinuitet i arbejdet. Kommunen ønskede en ”slankere” struktur med kun 3 lag, hvilket betyder, at man i hele organisati- onen ikke længere har et FagMED-niveau og antallet af medlem- mer af især lokaludvalgene er blevet reduceret. ForvaltningsMED på Børn og familieafdelingen er blevet udvidet med administratio- nen på Fjerritslev rådhus og SSP. På UU-området er der ikke sket forandringer.

Med serviceeftersynet blev det klart, at der i Jammerbugt var be- hov for en MED-database, som dels kunne vise, hvem der sidder i

de forskellige udvalg, og dels give et overblik over om der (efter)uddannes nok i MED- organisationen. Arbejdsmiljødelen er endvidere blevet skrevet ind i aftalen, så vi på den måde for sikret, at der arbejdes i et et-strenget system. Arbejdsmiljørepræsentanterne i de øverste to lag vil fremover få suppleanter. Det har været nogle af medarbejderrepræsentanternes store ønsker i denne proces.

Nu går arbejdet for alvor i gang med implementeringen af den nye aftale – og vi ser frem til en ”hurtigere vej” gennem MED-organisationen og at beslutningerne tages, der hvor beslutnings- kompetencen er. Det kommer til at kræve, at vi alle hjælper til med at få punkter sat på de rig- tige steder – hvor der er vilje, er der vej.

STATISTIK FRA KOMMUNERNES KVALITETSRAPPORTER 2019

Andel af elever i almenundervisningen 2018/2019
Jammerbugt	Brønderslev	Hele landet
94,6%	94,4%	94,7%
Elever på ungdomsuddannelserne 9 mdr. efter de forlader folkeskolen 2016/2017
Jammerbugt	Brønderslev	Hele landet
84,2%	76,4%	76,4%

Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 2018/2019
	Jammerbugt	Brønderslev	Hele landet
Alle fag	90,9%	89,1%	87,6%
Kristendom (mindst)	55,3%	55,7%	57,3%
Fysik (størst)	100%	100%	97,2%

FRAKTION 4 - PENSIONISTERNE

Lærerkredsens pensionistudvalg består af 4 personer, der jævnligt holder møder om plan- lægningen af de arrangementer, der afvikles i løbet af året. På trods af den nye dataforord- ning, der har gjort det vanskeligt at få pro- grammet med arrangementer ud til medlem-

xxxxx, så har udvalget alligevel haft et godt år i 2019, hvor det blev til 5 gennemførte aktivi- teter med i alt godt 150 deltagere.

Årets største arrangement blev julemødet på Tylstrup kro, hvor Xxx Xxxxxxx læste op af bå- de egne og andres værker. Julemødet er at be- tragte som generalforsamling, da der både af- lægges beretning og vælges medlemmer til

udvalget.

Der har været et rigt og varieret udbud af akti- viteter, hvor året startede med teaterforestil- lingen ”Et dukkehjem” på Vendsyssel Teater.

Allerede ugen efter var der et foredrag om en families rejse i Sydafrika. Der var stor tilslut- ning til det to-dages arrangementet, der blev

afholdt i foråret. Turen gik til Djursland, som blev besøgt på kryds og tværs og med over- natning i Ebeltoft. Efterårets tur gik nordpå til Lønstrup, Vennebjerg og Odden. Programmet for 2020 er allerede udsendt til alle, der har

ønsket at modtage det.

Danmarks Lærerforening afholder hvert år i juli måned 4 kurser for landets fraktion 4 medlem- mer. Kurserne afvikles på foreningens kursus- ejendomme, og de kan som regel ses på for-

eningens hjemmeside omkring uge 8. Kurserne er meget populære. Antallet af pensionist-

medlemmer i vores kreds har i de seneste år ligget nogenlunde stabilt omkring 330, men ved udgangen af 2019 var antallet dog faldet til 287. Et forholdsvis markant fald. Vi håber ikke, at faldet fortsætter.

Regnskab

RESULTATOPGØRELSE FOR TIDEN 1/1 - 31/12 2019

		Resultat	Budget	Resultat
Note:		2019	2019	2018
”Ej revideret”
1.	Medlemskontingent	3.053.037	3.037.704	3.012.064
	Akut-fond	235.965	487.452	502.545
	Modtaget fra Særlig Fond administration	35.000	35.000	35.000
	Rente- og udbytteindtægter	22.672	60.000	49.038
	Kursregulering værdipapirer	106.761	5.000	-98.844
	Tilskud ”Ny start”	44.620	50.000	0
	Indtægter i alt	3.498.055	3.675.156	3.499.803
	Møder	303.971	343.500	351.220
	Kurser	189.034	411.652	396.112
	Kongres	8.791	7.500	5.679
	Generalforsamling	17.445	30.000	41.170
	Lønninger Kredsstyrelsen	1.318.439	1.403.237	1.302.248
	Lønninger TR Repræsentanter	28.800	28.800	28.800
	Løn kontorassistent og konsulent	1.158.546	1.167.600	1.110.787
2.	Kontoromkostninger	105.503	89.700	95.494
	Forsikringer	13.040	14.500	14.348
	Bøger og pjecer	2.096	1.000	1.199
	Inventar og EDB	17.340	19.000	26.035
	Rengøring	33.208	33.750	32.746
3.	Omkostninger Grønnegade 52	97.712	93.500	94.384
	Gaver	36.086	36.000	30.318
	Forpligtende kredssamarbejde	5.933	7.000	5.332
	Særlige formål	5.000	5.000	3.000
	Omkostninger i alt	3.340.944	3.691.739	3.538.872
	Årets resultat	157.111	16.583	-39.069
	Der foreslås overført til næste år.

Balance pr. 31. dec 2019

Noter:	AKTIVER	31-12-2019	31-12-2018
Obligationer		0	318.155
Investeringsforeninger		2.602.461	2.156.795
Finansielle anlægsaktiver i alt		2.602.461	2.474.950
Mellemregning Særlig Fond		17.500	57.559
Kontingent		3.272	6.005
Akut Fond, rest. rådighedsbeløb		974.134	754.215
Tilgodehavende renter		0	396
Tilgodehavende udbytteskat		0	5.312
Forudbetalt løn		82.264	80.194
Forudbetalte omkostninger		1.859	6.098
Tilgodehavender i alt		1.079.029	909.779
Lån og Spar Bank		989.263	951.089
Likvide beholdninger ialt		989.263	951.089
AKTIVER I KREDSEN		4.670.753	4.335.818
Aktiver i særlig fond		4.198.669	4.064.048
AKTIVER I ALT		8.869.422	8.399.866
	P A S S I V E R
Egenkapital, 1. januar 2019		1.600.705	1.692.574
Henlagt til fratrædelsesordning		-52.800	-52.800
Overført af årets resultat		157.111	-39.069
Egenkapital i kredsen		1.705.015	1.600.705
Egenkapital i særlig fond		4.157.041	4.056.048
Fratrædelsesordning		180.400	127.600
Skyldig løn		458.102	477.070
Hensatte forpligtelser i alt		638.502	604.670
Skyldig løn		896.428	877.022
Skyldig A-skat, AM-bidrag m.v.		72.154	68.100
Skyldig Særlig Fond		25.000	27.834
Feriepengeforpligtelse		268.858	265.526
Skyldige omkostninger		40.662	87.746
Tildelte akutfondmidler, ovf. til næste år		974.134	754.215
Periodeafgrænsningsposter		50.000	50.000
Gældsforpligtelser i kredsen		2.327.236	2.130.443
Gældsforpligtelser i særlig fond		41.628	8.000
Gældsforpligtelser i alt		2.368.864	2.138.443
PASSIVER I ALT		8.869.422	8.399.866

Særlig Fond

RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1/1-32/12 2019

	2019	2018
Lejeindtægt ejendom	50.000	50.000
Xxxxxx og udbytteindtægter	24.334	54.247
Kursregulering obligationer og investeringsbeviser	140.235	-123.965
Indtægter i alt	214.569	-19.718
Ejendomsudgifter	-54.063	0
Administrationsomkostninger	-35.000	-35.000
Revisorhonorar	-8.000	-8.000
Gebyrer m.v.	-385	-370
Omkostninger i alt	97.448	-43.370
Resultat før skat	117.121	-63.088
Skat af årets resultat	-16.128	0
ÅRETS RESULAT	100.993	-63.088
Der foreslås overført til næste år.

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2019

	A K T I V E R
Note:		31-12-2019	31-12-2018
3.	Ejendom, Xxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxxxx	700.000	700.000
	Obligationer	0	799.333
	Investeringsforeninger	3.411.390	2.416.914
	Tilgodehavende hos Kredsen	25.000	27.834
	Tilgodehavende udbytteskat	0	5.451
	Tilgodehavende rente	0	996
	Likvide beholdninger	62.279	113.520
	AKTIVER I ALT	4.198.669	4.064.048
	Kontantværdi Grønnegade 52, Brønderslev DKK 570.000 (1/10-2017)
	P A S S I V E R
	Saldo primo	4.056.048	4.119.136
	Overført af årets overskud	100.993	-63.088
	Egenkapital i alt	4.157.041	4.056.048
	Selskabsskat	16.128	0
	Skyldige omkostninger	8.000	8.000
	Mellemregning kredsen	17.500	0
	Gældsforpligtelser i alt	41.628	8.000
	PASSIVER I ALT	4.198.669	4.064.048

Noter

		2019	2018
	Kr.	Kr.
1.	Kontingenter
	Kontingent, Fraktion 1-2	2.967.615	2.920.741
	Kontingent Fraktion 4	85.422	91.323
	Kontingenter i alt	3.053.037	3.012.064
2.	Kontoromkostninger
	Kontorartikler	3.013	2.097
	Porto	-1.170	942
	Telefon	50.587	38.032
	Service frankeringsmaskine	3.681	1.369
	Kopimaskine	5.048	7.719
	Kontingentopkrævning	15.037	16.332
	Gebyrer Dataløn m.v.	12.380	12.281
	Revisorhonorar	10.000	10.000
	Kontingenter	6.882	6.722
	Øvrige omkostninger	45	0
	Kontoromkostninger i alt	105.503	95.494
3.	Ejendom, Grønnegade 52, Brønderslev
	Omkostninger:
	Husleje, Særlig Fond	50.000	50.000
	Varme og el	26.529	26.395
	Ejendomsskat	5.549	5.608
	Ejendomsforsikring	5.735	4.245
	Vedligeholdelse	1.403	351
	Alarm	8.165	7.785
	Øvrige omkostninger	331	0
	Ejendomsomkostninger i alt	97.712	94.384
	Ejendomsværdi:
	Anskaffelsessum primo	1.282.445	1.282.445
	Tidligere års af- og nedskrivninger	-582.445	-582.445
	Bogført værdi ultimo	700.000	700.000

Budget for 2020/2021	Justeret budget 2020	2021	2022
Indtægter
Kontingentindtægter	3.056.306	3.026.651	3.065.938
Akutfond	607.663	496.512	577.575
Adm. Særlig Fond	35.000	35.000	35.000
Renteindtægter	65.000	65.000	65.000
Ekstraordinære indtægter	31.132
Indtægter I alt	3.795.101	3.623.163	3.743.513
Udgifter
Møder og kørsel	312.500	312.500	312.500
Kursus KS	5.000	5.000	5.000
Kursus TR	528.863	417.712	500.775
Generalforsamling	30.000	30.000	30.000
Kongres	7.500	7.500	7.500
Frikøb lønninger til KS og løn til TR	1.489.697	1.504.462	1.519.374
Xxxxxxxxx Personale	1.195.890	1.210.800	1.222.620
Grønnegade 52	96.500	98.000	98.000
Rengøring	35.750	35.750	35.750
Inventar og EDB	19.000	25.000	19.000
Forsikringer	15.200	15.700	15.000
Kontorudgifter	136.200	139.200	139.200
Særlig formål	5.000	5.000	5.000
Udgifter I alt	3.877.100	3.806.624	3.909.720
Over/underskud	- 81.999	- 183.462	- 166.207

KONTINGENT

Budget 2019/2020

Kredsstyrelsen foreslår, at kontingentet fortsat reguleres i henhold til vedtægterne.

YDELSER OG HONORAR

Ydelser og honorar for kredsstyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter Ydelser og honorar, herunder kørselsgodtgørelse fortsætter som hidtil.

Fratrædelsesordning fortsætter ligeledes uændret.

Ovenstående ordninger kan ses på kredsens hjemmeside. De vil ligeledes være tilgængelige på generalforsamlingen.

Hotel Søparken i Aabybro Tirsdag den 18. august 2020

Dørene åbner kl 16:00 Generalforsamlingen starter kl 17:00

Foreløbig dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Forretningsorden

3. Beretning

4. Regnskaber

5. Indkomne forslag, herunder vedtægtsændringer

6. Fastsættelse af ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter og evt. fratrædelsesordning for kredsstyrelsesmedlemmer

7. Budget og fastsættelse af kredskontingent

8. Udpegning af ekstern revisor

9. Valg jvf. kredsens vedtægter § 9

10. Eventuelt

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal foreligge skriftligt hos kredsfor-

mand Xxxxxxx Xxxxxxxx, Midtvendsyssel Lærerkreds, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx- xxx, xxxx000@xxx.xxx

senest den 8. august 2020 kl. 10.

Efter generalforsamlingen er der middag og kollegialt samvær.

Inden generalforsamlingen vil valgpjecen med opstillede kandidater til kreds- styrelsen være udsendt - ligeså vil kredsstyrelsens forslag til vedtægtsændrin- ger.

Vi håber at se mange af jer denne aften!