SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle leverancer fra følgende selskaber i BG Group (Byggros Holding A/S): BG Byggros A/S (CVR nr. 27556183), BG Burcharth A/S (CVR nr. 37834114), BG Millag ApS (CVR nr. 33586345), BG Termic Plus ApS (CVR nr. 10081122) - efterfølgende fælles benævnt som BG. BG Flux, et selskab i BG Group (CVR nr. 36490985) er undtaget fra nedenstående salgs-og leveringsbetingelser.
Generelt
Betingelserne udgør sammen med BG’s tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om BG’s salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til køberen (”Aftalegrundlaget”). Køberens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til BG udgør ikke en del af aftalegrundlaget.
Tilbud afgivet af BG er bindende i 8 dage, mellemsalg forbeholdt, medmindre andet er skriftligt angivet. Bindende aftale mellem BG og køber er indgået, når køber inden ovennævnte frist har fremsendt skriftlig accept i overensstemmende med det af BG afgivne tilbud.
Såfremt køber alene accepterer det af BG afgivne tilbud mundtligt inden for ovennævnte frist, er BG og køber enige om, at bindende aftale først er indgået mellem parterne, når køber har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra BG, og med det indhold denne har, med mindre køber inden 3 dage efter ordrebekræftelsens modtagelse fremsætter skriftlig indsigelse over for denne.
Hvis BG’s bekræftelse af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med køberens ordre eller Aftalegrundlaget, og køberen ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal køberen meddele det til BG skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er køberen bundet af ordrebekræftelsen.
Specifikationer på hjemmesider, i brochurer, brugsanvisninger, prislister m.m. er ikke bindende for konkrete tilbud/ordrebekræftelser, men er alene vejledende og kan når som helst ændres af BG.
BG kan ikke garantere at brugervejledninger og teknisk dokumentation forefindes på dansk.
Prøver betragtes som typeprøver, og BG påtager sig intet ansvar for, at leverede varer er i nøje overensstemmelse hermed.
Bistand ydet af BG til køber eller tredjemand med hensyn til teknisk rådgivning, mængdeberegninger, korrekt brug og behandling af produkter er, medmindre andet udtrykkeligt skriftligt er aftalt, en vederlagsfri serviceydelse, for hvilken BG ikke kan drages til ansvar.
Køberen må sikre sig at have modtaget fornødne vejledninger med hensyn til købte varers rette brug, oplagring og vedligeholdelse m.v. Savnes vejledning, må denne straks indhentes hos BG.
Alle tegninger og tekniske dokumenter vedrørende materiellet eller fremstillingen heraf, som før eller efter aftales indgåelse overlades fra BG til køber eller tredjemand, tilhører BG, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Modtagne tegninger, tekniske dokumenter eller anden teknisk information kan ikke uden skriftligt samtykke fra BG anvendes til andre formål end montering, igangsætning, drift og vedligeholdelse af materialet. Uden samtykke fra BG må det nævnte materiale ikke herudover anvendes, kopieres, repro- duceres, overgives eller på anden måde bringes til uvedkommende tredjemands kundskab.
For kunder med kreditforhold gøres der opmærksom på, at BG
løbende opdaterer kunde- og kreditoplysninger ved at tilmelde og indhente oplysninger fra kreditoplysningsbureauer.
Priser
Alle leveringer sker, med mindre anden aftale foreligger, til de på leveringsdagen gældende priser. Angivne priser er ekskl. moms ab lager. Er de på leveringsdagen gældende priser højere end de på aftaletidspunktet gældende, kan køber frigøre sig fra aftalen, såfremt køber reklamerer over prisen inden 3 hverdage fra fakturaens modtagelse. Senere reklamation kan ikke ske. Køber kan ikke reklamere over prisstigninger, som skyldes omkostningsstigninger fremkaldt af øgede eller ændrede told- og afgiftssatser, myndighedsindgreb, valutakursændringer, fragtrater, prisforhøjelser fra leverandør, eller ekstraordinære vareprisstigninger i Danmark eller udland, såfremt de nævnte prisstigninger indtræffer efter indgåelsen af bindende aftale mellem parterne. På faktura tilføjes Miljø- & Energitillæg.
Betaling
BG’s betalingsbetingelser er 14 dage netto kontant fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt i samhandelsaftale, tilbud eller ordrebekræftelse. Såfremt betalinger ikke er BG i hænde senest 5 hverdage efter, pålægges et rykkergebyr på 100 kr. Dette gælder også i tilfælde, hvor der måtte være indrømmet kredit.
Overskridelse af de anførte betalingsbetingelser medfører pligt til at betale rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned af det til enhver tid skyldige beløb inkl. påløbne renter. Ethvert modtaget beløb dækker forlods morarenter og derefter hovedstol af gælden til BG med afskrivning på ældste fakturaer først.
Ejendomsforbehold
BG forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil fuld og hel betaling har fundet sted.
Levering
Levering sker ab lager for købers regning og risiko, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Fragtfrie leveringer sker til købers adresse eller på det af køber anviste sted i Danmark ekskl. Bornholm og småøer uden direkte broforbindelse. Ved levering pr. bil leveres varerne uaflæsset på fast vej så nær destination som efter befragters skøn er forsvarligt. Køber stiller mandskab og materiel til rådighed for aflæsning. Er aflæsning ikke afsluttet inden 1 time efter bilens ankomst til pladsen, debiteres overskydende tid til køber. Er der ingen til at modtage varerne på leveringsstedet, kan BG enten for købers regning og risiko foranledige varerne aflæsset eller tage varerne med retur og afkræve returfragt samt lagerleje for opbevaringen og efterfølgende fragtomkostninger. I begge tilfælde henstår varerne for købers regning og risiko.
Forsinkelse
Oplyste leveringstider er omtrentlige. Såfremt den angivne leveringstid overskrides med mere end 30 dage, er køber berettiget til at hæve aftalen. Ingen forsinkelse fra BG giver køber ret til at kræve skadeserstatning, ej heller i tilfælde hvor køber vælger at hæve aftalen, og dette gælder uanset forsinkelsens årsag og varighed.
Returnering ved salg til erhverv / B2B
Leverede varer tages ikke retur, medmindre der træffes udtrykkelig skriftlig aftale om returneringsret. Er returneringsret
aftalt, skal returnering ske fragtfrit til et af BG anvist sted. Kun ubrugte og ubeskadigede varer i original og intakt emballage tages retur*.
*Specielt vedr. sedumbakker og -måtter
Annullering eller ændringer i mængder skal ske senest 3 arbejdsdage før levering. Derefter hæfter kunden for det fulde beløb.
Overskydende bakker/måtter kan i specielle tilfælde og kun ved forudgående skriftlig aftale, tages retur mod et returneringsgebyr på 50% af fakturaprisen. Kunden sørger selv for returfragt. BG forbeholder sig til enhver tid retten til at vurdere om varerne ved modtagelse, er af sådan en kvalitet, at de kan indgå som del af godtgørelsen.
Reklamationer
Der ydes 1 års reklamationsret på produkter købt hos BG, der dækker fabrikationsfejl og materialefejl. Undtaget heraf er reservedele, der betegnes som sliddele. Reklamationsretten bortfalder ved fejl, som skyldes forhold forårsaget af kunden, uheld, misbrug af varen, forkert betjening, ringe vedligehold eller vold. F.eks. manglende rensning eller uhensigtsmæssige skorstensforhold. Reklamationsretten omfatter ikke montering og service.
Ved levering påhviler det køber at foretage en grundig og omhyggelig undersøgelse af de leverede varer. Kvittering på fragtbrev for varernes modtagelse uden forbehold eller anmærkning er bevis for, at disse ikke er behæftede med synlige mangler ved leveringen.
Konstateres der ved undersøgelsen kvantitative eller kvalitative mangler, skal køber give BG skriftlig meddelelse herom inden 5 dage. Undlader køber dette, kan køber ikke senere påberåbe sig mangler, som er eller burde være opdaget ved undersøgelsen. Xxxxxxx, der ikke kunne opdages ved undersøgelsen, skal meddeles BG straks efter de konstateres, idet køber i modsat fald mister sin ret til at påberåbe sig sådanne skjulte mangler. Har køber ikke inden 1 år efter varens overgivelse til denne meddelt BG, at køber vil påberåbe sig en skjult mangel, kan køber ikke senere gøre denne gældende, medmindre BG skriftligt har påtaget sig at indestå for varen i længere tid.
Ved køb af byggematerialer er den ovennævnte 1 års frist forlænget til en frist på 5 år fra byggeriets aflevering, dog højst 6 år fra overgivelsen til køberen. Såfremt de leverede materialer skal monteres eller indgå i en montage, som ikke foretages af køber, skal køber sørge for, at materialerne gennemgås for mangler, inden montagen påbegyndes, idet mangels reklamation ikke kan finde sted, efter at montage er påbegyndt.
Xxxxxxx ved en leverance berettiger aldrig køber til at ophæve aftalen og/eller at kræve erstatning af BG, der er berettiget til at vælge mellem afhjælpning af manglen evt. ved omlevering eller ydelse af forholdsmæssigt afslag i prisen.
Under ingen forhold påtager BG sig at erstatte noget indirekte tab, såsom driftstab, tabt avance, dagbøder eller lignende.
For leverancer i Danmark til statsligt og statsstøttet byggeri samt til byggeri, hvorom særlig skriftlig aftale er indgået, leveres efter gældende regler på leveringstidspunktet.
Såfremt der er reklameret rettidigt, kan køber, hvis der er tale om væsentlige mangler, kræve omlevering. Sker omlevering ikke inden rimelig tid, kan køber hæve aftalen.
Ved køb af produkter, som tilsluttes andre produkter eller installationer, påhviler det køberen at tilsikre, at disse tilsluttede produkter eller installationer lever op til de specifikationer, der er angivet i BG’s manualer og/ eller produktbeskrivelser. Såfremt det
ikke er tilfældet, bortfalder reklamationsretten.
BG afholder ikke omkostninger til udskiftning eller montage af produkter eller reservedele i tilfælde af reklamation.
Produktansvar
BG er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materialet er i købers besiddelse. BG er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberen eller på produkter, hvori disse indgår. BG er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningskrav i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. BG og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgift, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.
I det omfang BG er erstatningsansvarlig som følge af produktansvar, kan BG under ingen omstændigheder blive erstatningsansvarlig for et større beløb end købesummen for de pågældende produkter.
Immaterielle rettigheder
Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører BG
Hvis leverede produkter eller reservedele krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, kan BG for egen regning: (I) sikre køberen ret til at fortsætte med at bruge de krænkende produkter eller reservedele, (II) ændre de krænkende produkter eller reservedele, så de ikke længere krænker, (III) erstatte de krænkende produkter eller reservedele med nogle, der ikke krænker, eller (IV) tilbagekøbe de krænkende produkter eller reservedele til den oprindelige nettokøbspris med fradrag af 25 % pr. år siden leveringen. Køberen har ikke andre rettigheder i anledning af produkters, reservedeles eller tilknyttede ydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder.
Force majeure
BG er kun ansvarlig for misligholdelse af kontrakten, såfremt misligholdelsen ikke skyldes force majeure.
Force majeure omfatter ethvert forhold, som hindrer opfyldelse af den mellem BG og kunden indgåede aftale, som BG ikke har kontrol over, herunder blandt andet krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, herunder strejker og lockout hos leverandører af råvarer, varer eller tjenesteydelser til BG samt hos BG, svigtende forsyninger af råmaterialer, ildebrand, beskadigelse af BG eller dennes leverandørers produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import/eksport forbud, leverandørers misligholdelse af kontrakter etc.
BG har i tilfælde af force majeure valget mellem 1: at annullere handlen eller en del af denne uden at BG derved bliver erstatningsansvarlig over for kunden, eller 2: at levere det aftalte produkt inden rimelig tid efter hindringen for aftalens opfyldelse er ophørt.
Tvister
Enhver uoverensstemmelse med reference til parternes aftale indgået på vilkår som ovenfor fastsat skal afgøres efter dansk ret og skal for underretssagers vedkommende indbringes for Retten i Odense og for landsretssagers vedkommende for Østre Landsret som aftalt værneting. Er byggeleveranceklausulen gældende for leveringen, kan tvister indbringes for voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.