STUDIEORDNING 2013

I henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatud- dannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen i Designkultur.

A. Mål og forudsætninger

§ 1 Formål og kompetence

Bacheloruddannelsen i Designkultur er et 3-årigt fuldtidsstudium, der udgør 180 ECTS.

Uddannelsen skal sikre formanalytisk evne til at aflæse designartefakters betydninger i en kompleks rumlig kontekst eller bredere æstetiske og designkulturelle relationer. Med en nuanceret indsigt i, hvordan design er udspændt i et felt mellem marked, medier og kunst, kan bacheloren analysere, formidle og vejlede for designvirksomheder, - bureauer, -organisationer og kulturinstitutioner.

Uddannelsen er tilknyttet studienævnet for Design samt censorkorpset for Kulturstudier. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål:

Dimittenden skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau

2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning

3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet

4. kritisk kunne anvende fagets forskellige teorier og metoder

5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse

6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag

7. kunne indgå i en faglig dialog på et fagligt grundlag

8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver

9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af refe- rencer, noter og bibliografi

10. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver re- levant og forståeligt for forskellige målgrupper

11. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik

12. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder og- så kunne overholde deadlines og formalia

Fagspecifikke kompetencemål:

De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opde- les i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse”.

Viden:

Dimittenden har

• viden om metoder til tværdisciplinær og tværfaglig analyse og refleksion af de- signkultur som et komplekst genstandsfelt, herunder designanalyse og rumana- lyse.

• indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for designstudier, herun- der designhistorie, designteori, visuel kultur, materielle kulturstudier, æstetiske teorier, rumteori og teorier om by og byrum koblet med praktisk, analytisk viden om designs specifikke, æstetiske appelformer.

• evne til refleksion over designs bidrag til æstetisk oplevelse, erkendelse, betyd- nings- og identitetsdannelse.

• forståelse af designs positionering i forhold til klassiske kunstformer, herunder arkitektur, og designs samspil med nyere blandformer og det moderne medie- landskab.

• forståelse af historiske og aktuelle teoretiske diskurser om designs betydning samt designfaglige vurderinger.

Færdigheder:

Dimittenden

• kan beskrive, formulere, vurdere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng, som retter sig mod designkulturelle aspekter af det nuværende og kommende erhvervs- og kulturliv, herunder anvende analyseme- toder og -modeller til undersøgelse og formidling af design som æstetisk, rumlig form, samt redskaber til beskrivelse og vurdering af æstetiske strategiers ind- virkning på produktion, mediering og forbrug.

• har færdigheder til genstands-, billed- og rumanalyse og formidling af æstetisk betydningsdannelse.

• kan vurdere og anvende metoder inden for designkulturelle områder, herunder analyse af kompleks rumlig formgivning og organisering på tværs af skalaer herunder kobling af relevante teorier og modeller til at forstå sammenhæng og betydningsdannelse. Analyserne bevæger sig gennem fysiske skalaer fra gen- stande over indretninger og udstillinger til organisering af boliger, butikker og bycentre og på tværs af materialer og medier som det ses i grafisk design og branding.

• kan løse praktiske problemstillinger i en erhvervsmæssig/ professionel sammen- hæng inden for designkulturelle områder, byggende på fortrolighed med design- processer og professionsdiskurser samt evne til at formidle relevante teorier og problemstillinger til designere eller andre samarbejdspartnere i designbranchen.

Kompetencer:

Dimittenden kan

• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejds- sammenhænge, herunder

o evaluering af rumlig organisering og æstetisk samspil mellem forskellige skalaer og medier samt skiftende betingelser gennem produktion, medie- ring og forbrug.

• selvstændigt indgå i tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, herun- der

o evne til selvstændigt at bidrage med teoretisk underbygget viden om de- signkulturelle forhold i praktiske designprocesser og brandingstrategier for firmaer og institutioner

o strategisk forståelse af designs rolle i kommunikation og profilering gen- nem alle skalaer og medier samt generelle æstetiseringstendenser i sam- fundet

• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige lærings- miljøer, herunder

o evne til selvstændigt at udbygge viden om designkultur fra designskoler, designpraksis, medier, arkitektur, kunst, antropologi, sociologi, kultur- geografi, mm.

§ 2 Titel

En bacheloruddannelse i designkultur på 180 ECTS giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i designkultur. Bachelor of Arts (BA) in Design Culture.

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

§ 3 Bacheloruddannelsens centrale fag – forløbsmodel

Undervisningsfag			Undervisningens placering (ugentligt timetal)						Eksamens placering	ECTS- vægt
Titel	Disciplin- ansvar	§	1. semester ******	2. semester	3. semester	4. semester	5. seme- ster*	6. seme- ster*	Semester
Designkultur	IDK	20	2						1.	5
Designanalyse	IDK	21	3	3					1. og 2.	5 + 10
Designhistorie	IDK	22	3	3					1. og 2.	5 + 10
Boligstudier	IDK	23	3						1.	10
Rumanalyse	IDK	24		3 + 2 ø**					2.	10
Videnskabsteori I	IDK	25		2 i 6 uger					2.	5
Videnskabsteori II	IDK	26			2				3.	5
Designteori	IDK	27			3	3			4.	15
Skandinavisk designs historie	IDK	28			3 + 1 ø**				3.	10
Kommunikation i designorganisationer	IDK	29			3				3.	5
Brandingkultur	IDK	30				2 + 1 ø**			4.	5
Visuel kultur	IDK	31				3			4.	10
Æstetiske teorier	IDK	33					3		5.	10
Indretningsdesign	IDK	34					x****		5.	5
Designkulturelt ska- laprojekt	IDK	35					3		5.	10
Valgfag I***		32				3			4.	10
Valgfag II		36					3		5.	10
Valgfag III		37						3	6.	10
Bachelorprojekt	IDK	38					1*****	x	6.	15
I alt			11******	12	12	12	14	3		180

* Det anbefales at placere et evt. udlandsophold i 5. og/eller 6. semester, se § 18 om internationalisering.

** Øvelsestime

*** Et eller to valgfag kan erstattes med et projektorienteret forløb, se § 19.

**** Kompakt kursus over tre uger i 5. semester. Svarer til 4 timer ugentlig.

***** BA-seminar, se § 42

****** Generelle studieunderstøttende aktiviteter har et omfang af 1 ugentlig time på 1. semester, jf. nedenfor.

Endvidere tilbydes ved studiestart en række generelle studieunderstøttende aktiviteter

Disse skal have et omfang af 1 ugentlig time på 1. semester og kan planlægges i sammenhængende forløb bl.a. med velkomstmøde, faglig del af introdage, introduktion til studieteknik, studiegruppemøder med tutor, introduktion til biblioteket og andre supportfunktioner.

§ 4 Bacheloruddannelsens centrale fag – eksamensoversigt

	Prøve, henvisninger m.v.
Undervisningsfag	Prøveform	Censur	Prøvens varighed	Vurdering	ECTS- vægt	Beskr. i §
Designkultur	Mundtlig gruppeprøve med synopsis	Intern prøve, to eksaminato- rer	40 - 50 min.	Bestået/ikke bestået	5	20
Designanalyse*	Digital portefølje	Intern prøve, en eksaminator		Bestået/ikke bestået	5	21
Designhistorie*	Bunden skriftlig take-home opgave	Intern prøve, to eksaminato- rer	6 timer	Bestået/ikke bestået	5	22
Designanalyse* Designhistorie*	Fri hjemmeopgave	Intern prøve, to eksaminato- rer		Karakterskala	20	21 22
Boligstudier	Bunden hjemmeopgave	Intern prøve, to eksaminato- rer	1 uge	Karakterskala	10	23
Rumanalyse	Fri hjemmeopgave	Ekstern prøve	-	Karakterskala	10	24
Videnskabsteori I	Bunden hjemmeopgave	Intern prøve, to eksaminato- rer	24 timer	Bestået/ikke bestået	5	25
Videnskabsteori II	Bunden hjemmeopgave	Intern prøve, to eksaminato- rer	1 uge	Bestået/ikke bestået	5	26
Designteori	Fri hjemmeopgave	Ekstern prøve	-	Karakterskala	15	27
Skandinavisk designs historie	Fri hjemmeopgave	Ekstern prøve	-	Karakterskala	10	28
Kommunikation i designorganisationer	Undervisningsdeltagelse eller bunden hjemmeopgave	Intern prøve, en eksaminator Intern prøve, en eksaminator	- 24 timer	Bestået/ikke bestået	5	29
Brandingkultur	Bunden hjemmeopgave	Intern prøve, en eksaminator	-	Bestået/ikke bestået	5	30
Visuel kultur	Mundtlig prøve med synopsis	Intern prøve, to eksaminato- rer	30 min.	Karakterskala	10	31
Valgfag I	Afhænger af det valgte fag	Afh. af det valgte fag	Xxx. af det valgte fag	Afh. af det valgte fag**	10	32
Æstetiske teorier	Mundtlig prøve med synopsis	Xxxxxxx prøve	30 min.	Karakterskala	10	33
Indretningsdesign	Mundtlig prøve pba. opgave	Intern prøve, to eksaminato- rer	20 min.	Bestået/ikke bestået	5	34
Designkulturelt skalaprojekt	Mundtlig pba. gruppeopgave	Ekstern	45 - 60 min.	Karakterskala	10	35
Xxxxxxx XX	Xxxxxxxx af det valgte fag	Afh. af det valgte fag	Afh. af det valgte fag	Afh. af det valgte fag**	10	36
Xxxxxxx XXX	Afhænger af det valgte fag	Afh. af det valgte fag	Afh. af det valgte fag	Afh. af det valgte fag**	10	37
Bachelorprojekt	Fri hjemmeopgave	Ekstern prøve		Xxxxxxxxxxxxx	00	38
ECTS i alt:					180

* = indgår i 1. årsprøven. ** Mindst ét af valgfagene skal bedømmes med karakterskala

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

§ 5 Fællesbestemmelser

I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af

• ECTS (§ 26)

• Typeenheder (§ 28)

• Normalsider (§ 27)

Endvidere er der bl.a. fastsat regler om

• Bachelorprojekt (§ 15)

• Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale (§ 17)

• Interne og eksterne prøver (§ 6)

• Stave- og formuleringsevne (§ 9)

• Eksamenssprog (§ 11)

• Regler for afholdelse af sygeeksamen (§ 13)

• Meritoverførsel/fritagelse (§ 25)

• Regler for studieaktivitet (§ 31)

• 1. årsprøven (§ 16)

§ 6 Undervisningsdeltagelse

Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved under- visningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

§ 7 Pensumlister

Underviserne på de enkelte discipliner udarbejder pensumlister, der før undervisningens start godkendes af studienævnet. Pensumlisten skal angive, hvilke værker og tekster den studerende skal tilegne sig for at kunne honorere eksamensfordringerne. Pensumlisten udgør sammen med evt. selvvalgte opgivelser og materiale i de relevante discipliner det stof, hvori der eksamineres.

§ 8 Xxxxxx prøver og frie prøver

Der skelnes mellem bundne prøver og frie prøver. Ved bundne prøver udfærdiges opga- veformuleringen på baggrund af pensumlisten. Til besvarelse af bundne prøver afsættes der tid som anført i fagbeskrivelserne. Ved frie prøver udfærdiges opgaveformulering og synopsis af eksaminanden i samråd med underviseren (vejlederen) og i tilknytning til disciplinens pensum.

§ 9 Mundtlige prøver

En mundtlig prøve har form af en mundtlig fremstilling ved eksaminanden, efterfulgt af en samtale mellem eksaminator og eksaminand.

§ 10 Skriftlige prøver

En skriftlig prøve kan aflægges på universitetet inden for et afgrænset tidsrum som en skriftlig besvarelse af en stillet opgave. Dernæst kan den aflægges som en skriftlig be- svarelse af en bunden eller fri hjemmeopgave. Endelig kan den afvikles uafhængigt af et eksamenslokale i en tidsmæssigt begrænset periode som en take-home opgave. Porteføl- je betyder ”mappe”, dvs. en mappe med opgaver, som den studerende afleverer ved kursets afslutning.

Hjemmeopgaver skal afleveres digitalt via en nærmere bestemt platform, der meddeles via studiesekretariatet.

Omfanget af en hjemmeopgave skal være som anført under disciplinbeskrivelserne i kapitel II. Noter er en del af opgavens omfang, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. medfølgende bilagsmateriale.

Ved alle skriftlige opgaver undtagen prøver i valgfag indgår bedømmelse af stave- og formuleringsevne.

§ 11 Mundtlig prøve med synopsis

Prøven er en fri prøve og en kombination af skriftlig og mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg, en synopsis, der som minimum omfatter en problem- formulering med kort emnepræsentation og litteraturliste. Omfanget af og rammer for en synopsis kan variere en del fra fag til fag. Prøven indledes med en mundtlig fremstil- ling ved eksaminanden på baggrund af synopsen. Fremstillingen efterfølges af en dis- kussion mellem eksaminatorer og eksaminand.

§ 12 Gruppeeksamen

Ved en gruppeeksamen skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer. Ved en skriftlig gruppeprøve skal det nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Ved en mundt- lig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sik- res, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

§ 13 1. årsprøven

1.-årsprøven omfatter prøverne i Designanalyse og Designhistorie efter 1. og 2. seme- ster. Den studerende skal deltage i den første ordinære prøve, der afholdes i de fag, som indgår i 1. årsprøven. 1. årsprøven skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester efter studiestart.

§ 14 Tidspunkt for prøvers aflæggelse

Prøver, der relaterer sig til et givent undervisningsforløb, aflægges normalt i den eksa- menstermin, der følger umiddelbart efter undervisningens ophør. Alle prøver skal af- lægges inden for de eksamensterminer, der fastsættes af studienævnet.

§ 15 Opgivelser og opgaveformulering

Ved frie hjemmeopgaver skal den studerende, med mindre andet er angivet, udarbejde en opgaveformulering omfattende arbejdstitel, emneangivelse, foreløbig problemstil- ling, udkast til disposition og indledende litteraturliste, der skal godkendes af den un- derviser, der som eksaminator har ansvaret for prøvens afholdelse. Dette skal ske senest 1 måned inden afleveringsdatoen.

§ 16 Opgivelsernes omfang og art

Opgivelsernes omfang fremgår af disciplinbeskrivelserne. Ved primære tek- ster/kilder/værker forstås materiale, der gøres til genstand for analytisk behandling. Ved sekundære tekster og værker forstås materiale, der analyserer primære tek- ster/kilder/værker, eller tekster/værker af metodisk og teoretisk art.

Ved opgivelse af AV-materiale og lydbånd svarer 1 minut til 3 normalsider.

§ 17 Hjælpemidler

Herved forstås bøger, artikler, kompendier, lommeregner og den studerendes eget skrift- lige materiale, samt egen PC eller tilsvarende digital platform. Kommunikation med andre via sidstnævnte er ikke tilladt og betragtes som eksamenssnyd. Ved mundtlig ek- samen må evt. hjælpemidler medbringes til forberedelsen, men ikke ved eksaminatio- nen, men mindre andet er angivet i tilknytning til den enkelte disciplins eksamensbe- stemmelser.

§ 18 Internationalisering

Ved ansøgning til studienævnet kan den studerende få godkendt et udlandsophold i 5. og/eller 6. semester. Fristen for ansøgning om ophold i Europa er den 1/3 i 4. semester. Fristen for ansøgning om ophold uden for Europa til det efterfølgende akademiske år er den 1/11.

§ 19 Projektorienteret forløb

Det er muligt at erstatte et eller to valgfag med et projektorienteret forløb. Det projekt- orienterede forløb skal afvikles på 5. semester. Et projektorienteret forløb kan erstatte ét valgfag og udgøre 10 ECTS, eller det kan erstatte 2 valgfag og udgøre 20 ECTS.

Reglerne for det projektorienterede forløb er følgende:

Den studerende indgår en aftale med en fagligt relevant virksomhed, organisation eller institution. Der indgås en projektaftale mellem den studerende, vejleder og praktikste-

det. Det skal klart fremgå af projektaftalen, hvad det faglige indhold er, og hvilken rele- vans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden og vejlederen har godkendt forløbet. Aftalen skal være godkendt ved påbegyndelsen af 5. semester. Den studerende har ansvar for, at aftalen kopieres til vej- leder og praktiksted, samt at originalen afleveres til studiesekretæren.

a. Undervisningens omfang:

Opholdet skal svare til minimum 8 ugers arbejde à 30 arbejdstimer, men kan planlægges og tilrettelægges efter individuelle behov. Længden af opholdet er i udgangspunktet den samme, hvad enten der vælges ’stor’ eller ’lille’ praktik, men opgavernes indhold og omfang divergerer, og rapporten til 20 ECTS skal være længere og mere teoretisk fun- deret.

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal efter endt projektforløb kunne:

- arbejde selvstændigt med at tilrettelægge og gennemføre et projektorienteret for- løb

- indgå i en faglig dialog med praktikstedet

- analysere delelementer af det projektorienterede forløb

- definere kerneproblematikker og løsningsmodeller

- reflektere teoretisk over det projektorienterede forløb

- anvende relevante teoretiske og metodiske elementer

I det projektorienterede forløb til 20 ECTS skal den studerende yderligere:

- anvende og diskutere den relevante litteratur og de relevante teorier angående de løste opgaver og praktikstedets markeds- og samfundsmæssige situation

- tematisere det projektorienterede forløbs relevans for den øvrige uddannelse.

c. Undervisningens indhold:

Opholdet tilrettelægges både i forhold til indhold og konkrete arbejdsopgaver i samar- bejde mellem den studerende, praktikstedet og vejlederen.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Vejlederen skal i rimeligt omfang vejlede den studerende i forbindelse med projektfor- løbet, herunder vejledning med hensyn til udarbejdelse af projektrapport.

e. Bedømmelseskriterier

Idet projektrapporten skal demonstrere en teoretisk baseret refleksion over forløbet eller dele deraf, lægges der i bedømmelsen vægt på, at den studerendes præsentation lever op til målbeskrivelsen. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studeren- de med sin præstation kan dokumentere tilegnelsen af såvel disciplinens specifikke kompetencemål som uddannelsens generelle kompetencer især 2, 3, 7, 8, 10, 11, 12.

f. Eksamensbestemmelser

Hjemmeopgaven er en rapport, der skal redegøre for praktikstedets organisation og rela- tion til kultur og samfund, beskrive og evaluere projektforløbet, samt analysere og re- flektere over en specifik problemstilling i relation hertil. Rapporten til 20 ECTS skal desuden inddrage og diskutere den relevante litteratur og relevante teorier angående de

løste opgaver og praktikstedets markeds- og samfundsmæssige situation, ligesom der kræves mere omfattende opgivelser, jf. nedenfor.

Prøveform: Fri hjemmeopgave

Opgivelser: Der opgives tekster/værker jf. §19 af et omfang på min. 300 sider

Omfang: 10-15 sider pr. studerende

Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: ja. Hvis flere studerende afleverer en fæl- les besvarelse, skal det fremgå eksplicit af besvarelsen, hvem der er individuelt ansvar- lig for hvilke afsnit. Dog kan indledning, problemformulering og konklusion være fæl- les. Omfanget af en fælles besvarelse forøges med 10 sider pr. studerende. Der kan maksimum deltage 3 studerende i en fælles besvarelse.

Censur: intern prøve med en eksaminator Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 10 ECTS

Eller

Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtlig eksamination.

Rapport

Opgivelser: Der opgives tekster/værker jf. §19 af et omfang på min. 600 sider

Omfang: 20-25 sider pr. studerende

Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja. Hvis flere studerende afleverer en fælles besvarelse, skal det fremgå eksplicit af besvarelsen, hvem der er individuelt an- svarlig for hvilke afsnit. Dog kan indledning, problemformulering og konklusion være fælles. Omfanget af en fælles besvarelse forøges med 15-20 sider pr. studerende. Der kan maksimum deltage 3 studerende i en fælles besvarelse.

Individuel mundtlig prøve Varighed: 30 minutter Forberedelse: nej

Censur: intern prøve med to eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 20 ECTS

II. Beskrivelse af discipliner

A. Beskrivelse af uddannelsens discipliner

§ 20 Designkultur

(Design Culture)

a. Undervisningens omfang:

2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Målet er at give den studerende grundlæggende kunnen, viden og metode med henblik på forståelse og beskrivelse af designs kulturelle kontekster og manifestationer.

Disciplinen giver den studerende følgende kompetencer:

• evne til at redegøre for forskellige designkulturelle repræsentationer (visuelle, materielle, rumlige og tekstlige manifestationer) og aktører (politikere, de- signere, producenter, formidlere, forbrugere)

• evne til at beskrive specifikke og komplekse kulturelle sammenhænge, instituti- oner og repræsentationer, hvori design har en central funktion og betydning

• evne til at anvende en teoretisk forståelse af et designkulturelt problemfelt

c. Undervisningsfagets indhold:

Denne disciplin fokuserer på de forskellige samfundsmæssige sammenhænge, hvori design opstår, produceres, formidles, forbruges og fortolkes. Med hovedvægten på pro- duktion, forbrug og formidling af nutidens design, sigter disciplinen efter at give den studerende en indsigt i de komplekse sociokulturelle processer, institutioner og repræ- sentationer, der er grundlaget for etablering og udvikling af en designkultur såvel natio- nalt som internationalt.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Forelæsninger, gruppeøvelser.

e. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til niveauet på BA-uddannelsens første semester og eksamensfor- merne lægges der ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende med sin præstation kan dokumentere tilegnelsen af såvel disciplinens specifikke kompetencemål som uddannelsens generelle kompetencer især 1, 2, 3, 5, 7, 8.

Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad.

f. Eksamensbestemmelser:

De studerende udarbejder i grupper på 3-4 en synopsis om en designkulturel problem- stilling. Afvigelser i gruppestørrelse afgøres af underviseren. Den mundtlige prøve fo- regår som en diskussion med udgangspunkt i synopsis, hvor det er tydeligt at se hver enkelt studerendes bidrag.

Prøveform: Mundtlig gruppeprøve med udgangspunkt i synopsis

Gruppestørrelse: 3-4 studerende

Synopsis:

Sideomfang: 2-3 sider pr. synopsis. Synopsen er et fælles produkt for gruppen.

Mundtlig gruppeprøve:

Varighed: 3 studerende: 40 min., 4 studerende: 50 min.

Forberedelse: Nej

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler

Censur: Intern prøve med to eksaminatorer Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS

Reeksamen

Ved reeksamen skal der ikke udarbejdes en ny synopsis.

Hvis der er flere studerende fra en gruppe, der skal til reeksamen, er det ovennævnte eksamensbestemmelser, der gør sig gældende. Hvis der er to studerende i en gruppe, der skal til fælles reeksamen, er varigheden 35 min. Ellers er reeksamen individuel.

Prøveform: Individuel mundtlig prøve

Varighed: 20 min.

Censur: Intern prøve med to eksaminatorer Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS

§ 21 Designanalyse

(Design Analysis)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 5 + 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Disciplinens mål er at sætte den studerende i stand til at kunne:

• beskrive og analysere designobjekter ud fra metodiske redskaber

• demonstrere indsigt i og anvendelse af metoder og terminologi, der kan ap- pliceres på analysen af design

• reflektere over forholdet mellem et designobjekt og dets billedlige og sprog- lige medieringer

• formulere designanalytiske og formidlingsrelaterede problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt

• formidle designanalyse i overensstemmelse med konventionerne for den akademiske diskurs

c. Undervisningsfagets indhold:

I undervisningen gives en introduktion til analytiske metoder hvormed designgenstande kan beskrives og karakteriseres. Der lægges vægt på at den studerende selv træner ana- lytiske og formidlingsmæssige færdigheder og tilegner sig en faglig terminologi til brug i genstandsnær beskrivelse og karakteristik af design. Fokus for analysen vil være pro- duktdesign, men med udblik til f.eks. grafisk design, industrielt design, arkitektur, visu- el kultur mm. Gennem læsning af en kombination af teoretiske og metodiske tekster og ved eksemplariske analyser tilvejebringes en indsigt i og forståelse for specifikke de- signanalytiske problemstillinger, herunder forholdet mellem et designobjekt og dets mediering i billedlige og diskursive fremstillinger.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Holdundervisning og øvelser.

e. Bedømmelseskriterier:

Under henvisning til niveauet på BA-uddannelsens første semestre og eksamensformer- ne lægges der ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende med sin præsta- tion kan dokumentere tilegnelsen af såvel disciplinens specifikke kompetencemål som uddannelsens generelle kompetencer især 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9.

Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøverne indgår i førsteårsprøven.

I løbet af 1. semester skal den studerende aflevere 2 skriftlige porteføljeopgaver, som tester færdighed i grundlæggende designanalyse samt evne til metodisk anvendelse af de centrale begreber og problemstillinger, der er gennemgået i semestret. Porteføljeop- gaverne skal afleveres i løbet af kurset på de tidsfrister, der fastsættes af underviseren. Porteføljen skal være færdig ved undervisningens afslutning, og alle opgaver skal be- stås.

Prøveform: Digital portefølje

Sideomfang: max. 5 normalsider

Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Nej Censur: Intern prøve med 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

Vægtning: 5 ECTS

Efter 2. semester afsluttes disciplinerne Designanalyse og Designhistorie (se § 22) med en fri skriftlig hjemmeopgave. Opgaven skal belyse et designfagligt emne ved hjælp af relevante metoder og tilgange, der er gennemgået i disciplinerne Designanalyse og De- signhistorie. Den studerende vælger frit sit emne inden for det gennemgåede stof samt problemstilling og metode, under vejledning fra underviserne. Det er et krav, at opgaven skal indeholde aspekter fra begge discipliner.

Prøveform: Fri hjemmeopgave.

Sideomfang: Max. 15 sider

Flere studerende kan bidrage til opgavebesvarelsen: Nej

Censur: Intern prøve med to eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 20 ECTS

For tomplads-studerende er der mulighed for separate eksamener i Designanalyse og

Designhistorie.

§ 22 Designhistorie

(Design History)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 5 + 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Disciplinens mål er at sætte den studerende i stand til at

• etablere et overblik over historiske udviklinger i design gennem grundlæggende kendskab til skoledannelser og bevægelser, periodeopdelinger og stilhistorie;

og med denne viden at

• redegøre for såvel overordnede idémæssige som institutionelle rammebetingel- ser for designobjekters form-, type- og stilhistorie,

• placere konkrete designobjekter i deres historiske sammenhæng på baggrund af karakteristikker af formudtryk, materialeanvendelse, fremstillingsmetode, distri- butionsformer, mv.

• redegøre for overordnede historiske udviklinger, der betinger forhold i den aktu- elle designkultur;

samt på andet semester at

• arbejde med forskellige teksttyper som kilder til og diskussion af konkrete histo- riske forhold samt opbygning af historiske emner

c. Undervisningsfagets indhold:

Denne disciplin fokuserer på den visuelle og materielle formgivnings internationale historie samt en indplacering af dansk designs historie i denne. Således lægger discipli- nen op til at give den studerende et overblik over de æstetiske enkeltfænomeners histo- riske konstitutionsbetingelser. Hensigten er at bibringe en reflekteret forståelse af for- skellige aktørers (formgivere, producenter, forhandlere, forbrugere) position i den histo- riske forandringsproces, herunder også en bevidsthed om den nutidige designkulturs historiske tilblivelse, karakter og former.

På baggrund af læsning og gennemgang af relevant oversigtslitteratur, eksemplariske analyser og kildetekster giver undervisningen en indføring i og overblik til designhisto- rien siden ca. 1880.

Undervisningen har produkt- og designkulturen som sit fokus, men vil også skabe ud- blik til andre sider af moderne visuel og materiel kultur.

Undervisningen vil på første semester prioritere etablering af historisk overblik og foku- sere på overordnede historiske fremstillinger samt analyse af designobjekter som ek- sempler.

På andet semester arbejdes der med en bredere vifte af tekster som kilder og metodisk diskussion til at lave tematiske nedslag i historien.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Forelæsninger og øvelser.

e. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til niveauet på BA-uddannelsens første semestre og eksamensformerne lægges der ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende med sin præstation kan dokumentere tilegnelsen af såvel disciplinens kompetencemål som uddannelsens generelle kompetencer især 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9.

Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøverne indgår i førsteårsprøven. Efter 1. semester:

Prøveform: Bunden skriftlig take-home

Varighed: 6 timer

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Intern prøve med to eksaminatorer Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

Vægtning: 5 ECTS

Efter 2. semester: fælles eksamen med Designanalyse, se § 21.

For tomplads-studerende er der mulighed for separate eksamener i Designanalyse

og Designhistorie.

§ 23 Boligstudier

(Interior Studies)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal kunne

• dokumentere grundlæggende viden om centrale teoridannelser inden for by- og boligstudier,

• beskrive og afgrænse cases i forskellige skalaer, bl.a., objekt, indretning, bolig og byrum

• beskrive og analysere æstetiske oplevelser

• reflektere forholdet mellem æstetik og sociale mønstre i byrum og boliger

c. Undervisningens indhold:

Vægten lægges på at indføre den studerende i basale problemstillinger, hvor fysisk plan- lægning, rum og indretning kobler praktiske funktioner, sociale rammer, æstetisk virk- ning og kulturel betydning parallelt med det mere objektorienterede fokus i Designana- lyse.

Undervisningen skal præsentere eksemplariske analyser og sproglige formuleringer af konkret rumlig formgivning i forskellige skalaer og dermed lægge grunden for den mere abstrakte begrebslighed i Rumanalyse, dvs. aktivere forståelsen for masse og rum, lys og skygge, farve og tekstur.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Holdundervisning og øvelser.

e. Bedømmelseskriterier:

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Bunden hjemmeopgave

Varighed: 1 uge

Sideomfang: Max. 10 sider

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Intern prøve med to eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 24 Rumanalyse

(Spatial Analysis)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer samt 2 øvelsestime i 2. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal kunne

• dokumentere grundlæggende viden om rumanalytiske teorier og forskellige rum- opfattelser,

• analysere rumlig formgivning ud fra grundplaner og anvende rumanalytiske be- greber, herunder aflæse rum repræsenteret i plan, snit og opstalt

• identificere æstetiske fænomener i specifikke skalaer og på tværs af skalaer

• fortolke rum ud fra forskellige rumopfattelser og de medier og teknologier, der betinger dem

c. Undervisningsfagets indhold:

Vægten lægges på at indføre den studerende i rumanalyse og de bagvedliggende teorier, der beskriver rumperceptionen og rumopfattelsens udvikling de sidste århundreder, hvor teknologisk udvikling og nye medier fortsat ændrer vor opfattelse. Disciplinen

skal indgå i et samspil med såvel Boligstudier, Designanalyse som Designhistorie, idet de analytiske og historiske perspektiver samles i fortolkningen af mere komplekse rum- lige sammenhænge og skalaforhold. Rum analyseres både som rum omkring objekter, grundplaner, indretning, udstilling og byrum.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Holdundervisning og øvelser. Ud over de tre timer med holdundervisning udbydes en ugentlig øvelsestime, der tilrettelægges af underviser og varetages af instruktor.

e. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

f. Eksamensbestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave

Sideomfang: Ca. 10 sider, dog max. 20 sider ved gruppebesvarelse

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, max. 3. Det skal nøje fremgå af besva- relsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer

Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinskala Vægtning: 10 ECTS

§ 25 Videnskabsteori I: Humanioras videnskabsteori

(Philosophy of Science I: The Humanities)

a. Undervisningens omfang:

2 ugentlige timer i 2. semesters første halvdel (i alt 12 timer). Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal kunne demonstrere kendskab til elementære videnskabsteoreti- ske problemstillinger og positioner, som er gennemgået i undervisningen og indgår i pensum, samt være i stand til at anvende sin videnskabsteoretiske viden i en diskus- sion af konkrete problemstillinger.

c. Undervisningsfagets indhold:

Kurset skal give de studerende kendskab til grundlæggende problemstillinger og væsentlige strømninger i almen og humanistisk videnskabsteori, med særligt henblik på at forberede dem til arbejdet med fagets egen videnskabsteori og at give dem grundlag for en reflekteret og kritisk omgang med fagets teorier og metoder og en forståelse for fagets videnskabelighed og forhold til andre videnskabelige discipli- ner.

Der behandles emner som humanioras fremkomst, hermeneutik, strukturalisme, so- cial konstruktivisme, diskussionerne om enhedsvidenskab vs. humanioras autonomi, tværfaglighed og naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige tilgange i huma- niora, videnskab og samfund samt forskningsetik. Afhængigt af de studerendes for- udsætninger og behov kan der også inddrages retninger som f.eks. fænomenologi og systemteori. I gennemgangen af retninger og problemstillinger inddrages konkrete eksempler fra de relevante fagområder.

d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger med diskussion.

e. Pensum: Ca. 300 sider.

f. Bedømmelseskriterier:

Der lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivel- sen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i § 2 nævnte generelle kompeten- cemål, især pkt. 1, 3, 4, 5, 6 og 7. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad.

g. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Bunden hjemmeopgave

Varighed: 24 timer

Omfang: 3-5 sider

Flere studerende kan medvirke ved udarbejdelse: Xxx Xxxxxx: Intern prøve med to eksaminatorer Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

Vægtning: 5 ECTS

§ 26 Videnskabsteori II: Fagrelateret Videnskabsteori

(Theory of Science Especially Related to The Study of Design)

a. Undervisningens omfang:

2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Disciplinens mål er at sætte den studerende i stand til at kunne

• definere og forklare metavidenskabelige problemstillinger med særligt hen- blik på studiet af designkultur,

• demonstrere indsigt i forskellige videnskabsteoretiske positioner og vurdere deres anvendelighed i relation til genstandsområdet design

c. Undervisningsfagets indhold:

Undervisningen giver en introduktion til videnskabsteoretiske retninger og problemstil- linger, der sætter fagets kerneområder i perspektiv med henblik på at styrke kendskabet til faglig viden og metode. Den studerende skal dokumentere kendskab til videnskabs- teoretiske og metodologiske aspekter af moderne designstudier.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen er en kombination af forelæsninger og øvelser.

e. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til niveauet på BA-uddannelsens 3. semester og eksamensformerne lægges der ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende med sin præstation kan dokumentere tilegnelsen af såvel disciplinens specifikke kompetencemål som ud- dannelsens generelle kompetencer især 1, 3, 4, 5, 6 og 7. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beher- skes i tilstrækkelig grad.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Bunden hjemmeopgave

Varighed: 1 uge

Sideomfang: Max. 10 sider

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Intern prøve med to eksaminatorer Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

Vægtning: 5 ECTS

§ 27 Designteori

(Design Theory)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Vægtning: 15 ECTS

b. Målbeskrivelse

Den studerende skal kunne

• Dokumentere grundlæggende viden om centrale teoridannelser inden for studiet af visuel og materiel kultur,

• Identificere og karakterisere processer, hvorunder artefakter tillægges betydning,

• Analysere processer, hvori objekters design indgår i betydningsskabende inter- aktioner mellem mennesker indbyrdes og mellem mennesker og objekter,

• Relatere teoretiske problemstillinger i forhold til de metodiske og historiske di- scipliner

c. Undervisningens indhold:

Vægten lægges på at indføre den studerende i visuel semiotik, designsemiotik og de- signteori, således at almene semiotiske, kulturelle og æstetiske problemstillinger foku- seres og konkretiseres i retning af medie- og institutions- og kontekstspeci-

fikke betydningsdannelser. Disciplinen skal indgå i et samspil med såvel den analytiske som den historiske disciplin, idet begreber og fænomener

som stil, smag, interaktion, kommunikation samt produktions-, form- og receptionshi- storiske kategorier behandles ud fra en teoretisk optik.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Forelæsninger, øvelser

e. Bedømmelseskriterier:

Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende er i stand til at dokumentere tilegnelsen af disciplinens kompetencemål i målbeskrivelsen samt evne til at koordinere den specifikke kompetence med uddannelsens generelle målsætninger især 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbe- skrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Fri hjemmeopgave

Sideomfang: Max. 15 sider, dog max. 30 sider ved gruppebesvarelse

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, max. 3. Det skal nøje fremgå af besva- relsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer.

Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinskala Vægtning: 15 ECTS

§ 28 Skandinavisk designs historie

(History of Scandinavian Design)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer samt 1 øvelsestime i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Disciplinens mål er at sætte den studerende i stand til at

• dokumentere grundlæggende viden om de overordnede udviklingslinjer i skan- dinavisk designs historie fra midten af det 19. århundrede til i dag

• analysere skandinavisk designhistorie i en international kontekst, herunder skan- dinavisk deltagelse i internationale udstillinger, messer og kampagner mm., samt den internationale reception

• udvikle en kritisk stillingtagen til idéerne om en særlig skandinavisk designtradi- tion, specielle regionale designstrategier og designs særposition i de skandinavi- ske landes materielle kultur

c. Undervisningens indhold:

Disciplinen har som sit omdrejningspunkt den skandinaviske designtradition set i såvel en lokal som en international sammenhæng. Der lægges vægt på at give de studerende en grundlæggende introduktion til de forhold, der har bidraget til, at der i designlittera- turen tales om en særlig skandinavisk formkultur, herunder den historiske baggrund for konstruktionen af skandinavisk identitet, organisatoriske forhold, uddannelsestraditio- ner, udstillings- og formidlingspraksis, statslige støtte- og formidlingsaktiviteter, tvær- skandinavisk samarbejde såvel indadtil som udadtil samt indstiftelse af skandinaviske designpriser.

Undervisningen fokuserer dernæst på den diskurs om skandinavisk design, der har dan- net sig i løbet af det 20. århundrede, både nationalt, regionalt og internationalt.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Forelæsninger, holdundervisning og øvelser.

e. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til niveauet i BA-uddannelsens sjette semester og eksamensformen lægges der ved bedømmelsen vægt på, at den studerende med sin præstation kan doku- mentere tilegnelsen af både disciplinens specifikke kompetencemål og uddannelsens generelle kompetencer især 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9. Præstationen bedømmes med en karakter, der gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, jf. karakterskala- bekendtgørelsen.

f. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Fri hjemmeopgave

Sideomfang pr. studerende: Max.15 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Ekstern prøve

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 29 Kommunikation i designorganisationer

(Communication in Design Organisations)

a. Undervisningens omfang

3 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal kunne:

- Demonstrere viden om og overblik over generelle kommunikationsparadig- mer og deres anvendelse i organisationer. Endvidere skal den studerende demonstrere viden om betydningen af organisations- og professionskulturer samt betydningen af de tilhørende diskurser.

- Forstå og anvende relevante teorier og modeller, herunder tekstgenrer og tekststrategier, til løsning af en designorganisations kommunikationsopga- ver.

c. Undervisningens indhold:

Faget giver en indføring i generelle kommunikationsparadigmer og deres anven- delse i organisationer. Hertil kommer en indføring i diskursformer, der anvendes i forskellige organisationer og professioner. Endvidere arbejdes der med centrale teorier og modeller til analyse og produktion af forskellige teksttyper, der an- vendes i en designorganisation.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Forelæsninger, holdundervisning, workshops, øvelser og studenteroplæg.

e. Bedømmelseskriterier:

Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende er i stand til at dokumentere tilegnelsen af disciplinens kompetencemål i målbeskrivelsen samt evne til at koordinere den specifikke kompetence med uddannelsens gene- relle målsætning især 1, 2, 4, 5, 6 og 8. Bedømmelsen bestået/ikke bestået mar- kerer, om de generelle og fagspecifikke kompetencer samlet set behersket i til- strækkelig grad.

f. Eksamensbestemmelser:

Faget udprøves efter den studerendes eget valg enten ved undervisningsdeltagel- se eller ved en bunden hjemmeopgave.

Undervisningsdeltagelse:

Undervisningsdeltagelse forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstilende del- tagelse i den pågældende undervisning. Reeksamen for undervisningsdeltagelse er en bunden hjemmeopgave, jf. bestemmelser nedenfor.

Prøveform: Undervisningsdeltagelse Censur: Intern prøve, 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS

Bunden hjemmeopgave:

Prøveform: Bunden hjemmeopgave

Varighed: 24 timer

Sideomgang pr. studerende: Maks. 6 normalsider ekskl. forside, indholdsfor- tegnelse, bibliografi og bilag

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Intern prøve, 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået

Vægtning: 5 ECTS

§ 30 Brandingkultur

(Branding Culture)

a. Undervisningens omfang:

2 timer samt 1 øvelsestime ugentligt i 4. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal kunne

• dokumentere grundlæggende viden om centrale teoridannelser om den aktuelle og historiske betydning af branding som ramme om formgivning og visuel kommu- nikation,

• identificere og beskrive de visuelle og betydningsmæssige elementer i branding gennem forskellige skalaer og medier fra grafisk design over produkter til rum designet og organiseret efter brandidentitet, ’brand space’, og andre iscenesæt- telser,

• analysere, hvordan formgivning, markedsføring og mediering spiller sammen og påvirker designkulturen mellem marked og medier

c. Undervisningsfagets indhold:

Vægten lægges på at indføre den studerende i branding som kulturelt, historisk og æste- tisk fænomen, der bygger på en fortsat intensivering af visuel og flermedial kommuni- kation på tværs af medier og skalaer, og som har skabt nye kontekster og scener for de- signs betydningsdannelse. Disciplinen skal indgå i et samspil med såvel de analytiske discipliner som den historiske disciplin, idet der vises, hvordan brandingbranchen vok- ser ud af vidt forskellige designtraditioner og kobler æstetiske virkemidler og medier på tværs af skala.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Forelæsninger, holddiskussion og casestudier.

e. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til niveauet på BA-uddannelsens 3. semester og eksamensformen lægges der ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende er i stand til at

dokumentere tilegnelsen af disciplinens kompetencemål i målbeskrivelsen samt evne til at koordinere den specifikke kompetence med uddannelsens generelle målsætninger især 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de gene- relle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Bunden hjemmeopgave

Omfang: Max. 10 sider

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Intern prøve med en eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået

Vægtning: 5 ECTS

§ 31 Visuel kultur

(Visual Culture)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 4. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Formålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at:

• beskrive og karakterisere den moderne og senmoderne kulturs visuelle udtryks- og kommunikationsformer

• kategorisere og analysere forskellige typer af visuelle fænomener, i særdeleshed grafisk design og visuelle repræsentationer af design og fortolke dem i deres re- levante betydningsdannende kontekster

• Analysere og kritisk diskutere visuelle fænomener og problemstillinger samt at perspektivere disse i forhold til relevante teoridannelser og videnskabelige dis- kurser

c. Undervisningsfagets indhold:

I undervisningen tilvejebringes et introducerende overblik over den visuelle kulturs re- præsentationsformer, og der opøves i tilknytning hertil et teoretisk og historisk refleksi- onsberedskab. Idet der lægges vægt på analyse og fortolkning af den visuelle kulturs forskellige medieringer af eller som design, vil analysematerialet hovedsagligt bestå af dels visuelle repræsentationer af design, f.eks. reklamer og boligmagasiner dels af ek- sempler på grafisk og digitalt design, mens teksterne primært vil bestå af teorier om billeddannelse og visualitet.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Holdundervisning og øvelser

e. Bedømmelseskriterier:

Der lægges ved bedømmelsen vægt på både analytiske færdigheder i forhold til forskel- lige visuelle kommunikationsformer, viden om teorierne bag dem og evnen til at relate-

re de specifikke indsigter fra visuel kultur til de øvrige konstituerende discipliner i ud- dannelsen, i særlig grad 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10 og 12.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Individuel mundtlig prøve med synopsis

Synopsis:

Sideomfang: Max. 3 sider, dog max. 5 sider ved grupper

Flere studerende kan bidrage til synopsis: Ja, max. 5. Synopsen er et fælles produkt for gruppen.

Individuel mundtlig prøve:

Varighed: 30 min.

Forberedelse: Nej

Censur: Intern prøve med to eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 32 Valgfag I

(Electives I)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 4. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Valgfag er ikke-fagkonstituerende fag, som den studerende kan bruge til at tone sin BA med henblik på kvalificering til kandidatuddannelse og valg af karrierevej. Formålet med valgfagene er at kvalificere den studerende til at arbejde analytisk, metodisk og teoretisk med emner, der relaterer sig til studieområdet design, by og bolig.

c. Undervisningens indhold:

Afhænger af det valgte fag

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Afhænger af det valgte fag

e. Bedømmelseskriterier:

Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende er i stand til at dokumentere tilegnelsen af disciplinens kompetencemål samt evne til at koordinere den specifikke kompetence med uddannelsens generelle målsætninger.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Afhænger af det valgte fag

Censur: Afhænger af det valgte fag

Bedømmelse: Mindst ét af valgfagene skal bedømmes med 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 33 Æstetiske teorier

(Aesthetic Theories)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal kunne

• dokumentere grundlæggende viden om centrale teoridannelser inden for æstetik, der ligger i feltet mellem kunst og design,

• identificere og beskrive æstetiske diskussioner i grænsefeltet mellem kunst og en bredere æstetiske kultur, eksempelvis hverdagsæstetik

• anvende den filosofiske æstetiks begreber og formidle æstetiske problemstillinger

• kritisk reflektere og diskutere æstetiske fænomener i forhold til den generelle æsteti- sering, som kultur, medier og marked viser

c. Undervisningens indhold:

Vægten lægges på at indføre den studerende i de elementer af filosofisk æstetik, kunstfi- losofi og kulturkritik, der er relevante for design. Grænsefeltet til kunsten har dels en historisk baggrund i avantgarden, dels i nyere kulturpolitik, hvor design indplaceres i både kultur- og erhvervspolitiske kontekster. Disciplinen skal indgå i et samspil med såvel Designhistorie som Videnskabsteori, idet æstetik som en særlig filosofisk, viden- skabelig optik kobles på design.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Holdundervisning og øvelser.

e. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til niveauet i BA-uddannelsens femte semester og eksamensformen lægges der ved bedømmelsen vægt på, at den studerende med sin præstation kan doku- mentere tilegnelsen af både disciplinens specifikke kompetencemål og uddannelsens generelle kompetencer især pkt. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9. Præstationen bedømmes med en karakter, der gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, jf. karakterska- labekendtgørelsen.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Individuel mundtlig prøve på baggrund af synopsis

Synopsis:

Sideomfang: 4 - 6 sider

Flere studerende kan bidrage til synopsis: Nej

Individuel mundtlig prøve:

Varighed: 30 min.

Forberedelse: 30 min. Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS

§ 34 Indretningsdesign

(Interior Design)

a. Undervisningens omfang:

Kompakt kursus over tre uger i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Disciplinens mål er at sætte den studerende i stand til at demonstrere grundlæggende viden om designprocessen i forhold til rum og form, lys og farve og praktisk kunnen og metode med henblik på at løse og vurdere basale opgaver i indretningsdesign. Ved at følge et kursus, der udbydes i samarbejde med Designskolen Kolding, Institut for Pro- duktdesign, skal den studerende demonstrere indsigt i de basale arbejdsprocesser, de- signfaglige vurderinger og de øvrige forudsætninger, som designere herfra kommer til professionen med. Bedømmelsen vægter både den visuelle løsning og den mundtlige forklaring, der begge skal vise forståelsen for designprocesserne og teknikkerne inden for indretningsdesign samt for designfaglige vurderinger.

c. Undervisningsfagets indhold:

Indretningsdesign dækker bredt den tredimensionale organisering indenfor bolig, offent- ligt rum, udstilling eller brand space. Skalamæssigt binder indretningsdesign over spændet mellem de enkelte objekter og bygningsrummet, der kan ændres med farve, belysning og møblement såvel som andre visuelle eller rumlige elementer, som kan skabe rum både i og om sig. Kurset tager udgangspunkt i en afgrænset opgave inden for feltet. Med udgangspunkt i afgrænsede praktiske opgaver introduceres de redskaber, teknologier og arbejdsprocesser, der knytter sig til løsningen. Kurset giver både kend- skab til designuddannelse og designprocesser inden for indretningsdesign.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Holdundervisning, introduktioner, individuelle praktiske opgaver og individuel vejled- ning.

e. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til niveauet i BA-uddannelsens femte semester og eksamensformen lægges der ved bedømmelsen vægt på, at den studerende med sin præstation kan doku- mentere tilegnelsen af både disciplinens specifikke kompetencemål og uddannelsens generelle kompetencer (pkt. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11og 12) især at fokusere og skabe sammenhæng i løsningen af opgaven og arbejde på tværs af medieringsformer. Be- dømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kom- petencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad.

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Individuel mundtlig prøve på baggrund af individuel praktisk opgave, hvis rammer fastlægges af Designskolen Kolding

Varighed: 20 min.

Forberedelse: Nej

Censur: Intern prøve med to eksaminatorer Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS

§ 35 Designkulturelt skalaprojekt

(Project on Design Culture in Scales)

a. Undervisningens omfang:

3 timer ugentligt i 5. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal kunne

• dokumentere grundlæggende viden om centrale teoridannelser inden for design- kultur og -teori, by- og boligstudier, rumanalyse og brandingkultur

• afgrænse og beskrive designobjekter, rumlig formgivning og organisering over flere skalaer

• analysere formsprog og betydningsdannelse, der betinges af skala og funktion, kultur og marked

• indgå i samarbejde om videnindsamling og præsentation

• relatere analytiske problemstillinger i forhold til de metodiske og teoretiske disci- pliner

c. Undervisningsfagets indhold:

Undervisningen afvikles som seminarer og projektvejledning alt efter de valgte emner. Vægten lægges på at understøtte de studerende i selvstændigt valg og afgrænsning af emne/case samt samarbejde om videnindsamling og præsentation. Seminarerne skal præsentere eksemplariske analyser af komplekse cases over flere skalaer, der trækker på et bredt felt af teorier. Disciplinen skal indgå i et samspil med de analytiske og teoreti- ske discipliner.

d. Undervisnings og arbejdsformer:

Gruppeprojekter, seminarer, virksomhedsbesøg og vejledning

e. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til niveauet i BA-uddannelsens femte semester og eksamensformen lægges der ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende er i stand til at dokumentere tilegnelsen af disciplinens kompetencemål i målbeskrivelsen samt evne til at koordinere den specifikke kompetence med uddannelsens generelle målsætninger især 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbe-

skrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

f. Eksamensbetemmelser:

Prøveform: Mundtlig gruppeprøve på baggrund af fælles opgave

Gruppeopgave:

Sideomfang: Max. 15 sider for 2-3 studerende; max. 20 sider for 4-5 studerende

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, max. 5.

Mundtlig gruppeprøve:

Varighed: 45 min. ved 2-3 studerende; 60 min. ved 4-5 studerende

Forberedelse: Nej Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS

Reeksamen: Ved individuel reeksamen i forbindelse med en gruppeopgave skal der ikke indleveres en ny opgave.

Prøveform: Individuel mundtlig prøve

Varighed: 30 min. Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS

§ 36 Valgfag II

(Electives II)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

c. Undervisningens indhold:

Afhænger af det valgte fag

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Afhænger af det valgte fag

e. Bedømmelseskriterier:

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Afhænger af det valgte fag

Censur: Afhænger af det valgte fag

Bedømmelse: Mindst ét af valgfagene skal bedømmes med 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 37 Valgfag III

(Electives III)

a. Undervisningens omfang:

3 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

c. Undervisningens indhold:

Afhænger af det valgte fag

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Afhænger af det valgte fag

e. Bedømmelseskriterier:

f. Eksamensbestemmelser:

Prøveform: Afhænger af det valgte fag

Censur: Afhænger af det valgte fag

Bedømmelse: Mindst ét af valgfagene skal bedømmes med 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 38 Bachelorprojekt

(Bachelor Project)

a. Undervisningens omfang:

Projektet skrives på 6. semester uden tilknytning til en bestemt disciplin. Der træffes aftale med en humanistisk eller samfundsfaglig vejleder. Vægtning: 15 ECTS

Seminar: 1 timer ugentligt på 5. semester.

I tilknytning til BA-projektet udbydes et seminar med fokus på metode, skriveproces og akademisk bearbejdning af en større problemstilling. Den studerende skal efter endt forløb have træning i at opstille en kvalificeret problemstilling og gennemføre en analy- se på baggrund af egne metoder og relevant materiale, samt kunne modtage kritik af egne arbejder og give konstruktiv kritik af xxxxxx

Underviseren har en høj grad af frihed til at tilrettelægge seminaret som f.eks. kompakte forløb, vejledningssessions, etc.

Seminaret sluttes med en porteføljevurdering. Den studerende skal i forløbet have bi- draget med stadigt forfinede oplæg til BA-projektet, som diskuteres undervejs. I porte- føljen indgår de afleverede oplæg samt en refleksion over arbejdet med dem. Det er en forudsætning for afleveringen af BA-projektet, at porteføljen afleveres.

b. Målbeskrivelse:

BA-projektet skal dokumentere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne med ud- gangspunkt i det centrale fag.

c. Undervisnings- og arbejdsformer:

Den studerende vælger en af uddannelsens undervisere som vejleder og afleverer senest

d. 1. februar en opgaveformulering til studiesekretæren. Emnet formuleres inden for fagets studieområde. Frist for aflevering af BA-projektet er fastsat til 1. maj eller først- kommende hverdag derefter. I øvrigt gælder Fællesbestemmelsernes § 15 for BA- projektet.

d. Bedømmelseskriterier:

Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende er i stand til at dokumentere tilegnelsen af ovennævnte målbeskrivelse samt evne til at koordinere den specifikke kompetence med uddannelsens generelle målsætninger.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

e. Eksamensbestemmelser:

Portefølje:

Censur: Intern prøve med 1 eksaminator Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt Vægtning: 0 ECTS

Aflevering af porteføljen er en forudsætning for at aflevere BA-projektet.

Bachelorprojekt:

Prøveform: Fri hjemmeopgave, der afleveres senest 1. maj eller førstkommende hver- dag derefter.

Sideomfang: Max. 25 sider. Opgaven skal forsynes med et engelsksproget resumé på 1 side. Resuméet tæller ikke med i den samlede sideoptælling.

Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, max 3. For hver deltagende stude- rende ganges sideantallet op, dvs. 2 studerende: max. 40 sider; 3 studerende: max 50

sider. Den enkelte studeres bidrag skal tydeligt fremgå, så der kan foretages en indivi- duel bedømmelse.

Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS

III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for stu- derende immatrikuleret 1. september 2013 eller senere.

Indstillet til godkendelse af studienævnet for Design, Kolding den 28. januar 2013. Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 9. april 2013.

Almen del

IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet

Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside under: xxx.xxx.xx/xxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Revideret af dekanen den 25. oktober 2012

Om dispensation fra regler i studieordningen

Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet (jf. § 24, stk. 7 i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universi- teterne).

Document Metadata

Table of Contents

STUDIEORDNING 2013

Document Metadata