VEDTÆGTER FOR
VEDTÆGTER FOR
SENIORKLUBBEN UNDER DANSKE ANLÆGSGARTNERE
§ 1: NAVN OG UDBREDELSE
Stk. 1: Klubbens navn er Seniorklubben under Danske Anlægsgartnere. I det følgende be- nævnt ”Seniorklubben”.
Stk. 2: Seniorklubben er landsdækkende, og der tilstræbes en ligestilling af medlemmerne ved en ligelig geografisk fordeling af møder og arrangementer, dette dog under hensyntagen til medlemsfordelingen på de enkelte landsdele.
§ 2: FORMÅL
Stk. 1: Seniorklubbens formål er med afsæt i et fagligt interessefællesskab at samle seniorer, såvel aktive som forhenværende selvstændige erhvervsdrivende og ledende medarbejdere indenfor anlægsgartnerbranchen.
Stk. 2: Seniorklubben udgør en aktiv del af anlægsgartnerbranchens moderorganisation, Dan- ske Anlægsgartnere, i det følgende benævnt ”DAG”, og det er således Seniorklubbens mål at medvirke til at opretholde medlemmernes relation til deres fag og organisation via faglige og sociale aktiviteter og sammenkomster.
Stk. 3: Seniorklubbens formål er endvidere, i samarbejde med DAGs bestyrelse, at være DAG behjælpelig med at yde service overfor DAGs medlemmer, herunder at påtage sig repræsenta- tive opgaver i forbindelse med mærkedage, øvrige festlige lejligheder m.m.
Stk. 4: Desuden kan Seniorklubben, i samarbejde med DAGs bestyrelse, optræde som hø- ringspartner i organisationsanliggender, hvor Seniorklubbens medlemmers erfaring måtte be- rettige dette.
Stk. 5: I samarbejde med DAGs bestyrelse kan Seniorklubben være organisationen behjælpe- lig med at varetage mindre administrative opgaver som f.eks. besigtigelse af lærepladser, syns- og skønsager m.v.
Stk. 6: Seniorklubben forestår det faglige biblioteks vedligeholdelse, udbygning og funktion. DAG opretholder lokaliteter samt nødvendigt inventar og materiel for arkivering og katalogise-
ring i henhold til den til enhver tid gældende aftale. DAG og Seniorklubben er i fællesskab an- svarlig for udlånsfunktionen i henhold til en forud aftalt procedure.
Stk. 7: Seniorklubben søger at samarbejde med tilsvarende og ligesindede klubber i de øvrige nordiske lande, ligesom Seniorklubben om muligt er behjælpelig med oprettelse af sådanne klubber, hvor der måtte være interesse herfor.
§ 3: MEDLEMMER - OPTAGELSE OG RETTIGHEDER
Stk. 1: Som medlemmer af Seniorklubben kan optages nuværende og forhenværende med- lemmer af DAG, der har opnået en alder af 50 år eller derover. Det er dog en forudsætning, at medlemmer, som driver anlægsgartnervirksomhed, tillige er medlemmer af DAG.
Stk. 2: Endvidere kan personer, hvis arbejde og virke har været til gavn for DAG, optages som medlemmer.
Stk. 3: Optagelse af medlemmer sker ved bestyrelsens accept. Der kræves ¾-dels flertal. Op- tagelsen skal fremgå af bestyrelsesmødereferat.
Stk. 4: Ved optagelsen betales kontingent for 1 års medlemskab.
Stk. 5: Seniorklubbens medlemmer har ret til at deltage i DAGs møder og arrangementer. Se- niorklubbens medlemmer har taleret, men ikke stemmeret til sådanne møder, jf. dog stk. 1.
Stk. 6: Seniorklubbens medlemmer modtager DAGs medlemsinformationer samt tidsskriftet ”GRØNT MILJØ”.
§ 4: MEDLEMMER - UDMELDELSE OG UDELUKKELSE
Stk. 1: Udmeldelse af Seniorklubben kan ske pr. 1. marts.
Stk. 2: Seniorklubbens medlemmer kan udelukkes, såfremt et medlem har undladt at betale kontingent for en periode på mere end 1 år.
Stk. 3: Udelukkelse kan endvidere ske, såfremt et medlem handler imod Seniorklubbens eller DAGs interesser og/eller ved sin optræden skader Seniorklubbens eller DAGs omdømme.
Stk. 4: Beslutning om eventuel eksklusion træffes af bestyrelsen. En sådan beslutning kræver enstemmighed.
§ 5: KONTINGENT
Stk. 1: Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.
§ 6: GENERALFORSAMLING
Stk. 1: Generalforsamlingen er den øverste og afgørende myndighed i alle Seniorklubbens an- liggender, dog med respekt for Seniorklubbens øvrige gældende bestemmelser.
Stk. 2: Den årlige generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages skriftligt varsel og skal være afholdt senest den 1. maj hvert år.
Stk. 3: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 15. marts.
Stk. 4: Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab
4. Fastlæggelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Virksomhedsplan og forslag til arrangementer
7. Eventuelt valg af formand
8. Valg af bestyrelse og suppleant
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
10. Eventuelt
Stk. 5: Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved almindeligt stemmeflertal, dog kræ- ves der til en eventuel vedtægtsændring 2/3 flertal.
Stk. 6: Sekretæren fører forhandlingsprotokol, hvori alle beslutninger og valg indføres.
§ 7: EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 1/4 af Seniorklubbens medlem- mer fremsætter skriftlig begæring herom.
Stk. 2: En sådan begæring skal angive præcis hvilke emner, der ønskes behandlet, idet der ikke kan behandles emner udover de i dagsordenen nævnte.
Stk. 3: Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 8 uger efter modtagelse af begæring herom.
Stk. 4: Den ekstraordinære generalforsamling træffer sine beslutninger ved almindeligt stem- meflertal.
§ 8: BESTYRELSE
Stk. 1: Bestyrelsen består af en formand, en kasserer, en sekretær, en biblioteksansvarlig samt en suppleant.
Stk. 2: Formanden vælges af generalforsamlingen, mens de øvrige poster besættes ved kon- stituering i bestyrelsen. Endvidere vælges af generalforsamlingen en revisor samt en revisor- suppleant.
Stk. 2: Bestyrelsen vælges for en 2-årig periode. Formanden og den øvrige bestyrelse er skiftevis på valg. Suppleanter og revisor er på valg hvert år.
Genvalg kan finde sted til samtlige bestyrelsesposter.
Stk. 3: I tilfælde af et bestyrelsesmedlems forfald supplerer bestyrelsen sig ved intern konsti- tuering, således at bestyrelsen til enhver tid er funktions- og beslutningsdygtig i hele den på- gældende valgperiode.
§ 9: BESTYRELSESMØDER
Stk. 1: Bestyrelsesmøder afholdes i det omfang, formanden og den øvrige bestyrelse finder dette nødvendigt, dog afholdes der mindst ét møde i kvartalet. Såfremt formanden godkender det, kan nogle bestyrelsesmøder afholdes som telefonmøder eller tilsvarende.
Stk. 2: Bestyrelsen skal påse, at der for hvert enkelt bestyrelsesmøde foreligger referat og forhandlingsprotokol indeholdende alle de på det pågældende møde trufne beslutninger.
§ 10: REGNSKAB – FORVALTNING AF KLUBMIDLER
Stk. 1: Seniorklubbens kasserer er ansvarlig for Seniorklubbens midler.
Stk. 2: Der føres kassejournal, hovedbog samt medlemskartotek. Seniorklubbens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 3: Seniorklubbens revisor gennemgår regnskaberne og konstaterer værdiernes tilstede- værelse.
Revisoren har ret og pligt til, når han/hun finder dette nødvendigt, at foretage uanmeldte kas- seeftersyn.
§ 11: SPONSORATER
Seniorklubben kan søge sponsorstøtte til faglige formål.
§ 12: OPLØSNING
Ved Seniorklubbens opløsning skal eventuelle midler, arkivsager og øvrigt materiale, som ejes af Seniorklubben, overgå til DAG.
§ 13: HÆFTELSE
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de af for foreningen påhvilende forpligtelser.
*****
Således vedtaget på Seniorklubbens generalforsamling den 17. marts 2005.
Underskrift:
Formand
Ændring af vedtægternes § 6: Stk. 2: 1. april er ændret til 1. maj.
Stk. 3: 15. februar ændret til 15. marts Ændringerne vedtaget på foreningens generalforsamling den 24. marts 2017
Underskrift:
dirigent
*****
Således godkendt på DAGs hovedbestyrelsesmøde den 13. maj 2005