Sunwebs betingelser
Sunwebs betingelser
Hvis du foretager en reservation hos Sunweb, betyder det, at du accepterer betingelserne for Sunweb. Det er derfor vigtigt, at du har læst disse betingelser grundigt, inden du foretager reservationen. Sunweb går ud fra, at du, udover vores Vilkår og Betingelser, også er opmærksom på andre betingelser (f.eks. Partnerorganisationer), hvis det er relevant.
Her i bland transportselskabets betingelser, forsikringsselskabets betingelser, biludlejningsselskabets betingelser, generelle vilkår for krydstogter og andre tilkøbte tjenester, hvis de indgår i din reservation. Derudover forudsætter Sunweb, at du har læst alle oplysninger, der er relevante for din rejse på vores websted.
Nedenstående regler og vilkår er udarbejdet i overensstemmelse med ”Lov
om pakkerejser”, der gælder for rejser bestående af bl.a. flytransport og hotel. Vi beder dig desuden venligst læse afsnittet ”Værd at vide om solrejser” eller "Værd at vide om skiferier" via xxx.xxxxxx.xx, som er en del af rejsevilkårene. Regler og vilkår er i overensstemmelse med de centrale rettigheder efter direktiv (EU) 2015/2302 som du kan læse mere om på xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/XXxxxxxxxx0000-0000
Bestemmelserne gælder for den kombination af rejseydelser, der betegnes en pakkerejse, jf. direktiv (EU) 2015/2302.
Rejsen er omfattet af alle EU-rettigheder for pakkerejser. Det indebærer bl.a., at Sunweb er ansvarlig for den korrekte levering af den samlede pakkerejse.
Sunweb har desuden oprettet lovpligtig beskyttelse til at refundere dine betalinger og, hvis pakkerejsen omfatter transport, sikre din hjemtransport i tilfælde af, at den går konkurs eller bliver insolvent. Denne sikring sker via Stichting Garantiefonds Reisgelden (#3609), Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 XX Xxxxxxxxx, Xxxxxxx. Tlf. 003110-4146377, email: xxx@xxx.xx. For oplysninger om SGR og beskyttelses mod konkurs eller insolvens henvises til: xxxxx://xxx.xxx.xx/xxx/xxxxxxx/XXX-Xxxxxxxxxxxxxxxx-000000-Xxxxxx.xxx. For oplysninger om vores medlemskab hos SGR kan du læse mere på: xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xx-xxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxxx.
Sunweb er i det følgende kaldet rejsearrangøren og xxx.xxxxxx.xx og xxx.xxxxxx.xx er i det følgende kaldet hjemmesiden.
Artikel 1: Bestilling af rejsen
Bestilling af en rejse kan ske ved personlig, skriftlig eller telefonisk henvendelse til rejsearrangøren samt via Internet. Købet af rejsen og dermed oplysningerne og
vilkårene for denne, er bindende for rejsearrangøren og kunden, når depositum og/eller hele rejsens pris er rettidigt indbetalt. Ved sin indbetaling forudsættes kunden at have accepteret de anførte informationer og vilkår for rejsen; herunder disse almindelige bestemmelser for køb og deltagelse i pakkerejser samt rejsearrangørens informationer om rejsen.
Børn og unge under 18 år, som rejser uden voksne rejseledsagere, skal ved køb af rejsen fremvise en erklæring fra deres forældre eller værge om, at de har tilladelse til rejsen. Det gælder dog ikke, hvis rejsen er købt af en forælder eller værge.
Den person, som ved bestilling har opgivet adresse, tlf. nr. osv., og som er noteret
på ordrebekræftelsen, er ansvarlig for reservationen på vegne af de øvrige rejsedeltagere. Den rejseansvarlige hæfter for, at betaling sker rettidig. Evt. tilbagebetalinger sker kun til den rejseansvarlige. Kun denne person kan ændre eller annullere rejsen. Denne person er også ansvarlig for enhver skade, som denne eller de medrejsende forårsager på tredje parters ejendom (f.eks. Flyselskaber, indkvartering, udstyr osv.). Det samme gælder dækning af omkostninger, som disse tredje parter skal afholde som følge af de rejsendes handlinger eller undladelser.
Rejsearrangøren har ret til at anvende specielle betingelser, der afviger fra de generelle, hvis anvendelsen af særlige betingelser er berettiget af turens særlige karakter, særlige regler for transportform (såsom booking og salgsbetingelser for rutefly), forskellige opholdsbetingelser på grund af rejsen bestemmelsens særlige karakter eller særlige omstændigheder. De særlige betingelser er muligvis ikke i strid med loven om pakkerejse til skade for den rejsende. De generelle og specielle vilkår er en del af aftalen.
Artikel 2: Rejsens pris m.v., prisændringer m.v.
Rejsens pris omfatter – hvor intet andet er anført – flytransport, lufthavnsafgifter, passagerafgift, bidrag til rejsegarantifond SGR, indkvartering i hotelværelse/lejlighed samt evt. forplejning og guideservice i henhold til
destinationsbeskrivelsen på hjemmesiden. Ved køb af flybillet indgår transport mellem lufthavn og bestemmelsessted ikke i rejsens pris.
Bemærk, at priserne på hjemmesiden er dynamiske, og der vil i løbet af sæsonen
ske prisnedsættelser og prisstigninger grundet efterspørgslen på pågældende tidspunkt.
Den angivne rejselængde er angivet fra afrejsedato til hjemkomstdato. Dvs. at rejsedagene også indgår i den opgivne rejselængde. Det er derfor muligt at den rejsende ikke vil være på destinationen under hele varigheden af rejselængden, grundet de angivne flytider.
Rejsearrangøren kan ikke holdes ansvarlig for ufordelagtige flytider. Forsinkelser forårsaget af force majeure kan ikke tilskrives rejsearrangøren.
Udgifter til pas, visum, vaccinationer, forsikringer og lignende er, medmindre andet
er anført, ikke omfattet af prisen, og ansvaret for disse påhviler kunden selv. Der henvises i øvrigt til artikel 7. Særlige hotelfaciliteter såsom adgang til tennisbane, minigolf m.v. er sædvanligvis ikke inkluderet i rejsens pris, ligesom det må påregnes, at der på visse hoteller opkræves leje for liggestole, parasoller m.v.
Rejsens pris er beregnet på grundlag af gældende tariffer, afgifter og valutakurser rejsearrangøren forbeholder sig ret til, inden afrejsedag, at foretage sådanne
prisændringer, som skyldes ændringer i transportomkostninger (f.eks. brændstofpriser), skatter, afgifter eller gebyrer (f.eks. lufthavns-, start- eller landingsafgifter) eller valutakurser, som er anvendt til beregning af prisen for den pågældende rejse. Det gælder også, selv om rejsen er slutbetalt.
Hvis lufthavnsafgiften eksempelvis stiger 100,- forhøjes rejsens pris tilsvarende. Samme beregning anvendes ved nedsættelse af afgifter m.v. Beregningen sker ud fra forskellen mellem den aktuelle pris og prisen på datoen for fastsættelsen. Ved rejser i sommersæsonen (1. april – 31. oktober) er prisen fastsat den 15. september, for den følgende sommersæson. Ved rejser i vintersæsonen (1. november – 31. marts) er prisen fastsat den 15. marts for den følgende vintersæson.
Hvis prisen forhøjes mere end 8%, er kunden berettiget til at annullere rejsen og få indbetalte beløb refunderet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter annulleringen. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles rejsearrangøren umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen. I modsat fald betragtes kunden at have accepteret prisforhøjelsen.
Dersom skatter eller afgifter m.v., som pålægges rejsearrangøren direkte, og som er indregnet i rejsens pris, nedsættes eller bortfalder med virkning inden rejsedagen, er rejsearrangøren forpligtet til at godtgøre kunden det sparede beløb. I sådanne tilfælde har rejsearrangøren ret til at fradrage omkostningerne ved tilbagebetaling. Rejsearrangøren skal efter anmodning fra kunden fremlægge dokumentation for disse omkostninger.
Når du bestiller din rejse hos Sunweb, går 37,23,- DKK pr. person til vores rejsegarantifond SGR. Dette er en støtte til rejsebranchen og de garantier vi også gerne fremadrettet, vil kunne tilbyde vores gæster. SGR-bidraget på 37,23,- DKK pr. person går direkte til rejsegarantifonden, hvorfor disse ikke ville blive tilbagebetalt såfremt du aflyser din rejse.
Kunden skal underrettes om eventuelle prisforhøjelser og begrundelsen herfor snarest muligt og senest 20 dage før pakkerejsens begyndelse ved skriftlig meddelelse til den ved købet af rejsen eller senere af kunden oplyste adresse.
Artikel 3: Betaling
For alle rejser udgør depositum 30% + prisen for flybilletten, samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer. Der gælder forskellige betalingsbetingelser baseret på de forskellige krydstogtselskabers betalingsbetingelser. Hvis der gælder andre betingelser, vil du blive informeret om dette som en del af bookingprocessen.
Betaling af restbeløbet for rejser skal være rejsearrangøren i hænde senest 42 dage før afrejse.
Ved indtegning senere end 42 dage før afrejsedag skal hele rejsens pris være rejsearrangøren i hænde senest 24 timer efter indtegning.
Ved indtegning via hjemmesiden senere end 42 dage før afrejse skal hele rejsens pris betales straks, medmindre andet er aftalt.
OBS: Betaler du via en bankoverførsel, skal du være opmærksom på, at pengene først er hos rejsearrangøren efter 3-4 hverdage. Du bedes derfor sende screenshot af kvitteringen til xxxxxxxxxx@xxxxxx.xx.
Bestilles rejsen senere end 42 dage før afrejse, aftales betalingsfristen med rejsekonsulenten.
Overholdes betalingsbetingelserne ikke, har rejsearrangøren ret til at annullere rejsen uden varsel.
Rejsearrangøren forbeholder sig retten til, inden afrejsedagen, at foretage sådanne prisændringer, som skyldes ændringer i transportomkostninger (f.eks. brændstofpriser), skatter, afgifter eller gebyrer (f.eks. lufthavns-, start- eller landingsafgifter) eller valutakurser, som er anvendt til beregning af prisen for den pågældende rejse. Det gælder også, selv om rejsen er slutbetalt.
Hvis lufthavnsafgiften eksempelvis stiger kr. 100,-, forhøjes rejsens pris tilsvarende.
Hvis prisen forhøjes mere end 8%, er kunden berettiget til at annullere rejsen og få indbetalte beløb refunderet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter annulleringen. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles rejsearrangøren umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen. I modsat fald betragtes den rejsende at have accepteret prisforhøjelsen.
Dersom skatter eller afgifter m.v., som pålægges rejsearrangøren direkte, og som er indregnet i rejsens pris, nedsættes eller bortfalder med virkning inden rejsedagen, er rejsearrangøren forpligtet til at godtgøre kunden det sparede beløb. I sådanne tilfælde har rejsearrangøren ret til at fradrage omkostningerne ved tilbagebetaling. Rejsearrangøren skal efter anmodning fra den rejsende fremlægge dokumentation for disse omkostninger.
Kunden skal underrettes om eventuelle prisforhøjelser og begrundelsen herfor snarest muligt og senest 20 dage før pakkerejsens begyndelse ved skriftlig meddelelse til den ved købet af rejsen eller senere af den rejsende oplyste adresse.
Artikel 4: Ændringer og afbestilling inden afrejse
A. På rejsearrangørens foranledning
Rejsearrangøren har ret til at foretage ændringer i rejsen, som sædvanligvis må betegnes som bagatelagtige. Hvis rejsearrangøren har til hensigt at foretage ubetydelige ændringer, meddeles kunden i overensstemmelse herved.
Hvis rejsearrangøren inden pakkerejsens begyndelse derimod er nødsaget til væsentligt at ændre et af rejseydelsernes væsentligste kendetegn, kan kunden enten acceptere ændringen eller hæve aftalen uden at blive pålagt gebyrer i den anledning.
Rejsearrangøren skal uden unødig forsinkelse oplyse kunden klart, forståeligt og tydeligt om, hvilke ændringer der foreslås, og om betydningen for pakkerejsens pris. Derudover skal der gives kunden en rimelig frist for kundens underretning til rejsearrangøren om sin beslutning samt, at manglende underretning af rejsearrangøren inden den angivne frist indebærer, at kunden anses for at have accepteret ændringen.
Derudover kan rejsearrangøren eventuelt give kunden et tilbud om en erstatnings- pakkerejse.
Hvis kunden accepterer de foreslåede ændringer eller accepterer at deltage i en erstatningspakkerejse og dette medfører, at erstatningspakkerejsen får en lavere kvalitet eller værdi, har kunden krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen.
Hvis kunden vælger at hæve aftalen, har kunden krav på, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter ophævelsen, at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen
Herudover kan kunden, efter omstændighederne, have krav på erstatning for eventuelle økonomiske tab, medmindre det skyldes kundens egen forhold eller uundgåelige eller ekstraordinære omstændigheder uden for rejsearrangørens kontrol, jf. nedenfor.
Rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakkerejse, hvis belægningen på den pågældende afgang er mindre end 75%.
Rejsearrangøren skal underrette kunden om opsigelsen inden den frist, der er anført i aftalen, dog ikke senere end
1) 20 dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er over 6 dage,
2) 7 dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er mellem 2 og 6 dage, eller
3) 48 timer inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er under 2 dage.
Rejsearrangøren kan derudover opsige aftalen om en pakkerejse, hvis rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, og rejsearrangøren underretter kunden om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse og inden pakkerejsens begyndelse.
Vil kunden gøre krav gældende grundet ændringen, skal kunden give rejsearrangøren meddelelse herom snarest muligt, efter at kunden har fået oplysning om ændringen eller aflysningen. Gør kunden ikke dette, kan det have indflydelse på behandlingen af kravet.
B. Ændringer og aflysning på kundens foranledning.
Ændringer:
Hvis kunden efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc. Forudsat at rejsearrangøren bekræfter, at en sådan ændring er mulig, gælder følgende regler:
Ved ændringer, der meddeles rejsearrangøren og bekræftes af dette senest 42 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsearrangøren berettiget til at opkræve
et administrationsgebyr på 300,- pr. person. Administrationsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen, således at der som minimum er indbetalt det fulde depositum på rejsen. Anmodning af ændringer skal foretages skriftlig og er bindende. Det er ikke muligt at nedsætte prisen, selvom kunden skulle ønske
at ændre til en billigere afgang, hotel eller billettype. Ændringer som ovennævnte, der meddeles rejsearrangøren og bekræftes af dette senere end 28 dage før den
oprindelig aftalte rejsedag, er rejsearrangøren berettiget til at betragte som afbestilling (jf. nedenstående) og ny bestilling.
Såfremt en slutbetalt rejse, hvorpå der er ydet tredje, fjerde, femte eller
sjette personrabat/ekstrasengsrabat, ændres eller afbestilles af den rejsende, tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket rabatten for henholdsvis tredje, fjerde, femte og sjette person samt øvrige fradrag og gebyrer. Er rejsen ikke fuldt betalt, vil prisen for de øvrige rejsende blive forhøjet med rabatten. Det samme gør sig i øvrigt
gældende, hvor en afbestilling eller ændring medfører, at kunden efterfølgende skal have enkeltværelse eller dobbeltværelse som eneværelse. Ønsker kunden at tilføje flere personer til rejsen efter betaling af depositum, vil den/de personer blive tilføjet til den
aktuelle dagspris, og de øvrige deltageres pris vil forblive uændret. Vi gør opmærksom på, at der kan gælde specielle regler for ændring og afbestilling af grupperejser.
4.1. Kunden har ret til at afbestille rejsen på nedenstående vilkår, med mindre rejsearrangøren senest ved aftalens indgåelse har oplyst, at afbestilling
grundet underleverandørens (f.eks. flyselskabers) forhold ikke kan ske uden, at hele rejsens pris er tabt. Ved afbestilling af en rejse gælder følgende regler:
a. Ved afbestilling mere end 42 dage før afrejse beregner rejsearrangøren sig depositum på 30% samt flyprisen og evt. forsikringer og andre gebyrer.
b. Ved afbestilling mellem 42 dage og 21 dage før afrejse, beregner rejsearrangøren sig 60% af rejsens pris samt flyprisen og evt. forsikringer og andre gebyrer.
c. Ved afbestilling mellem 20 dage og 7 dage før afrejse, beregner rejsearrangøren sig 80 % af rejsens pris samt flyprisen og evt. forsikringer og andre gebyrer.
d. Ved afbestilling mindre end 7 dage før afrejse – eller ved for sent fremmøde eller udeblivelse – beregner rejsearrangøren sig 100 % af rejsens pris samt evt. forsikringer og andre gebyrer.
Hvis der gælder andre afbestillingsbetingelser, vil du blive informeret om dette i forbindelse med bookingprocessen samt på din faktura, som du modtager efter, at du har booket ferien. Ved et krydstogt gælder de afbestillingsbetingelser, som det respektive krydstogtselskab har fastsat.
Enhver afbestilling skal meddeles skriftligt af den rejseansvarlige (den, der har
bestilt rejsen). En rejsefælle er ikke rejseansvarlig og kan derfor ikke aflyse en rejse. Du kan også afbestille din rejse online på Mit Sunweb.
4.2 Kunden kan endvidere afbestille en rejse inden rejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen, eller i umiddelbar nærhed heraf, indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer til destinationen.
I tilfælde af afbestilling har kunden krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen. Tilbagebetaling skal ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter kundens afbestilling af rejsen.
4.3 Såfremt det er muligt hos flyselskabet, kan kunden overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle betingelserne i aftalen, hvis kunden har underrettet arrangøren om overdragelsen i rimelig tid og senest 7 dage inden rejsens begyndelse.
Såfremt kunden ønsker at overdrage rejsen til en anden, der opfylder alle betingelser for at deltage i rejsen, betales et ændringsgebyr på mellem 300,- og 1500,- pr. person samt evt. ændringsgebyrer opkrævet af f.eks. luftfartsselskabet. Forsikringer kan ikke overdrages til andre.
Overdrageren af pakkerejsen og den, som har fået overdraget pakkerejsen, hæfter begge for betalingen af eventuelle udestående beløb og for eventuelle rimelige og dokumenterbare omkostninger, som følger af overdragelsen.
C. Afbestillingsforsikring
Arrangøren skal ved aftalens indgåelse informere kunden om mulighederne og vilkårene for at købe en afbestillings-forsikring. Afbestillingsforsikringen kan kun tegnes i forbindelse med rejsens bestilling og kan ikke opsiges efterfølgende.
Har kunden købt afbestillingsforsikring, kan kunden indtil afrejsen afbestille rejsen og få det indbetalte beløb refunderet uden andre fradrag end selve præmien for afbestillingsforsikringen, forudsat betingelserne herfor er opfyldte.
Artikel 5: Rejsearrangørens pligter og ansvar efter afrejse
Rejsearrangøren er forpligtet til at gennemføre rejsen i overensstemmelse med udbudsmaterialet, hjemmesiden og rejsedokumentet. Arrangørens forpligtelse gælder alle ydelser, som indgår i aftalen, også dem som leveres af andre end rejsearrangøren. Oplysninger i rejsearrangørens udbudsmateriale og på hjemmesiden er bindende for rejsearrangøren. Rejsearrangøren kan dog ændre oplysningerne i udbudsmaterialet og på hjemmesiden inden rejseaftalen indgås, såfremt kunden inden rejseaftalens indgåelse tydeligt informeres om ændringerne.
Såfremt der mellem rejsearrangøren og kunden er truffet særlige aftaler, der afviger fra de på hjemmesiden eller i brochurens/kataloget anførte vilkår, er disse kun gyldige i det omfang, de er påført rejsebeviset eller på anden måde klart kan dokumenteres.
5.1 Mangler ved pakkerejsen
Der foreligger en mangel ved rejsen, hvis kunden ikke modtager de ydelser, som gennem rejsekataloget, hjemmesiden, annoncer eller særlige aftaler med rejsearrangøren er angivet på rejsebeviset, eller ydelserne er af ringere kvalitet end det aftalte eller tilsikrede. Uregelmæssigheder, der almindeligvis må betegnes som bagatelagtige, anses dog ikke som mangler.
Det anses ikke for en mangel ved rejsen, at vejr- og temperaturforhold
på bestemmelsesstedet afviger fra det sædvanlige. Ligesom forhold, der i det væsentlige skyldes kundens egen forsømmelse, ikke begrunder mangler ved rejsen. Vil kunden påberåbe sig en mangel ved pakkerejsen, skal kunden give rejsearrangøren meddelelse herom snarest muligt, efter at kunden har konstateret manglen.
Er pakkerejsen mangelfuld, kan kunden kræve, at rejsearrangøren afhjælper manglen, medmindre dette er umuligt eller vil påføre rejsearrangøren uforholdsmæssige omkostninger under hensyn til manglens omfang og de berørte rejseydelsers værdi.
Kan kunden kræve afhjælpning, og afhjælper rejsearrangøren ikke manglen inden for rimelig tid, kan kunden selv afhjælpe manglen og kræve nødvendige udgifter til afhjælpningen refunderet. Kunden kan undlade at fastsætte en frist, hvis rejsearrangøren nægter at afhjælpe manglen, eller hvis øjeblikkelig afhjælpning er påkrævet.
Kan afhjælpning ikke kræves af de ovenfor anførte årsager, har kunden ret til et forholdsmæssigt afslag i prisen eller efter omstændighederne erstatning for direkte og henførbare, økonomiske tab.
Påvirker en mangel pakkerejsen væsentligt, og har rejsearrangøren ikke afhjulpet den inden for rimelig tid, kan kunden hæve aftalen om pakkerejsen.
Hæver kunden aftalen, skal rejsearrangøren tilbagebetale samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, med fradrag af et beløb svarende til den værdi, som pakkerejsen har haft for kunden.
Hæver kunden aftalen, og omfatter pakkerejsen passagerbefordring, har kunden ret til, at rejsearrangøren uden unødig forsinkelse sørger for hjemtransport af kunden med et transportmiddel svarende til det aftalte uden omkostninger for kunden.
Kunden har krav på erstatning fra rejsearrangøren for ethvert økonomisk tab, som kunden lider som følge af en mangel, medmindre manglen skyldes,
1) kundens egne forhold,
2) en uvedkommende tredjemand og er uforudsigelig eller uundgåelig eller
3) uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.
Har manglen forvoldt kunden væsentlig ulempe, kan der tilkomme kunden en godtgørelse, medmindre manglen skyldes en af det ovenfor anførte forhold.
Er forpligtelsen til at betale erstatning for en tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, begrænset af internationale konventioner, der er bindende for EU, finder de samme begrænsninger anvendelse på rejsearrangørens ansvar.
Er ansvaret for en tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, ikke begrænset i internationale konventioner, kan den erstatning, som en rejsearrangør skal betale efter disse regler, begrænses i aftalen om pakkerejsen. Erstatningen kan dog ikke begrænses til mindre end tre gange pakkerejsens samlede pris.
Der kan dog ikke foretages en begrænsning i erstatningen for personskade og skade, som er forvoldt forsætligt eller uagtsomt
Den erstatning, som rejsearrangøren er forpligtet til at betale efter disse regler, begrænses i overensstemmelse med Warszawakonventionen af 1929 angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring i tilfælde, hvor denne gælder for tjenesteyderens ansvar for den mangelfulde del af pakkerejsen.
Ret til erstatning eller forholdsmæssigt afslag efter denne lov har ikke betydning for kundens rettigheder efter EU-forordninger om passagerrettigheder (Forordning 261/2004) og erstatningsansvar ved passagertransport og efter internationale konventioner.
Har kunden opnået erstatning eller forholdsmæssigt afslag efter sådanne forordninger og internationale konventioner, fratrækkes det modtagne beløb erstatningen eller det forholdsmæssige afslag, som gives efter pakkerejseloven.
Det bemærkes, at alle ankomsttider, der er angivet i udbudsmaterialet, på hjemmesiden og i rejsedokumentet m.v., skal betragtes som forventede. Rejsearrangøren kan ikke gøres
ansvarlig for tab og gener, som skyldes mindre afvigelser i forhold til de oplyste ankomsttider.
Rejsearrangøren yder ingen kompensation for ulempe grundet forsyningssvigt på hoteller, herunder midlertidige afbrydelser af f.eks. varmt vand, varme og aircondition. Der ydes heller ikke erstatning, hvis swimmingpools og lign. faciliteter midlertidigt er ude af brug på grund af nødvendige reparationer eller vedligeholdelsesarbejder. Endelig fraskriver rejsearrangøren sig ethvert ansvar for oplysninger, som findes i hotellernes egne brochurer og egne hjemmesider.
Kunden er selv ansvarlig for medbragte værdigenstande og penge samt opbevaring af disse under ferien. Rejsearrangøren er ikke ansvarlig for værdigenstande, der bortkommer fra hotellets deponeringsbokse el. lign.
Artikel 6: Luftfartsselskabets ansvar
For danske luftfartsselskaber samt andre luftfartsselskaber med operations licens udstedt i EU er der i følge EU Rådsforordning (EF) No 2027/97, som ændret ved forordning 889/02, ingen begrænsning i tilfælde af, at en passager bliver dræbt eller lider skade på legeme eller helbred ved en ulykke om bord i eller ved indstigning eller udstigning af et af deres fly.
Sådanne selskaber har ikke pligt til at betale mere end et beløb i lokal valuta svarende til SDR (Special Drawing Rights) 113.000, hvis selskabet kan bevise, at skaden ikke skyldes forsætlig eller uagtsom handling eller undladelse fra befordreren eller dennes ansattes eller dennes agenters side, eller skaden alene skyldes forsætlig eller uagtsom handling fra tredjemands side. Dog kan selskabet fritages helt eller delvis for erstatningsansvar såfremt passageren forsætligt eller uagtsomt er skyld i eller medvirkende til ulykken.
I tilfælde af en ulykke, vil selskabet udbetale et forskudsbeløb til dækning af umiddelbare omkostninger senest 15 dage efter, at den erstatnings berettigede person er blevet identificeret. I tilfælde af død skal et foreløbigt beløb ikke være mindre end et beløb svarende til SDR 16.000. Selskabet forbeholder sig ret til at kræve sådan betaling tilbage i tilfælde af, at modtageren fejlagtigt er blevet erstatningsberettiget, eller at betalingen overstiger selskabets erstatningspligt på grund af uagtsomhed af modtageren eller passageren.
I henhold til internationale bestemmelser er det af sikkerhedsmæssige grunde forbudt at transportere farligt gods i den indleverede bagage. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til luftfartsselskabet eller rejsearrangøren.
Vi gør opmærksom på, at luftfartsselskabets og dermed rejsearrangørens erstatningsansvar for ødelagt/bortkommen bagage er begrænset. Derfor opfordrer vi til, at der tegnes separat bagageforsikring.
For luftfartsselskaber, registreret i et EU-land, gælder forordning 261/2004 om passagerrettigheder. Eventuelle krav i henhold til denne forordning skal rettes direkte til luftfartsselskabet og ikke til rejsearrangøren.
Artikel 7: Den rejsendes pligter og ansvar
Den rejsende er forpligtet til at følge de anvisninger for rejsens gennemførelse, som rejsearrangøren eller dennes repræsentant samt flyselskab m.fl. fastsætter. Den rejsende skal respektere de ordensbestemmelser, som fastsættes med hensyn til transporten til og fra bestemmelsesstedet samt for ophold på hoteller m.v. Grove eller gentagen overtrædelse heraf kan medføre bortvisning fra rejseselskab og/eller hotel, således at videre ophold og hjemrejse må foretages på den rejsendes egen foranledning og for egen regning.
Den rejsende skal kunne tage vare på sig selv eller rejse med en, som kan hjælpe med personlig assistance, hvis det er påkrævet.
Den rejsende er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler for skader, han forvolder på ejendele, som tilhører medrejsende, rejsearrangøren, rejseledere, luftfartsselskab, hotel m.v.
Den rejsende er ansvarlig for at have gyldigt pas, visum, indrejsetilladelse og eventuelle vaccinationer. I nogle lande, er det påkrævet at den rejsendes pas er gyldigt, i et vis antal måneder efter hjemrejse. For rejser til Egypten kræves der visum. Oplysninger udover hvad der er givet af rejsearrangøren, fås ved henvendelse til det pågældende lands ambassade eller konsulat og hos Seruminstituttet. Udenlandske statsborgere skal kontakte respektive ambassader samt Seruminstituttet, hvor de kan få oplysninger om, hvilke krav der stilles til deres lands statsborgere. Rejsearrangøren kan ikke stilles til ansvar for omkostninger, som undladelse heraf måtte medføre for den rejsende.
Den rejsende er selv ansvarlig for at oplysningerne på rejsedokumenterne er korrekte.
Den rejsende skal selv afholde alle evt. udgifter, som skyldes mangler i ovennævnte formaliteter, eksempelvis hjemtransport som følge af manglende pas m.v., med mindre manglen skyldes dokumenterbar fejl information fra rejsearrangøren.
Den rejsende er ligeledes ansvarlig for at holde sig opdateret om helbredsanbefalinger, for den pågældende destination, såsom vaccinationer og andre forebyggende tiltag for at undgå sygdom. Dette gælder også for ekskursioner, hvor der krydses en landegrænse. Det påhviler den rejsende selv at afholde udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, særlig
hjemtransport m.v. ved eventuelle følger af sygdom, ulykkestilfælde og lignende under rejsen.
Den rejsende skal holde sig orienteret hos rejsearrangørens lokale repræsentant eller gennem opslag på hotellet om hjemrejsetidspunkt, herunder om eventuel ændring heraf i forhold til det på rejsebeviset anførte tidspunkt.
Selv om den rejsende ikke møder rettidigt op ved udrejsen, bevarer den rejsende retten til hjemrejsen, medmindre lokal lovgivning udelukker dette.
Møder den rejsende ikke rettidigt ved hjemrejsen, mister den rejsende retten til denne og må selv foretage hjemrejse for egen regning. Rejsearrangøren er ligeledes uden ansvar for, om rejsende, som selv sørger for transport til lufthavn ved hjemrejsen, foretager rettidigt check-in.
Den rejsende bærer ansvaret for, at såvel egen person som bagage er egnet til fly- eller bustransport. Det bemærkes, at gravide ikke må være passagerer i et fly, når de er i 8. eller
9. måned
Vi henviser til vores side med ofte stillede spørgsmål om krydstogter for at få oplysninger om bl.a. krav om pas, graviditetsrestriktioner m.m.
Kaptajnen/chaufføren kan afsætte personer, som på grund af sygdom, beruselse eller andre årsager efter hans skøn er uegnede til at deltage i rejsen eller til gene for medpassagerer. Der ydes ikke refusion for eventuelle uudnyttede dele af rejsen, herunder udflugter eller andre arrangementer på bestemmelsesstedet.
Den rejsende skal holde sig orienteret, om sikkerhedsforanstaltningerne for den specifikke destination via Udenrigsministeriets rejsevejledning: xxxx://xx.xx/
Importregler
Det er ikke tilladt at importere frø, planter eller levende plantemateriale fra lande uden for EU til et land, der er medlem af EU. Import er kun mulig med den nødvendige dokumentation, som vil blive kontrolleret af i tolden. Du kan finde flere oplysninger her: xxxx://xxxx.xx/
Artikel 8: Rejsearrangørens bistand
Er en rejsende i vanskeligheder under rejsen, skal rejsearrangøren yde passende bistand uden unødig forsinkelse, navnlig ved at give oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand og ved at bistå kunden med at foretage fjernkommunikation og arrangere alternative rejsearrangementer.
Skyldes vanskelighederne kundens forsætlige eller uagtsomme adfærd, er rejsearrangøren berettiget til at opkræve et rimeligt gebyr for sin bistand. Gebyret må ikke overstige rejsearrangørens reelle omkostninger.
Efterlysning af glemte sager må ske omgående efter hjemkomsten. Til dækning af omkostninger (administration, forsendelse m.v.) ved efterlysning kan rejsearrangøren opkræve et særligt gebyr, som betales, uanset om den efterlyste genstand tilvejebringes eller ej.
Artikel 9: Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal med henblik på afhjælpning på stedet gøres gældende overfor guiden eller rejsearrangørens lokale repræsentant snarest muligt efter, at kunden har opdaget manglen. Undladelse heraf kan have indflydelse på behandlingen af kravet. Dette gælder dog ikke, hvis rejsearrangøren har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt, eller såfremt kravet skyldes skade på kundens person.
Reklamationer over fejl eller mangler, som ikke har kunnet rettes på rejsemålet, bør fremsættes skriftligt til rejsearrangøren snarest muligt og senest 4 uger efter rejsens afslutning men henblik på en hurtig behandling af sagen.
Det påhviler kunderne at gemme alle relevante oplysninger og information i forbindelse med rejsen til brug for en eventuel reklamation over for rejsearrangøren.
Rejsearrangøren tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer. Rejsearrangøren er dog forpligtet til at betale erstatning til en rejsende, der lider tab som følge af fejl, der skyldes tekniske mangler i rejsearrangørens bestillingssystem, medmindre fejlen skyldes kunden selv eller uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.
Rejsearrangøren behandler evt. reklamationer i henhold til Pakkerejse- Ankenævnets retningslinjer og efterlever altid dets kendelser.
Hvis eventuelle reklamationer, ikke bliver løst til kundens tilfredshed, er det muligt at rette henvendelse til Pakkerejse-Ankenævnet for en uvildig vurdering af
sagen xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
I tilfælde af tvister af grænseoverskridende karakter, er det muligt at tilgå adgang til platformen European Commission Online Dispute (ODR) Resolution
på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxx/.
Artikel 10: Firma information
Din rejsearrangør: Sunweb Group GmbH Xxxxxxxxxxxxx 0
CH-8001 Zürich Schweiz
Telefon: x00-(0)00 0000 000
CH-020.4.049.544-0 CHE-178.977.909 MWST SGR: 3609
Din lokale agent i Danmark Sunweb Group Scandinavia A/X Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00, 0. mf.
1306 København K Danmark
Telefon:
Charterfeire: 70 22 04 64
Skiferie: 70 22 04 65 Mail: xxxx@xxxxxx.xx
CVR: 32931499
Rejsegarantifonden registreringsnummer: 2231 Sunweb er medlem af Rejsearrangører i Danmark (RID)
Xxxxxx forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår og betingelser. Dato for sidste ændring blev foretaget: 17/03/2023