Grundlejekontrakt 15/18863
Grundlejekontrakt 15/18863
mellem
Svendborg Kajakklub Xxxxxxxxx 00
5700 Svendborg
(i det følgende benævnt ”lejer”)
og
Svendborg Kommune Ejendomsadministration
Xxxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxx Xxxxxxxxx
29189730
(i det følgende benævnt ”udlejer”)
er indgået følgende lejekontrakt vedrørende dele af matr. nr. 740c, Svendborg Bygrunde
Indholdsfortegnelse:
1. Parterne.
2. Det lejede.
3. Lejemålets begyndelse.
4. Leje og depositum.
5. Fremleje.
6. Anvendelse.
7. Renholdelse.
8. Vedligeholdelse.
9. Forsikring.
10. Varighed og opsigelse.
11. Afståelsesret.
12. Uoverensstemmelser.
Bilag:
1. Kort over det lejede areal
2. Fremtidig situationsplan
3. Projektbeskrivelse af ombygningsforslag
Svendborg Kajakklub har siden 1934 haft klubhus ved Tuxensvej. Bygningen er ejet af kajakklubben, mens grunden (matr. nr. 740c, Svendborg Bygrunde) er ejet af Svendborg Kommune.
1. Parterne.
1.1 Nærværende lejekontrakt indgås mellem Navn: Svendborg Kajakklub
Adresse: Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx xxxxxxxx kaldet ”lejer”
og
Navn: Svendborg Kommune, Ejendomsadministration Adresse: Xxxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxx Xxxxxxxxx
CVR. nr.: 29189730
herefter kaldet ”udlejer”
er indgået følgende lejekontrakt vedrørende dele af matr. nr. 740c, Svendborg Bygrunde.
2. Det lejede.
2.1 Lejemålet er beliggende på ejendommen Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx (dele af matr. nr. 740c)
2.2 Det lejede areal fremgår af vedlagte kort, som er bilag 1 til kontrakten.
3. Lejemålets begyndelse.
3.1 Lejemålet træder i kraft den 1. Januar 2017 og er en fortsættelse af tidligere aftale. Det følger af den nuværende aftale fra 1934, at Kajakklubben må benytte arealet på betingelse af, at arealet på anfordring skal fraflyttes og ryddeliggøres, såfremt kommunen skal benytte arealet.
4. Leje og depositum.
4.1 Den årlige leje udgør kr. 0
4.2 Der betales ikke depositum.
5. Fremleje.
5.1 Fremleje af arealet kan kun ske med udlejers tilladelse.
6. Anvendelse.
6.1 Arealet skal anvendes til aktiviteter, der er relateret til foreningens formål Svendborg Kajakklub. Aktiviteterne skal følge principperne i folkeoplysningsloven. Arealet må ikke uden udlejers skriftlige samtykke anvendes til andet formål. Ændring af foreningens formål kræver kommunens samtykke.
6.2 Lejer er i enhver henseende ansvarlig for, at der fra det lejede ikke udøves virksomhed, som er i strid med offentlige vedtægter eller forskrifter, ligesom lejer alene påtager sig ansvaret og risikoen for, at der ved lejemålets indgåelse samt til stadighed kan opnås de fornødne offentlige tilladelser til den af lejeren ønskede anvendelse af det lejede.
6.3 Bebyggelse på arealet kan ikke ske uden udlejers skriftlige tilladelse. Lejer skal indhente de fornødne tilladelser, herunder byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.
7. Renholdelse.
7.1 Lejer har renholdelsespligten.
8. Vedligeholdelse.
8.1 Ved indgåelse af denne aftale overdrages samtlige af grundejerens forpligtigelser til lejer, herunder husejers almindelige vedligeholdelsespligt af stikledninger til kloak, listen er ikke udtømmende.
9. Forsikring.
9.1 Det påhviler lejer at tegne relevante forsikringer.
10. Varighed og opsigelse.
10.1 Lejemålet begynder den 1. Januar 2017 og fortsætter indtil det opsiges af en af parterne med 1 års varsel til den 1. i en måned.
10.2 Lejemålet er uopsigelig fra udlejers side i 30 år fra ibrugtagningstilladelsen, såfremt Svendborg Kajakklub inden udgangen af 2018 kan skaffe finansiering til anlæg og drift til ombygning af klubhuset i overensstemmelse med projekt jfr. bilag 3.
11. Afståelsesret.
11.1 Der tilkommer ikke lejer en afståelsesret.
12. Offentlig adgang
12.1 Arealet mellem klubhus og Svendborg Sund er offentligt. Lejer er berettiget til at anvende arealet på lige fod med andre, der færdes i området. Lejer er berettiget til at have kajakbukke, borde og bænke mv. stående på arealet, når blot den offentlige færdsel er uhindret. Det er en forudsætning at lejer kan anvende arealet til at drive sine foreningsaktiviteter. Lejer renholder arealet. Der må ikke være større indhegning af området, da der skal være naturlig adgang for offentligheden.
12.2 Det er tilladt for offentligheden at benytte kajakklubbens bro som badebro.
13. Badeforeningen
13.1 Det er aftalt med badeforeningen, at de kan etablere sig ved siden af kajakklubben i overensstemmelse med situationsplanen.
13.2 Hvis badeforeningen ophører er kajakklubben interesseret i at overtage arealet til foreningens formål.
Underskrifter samt dato
Lejer: Svendborg Kajakklub Kommunaldirektør Svendborg Kommune
Lejer: Svendborg Kajakklub Økonomidirektør Svendborg Kommune