Overenskomst
2013 - 2015
Overenskomst
- angående løn- og arbejdsforhold for
sortering og pakning i salgsforeninger, pakkecentraler og frugtsalgsforeninger
mellem
Fagligt Fælles Forbund (3F)
og
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)
1. marts 2013
Indholdsfortegnelse
§1 Arbejdstid 4
§2 Fridage 5
§3 Løn 6
§4 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 12
§5 Truckførere 12
§6 Forskudttids- og skifteholdstillæg 13
§7 Overarbejde 13
§8 Beklædning 14
§9 Opholdsrum m.v. 14
§10 Højere løn 15
§11 Opsigelsesvarsel 15
§12 Fratrædelsesgodtgørelse 15
§13 Arbejdsskadeforsikring, dagpenge, løn under sygdom,
barsel, ATP og syge børn 16
§14 Barseludligning 20
§15 Ferie 20
§16 Arbejdsmiljøorganisation 22
§17 Tillidsmandsbestemmelser 22
§18 Efteruddannelse 26
§19 Seniorer 27
§20 Bidrag til FiU uddannelsesfonden 29
§21 Jordbrugets Uddannelsesfond 29
§22 Ansættelsesaftaler 29
§23 Overenskomstfravigende lokalaftaler 30
§24 Jordbrugets Organisationsaftaler 31
§25 Hovedaftale 31
§26 Overenskomstens varighed 31
Protokollat I: Modregning i personlige tillæg 32
Protokollat II: Feriekortordning 32
Protokollat III: Pension 35
Protokollat IV: Sundhedsordning 38
Protokollat V: Socialt kapitel 38
Protokollat VI: Uddannelse og samarbejde 41
Protokollat VII: Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere41 Protokollat VIII: Underleverandører 42
Protokollat IX: Protokollat om præcisering af vilkår for vikarer 42
Protokollat X: Aftale om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedr. overenskomstmæssig beskæftigelse 43
Protokollat XI: Samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe 44
Protokollat XII: Implementering af ligelønsloven mv. 45
Gyldighedsområde:
Nærværende overenskomst omfatter alt arbejde med sortering og pak- ning i salgsforeninger, pakkecentraler og frugtsalgsforeninger.
§1 Arbejdstid
1. Ugentlig arbejdstid:
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
2. Arbejdstidens lægning:
Arbejdstiden lægges mellem kl. 6.00 og kl. 18.00 på ugens 5 første dage.
Den daglige arbejdstid afbrydes af en spisepause op ½ time. Hvis frokosten forskydes udover 1 time betales for 1 time.
Arbejdstidens lægning fastsættes af virksomheden efter drøftelse med arbejderne og under hensyn til virksomhedens tarv og på grund- lag af bestående overenskomster. Arbejderne har gennem deres or- ganisationer påtaleret i henhold til Regler for Behandling af faglig Strid i tilfælde, hvor de mener, at manglende hensyntagen til deres ønsker ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til virksomhe- dens tarv.
3. Varierende ugentlig arbejdstid:
Arbejdstiden kan under forudsætning af lokal enighed tilrettelægges med varierende ugentlige arbejdstider indenfor en periode på højst 26 uger. Såfremt arbejdstiden i perioden er tilrettelagt således, at den i en eller flere uger overstiger 45 timer, vil timer ud over 45 pr. uge skulle betales med overarbejdstillæg selvom den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm for perioden ikke er overskredet.
Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræ- sentanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsen- tant, har medarbejderne mulighed for at inddrage forbundets lokale afdeling. Manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne.
§2 Fridage
Ansatte optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående regler:
a. Fridage
1. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse.
2. Der ydes betaling for fridagen fra søgnehelligdags-fridagspuljen §3 stk. 3.
3. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske.
4. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal af- holdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker.
5. Hvis friheden – begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed – ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.
6. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.
b. Lukkedage
Den 24. december eller den 31. december er hel fridag. Fastlæggelse af fridagen sker efter drøftelse med den enkelte medarbejder og un- der hensyntagen til virksomhedens tarv.
c. 1. maj og Grundlovsdag:
1. maj og Grundlovsdag slutter arbejdet efter 4 timer, dog senest kl.
12.00. Arbejdes der på 1. maj og grundlovsdag herudover, ydes et tillæg på 50 pct. af timelønnen for de første 2 timer og 100 pct. af timelønnen for de følgende timer.
d. Udskydelse af erstatningsfrihed for overenskomstfastsatte frida- ge:
Ved overenskomstfastsatte fridage forstås 1. maj, grundlovsdag, ju- leaftensdag og nytårsaftensdag i det omfang disse dage i de enkelte overenskomster er defineret som hele eller delvise fridage.
Under forudsætning af lokal enighed kan frihed på disse dage med 4 ugers varsel udskydes og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hensyntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprindelige fridag.
§3 Løn
1. Timeløn:
Generelt Timeløn. Timeløn funktionstillæg incl. tillæg
pr. 1. marts 2013............. kr. 122,47 ........ kr. 7,20 kr. 129,67
pr. 1. marts 2014............. kr. 124,32 ........ kr. 7,20.............. kr. 131,52
2. Tillæg til faglærte:
Der ydes et tillæg til faglærte arbejdere og arbejdere sidestillet her- med på kr. 4,50 pr. time.
3. Søgnehelligdags- fridagspulje:
Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 fridage pr. år samt for en lukkedag (24. eller 31. december) i en særlig søgnehelligdags- fridagspulje.
a. Opsparing
Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og fridage samt frihed jule- og/eller nytårsaftensdag udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberettigede løn (jf. protokollatet af 16. marts 2005 om beregningsprincipper for løn og tillæg), samt af løn under sygdom/tilskadekomst.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
b. Betaling
Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens- og/eller nytårsaftensdag og dels som en restbetaling.
c. Forskud
Forskudsbeløbene til fuldtidsbeskæftigede udgør: 825 kr. til voksne medarbejdere
450 kr. til ungarbejdere og timelønnede elever
For medarbejdere ansat på deltid nedsættes forskudsbeløbene forholdsmæssigt.
Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag,
2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og
2. juledag. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb. Endvidere udbetales forskudsbeløb, hvis medarbejderen har overenskomstmæssig ret til frihed 1. maj samt jule- og/eller nytårsaftensdag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf.
Endelige udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstmæssigt optjente fridage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.
d. Udbetaling af forskud
Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalingsdag.
e. Ret til forskud
Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til at få udbetalt de nævnte forskudsbeløb. Kun i særlige tilfælde, hvor arbejdsgiveren med henvisning til ansættelsesforholdets forventede varighed kan sandsynliggøre, at medarbejderen ikke under ansættelsen kan opspare det forudbetalte beløb, kan der foretages en tilpasning af forskudsbeløbet.
f. Restbeløb
Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december.
Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fridagskontoen for det foregående kalenderår.
g. Fratrædelse
Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I forbindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn.
h. Arbejde på en søgnehelligdag
Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag.
i. Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår. Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår – bortfalder opsparingen til søgnehelligdags- fridagspuljen.
j. Dødsfald
Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-
/fridagsbetaling afdødes bo.
k. Uge- og månedslønnede elever
Elever, der modtager uge- eller månedsløn omfattes ikke af ovenstå- ende regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller må- nedsløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v.
4. Anciennitetstillæg:
Der ydes de ansatte anciennitetstillæg for beskæftigelse i samme fir- ma således:
Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse pr. time… 2,86 kr.
Efter 2 års uafbrudt beskæftigelse pr. time… 4,71 kr.
Efter 4 års uafbrudt beskæftigelse pr. time… 5,79 kr.
Som afbrydelse i den kontinuerlige beskæftigelse regnes ikke perio- der, hvor pakkecentralen er standset i kortere eller længere tid, eller når arbejderen er afskediget grundet arbejdsmangel, når arbejderen, efter at være gjort bekendt med, at arbejdet på ny kan genoptages, genoptager dette. Arbejdere, der efter at være gjort bekendt med mu- ligheden for på ny at genoptage arbejdet i pakkecentralen, frigør sig fra andet arbejde under iagttagelse af nødvendige varsler for at gen- optage arbejdet, bibeholder den opnåede anciennitet.
5. Deltidsbeskæftigelse (nedsat arbejdstid):
a. I perioder med svigtende vareleverancer kan arbejdstiden nedsæt- tes til 4 timer pr. dag. Pakkecentralerne kan i månederne juni, juli og august ikke afregne for mindre end 5 timer og i den øvrige del af året ikke for mindre end 4 timer. Der kan dog ikke afregnes for mindre end 117 normalarbejdstimer i en 4-ugers periode. I disse 117 timer indgår ikke overarbejds- eller søgnehelligstimer. Så- fremt der i 4 ugers perioden fragår normalarbejdsdage på grund af søgnehelligdage, ferie, sygdom eller andre dage, hvor der ikke ar- bejdes, reduceres de 117 timer tilsvarende. Arbejdere, der kun øn- sker at arbejde 4 timer pr. dag, kan ikke gøre 117-timers reglen gældende. Såfremt en medarbejder genansættes inden for perio- den 1. november - 28. februar efter forudgående ledighed, kan reglen om 117 timers arbejde indenfor 4 uger ikke gøres gælden- de.
Disse 4-ugers perioder fastsættes i samarbejde med arbejdslede- ren og arbejderen repræsentant forud for en sæsons begyndelse omfattende to lønperioder á 14 dage. Arbejdslederen må efter henvendelse fra tillidsrepræsentanten senest 1 time forud give be- sked om tidspunktet for arbejdstidens slutning.
b. For dage, hvor arbejdstiden kun er på 4 resp. 5 timer, i henhold til stk. a., betales et tillæg til grundtimelønnen på 0,83 kr.
6. Ungarbejdere:
Ungarbejdere aflønnes i perioden 15. juni til 1. september med føl- gende procentsatser af den for voksne arbejdere gældende løn:
17-årige, 85%, pr. time
pr. 1. marts 2013 kr. 104,10
pr. 1. marts 2014.................................................................. kr. 105,67
16-årige, 75%, pr. time
pr. 1. marts 2013.................................................................... kr. 91,85
pr. 1. marts 2014.................................................................... kr. 93,24
7. Fastlønsaftaler:
Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn forstås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventuelt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekends.
Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsubegrænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egne- de til lønfastsættelse for medarbejdere ansat til sæsonarbejde.
Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal være et rimeligt for- hold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til ar- bejdet.
Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten, eller den lokale 3F afdeling.
En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastløns- aftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til ud- gangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden tillæg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekends.
Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overens- komstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling.
8. Særlig opsparing (fritvalgskonto):
Af hensyn til at sikre en så enkel og overskuelig overenskomst for både medarbejdere og virksomheder, er der enighed om at etablere en særlig model for fritvalgskonto.
Medarbejdere opsparer en procentdel på 1% af den ferieberettigede løn som særlig opsparing.
For timelønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af søgnehel- ligdagsfridagsbetalingen hvert år 1. maj
For uge- og månedslønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af ferietillægget/ godtgørelse også hvert år 1. maj.
Parterne er enige om at arbejde for, at det gøres muligt for medarbej- dere, der måtte ønske det, at indbetale ekstraordinære bidrag til ar- bejdsmarkedspension, herunder indbetaling af overskydende beløb på søgnehelligdags-fridagskontoen hhv. forhøjet ferietillæg.
Parterne er enige om snarest efter mæglingsforslagets godkendelse at nedsætte et teknikerudvalg med henblik på en nærmere afklaring af praktisk, administrative forhold vedrørende fritvalgskontoen.
9. Lønudbetaling:
En lønningsperiode slutter søndag aften, og lønnen udbetales den ef- terfølgende torsdag. Der gives adgang til lønudbetaling hver 14. dag og ret til oprettelse af lønkonto. Løn og eventuel lønseddel skal udle- veres i arbejdstiden på lønudbetalingsdagen. Falder lønudbetalingen på en helligdag, skal lønnen - eventuelt et á conto beløb udbetales 2 dage før.
10.Elektroniske dokumenter
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske post- løsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e- mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet afta- les. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har
for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden
§4 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsyste- mer
1. Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende akkord el- ler andre produktivitetsfremmende lønsystemer, der lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold.
2. Hvis en arbejder omfattet af akkord eller andre produktivitetsfrem- mende lønsystemer afskediges af en denne utilregnelig grund, be- holder denne retten til en forholdsmæssig andel af eventuelt akkord- overskud eller andel af produktivitetsfremmende løndel. Tilsvarende gælder, hvor arbejderen forlader sit arbejde efter afgivelse af opsi- gelsesvarsel, jf. § 11.
3. For den tid, som uundgåeligt og uden arbejderens skyld spildes for denne i akkord ved at de af ham rettidigt rekvirerede materialer ude- bliver, betales arbejderen, såfremt arbejderen ikke sættes til andet ar- bejde – for hvilket anden betaling er fastsat – med sin gennemsnitli- ge akkordfortjeneste i det forudgående kvartal.
4. Ved indgåelse af lokale akkordaftaler kan timelønnen ikke forringes (opgjort på akkordaftaleperioden eller lønperioden).
5. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.
§5 Truckførere
For kørsel med truck, hvortil kræves certifikat, betales et tillæg til timelønnen for den tid der, der køres til de, der kører truck mere end 1 time daglig på
pr. 1. marts 2013 kr. 6,75
pr. 1. marts 2014......................................................................kr. 6,84
§6 | Forskudttids- og skifteholdstillæg | |
1. | Forskudttidstillæg: | |
Arbejdstiden kan forskydes udover de i § 1, stk. 2 fastsatte klokke- | ||
slæt med 1 time morgen eller aften mod, at der for denne tid betales | ||
et forskudttidstillæg på: | ||
pr. 1. marts 2013 kr. 20,77 | ||
pr. 1. marts 2014 kr. 21,06 | ||
For ½ times forskydning betales | ||
pr. 1. marts 2013 kr. 10,38 | ||
pr. 1. marts 2014 kr. 10,53 | ||
2. | Skifteholdsarbejde: | |
Ved skifteholdsarbejde er de i hæftet ”Arbejde i Holddrift” anførte | ||
bestemmelser gældende. | ||
3. | Natarbejde og helbredskontrol Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begyn- | |
der beskæftigelse som natarbejdere, og medarbejdere der udfører | ||
natarbejde, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tids- | ||
rum på højest 2 år, jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser. | ||
Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende | ||
medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor. | ||
Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskon- | ||
trollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for | ||
undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med hel- | ||
bredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med | ||
arbejdsmedicinske kompetencer. | ||
§7 | Overarbejde | |
1. | Overarbejde: | |
a. Overarbejde på hverdage betales med følgende tillæg af timeløn- |
nen: De 2 første timer 50% og for timer derefter 100%. For arbej- de på lørdage indtil kl. 15.00 betales 50%, for arbejde på søn- og helligdage og lørdage efter kl. 15.00 betales 100%.
b. Er overarbejdet ikke varslet senest kl. 12.00 og varer ud over 1 time, betales 1 ekstra time med 50% tillæg.
c. Ved overarbejde af mindst 1 times varighed efter arbejdets ophør betales en spisepause på 10 minutter forud for overarbejdets på- begyndelse og 5 minutter for hver efterfølgende time.
d. Der kan lokalt træffes aftale om afspadsering af overarbejde.
§8 Beklædning
1. Kitler:
Der udleveres kitler, som ikke må fjernes fra virksomheden, men va- skes og vedligeholdes af denne. Der udleveres rene kitler hver uge. Der kan lokalt træffes aftale om andre ordninger.
2. Handsker:
Ved arbejde med plumosus og roser udleveres handsker samt ved andet arbejde, hvor der foreligger et tilsvarende behov.
3. Termotøj:
Ved arbejde i kølerum udleveres termotøj.
4. Personligt brug:
De udleverede handsker og beklædningsgenstande er til personligt brug og kan ikke anvendes af flere arbejdere.
§9 Opholdsrum m.v.
Der anvises arbejderne et opholdsrum, hvor de kan opholde sig i spisetiderne.
Opholdsrummet skal være opvarmet i tiden 15. september til 1. maj. Der skal forefindes bord- og bænkeplads til samtlige arbejdere. Va- skerum skal forefindes og være til rådighed. I øvrigt skal opholds- rummet være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens bestem- melser.
§10 Højere løn
Arbejdere, der oppebærer en højere løn end i §3 fastsatte, bibeholder denne, så længe de uden afbrydelse (dog ikke på grund af sygdom) beskæftiges i virksomheden.
§11 Opsigelsesvarsel
a. For arbejdere med indtil 3 måneders beskæftigelse er opsigelsen fra dag til dag.
Efter 3 måneders beskæftigelse kan arbejdsforholdet af hver af parterne opsiges med en uges varsel.
Efter 1 års beskæftigelse kan arbejdsforholdet af hver af parterne opsiges med 14 dages varsel.
Efter 2 års beskæftigelsen er opsigelsesfristen én måned.
b. Ved sæsonafslutningen er opsigelsesvarslet dog én uge.
c. Ved arbejdsophør udbetales lønnen ved førstkommende lønudbe- talingsdag.
§12 Fratrædelsesgodtgørelse
1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal ar- bejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000.
2. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, el- ler af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsi- gelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overens- komstens almindelige opsigelsesregler.
3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i pkt. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.
4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Partnerne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i for- bindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminolo- gi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af an- sættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der ført var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres af arbejdsgiverens forpligtelse efter bestem- melsen.
§13 Arbejdsskadeforsikring, dagpenge, løn under sygdom, barsel, ATP og syge børn.
1. Arbejdsskadeforsikring:
Arbejdsgiverne holder arbejderne forsikret mod følgerne af arbejds- skader i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring.
2. Dagpenge:
a. I tilfælde af arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulyk- kestilfælde erholder arbejderne dagpenge i henhold til dagpenge- loven. Bliver en medarbejder syg eller kommer til skade i ar- bejdstiden, afregnes for pågældende dag løn svarende til den ind- tjening, vedkommende ville have opnået.
b. Ansatte med 9 måneders anciennitet i virksomheden indrømmes frihed med sygedagpenge fra arbejdsgiveren, når dette er nød- vendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge, hjemmevæ- rende barn/børn under 12 år.
Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre, og kun til anden pasningsmulighed etableres, og kan højst omfatte barnets første sygedag. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af en tro- og loveerklæring. Anmeldelse af fravær skal finde sted som ved anden sygdom.
3. Løn under sygdom:
Til lønmodtagere med 12 måneders (pr. 1. maj 2014 ændres beskæf- tigelseskravet til 9 måneder) beskæftigelse i virksomheden/afde- lingen eller mindst 10 måneders beskæftigelse i 3 sammenhængende år i virksomheder, hvor der arbejdes med produktbestemte sæsoner, yder arbejdsgiveren normal løn under sygdom (timeløn og eventuelt anciennitetstillæg) i indtil 8 uger ved rettidig anmeldt og dokumente- ret sygdom. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte mak- simale dagpengesats, men udgør dog max. kr. 140,00.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende lønmodtager under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til syge- dagpengelovens regler.
Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (jf. DPL § 56).
Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens §25.
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderda- ge fra og med 1. fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fraværsperiode.
4. Løn under barsel:
Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter barsel.
Lønnen svarer til normal timeløn (timeløn + anciennitetstillæg), dog max. kr 140,00 pr. time. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fæd- reorlov”.
5. Løn under forældreorlov:
a) Vedrørende fødsler, der finder sted den 1. marts 2011eller sene- re:
I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov med løn yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 11 uger fordelt med 4 uger reserveret moderen, 4 uger reserveret til faderen og 3 uger til enten moderen eller faderen.
Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Benyttes den reserverede del af orloven ikke, kan retten til fuld løn ikke overføres til den anden forælder. De 11 uger kan ikke placeres under eventuelt udskudt orlov.
Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog max. 140 kr. pr. time.
Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt periode.
b) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2013 eller senere:
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger.
Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forældre ikke, bort- falder betalingen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller mo- deren. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem for- ældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time.
De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
6. Det er en forudsætning for betalingen i henhold til pkt. 4, 5a og 5b at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes be- talingen til medarbejderen tilsvarende.
7. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anci- ennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov).
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i pe- rioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpenge- sats.
Efter de 19 ugers barselsorlov yder arbejdsgiver betaling under for- ældreorlov efter bestemmelsen i pkt. 5 litra a og b.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats.
8. Børns hospitalsindlæggelse:
Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.
9. Hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v.:
I tilknytning til reglerne i barselsloven §26 og lov om social service
§118 om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet
m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes overfor medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.
10. ATP:
Der betales ATP i henhold til reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§14 Barseludligning
Nærværende overenskomst er omfattet af reglerne i GLS-A Barsel- udligning.
§15 Ferie
1. Feriegodtgørelse:
Af den i kalenderåret (optjeningsåret) udbetalte arbejdsløn ydes fe- riegodtgørelse 12½ % beregnet til dækning af ferien i det efterføl- gende ferieår (1. maj - 30. april).
2. FerieKonto:
De arbejdsgivere, der ikke er tilmeldt den mellem organisationerne indgåede feriekortordning, indbetaler lønmodtagernes optjente ferie- godtgørelse til FerieKonto efter hvert kvartals udløb.
3. Feriekortordningen:
De arbejdsgivere, der er tilmeldt den mellem organisationerne indgå- ede feriekortordning, er ikke omfattet af FerieKonto og skal i stedet udstede et feriekort som dokumentation for lønmodtagerens krav på optjent feriegodtgørelse (jf. protokollat 2 om feriekortordningen side 19).
4. Feriens længde:
Retten til ferie i løbet af et kalenderår (optjeningsår), og ferien skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende ferieår reg- net fra 1. maj til 30. april.
Der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. I øvrigt er bestemmelserne i ferieloven gældende.
5. Feriens lægning:
Når der er optjent ret til fuld ferie, dvs. 25 dage, lægges ferien såle- des, at 15 dage lægges i ferieperioden 1. maj til 30. september, me- dens 5 dage lægges uden for ferieperioden. De resterende 5 dage
lægges enten inden for eller uden for ferieperioden efter arbejderens ønske og under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Den del af ferien, der ikke afholdes i ferieperioden, gives så vidt mu- ligt i sammenhæng.
6. Overførsel af ferie:
Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår på følgende vilkår:
a. Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter ferie- årets udløb. Virksomheden skal endvidere inden for samme tids- frist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodtgø- relsen, at ferien overføres.
b. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.
c. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herud- over skal afholdes i ferieåret. Det kan på intet tidspunkt akkumu- leres med end én overført ferieuge
7. Feriegodtgørelse under sygdom eller tilskadekomst:
I henhold til ferieloven gælder følgende:
a. Arbejdsgiveren yder tillige feriegodtgørelse under lønmodtage- rens fravær af mere end 3 dages varighed på grund af sygdom el- ler tilskadekomst i virksomheden, således at feriegodtgørelsen be- regnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.
b. Ret til feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom eller til- skadekomst er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdom- mens indtræden har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 12 måneder. Heri medregnes tidligere beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, såfremt fratræden ikke skyldes lønmodtage- rens egne forhold.
c. Feriegodtgørelse efter a. ydes for sammenlagt højst 4 måneder in- den for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.
d. Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.
§16 Arbejdsmiljøorganisation
I henhold til ”lov om arbejdsmiljø” angående intern sikkerhed er føl- gende gældende:
• Alle virksomheder skal udføre en form for arbejdsmiljøarbejde.
• Også virksomheder med under 10 ansatte skal have en form for arbejdsmiljøarbejde.
• I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet som hovedregel organiseres. Det vil sige, at de ansatte blandt sig vælger en arbejdsmiljørepræsentant, der sam- men med virksomhedens arbejdsleder danner en arbejdsmiljø- gruppe.
• I virksomheder med 20 ansatte og derover oprettes som hovedre- gel arbejdsmiljøudvalg, hvor arbejdsmiljørepræsentanter, ar- bejdsledere og ledelse er repræsenteret.
• Efter tiltrædelse som arbejdsmiljørepræsentant skal denne senest 4 uger efter valget tilmeldes et arbejdsmiljøkursus.
• Valg af arbejdsmiljørepræsentant foretages af samtlige ansatte i virksomheden.
• arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod opsigelse eller an- den forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræ- sentanten”.
§17 Tillidsmandsbestemmelser
1. Valg:
På enhver virksomhed har arbejderne ret til at vælge en tillidsrepræ- sentant. Denne skal vælges af arbejderne og skal være godkendt af den stedlige 3F-afdeling. Valget skal omgående meddeles arbejdsgi- veren, der har ret til begrundet indsigelse. Valget af tillidsrepræsen-
tant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere, som er be- skæftiget i virksomheden, sikres mulighed for at kunne deltage i val- get, der i øvrigt kun er gyldigt, mår flere end en trediedel af de der beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende.
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbej- dere, der så vidt muligt har arbejdet på arbejdsstedet, i virksomheden eller virksomhedsafdelingen det sidste år.
Efter tiltrædelse som tillidsrepræsentant skal denne snarest muligt have lejlighed til at komme på kursus.
2. Fællestillidsrepræsentant:
På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. ar- bejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen ori- enteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner in- den for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte til- lidsrepræsentanter ønsker det.
På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsre- præsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræ- sentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
3. Ret og pligt:
Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til uden indtægtstab at påse, at overenskomstens bestemmelser overholdes, og skal træde i forhand- ling med arbejdsgiveren om alle opståede uoverensstemmelser på ar- bejdspladsen.
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant.
Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
− Reglerne for behandling af faglig strid
− Hovedaftalen
− Arbejdsretsloven
Friheden til deltagelse i møder om fatter mæglingsmøder, organisati- onsmøder, faglig voldgift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejds- retten samt forberedende møder i afskedigelsesnævnet, samt møder i afskedigelsesnævnet.
Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
4. Afskedigelse:
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa- ger, og arbejdsgiveren er pligtig at give tillidsrepræsentanten et opsi- gelsesvarsel på i alt 4 måneder, og efter 2 års virke som tillidsrepræ- sentant i samme virksomhed er opsigelsesvarslet 6 måneder, dog så- ledes at gældende varselsregler ikke kan forringes. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalens § 8 stk. 2 og 3.
5. Fagretlig behandling:
Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes in- denfor varselsperioden, og forinden hans organisation har haft mu- lighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fag- retlig behandling. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden var- selsperiodens udløb.
6. Informationsmøder:
Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med ar- bejdsgiveren at afholde et informationsmøde af indtil en times varig- hed pr. kvartal - i særlige tilfælde af indtil 2 timers varighed - dog maximalt 6 timer pr. år. Møderne afholdes uden løntab i tilknytning til frokostpausen eller i forbindelse med arbejdstids ophør.
7. Kontrol:
Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgi- veren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på ar-
bejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er an- sat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskom- stens faglige gyldighedsområde.
For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøve- vis få forevist ansættelsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år. Herefter af- tales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlæg- ges.
Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende medlemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirk- somhedens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens fag- lige gyldighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksomhe- den har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbu- reauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud.
Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentre- prenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirksomheden gældende overenskomst- og aftaleforhold.
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F afde- ling/Forbund hurtigst muligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstræk- kelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.
Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrørende en konkret entrepriseaftale, - herunder hvis der er for- modning for at underentreprenørens medarbejdere ikke har overens- komstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.
Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger, kan gøres til genstand for fagretlig behandling.
§18 Efteruddannelse
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhe- derne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesniveauet.
1. Ret til efter- og videreuddannelse
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har - un- der fornødent hensyn til virksomhedens forhold - ret til 2 ugers fri- hed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og vide- reuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn ef- ter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Det er en forud- sætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse inden for GLS-A/3Foverens-komsternes dækningsområde.
2. Individuel kompetenceafklaring m.v.
Alle medarbejdere har ret til – under fornødent hensyn til virksom- hedens forhold – at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.
Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneud- dannelsesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetenceudviklingsfonden afholder omkostningerne. Medarbejde- ren udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden.
3. Styrkelse af kompetenceudviklingen i virksomhederne
Det anbefales, at der gennemgøres kontinuerlig og systematisk ud- dannelsesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Uddan- nelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-
/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.
For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, således at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsre- præsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsu- lenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
4. Uddannelsesambassadører
Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed ud- danner en medarbejder på 3Fs uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddannelsesdialogen på arbejdspladsen.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå med- arbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-
/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3Fs uddannelsesambassadørkursus, inddrages denne.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambas- sadør, har medarbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F- afdeling.
5. Jordbrugets kompetenceudviklingsfond
Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompe- tenceudviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetence- fonden har sekretariat hos GLS-A.
Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 520 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder. Pr. 1. januar 2014 for- højes bidraget til 780 kr. pr. år.
§19 Seniorer
1. Seniorsamtaler
Parterne er enige om at en virksomhed har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Senior- samtalen kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.
2. Seniorfridage
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrati- onsomkostningerne fortsat dækkes.
Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medar- bejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldløn- net og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfriheds- konto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen admi- nistreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. overenskomsternes bestemmelser om feriefridage.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående over- enskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostnings- neutral for virksomheden.
Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ka- lenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november medde- le virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalen- derår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhe- dens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reg- lerne for feriefridage.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfri- hedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For an- dre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbe- løbet udbetales.
§20 Bidrag til FiU uddannelsesfonden
Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FiU) betales et bidrag på 17,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til særskilt aftale herom og fordeles med ¾ til LO og ¼ til GLS-A.
Pr. 1. januar 2014 ændres bidraget til 21,5 øre pr. præsteret arbejds- time.
§21 Jordbrugets Uddannelsesfond
Der indbetales 10 øre pr. præsteret arbejdstime for de på virksomhe- den ansatte arbejdere til Jordbrugets Uddannelsesfond.
For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overenskomster, og som ikke er medlem af GLS-A indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbrugets Uddannelsesfond for de på virksomheden ansatte arbejdere.
Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere drif- ten af Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af opkrævede midler må ikke overstige 75% af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Xxxxxxxx (defineret som løn- omkostninger, sekretariatsudgifter m.v.)
§22 Ansættelsesaftaler
Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om an- sættelsesforholdet til lønmodtageren, jf. bestemmelserne i bekendt- gørelse nr. 240 af 17. marts 2010.
Frister for oprettelse af ansættelsesaftale er:
Nye ansættelsesforhold
For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset.
Gamle ansættelsesforhold
Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter derefter, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplys- ninger senest 2 måneder efter, lønmodtageren har bedt om at få op- lysningerne.
Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplys- ningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A).
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålæg- ges en arbejdsgiver, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efterkomme kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.
§23 Overenskomstfravigende lokalaftaler
Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede over for, at der på virksomhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.
Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomsterne vedrørende arbejdstid samt vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættel- sesforholdet af midlertidigt karakter.
Overenskomstfravigende lokalaftaler skal være skriftlige og skal ind- gås med 3Fs stedlige lokale afdeling.
Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges efter bestemmel- serne i den enkelte overenskomst om opsigelse af lokale aftaler. Hvor sådanne bestemmelser ikke findes, kan overenskomstfravigende loka- le aftaler opsiges med 2 måneders varsel til bortfald til udgangen af en måned.
§24 Jordbrugets Organisationsaftaler
Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter implementering af EU-direktiver, regler for behand- ling af fagretlige sager samt øvrige generelle aftaler parterne imel- lem. Jordbrugets Organisationsaftaler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx.
§25 Hovedaftale
Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi- verforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.
§26 Overenskomstens varighed
Nærværende overenskomst træder i kraft den 1. marts 2013 og gæl- der indtil den opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2015.
København, den 9. februar 2013
For Gartneri-, Land- og Skovbrugets For Fagligt Fælles Forbund Arbejdsgivere (GLS-A): (3F):
Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Protokollat I: Modregning i personlige tillæg
Der er adgang til modregning i ikke-overenskomstmæssige tillæg, personlige tillæg og lignende.
Protokollat II: Feriekortordning
Overenskomst af 7. juli 1980 om brug af feriekort
Idet ferieloven af 16. maj 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 16. februar 1978, med dertil hørende administrative bestemmelser i øv- rigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler om anvendelse af feriekort træder i stedet for bestemmelserne om ferie- mærkesystemet/”ferie-giro-systemet” jf. Arbejdsministeriets be- kendtgørelse nr. 549 af 10. december 1979.
§ 1
Til de arbejdere, der er beskæftiget hos medlemmer af Gartneribru- gets Arbejdsgiverforening og dermed omfattet af de mellem oven- nævnte parter indgåede overenskomster om løn- og arbejdsforhold, ydes ikke feriegodtgørelse, som kvartalsvis indbetales til ”Ferie-giro- systemet”, idet der i stedet udleveres feriekort.
§ 2
For de i optjeningsåret (01/01-31/12) godskrevne feriegodtgørelse udstedet et feriekort, som udleveres til lønmodtageren ved optjening- sårets udløb. Arbejdere, der fratræder i løbet af optjeningsåret, skal have udleveret et bevis, der fastsætter, dels at den pågældende har fe- riegodtgørelse til gode og for hvilken periode, og dels at feriekort til- sendes ved optjeningsårets udløb. Feriekortets pålydende udbetales kontant til lønmodtageren mod aflevering af feriekortet i underskre- vet stand, når ferie skal holdes. Udbetaling kan tidligst ske en måned før datoen for feriens begyndelse.
§ 3
På feriekortet anføres:
1. Lønmodtagerens navn, adresse og xxx.xx.
2. Omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse i optjeningsåret.
3. Den i optjeningsåret udbetalte ferieberettigede løn.
4. Den beregnede feriegodtgørelse, tilbageholdt kildeskat og ferie- godtgørelse til udbetaling.
5. Antal feriedage.
6. Dato for tabet af feriekortets gyldighed ved ferieårets udløb.
§ 4
Deling af ferie fortages efter de til enhver tid gældende regler.
Såfremt lønmodtageren ikke i ferieperioden 02/05 - 30/09 holder he- le den ferie, som feriekortet giver ret til, udstedes et restferiekort som bevis på den del af ferien, som ikke er holdt. Restferiekortet indehol- der samme oplysninger som feriekortet og endvidere:
1. Den allerede udbetalte feriegodtgørelse og dertil svarende antal feriedage.
2. Den tilgodehavende feriegodtgørelse og dertil svarende ferieda- ge.
§ 5
Som anført ovenfor (§ 2 næstsidste punktum) udbetales feriegodtgø- relsen kontant, pr. check eller ved overførsel til lønkonto ved afleve- ring af feriekortet eller restferiekortet i underskrevet stand.
Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation af fe- riekortet, eventuelt elektronisk. Attestationen sker til enhver tid efter samme regler som ferielovens for attestation af feriekontobevis.
Medarbejderen attesterer selv feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feriens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a-kasse eller kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere, når medarbejderen holder ferie.
§ 6
Lønmodtagere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fød- sel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets instituti- oner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller arbejde i hjemmet, helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb den 30. septem- ber, at få udbetalt den feriegodtgørelse, der svarer til hovedferien, uden at holde ferie, medens den resterende del af feriegodtgørelsen først kan udbetales ved ferieårets udløb.
Ved lønmodtagerens død udbetales feriegodtgørelsen til den, der fo- restår skiftet.
§ 7
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af det ferieår, i den for hvilket ferien skulle være holdt tilfalder ferie- fonden, med mindre anden ordning er godkendt af direktoratet for Arbejdstilsynet, og indbetales til:
Arbejdsmarkedets Feriefond, Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx
K, giro 5 26 06 20.
§ 8
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) garanterer for lønmodtagerens krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlem af foreningen, og som er tilmeldt feriekortordningen ved opgivelse af CVR-nummer.
§ 9
Nærværende overenskomst er under forbehold af Direktoratet for Arbejdstilsynets godkendelse gældende fra og med den i året 1981 optjente ferieret og feriegodtgørelse.
Overenskomsten er godkendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet den
13. august 1980.
Protokollat III: Pension
Protokollat om pension:
Mellem på lønmodtagerside Fagligt Fælles Forbund (3F) og på ar- bejdsgiverside Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er der indgået nedenstående aftale om arbejdsmarkedspension.
1. Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for ansatte omfattet af kol- lektiv overenskomst indgået mellem parterne. Hensigten med den fuldt udbyggede ordning er at sikre den enkelte - og dennes eventuel- le efterladte. i tilfælde af invaliditet. alderspensionering eller død.
Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en så- dan måde, at de giver det størst muligt afkast under hensyntagen til betryggende sikkerhed og bevarelse af midlernes realværdi. Investe- ringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hensyn.
2. PensionDanmark administrerer ordningen.
3. De nærmere retningslinier for Jordbrugets Arbejdsmarkedspensions ordning er aftalt, som følger:
- Ordningen er etableret med virkning fra l. marts 1993, idet pensi- onsordningens risikoelementer er trådt i kraft denne dato.
- Ordningen er obligatorisk og omfatter alle ansatte, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, og som er fyldt 20 år (pr. 1. maj 2013 ændres alderskravet til 18 år) og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem afta- leparterne. Dog er ansatte, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en ar- bejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelsestidspunktet.
Elever under erhvervsuddannelse samt elever under landmandsud- dannelsens modul l og 2 - bortset fra elever der får løn som voksne er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medregnes elevtiden ved opgørelsen af ancienniteten.
Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen.
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus fe- rie- og søgnehelligdagsbetaling. Pensionsbidraget fordeler sig såle- des:
Arbejdsgiver- bidrag | Lønmodtager- bidrag | I alt |
8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark.
Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for den ansatte adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.
I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsop- lysninger.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 14 dages barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiver- bidrag kr. pr. time | Lønmodtager- bidrag kr. pr. time | Samlet bidrag kr. pr. time | |
1. marts 2013 | 5,50 | 2,75 | 8,25 |
1. juli 2013 | 7,00 | 3,50 | 10,50 |
4. Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn:
− Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modtager pension fra PensionDanmark.
− Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensions- alder.
− Medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra Pen- sionDanmark.
Pensionsindfasning
Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds- givere (GLS-A), der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pen- sionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidra- get til PensionDanmark skal fastsættes således:
1. Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverfor- eningen, betales 25% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbi- drag.
2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pen- sionsbidraget til 50% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbi- drag.
3. 2 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensions- bidraget til 75% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
4. 3 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensions- bidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Firmapensionsordning
Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds- givere (GLS-A), der forinden indmeldelsen har etableret en firma- pensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsord- ning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til PensionDanmark.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). For disse medarbejdere foreta- ges indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til Pen- sionDanmark.
Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsord- ning, at den har eksisteret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). Der udar- bejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi- vere(GLS-A). Disse medarbejdere kan frit vælge at lade det eksiste- rende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsindbe- talingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med ind- betaling i eksisterende depot, medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsik- ringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Med- arbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ord- ning og til indbetaling til PensionDanmark.
Protokollat IV: Sundhedsordning
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem Pension Danmark. Ordningen gælder alle ansatte som er berettigede til ar- bejdsmarkedspensionsindbetaling.
Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Protokollat V: Socialt kapitel
SALA og LO er enige om at gøre en fælles indsats for at øge beskæf- tigelsen inden for virksomhederne på SALAs område (jordbrugser- hvervene, slagterier og mejerier) for udsatte grupper af lønmodtagere samt at gøre en fælles indsats for at motivere unge til at gennemgå en uddannelse inden for området.
Xxxxxxxxxxxxxxx ledelse og medarbejdere opfordres til at give øgede muligheder for beskæftigelse til:
a) nuværende ansatte, der på grund af nedsat erhvervsevne har be- hov for et arbejde på særligt aftalte vilkår,
b) personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivningen, f.eks. revalidender,
c) ledige omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering
d) elever ved tilbud om praktikpladser
e) ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.
SALA og LO vil tage initiativer til, at der gøres en indsats for at mo- tivere virksomheder og medarbejdere til at benytte de støtteordnin- ger, som samfundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for beskæftigelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarke- det.
Hovedorganisationerne opfordrer ligeledes til, at overenskomstpar- terne inden for SALA-området giver adgang til personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, kan tilbydes særlige former for beskæftigelse, der indebærer en tilvænning og op- læring til arbejdslivet, herunder evt. afvigelser fra overenskomstens løn- og arbejdstidsbestemmelser.
Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forstå- else hos virksomhedens ledelser og medarbejdere for, at også perso- ner, der ikke kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på arbejdsmarkedet.
Med det formål at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger nedsætter SALA og LO et fælles udvalg, der kan fremkomme med forslag til informationsaktiviteter samt drøfte initiativer inden for området med relevante myndigheder og organisationer. SALA-LO Samarbejdsnævnet og samarbejdsudvalgene inden for området søges inddraget i dette arbejde
Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansat- te med nedsat erhvervsevne m.v.)
Parterne er enige om at søge at sikre udsatte grupper øgede mulighe- der på arbejdsmarkedet.
Med udgangspunkt i overenskomstens almindelige bestemmelser skal der være mulighed for ved aftaler med godkendelse af overens- komstens parter at lade arbejde udføre på særlige vilkår.
§ 1
Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv ar- bejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden om- fatter aftalen nuværende ansatte, der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Endelig omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det offentli- ge i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensioni- ster.
§ 2
Ansættelse af de i § 1 omfattede grupper sker i henhold til overens- komstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået mellem virksomhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overens- komstens parter.
§ 3
Den i § 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindeli- ge bestemmelser om løn, arbejdstid m.v. Lokalaftalen, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stil- lingtagen til arbejdets art og det forventede omfang.
§ 4
Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen.
§ 5
Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er be- stemt i lokalaftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder.
§ 6
Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgå- else eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede af-
tale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke vi- dereføres.
§ 7
Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på indgåede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens al- mindelige regler herom.
§ 8
Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelser.
Protokollat VI: Uddannelse og samarbejde
Virksomheden afsætter 20 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds- og samarbejdsforhold, herunder tillids- repræsentantinstitutionen inden for overenskomstens område. Mid- lerne opkræves og indbetales til GLS-A – 3F kompetenceudviklings- fonden. De nærmere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklingsfondens bestyrelse.
Protokollat VII: Kodeks for aftaler med udenlandske med- arbejdere
Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for uden- landske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejdere under opholdet i Danmark.
Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivil- ligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parter- nes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betinge ansættelsesforhold af, at medarbejderne ind- går en sådan aftale.
I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter ind- gåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af service ydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds var- sel til udgangen af en måned, medmindre et kortere varsel er aftalt.
Såfremt GLS-A’s medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige af- taler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen.
Protokollat VIII: Underleverandører
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som un- derleverandør for en GLS-A medlemsvirksomhed, er ramt af en lov- lig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F Den Grønne Gruppe rette hen- vendelse til GLS-A med anmodning om et møde til drøftelse af sa- gen. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsop- gaver. Tilsvarende kan GLS-A rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirk- somheden kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat
Protokollat IX: Protokollat om præcisering af vilkår for vikarer
Parterne er på baggrund af afsagte kendelser vedr. Bravida, Prome- con og Rosa m.fl., enige om at gældende praksis på vikarområdet er følgende:
1. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere optager virksom- heder, der er vikarbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på GLS-A’s overenskomstområder er om- fattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdet bestående lokalaftaler og kutymer.
Ikke medlem af GLS-A
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or- ganisationer er områdeoverenskomster. Alt arbejde på en med- lemsvirksomhed, der udføres inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis der ud- føres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt med- lemsvirksomhedens ledelsesret, f. eks en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentreprenør og under- givet dennes ledelsesret.
4. GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyl- dighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemsskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende ar- bejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det fornødne kendskab til de gæl- dende overenskomster- og aftaleforhold.
Øvrige forhold
5. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gælden- de overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsten beskrevne regler. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte.
Protokollat X: Aftale om politisk samarbejde mellem GLS- A og 3F Den Grønne Gruppe vedr. overenskomstmæssig beskæftigelse
Formål
Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koor- dineret indsats i forhold til beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår inden for det grønne område.
Parterne ønsker med denne aftale at bidrage til, at overenskomstud- bredelsen indenfor det grønne område sikres bedst muligt indenfor rammerne af arbejdsmarkedets aftaler og dansk lovgivning.
Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kol- lektive overenskomster og imødegå enhver form for omgåelse af overenskomster.
Indsats
Parterne er enige om, at indsatsen i forhold til overenskomstmæssig beskæftigelse indenfor det grønne område kan antage flere former, herunder:
• Løbende drøftelser parterne imellem
• Gensidige forpligtelser og bestræbelser med henblik på at søge overenskomsterne udbredt mest muligt
• Koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører, kontrolsystemer og RUT
• Fælles udredninger og analyser
• Afholdelse af seminarer og konferencer
Koordineringsudvalg
Indsatsen vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse indgår som en del af det samarbejde der er aftalt mellem GLS-A og 3D Den Grønne Gruppe, idet ledelsesmøderne mellem parterne varetager funktionen som koordinationsudvalg. Ledelsesmøderne kan beslutte at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper.
Protokollat XI: Samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe
Der er mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe enighed om at ar- bejde for at styrke samarbejdet mellem overenskomstparterne for at opnå et tillidsfuldt og positivt samarbejde.
Overenskomstparterne har endvidere som fælles mål at nedbringe an- tallet af fagretlige sager, der videreføres efter afholdt mæglingsmøde. For at opnå dette afholdes der regelmæssigt møde mellem ledelserne
i GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe for at drøfte løsning af udestå- ende, fagretlige sager, overenskomstspørgsmål mv.
Protokollat XII: Implementering af ligelønsloven mv.
Ligelønslovens regler inkorporeres i overenskomstgrundlaget jf. pro- tokollat 10/2011. Der henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler.