Standardkontrakt for
Juni 2023
Standardkontrakt for
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser mellem
EUC Nordvest, Xxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxx, Institutionsnr. 787410 Herefter betegnet: Institutionen
og
Køreteknikken ApS, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx, XXX.xx. 10465893 Herefter betegnet: Kursusvirksomhed
Indholdsfortegnelse:
1. Definitioner
2. Regler
3. Samarbejdet
4. Opgaver
5. Tilsyn
6. Økonomi
7. Opsigelse af aftalen
8. Ophævelse af aftalen ved misligholdelse
9. Underskrift
1. Definitioner
Ved udlicitering forstås, at [institutionen], der af Styrelsen for Undervisning og Kvaliteter er godkendt til at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser, indgår en aftale med kursusvirksomheden om, at denne varetager nærmere definerede opgaver (inklusiv undervisning) i forbindelse med udbud af en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser på institutionens vegne.
2. Regler
De opgaver, der er omfattet af denne kontrakt, skal ske inden for de til enhver tid gældende regler på området, jf. bilag 1, punkt 2. Kursusvirksomheden er dog ikke forpligtet til at iagttage reglerne om statens løn- og ansættelsesvilkår.
[Institutionen] og [kursusvirksomheden] er erstatningsansvarlige for eventuelle tab i medfør af dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar.
3. Samarbejdet
Nærværende udlicitering er sagligt begrundet i hensyn, der omfatter kvalitet, rentabilitet og udbudsforpligtelse. Udliciteringen sker hermed som led i institutionens behovsdækning af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som institutionen er godkendt til.
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
Opgaverne er tildelt [kursusvirksomheden] på baggrund af et offentligt udbud, som har været annonceret på Xxxxxxxxxxxxx.xx, som en nyhed.
Udbuddet sker i institutionens navn.
Institutionen sørger for, at udliciteringen er synlig på institutionens hjemmeside med angivelse af kursusudbyderens navn samt nummer og titel på de udliciterede uddannelser.
Kursusvirksomheden sørger for, at udliciteringen er synlig på kursusvirksomhedens hjemmeside med angivelse af institutionens navn samt nummer og titel på de udliciterede uddannelser.
Det er aftalt mellem institutionen og kursusvirksomheden, at alle informationer og materialer om den anden part behandles fortroligt på en rimelig og forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende professionelle normer. Anvendelse af fortrolige informationer og materialer skal gensidigt accepteres skriftligt af parterne. Dette gælder også anvendelse over for tredjeperson.
Parterne erklærer sig indforstået med at intet materiale, der måtte komme til kendskab gennem samarbejdet, ved planlægning eller udførelse af opgaven, omtales, vises eller videregives til tredjeperson, medmindre dette særskilt skriftligt aftales, eller det følger af § 27 i forvaltningslovens kapitel 8.
Kursusvirksomheden må ikke samtidig med eller i umiddelbar tilknytning til udliciteringsopgaven varetage sammenlignelige opgaver for den virksomhed, organisation eller myndighed m.v., som AMU- aktiviteten afholdes for.
De almindelige principper i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og interessesammenfald skal iagttages i forbindelse med indeværende aftale.
4. Opgaver
Nærværende kontrakt indebærer, at [kursusvirksomheden] på vegne af [institutionen] kan udføre opgaver vedrørende AMU-aktivitet. I bilag 1 punkt 4 er det anført hvilke opgaver, som kan eller ikke kan være omfattet af udliciteringen.
Opgaverne vedrører følgende udbud og gælder i flg. Periode
Aftalen gælder udelukkende undervisning på køreteknisk anlæg samt praktiske øvelser på godkendt manøvrebane, der indgår som delelement i følgende uddannelser.
Nr. 40531
Titel: Personbefordring med bus
Periode: 01.08.23-31.07.24
Adresse for kursets afholdelse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
Nr. 45114
Titel: Kørsel med vogntog
Periode: 01.08.23-31.07.24
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
Adresse for kursets afholdelse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
Nr. 47854
Titel: Godstransport med lastbil
Periode: 01.08.23-31.07.24
Adresse for kursets afholdelse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
Nr. 47857
Titel: Grundlæggende kval. for godschauffører
Periode: 01.08.23-31.07.24
Adresse for kursets afholdelse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
Nr. 48466
Titel: Køreteknik for erhvervschauffører, ajourføring
Periode: 01.08.23-31.07.24
Adresse for kursets afholdelse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
Nr. 42411
Titel: Personbefordring med bus – ordinær kvalifikation
Periode: 01.08.23-31.07.24
Adresse for kursets afholdelse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
Nr. 42848
Titel: Personbefordring for lastbilchauffører
Periode: 01.08.23-31.07.24
Adresse for kursets afholdelse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
Nr. 47861
Titel: Vejgodstransport for buschauffører
Periode: 01.08.23-31.07.24
Adresse for kursets afholdelse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
5. Tilsyn
[Institutionen] fører tilsyn med, om [kursusvirksomheden] gennemfører undervisningen i overensstemmelse med uddannelsernes centralt godkendte handlingsorienterede mål samt opfylder de øvrige krav, der stilles til [kursusvirksomheden] i nærværende aftale, fx ved anmeldt eller uanmeldt besøg tilsyn. I forbindelse med tilsynet kan [institutionen] overvære dele af eller hele undervisningen.
6. Økonomi
For de i punkt 4 anførte opgaver ydes et vederlag for levering af de i Bilag 1 nævnte ydelser. Kursusvirksomheden kan fakturere institutionen med betalingsbetingelser 14 dage netto.
7. Opsigelse af aftalen
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
Denne udliciteringsaftale er gældende i perioden: ”01.08.23 – 31.07.24” for de i punkt 4 nævnte opgaver. Kontrakten kan højst have en varighed på 12 måneder.
Denne aftale kan altid af begge parter opsiges med 3 måneders varsel.
Ved væsentlige ændringer af forudsætningerne for aftalen kan begge parter opsige aftalen uden varsel.
8. Ophævelse af aftalen ved misligholdelse
Begge parter er berettiget til at ophæve aftalen uden varsel, såfremt der foreligger misligholdelse af aftalens forpligtelser fra den anden parts side. Denne ret tilkommer også den ene part, såfremt den anden part foretager handlinger, som er i strid med gældende regler inden for arbejdsmarkedsuddannelsesområdet eller er i strid med intentionen med denne aftale om udlicitering.
I tilfælde af, at institutionen ophæver aftalen på grund af kursusvirksomhedens misligholdelse, vil kursusvirksomheden ikke modtage vederlag for uddannelser, som på tidspunktet hvor
kursusvirksomheden modtager besked om ophævelse, endnu ikke er afholdt, selv om de pågældende uddannelser allerede er aftalt mellem institutionen og kursusvirksomheden.
Tilbageholder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilskud til institutionen på grund af forhold, som kan lastes kursusvirksomheden, nedsættes kursusvirksomhedens krav på vederlag med et beløb svarende til det tilbageholdte tilskud.
Søger Styrelsen for Undervisning og Kvalitet et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt grundet forhold, der kan lastes kursusvirksomheden, kan institutionen kræve et tilsvarende beløb af kursusvirksomheden. Institutionen kan modregne sit krav mod institutionen i kursusvirksomhedens krav på vederlag mod institutionen.
Institutionen er forpligtet til løbende at informere kursusvirksomheden om fremtidige ændringer, der kan få betydning for denne aftale.
Institutionen er desuden berettiget til at ophæve aftalen uden varsel, såfremt kursusvirksomheden ophører med den virksomhed, som aftalen vedrører, eller der indtræder andre omstændigheder, der bringer rette opfyldelse af aftalen i fare.
Begge parter i denne aftale er erstatningsansvarlige i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler.
9. Underskrift
Denne aftale underskrives i to eksemplarer, hvor institutionen opbevarer det ene eksemplar, mens kursusvirksomheden opbevarer det andet.
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
Parterne erklærer sig indforstået med at intet materiale, der måtte komme til kendskab gennem samarbejdet, ved planlægning eller udførelse af opgaven, omtales, vises eller videregives til tredjeperson, med mindre dette særskilt skriftligt aftales.
Dato…………….
Institution…………………….. Kursusvirksomhed………………………………..
Bilag
til aftale om
udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser
1. Definition af udlicitering/Indledning
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
Ved udlicitering forstås, at en institution, der af Styrelsen for Undervisning og Kvaliteter er godkendt til at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser, indgår en aftale med en privat kursusvirksomhed, der ikke er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, om, at denne afholder en nærmere defineret opgave (inklusive undervisning) i forbindelse med udbud af en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser på institutionens vegne. Denne udliciteringskontrakt er alene udarbejdet med henblik på undervisningsopgaver og er ikke møntet på opgaver, der har en generel og/eller en tværgående karakter for uddannelsesområdet eller institutionen, f.eks. generelle annonceringskampagner eller rengøringsopgaver.
Retningslinjerne i dette bilag er en forudsætning for, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder tilskud til institutionen for uddannelse, der er udliciteret til en privat kursusvirksomhed.
2. Regler
Udbud, markedsføring og afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser skal ske inden for rammerne af den til enhver tid gældende regulering herfor, som i dag bl.a. udgøres af:
Udbudsbreve
Lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v. med senere ændringer.
Lovbekendtgørelse nr. 616 af 3. juni 2019 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med senere ændringer. Udbudsloven – lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer
Bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med senere ændringer
Bekendtgørelse nr. 1372 af 12. december 2019 om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen – og efteruddannelse
Bekendtgørelse nr. 957 af 19. august 2015 om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkeds- uddannelser m.v.
Bekendtgørelse nr. 551 af 19. juni 2009 om indberetning til uddannelsesguiden (XX.xx). Bekendtgørelse nr. 1797 af 20. december 2018 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med senere ændringer
Om udlicitering af ydelser (udbud) henvises til: xxxxxxxxxxxxxx.xx samt Vejledning om udbud, tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
De til enhver tid gældende regler kan forefindes på xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Herudover er såvel institutionen som kursusvirksomheden forpligtet til at overholde andre relevante myndighedskrav og gældende arbejdsmiljøregler.
Kursusvirksomheden har pligt til at overholde de almindelige forvaltningsretlige regler, der gælder for offentlige myndigheder, herunder reglerne om saglighed og lighed ved varetagelse af de opgaver, kursusvirksomheden udfører under aftalen.
3. Samarbejdet
Det skal ved udlicitering sikres, at der reelt er tale om åbent udbud, og at undervisningen bevarer et generelt indhold, som rækker ud over en enkelt virksomheds interne forhold, herunder at der ikke foregår produktion i undervisningstiden.
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
Godkendte institutioner skal som en del af deres udbudspolitik have en udliciteringspolitik, som skal fremgå af institutionens hjemmeside. Der skal være overensstemmelse mellem institutionens udliciteringspolitik og de udliciteringer, der gennemføres.
Indgåelse af en udliciteringsaftale skal være begrundet i hensyn til kvalitet, rentabilitet samt dækning af relevant efterspørgsel med henblik på opfyldelse af institutionens udbudsforpligtelse. Kvalitet og rentabilitetshensyn kan enten indebære, at den private virksomhed kan udføre opgaven billigere eller med en højere kvalitet til samme pris.
Udliciteringsaftalen skal følge de almindelige regler om offentligt udbud. LBK 1410 af 2007 om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentlig støttede kontrakter samt EU´s udbudsdirektiver skal derfor overholdes. Det skal angives, hvor udbuddet har været annonceret, hvis udliciteringen er omfattet af kravet om et offentligt udbud. Vejledning kan findes på konkurrence- og forbrugerstyrelsens hjemmeside xxx.xxxx.xx.
Aftaler om udlicitering skal forefindes på såvel institutionens som kursusvirksomhedens hjemmeside med oplysning om navnet på samarbejdspartneren samt titel og kode på de uddannelser og opgaver, der er omfattet af udliciteringen.
Kursusvirksomheden må ikke samtidig med eller i umiddelbar tilknytning til udliciteringsopgaven varetage sammenlignelige opgaver for den virksomhed, organisation eller myndighed m.v., som AMU- aktiviteten afholdes for. Ved sammenlignelige ydelser forstås der ydelser, der kan erstattes af AMU.
4. Opgaver, der kan omfattes af udliciteringen
Det skal i kontrakten anføres, hvilke opgaver i forbindelse med en arbejdsmarkedsuddannelse, der er udliciteret. Det er muligt for institutionen at udlicitere følgende opgaver:
• Tilrettelæggelse og afholdelse af undervisningen, herunder planlægning og tilrettelæggelse af hele eller dele af uddannelserne, således at de kan afholdes fagligt og pædagogisk korrekt.
• Bedømmelse af om kursisterne har nået uddannelsens centralt godkendte mål. Omfatter aftalen udlicitering af bedømmelse, skal kursusvirksomheden oplyse om og dokumentere grundlaget for lærernes bedømmelse af, om kursisterne har nået målet. Det kan fx være prøvemateriale, løsning af praktiske opgaver eller test. Hvis der er tale om prøvemateriale, skal kursusvirksomheden overdrage materialet til institutionen, inden denne udskriver uddannelsesbevis til kursisterne.
• Ved certifikatuddannelser kan selve prøveaflæggelsen udliciteres. Vurderingen af kursisternes prøveresultater kan ikke udliciteres. Denne vurdering har karakter af en myndighedsopgave og skal derfor foretages af den godkendte institution i forbindelse med udstedelsen af certifikatet.
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
I forbindelse med udliciteringen er kursusvirksomheden ansvarlig over for institutionen og indestår for, at undervisningsopgaverne gennemføres således, at de opfylder de krav til undervisningens indhold og gennemførelse og til bedømmelse af kursisterne, som institutionen er forpligtet til at opfylde over for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I den forbindelse varetages følgende konkrete opgaver af kursusvirksomheden:
• Kursusvirksomheden udarbejder en undervisningsplan for uddannelsen og fremsender denne til institutionen til godkendelse 10 arbejdsdage inden uddannelsens start.
• Kursusvirksomheden er ansvarlig for kun at benytte lærere, der er ansat i kursusvirksomheden og
godkendt af institutionen.
• Kursusvirksomheden skal sikre, at de fysiske rammer for gennemførelsen af uddannelserne er passende.
• Kursusvirksomheden skal give institutionen adgang til at foretage det tilsyn, denne finder
nødvendig, og skal sørge for, at institutionen får de oplysninger og den bistand, som institutionen finder nødvendige for udførelsen heraf.
• Kursusvirksomheden registrerer deltagernes tilstedeværelse og eventuelle fravær, registreringen afleveres til institutionen efter kursets afslutning.
• Kursusvirksomheden informerer ved uddannelsens start deltagerne om uddannelsens kode, titel, målbeskrivelse etc. jf. xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
• Bedømmelse af om kursisterne har nået uddannelsens centralt godkendte mål.
Kursusvirksomheden skal oplyse om og dokumentere grundlaget for lærernes bedømmelse af, om kursisterne har nået målet. Det kan fx være prøvemateriale, løsning af praktiske opgaver eller test. Hvis der er tale om prøvemateriale, skal kursusvirksomheden overdrage materialet til institutionen, inden denne udskriver uddannelsesbevis til kursisterne.
• Kursusvirksomheden er over for deltagernes ansættelsessted ansvarlig for klart at redegøre for, hvilken opgave, kursusvirksomheden varetager for institutionen, og at deltagernes ansættelsessted derved får kendskab til, at der er tale om en opgave knyttet til AMU og betingelserne
- herunder de økonomiske – knyttet hertil.
4a. Opgaver, der ikke kan omfattes af udliciteringen
Institutionen har i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ansvaret for undervisningens faglige indhold, uddannelsernes gennemførelse og for, at deltagerne opnår de centralt godkendte mål for uddannelsen.
Institutionen har i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ansvaret for at sikre, at oplysninger om udlicitering og afholdelse af udliciteret aktivitet fremgår af såvel institutionens som kursusvirksomhedens hjemmesider. Dette omfatter som minimum navnet på samarbejdspartneren samt uddannelsens nummer og titel.
Institutionen fører f.eks. ved anmeldt eller uanmeldt besøg tilsyn med, om kursusvirksomheden gennemfører undervisningen i overensstemmelse med uddannelsernes centralt godkendte handlingsorienterede mål samt opfylder de øvrige krav, der stilles til kursusvirksomheden i nærværende aftale. I forbindelse med tilsynet kan institutionen overvære dele af eller hele undervisningen.
Den overordnede kvalitetskontrol samt elementer af myndighedsudøvelse som optag, opkrævning af deltagerbetaling, udstedelse af beviser og certifikater m.v. kan ikke udliciteres.
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
Aftaler om udlicitering skal altid indgås med den godkendte institution og kan ikke ske på baggrund af udlagt eller udliciteret undervisning. Der kan således ikke ske udlicitering til 3. part.
Udlicitering kan alene omfatte dele af den konkrete uddannelse. Ved udlicitering skal kursusvirksomheden overholde de for AMU-kurset gældende regler, bortset fra statens- løn og ansættelsesvilkår.
Uddannelser, som kan henføres til fælleskataloget, kan ikke udliciteres. Der kan endvidere ikke indgås aftale om, at udliciterede uddannelser kan gennemføres virksomhedsforlagt.
Konkret kan følgende opgaver ikke udliciteres, og skal varetages af institutionen:
• Markedsføring og annoncering af konkrete uddannelser. Institutionen har det fulde ansvar for lovligheden af al markedsføring af de udliciterede uddannelser og udfører denne opgave alene
• Visitering og optag af deltagerne
• Modtagelse af tilmeldinger gennem Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx og oprettelse af hold
• Oprettelse af hold og deltagere i institutionens studieadministrative system Studica
• Opkrævning af deltagerbetaling, fastlæggelse og opkrævning af eventuelt afmeldegebyr, fastlæggelse og opkrævning af eventuel tillægspris for særlige afholdelsesformer og/eller for gennemførelse med færre kursister end minimumsantal.
• Behandling af ansøgning om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, kost og logi i de tilfælde
hvor der skal ske individuel sagsbehandling.
• Tilbud til deltagerne om vurdering af basale færdigheder.
• Afholdelse af IKV i forhold til de konkrete uddannelser
• Sikring af undervisningens indhold og kvalitet, herunder den pædagogiske kvalitet
• Udstedelse af uddannelsesbevis eller certifikat
• Aktivitetsindberetning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
• Evaluering og inddatering i Viskvalitet
• Indberetning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Herudover godkender institutionen:
• Lærernes faglige og pædagogiske kompetencer på baggrund af oplysninger – herunder CV - fra kursusvirksomheden og påser, at lærerne er ansat i kursusvirksomheden.
• De af kursusvirksomheden udarbejdede undervisningsplaner for de aftalte dele af uddannelserne.
• I forhold til hver af de omhandlede uddannelser det undervisningsmateriale og udstyr, som kursusvirksomheden skal anvende i forbindelse med undervisningen.
• Grundlaget for lærerne bedømmelse af kursisterne.
5. Tilsyn
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
Institutionen er ansvarlig over for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for så vidt angår de til enhver tid gældende regler er overholdt. Institutionen har herunder det overordnede ansvar for undervisningens faglige indhold, uddannelsernes gennemførelse og for, at deltagerne opnår de centralt godkendte mål for uddannelsen. Kursusvirksomheden skal videregive enhver oplysning som er af betydning for institutionens myndighedsudøvelse.
Institutionen har i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet det overordnede ansvar for at sikre, at oplysninger om udlicitering og afholdelse af udliciteret aktivitet fremgår af såvel institutionens som kursusvirksomhedens hjemmesider. Dette omfatter som minimum navnet på samarbejdspartneren samt uddannelsens nummer og titel.
Institutionen fører f.eks. ved anmeldt eller uanmeldt besøg tilsyn med, om kursusvirksomheden gennemfører undervisningen i overensstemmelse med uddannelsernes centralt godkendte handlingsorienterede mål samt opfylder de øvrige krav, der stilles til kursusvirksomheden i nærværende aftale. I forbindelse med tilsynet kan institutionen overvære dele af eller hele undervisningen.
6. Økonomi
Kursusvirksomheden kan ikke pålægge virksomheden som sådan eller kursets deltagere vederlag for afholdelsen af den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse eller andre udgifter, som måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen heraf.
Kursusvirksomheden kan efter aftale når mødejournal og evaluering (Viskvalitet) er udfyldt og returneret, fakturere institutionen det aftalte beløb i forhold til uddannelsesleverancen.
7. Opsigelse af aftalen
Ved væsentlige ændringer af forudsætninger for aftalen, som kan medføre opsigelse af aftalen uden varsel, forstås blandt andet ændringer til de af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsatte betingelser, rammer og krav til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser samt ændringer af takstreguleringen.
8. Misligholdelse
Ved kursusvirksomhedens misligholdelse af denne aftale forstås blandt andet, at kursusvirksomheden ikke har udført de i kontraktens afsnit 4 opregnede arbejdsopgaver eller ikke har overholdt retningslinjer som anført i nærværende bilag til standardkontrakt for udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelser.
Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet via Penneo™ sikker digital underskrift.
Underskrivernes identiteter er blevet registereret, og informationerne er listet herunder.
Penneo dokumentnøgle: JFJO5-EWMHY-2YDJX-ZP0PE-KF8GN-MZQQQ
“Med min underskrift bekræfter jeg indholdet og alle datoer i dette dokument.”
Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx (CVR valideret) | Xxxxxx Xxxxxxxx |
Underskriver 1 | Underskriver 2 |
På vegne af: EUC Nordvest | På vegne af: Køreteknikken ApS |
Serienummer: CVR:39301016-RID:1124347199692 | Serienummer: 979b172f-d8a2-47d7-9299-a46d32137e1c |
IP: 00.000.xxx.xxx | IP: 00.000.xxx.xxx |
2023-06-21 07:33:12 UTC | 2023-06-21 07:49:20 UTC |
Dette dokument er underskrevet digitalt via Xxxxxx.xxx. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden.
Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt
Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet
i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af Penneo e-signature ser- vice <xxxxxx@xxxxxx.xxx>. Dette er din garanti for, at indholdet af dokumentet er uændret.
Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske s igneringsbeviser i ndle- jret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted: xxxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxxx