Delaftale for indsatsområdet Beskæftigelse
Delaftale for indsatsområdet Beskæftigelse
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Den boligsociale helhedsplan - Aktiv i fællesskabet ”Vi arbejder for boligområder, der giver alle beboere mulighed for at være en aktiv del af gode og positive fællesskaber, f.eks. på arbejdspladsen, i skolen, i fritidslivet eller i frivillige sociale indsatser. Det gør vi, fordi vi ved, at mennesker vokser i positive relationer. Vi bliver klogere på os selv og opbygger kompetencer, tryghed og trivsel.” |
Delaftalen gælder fra - til: |
1. september 2021 – 31. august 2025 |
Delaftalens parter: |
Jobcenter Sønderborg v. Jobaktiv og Integration og Virksomhedsservice Det fremskudte jobcenter i boligområderne (Beboerrådgivning for job og uddannelse). De lokale virksomheder tæt på boligområderne. |
Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. |
Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene. | |||||
Delmål | Indikator | Baseline boligområde / målgruppe | Evt. anden baseline (kommune) | Baseline år | Datakilde |
Færre borgere på offentlig forsørgelse | Xxxxx offentligt forsørgede fuldtidspersoner a. 18-29 år b. 30-64 år | a. 19,14% b. 50,65% | a. 12,32% b. 17,72% | 2018 | LBF Beboerdata |
Antallet af ledige beboere skal falde. | Antal beboere omfattet af det fremskudte jobcenter (dog ikke dagpengemodtagere 26+ uger) | 233 | 1736 | Udgang februar 2021 | Jobcenter Kvartalsvis |
De ledige skal være aktive og aktiverings- graden skal øges. | Aktiveringsgrad blandt de ledige | 20% | 33% | Udgang februar 2021 | Jobcenter Kvartalvis |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale: | |||||
• Praktikpladser til udsatte ledige • Beskæftigelsesfremmende forløb for udsatte ledige • Åben rådgivning (fælles for alle delaftaler) | |||||
Medarbejderressourcer for indsatsområdet: | |||||
Boligsocial virksomhedskonsulent: 80% (20% lommepengejob – beskrevet under kriminalitetsforebyggelse) Boligsocial syge- og fraværsmentor: 100% Projektleder: 38% | |||||
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: | |||||
De boligsociale aktiviteter spiller tæt sammen med en fremskudt jobcenterindsats i boligområderne, hvor Jobcenter Sønderborg rykker ud i boligområderne med 10 |
medarbejdere. Medarbejderne i den fremskudte indsats har en dobbeltrolle som både jobrådgiver og jobmentor. Den fremskudte jobcenterindsats ”Beboerrådgivning for job og uddannelse” vil være forankret i Xxxxxxx og Søstjernevej m.fl., som figurerer på den hårde ghettoliste. Medarbejderne vil desuden have flyverpladser i Stenbjergparken og i Kløver-/Hvedemarken. Den boligsociale indsats understøtter det fremskudte jobcenter med flere praktikåbninger til udsatte ledige og beskæftigelsesfremmende forløb, så flere ledige bliver klar til at fremmøde og gennemføre praktik eller andre tilbud på vejen mod selvforsørgelse. Sammen med den fremskudte jobcenterindsats afvikles et tilbud om åben rådgivning i alle boligområder. Begge parter allokerer medarbejderressourcer til den åbne rådgivning. |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): |
Delaftalen revideres løbende og mindst én gang årligt. Det er i første omgang parterne i delaftalen, der kommer med forslag til revidering af delaftalen. Den boligsociale bestyrelsen træffer beslutninger i forhold til revision af delaftalerne. |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
Praktikpladser til udsatte ledige |
Formål: |
Formålet er at de ledige i boligafdelingerne kommer i job, i småjob og i det hele taget rykker tættere på selvforsørgelse. Delmål: • I første omgang skal de ledige være aktive ledige og målet er, at aktiveringsgraden blandt de ledige skal øges til 85% over en årrække. Dette vil kræve at flere virksomheder åbner op for at tage beboere ind i praktikker, ordinære timer og endelig i beskæftigelse. • Gennem et netværk af lokale virksomheder med fokus på social ansvarlighed og et tæt og koordineret samarbejde med det fremskudte jobcenter, vil vi skabe flere praktikmuligheder for udsatte ledige helt tæt på boligområderne. Sammen med virksomhederne vil vi skabe en tryg øvebase for den ledige og dermed understøtte, at praktikken gennemføres og den ledige får nye erfaringer og større selvtillid i forhold til at komme i selvforsørgelse. |
Målgruppe(r): | |||||||
De ledige i boligafdelingerne er typisk langt fra arbejdsmarkedet og har ofte udfordringer ud over ledighed. Samtidig er uddannelsesniveauet lavt i boligområderne. Ud fra ydelsestyperne kan vi se, at det ofte er beboere, hvor der skal sættes jobrettede aktiviteter i gang før en egentlig ordinær beskæftigelse kan blive aktuel. Mange ledige vil have flere afbrudte forløb og sygemeldinger med i bagagen. Dette skyldes helbredsmæssige, sproglige og kulturelle barrierer. Dagpengemodtagere som har mindre end 26 ugers ledighed håndteres andetsteds i Jobcenterets Jobakademi. Målgruppen for den boligsociale indsats og for det fremskudte jobcenter er ca. 260 ledige, som angivet nedenfor. | |||||||
Målgrupper 01.03.2021 | 22 | 24 | 30 | 35 | Hoved- total | ||
6.1 - Dagpengemodtagere med ledighed over 26 uger | 7 | 11 | 7 | 7 | 32 | ||
6.2 - Jobparat kontanthjælps- og overgangsydelsemodtager | 12 | 15 | 15 | 10 | 52 | ||
6.3 - Aktivitetsparat kontanthjælps- og overgangsydelsemodtager | 14 | 13 | 25 | 18 | 70 | ||
6.4 - Uddannelsesparat uddannelseshjælps- og overgangsydelsemodtager | 9 | 10 | 3 | 8 | 30 | ||
6.5 - Aktivitetsparat uddannelseshjælps- og overgangsydelsemodtager | 5 | 4 | 1 | 2 | 12 | ||
6.8 - Rehabilitent | 12 | 7 | 4 | 8 | 31 | ||
INT-SHP - Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager i program | 8 | 7 | 13 | 10 | 38 | ||
Hovedtotal | 67 | 67 | 68 | 63 | 265 | ||
Indhold og praksis: | |||||||
I den nuværende helhedsplan har vi i beskæftigelsesindsatsen fået mange ledige i job og uddannelse. Vi har arbejdet med de beboere, hvor der var kortest vej til selvforsørgelse. Data viser at det går den rigtige vej og nu skal vi have de sidste med! Med udgangspunkt i partnerskabet ”Sønderborg i arbejde” hvor uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, erhvervslivet og Sønderborg Kommune forfølger verdensmål 8 og 17, vil vi sammen med virksomhederne tæt på boligområderne lave flere praktik- og jobåbninger til de ledige beboere. Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst - fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. Verdensmål 17: Partnerskaber for handling - Delmål 17.17: Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt- private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber. I samarbejde med Jobcenterets virksomhedsservice identificeres et antal lokale virksomheder helt tæt på boligområderne. I første omgang inviteres virksomhederne ind til et opstartsevent med fokus på Corperate Social Responsibility (CSR) og social bæredygtighed. Sammen med virksomhederne vil vi rette blikket mod boligområderne og på, at uddannelse og beskæftigelse er løftestangen for at vende |
udviklingen i boligområderne. Vi sætter fokus på, hvad virksomhederne kan bidrage med i forhold til at mobilisere de lediges ressourcer. Vi vil af frivillighedens vej motivere virksomhederne til at være med til at løfte beboerne ud af udsathed og over i selvforsørgelse. Igennem projektperioden vil vi invitere virksomhederne i netværket til halvårlige møder / events, hvor vi laver status på beskæftigelsen i boligafdelingerne, men også klæder virksomheder på og giver dem mere viden om f.eks. kulturforskelle, CSR mm. Vi vil arbejde med en lokal CSR pris til de virksomheder, der er aktive i at løfte boligområdernes beboere ud af ledighed. Indsatsen spiller tæt sammen med det fremskudte jobcenter i boligområderne, der får brug for flere praktikpladser, når aktiveringsgraden skal øges. Vi vil oprette virksomhedscentre, hvor det giver mening og dermed mulighed for mentorstøtte i virksomheden. Vi vil arbejde med muligheder for længerevarende praktikker for de allermest sårbare ledige, så de får bedre mulighed for at afprøve sig selv i forhold til både timetal og opgaver i virksomheden. Kilde: Praktikpladser til særligt udsatte ledige, side 128-131. Inspirations- og videnskatalog, Viden om boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden 2020. |
Ansvars- og rollefordeling: |
Den boligsociale virksomhedskonsulent ansættes i jobcenteret, hvor der er adgang til fagsystemer og tæt sparring med teamet i virksomhedsservice, som understøtter indsatsen med viden og kontakter til de lokale virksomheder. Virksomhederne i netværket markeres i Momentum, så alle ansatte i jobcenteret ved, at de er en del af den boligsociale indsats. Det fremskudte jobcenter leverer kandidater til praktikker, småjobs og regulære ansættelser blandt de ledige i boligområderne. Virksomhedskonsulenten har den daglige kontakt til virksomhederne og er i dagligdagen bindeleddet til det fremskudte jobcenter ift. praktikåbninger, småjobs og regulære ansættelser. Virksomhedskonsulenten er den der sikrer hurtig og fleksibel kontakt for virksomhederne og får løst småproblemer, når de opstår. Virksomhedskonsulenten er den, der motiverer virksomhederne til at finde praktikpladser og opgaver til småjobs og fritidsjobs. Den boligsociale virksomhedskonsulent samarbejder tæt med den boligsociale syge- og fraværsmentor omkring virksomhedsbesøg og udslusning til virksomhedspraktik efter de beskæftigelsesfremmende forløb (se side 8) Den boligsociale projektleder understøtter indsatsen ved at være tilrettelægger af de halvårlige netværksmøder med virksomhederne. Projektleder og boligsocial virksomhedskonsulent faciliterer i fællesskab virksomhedsnetværket. Den boligsociale virksomhedskonsulent har fast arbejdsplads i den fremskudte jobcenterindsats og har samtidig tæt tilknytning til og en arbejdsplads det boligsociale sekretariat. |
Aktivitetsnavn: |
Beskæftigelsesfremmende forløb for udsatte ledige |
Formål: |
Formålet er at sikre, at flere udsatte ledige beboere fremmøder og gennemfører virksomhedspraktik og andre beskæftigelsesrettede forløb på vejen mod selvforsørgelse. Delmål: • De ledige bliver klar til at kunne fremmøde og gennemføre praktikker og andre virksomhedsrettede forløb. • Den ledige løftes på et individuelt plan i forhold til personlige, sociale og praktiske forhold, som forhindrer dem i at deltage i forløb på vej mod ordinær beskæftigelse. Barrierer, der står i vejen for den ledige i forhold til at kunne fremmøde og gennemfører virksomhedspraktik, afdækkes og bearbejdes. • Den ledige får ny inspiration samt fornyet lyst og tro på, at det kan lykkes at gå nye veje i forhold til at komme i beskæftigelse eller i uddannelse. |
Målgruppe(r): |
De ledige i boligafdelingerne er typisk langt fra arbejdsmarkedet og har ofte udfordringer ud over ledighed. Samtidig er uddannelsesniveauet lavt i boligområderne. Mange kvinder har aldrig været på arbejdsmarkedet eller kun i meget begrænset omfang. Mange ledige har lang tids ledighed bag sig. Ud fra ydelsestyperne kan vi se, at det ofte er beboere, hvor der skal sættes jobrettede aktiviteter i gang, før en egentlig ordinær beskæftigelse kan blive aktuel. Vi ved, at det bliver svært at finde praktikpladser og at få de ledige til at fremmøde og gennemføre praktikker. Mange ledige vil have flere afbrudte forløb og sygemeldinger med i bagagen. Dette skyldes helbredsmæssige, sproglige og kulturelle barrierer. Dagpengemodtagere har mindre end 26 ugers ledighed håndteres andetsteds i jobcenterets Jobakademi. Målgruppen for den boligsociale indsats og for det fremskudte jobcenter er ca. 260 ledige, som angivet nedenfor. |
Målgrupper 01.03.2021 | 22 | 24 | 30 | 35 | Hoved- total | ||
6.1 - Dagpengemodtagere med ledighed over 26 uger | 7 | 11 | 7 | 7 | 32 | ||
6.2 - Jobparat kontanthjælps- og overgangsydelsemodtager | 12 | 15 | 15 | 10 | 52 | ||
6.3 - Aktivitetsparat kontanthjælps- og overgangsydelsemodtager | 14 | 13 | 25 | 18 | 70 | ||
6.4 - Uddannelsesparat uddannelseshjælps- og overgangsydelsemodtager | 9 | 10 | 3 | 8 | 30 | ||
6.5 - Aktivitetsparat uddannelseshjælps- og overgangsydelsemodtager | 5 | 4 | 1 | 2 | 12 | ||
6.8 - Rehabilitent | 12 | 7 | 4 | 8 | 31 | ||
INT-SHP - Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager i program | 8 | 7 | 13 | 10 | 38 | ||
Hovedtotal | 67 | 67 | 68 | 63 | 265 | ||
Indhold og praksis: | |||||||
Mange ledige vil have flere afbrudte forløb og sygemeldinger med i bagagen. Dette skyldes helbredsmæssige, sproglige og kulturelle barrierer. Der er brug for beskæftigelsesfremmende forløb, hvor vi sammen med den ledige, arbejder med barriererne og finder fornyet motivation og tro på at beskæftigelse er muligt. Der tilrettelægges individuelle forløb for de udsatte ledige. Forløbene kombinerer forskellige tilgange og varighed, så de tilgodeser den enkelte lediges behov. Forløbene vil være på linje med andre aktiveringstilbud. Forløbene varetages af en boligsocial syge- og fraværsmentor med socialfaglig eller sundhedsfaglig bagrund og erfaring med målgruppen. Det forventes at 12 beboere løbende er i et beskæftigelsesfremmende forløb i gennemsnit af 10 uger varighed. Der vil være løbende optag. Kerneelementerne i forløbene vil bestå af følgende: • Helhedsorienteret individuel vejledning med udgangspunkt i den enkeltes behov, udfordringer og historik. Igennem samtaler arbejdes der med at afdække og bearbejde de personlige barrierer, der er i forhold til beskæftigelse. • Gruppesamtaler i mindre grupper, hvor den ledige kan møde andre i samme situation og dermed få muligheder for at bryde en eventuel social isolation. Samtalerne tager udgangspunkt i fælles emner som f.eks. hverdagsmestring, sundhedsvejledning, sygdoms- og helbredsopfattelser, kulturforskelle, at være en god rollemodel samt gode og dårlige erfaringer fra tidligere jobs/praktikker. • Udflugter til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner giver gruppen af udsatte ledige indsigt i, hvordan jobmarkedet og uddannelsessystemet fungerer i praksis. Det bidrager til afklaring og giver den ledige inspiration og lyst til at gå nye veje i forhold til uddannelse og beskæftigelse. I slutningen af det beskæftigelsesfremmende forløb, sluses den ledige direkte over i en virksomhedspraktik eller andet tilbud. Der vil være mulighed for, at kontakten til den boligsociale medarbejder bevares i løbet den første virksomhedspraktik, lige som det vil være |
muligt med en eller flere individuelle samtaler i løbet af praktikken. Dette planlægges sammen med den ledige. Kilde: CFBU; Beskæftigelsesfremmende forløb for ægtefælleforsørgede kvinder, side 26-29. Inspirations- og videnskatalog, Viden om boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden 2020 |
Ansvars- og rollefordeling: |
Den boligsociale syge- og fraværsmentor ansættes i jobcenteret, hvor der er adgang til fagsystemer og tæt sparring med teamet i virksomhedsservice, som understøtter indsatsen med viden og kontakter. Der samarbejdes tæt mellem syge- og fraværsmentoren og medarbejderne i det fremskudte Jobcenter. De ledige visiteres til et beskæftigelsesfremmende forløb via det fremskudte jobcenter i boligområderne. Der aftales statusopfølgning på den enkelte lediges progression og udbytte af forløbene. Når den ledige sluses over i en virksomhedspraktik eller andet tilbud, sker det i samarbejde med den lediges jobrådgiver og den boligsociale virksomhedskonsulent. Den boligsociale medarbejder tilrettelægger og afvikler selv den individuelle vejledning og gruppesamtalerne. Udflugter planlægges og afvikles i tæt samarbejde med den boligsociale virksomhedskonsulent og jobcenterets Virksomhedsservice. Syge- og fraværsmentoren har fast arbejdsplads i den fremskudte jobcenterindsats og har samtidig tæt tilknytning til og en arbejdsplads det boligsociale sekretariat. |
Aktivitetsnavn: |
Åben rådgivning |
Formål: |
Formålet er at understøtte beboernes vej til uddannelse og selvforsørgelse samt styrke deres kompetencer, så de bliver i stand til at tage hånd om egen kontakt til offentlige - og andre instanser, der har indflydelse i hverdagen. Delmål: • Beboerne får hurtig og håndholdt hjælp til at søge job eller uddannelse – herunder uddannelsesafklaring til efter- og videreuddannelse. • Understøtte at beboerne får handlet rettidigt på henvendelse og kontakt til forskellige myndigheder. |
• Tilbyde hjælp til selvhjælp, så beboeren selvstændigt kan handle på egne sager og kontakt med forskellige myndigheder fremadrettet. • Sikre solid brobygning til relevante instanser, så beboerne ved, hvor og hvordan de kan søge hjælp andre steder. Åben rådgivning går på tværs af alle 4 indsatsområder og alle boligsociale medarbejdere er en del af bemandingen i den åbne rådgivning. Tilbuddet om åben rådgivning er således krumtappen i det boligsociale arbejde, idet det giver legitimitet, kontakt og relationer til mange forskellige beboere og hermed også muligheder for at kunne rekruttere til andre aktiviteter. |
Målgruppe(r): |
Målgruppen er bred, idet vi ønsker at nå ud til alle beboere/familier, der har et behov for rådgivning vedr. uddannelse og job, eller har brug for hjælp til at løse en eller flere opgaver i deres dagligdag, som de ikke pt. kan overskue eller har kompetencer til. Mange beboere er belastet af personlige eller sociale udfordringer. De kan have svært ved at kommunikere på dansk, være ramt af sygdom eller på anden måde være socialt udsat. Mange har svært ved at forstå - og dermed også handle på henvendelser fra det offentlige. Fælles for dem er, at de som regel har svært ved at begå sig på de digitale platforme og dermed også de selvhjælpsløsninger, der er i kontakten med diverse instanser. De er derfor afhængige af hjælp til at få overblik over egne sager, få hjælp til den digitale kontakt med myndigheder og til at blive hjulpet videre til de rette instanser. Det kan f.eks. være økonomisk rådgivning, boligforeningen, kontakt til lægen eller andre sundhedsmyndigheder, bestilling af pas, forlængelse af opholdstilladelse, fritidsaktiviteter til børnene og meget andet. |
Indhold og praksis: |
Vi bygger oven på de nuværende erfaringer med åben rådgivning i alle boligområder. Mange beboere henvender sig for at få mere hjælp til at søge job eller få viden om uddannelse. Den åbne rådgivning gør det lettere at gribe beboerens motivation for beskæftigelse, uddannelse og fritidsliv, når den viser sig. Der er desuden et stort behov for hjælp til forskellig kontakt med myndigheder og andre instanser blandt beboerne i boligområderne. Den nuværende kapacitet med 2 medarbejdere i 2 timer i hvert områder pr uge er ikke nok. Ofte er det nødvendigt at tilbyde tider til beboerne ud over den åbne rådgivning. Derfor udvides tilbuddet i en ny projektperiode med flere medarbejderressourcer og længere åbningstid. Fremadrettet løses opgaven af de boligsociale medarbejdere og medarbejderne i det fremskudte jobcenter i fællesskab. Fremadrettet skal den åbne rådgivning tilbydes i alle 3 boligområder som et ugentligt tilbud med 3-4 medarbejdere hvert sted: • Stenbjergparken, mandage kl 12-17 • Kløver-/Hvedemarken, tirsdage kl 12-17 |
• Nørager og Søstjernevej m.fl., torsdage kl 12-17 Tilbuddet tilrettelægges på forskellige ugedage, så beboerne i ét boligområde også kan benytte et af de andre tilbud, hvis der er behov for det. I den åbne rådgivning kommer beboerne med de sager, der er vigtige at få løst for netop dem. Det er dermed beboeren, der definerer opgaven for medarbejderne. Det skaber kontakt og relation til mange forskellige beboere og er dermed en unik platform til også at rekruttere til andre boligsociale, kommunale eller frivillige aktiviteter. I den åbne rådgivning sidder de boligsociale medarbejdere og medarbejderne fra det fremskudte jobcenter sammen. De hjælper beboerne/familierne med konkrete opgaver af forskellig karakter, f.eks. hjælp med: • At forstå og reagere på breve/beskeder, regninger og rykkere fra det offentlige og private f.eks. sygehus, jobcenter, bank, chefen, telefonselskabet, forsikrings- selskabet, SKAT. • At foretage opkald til andre aktører – f.eks. udlændingestyrelsen, lægen, Borgerservice. • At søge om udbetaling af feriepenge • At komme på jobnet/netbank og andre websteder og apps. • At downloade og benytte apps, der letter hverdagen (f.eks. medicinkortet, e-boks, nem-id, MobilePay o.a.) • At brobygge til andre aktører, der kan hjælpe beboeren/familien med de konkrete behov, f.eks. hjælpeorganisationer og offentlige instanser. • At udfylde online skemaer og formularer, f.eks. ansøgninger om fritidspas og fritidsjobs. • At sende mails. • Hjælp til Jobnet og Joblog. • At skrive CV-er og jobansøgninger. • At søge en større/mindre bolig i området. • At ”oversætte” og forstå regler og systemer For at understøtte at beboerne bliver mere selvhjulpne, tilrettelægges små kursusforløb på områder, hvor vi opdager et fælles behov. Det kan f.eks. være bestilling af nyt pas, forlængelse af opholdstilladelse eller ansøgning om udbetaling af feriepenge. Her samles mindre hold, og beboerne undervises i selv at foretage arbejdet på de forskellige platforme. I en helhedsorienterede dialog med beboeren vil vi være undersøgende på emner, der har betydning for deres tryghed, trivsel og deltagelse i samfundet. Disse emner er blandt andet uddannelsesafklaring og fritidsliv. En øget deltagelse i samfundet, f.eks. gennem et aktivt fritidsliv er befordrende for den enkeltes trivsel og oplevelse af tryghed1. Gennem uformelle netværk, f.eks i en forening, øges den enkeltes chancer og muligheder for job og uddannelse. Et særligt fokus på uddannelsesafklaring og fritidsliv 36,9% af beboerne har grundskolen som højeste uddannelsesniveau og generelt er der et efterslæb på uddannelse i boligafdelingerne. Derfor vil uddannelse være et generelt og gennemgående fokus i den åbne rådgivning, hvor vi også møder mange beboere, som er i beskæftigelse, men som måske er motiveret – eller kan motiveres til at efter- og videreuddanne sig. |
1 Tryghed og trivsel i udsatte boligområder, VIVE 2019, side 6-9
Vores hypotese er, at en del beboere efter år på arbejdsmarkedet – måske som ufaglærte, vil være motiveret til at efter- og videreuddanne sig. Her vil vi hjælpe beboerne med at blive uddannelsesafklaret og brobygge til andre instanser som f.eks. jobcenterets uddannelsesenhed, uddannelsesinstitutionernes vejledere og andre instanser, der kan hjælpe beboere videre i forhold til mere uddannelse. Indsatsen skal også ses i sammenhæng med Sønderborg Kommunes satsning Sønderborg i Arbejde, hvor arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne og Sønderborg Kommune er gået sammen om, blandt andet at arbejde for, at langt flere borgere uddanner sig i Sønderborg Kommune. Der skal gøres en særlig indsats for at kommunikere dette tilbud ud, så vi kan gribe motivationen, når den viser sig. Vi vil desuden spørge ind til beboernes fritidsinteresser og brobygge til relevante foreninger. Dette gøres i et tæt samarbejde med integrationskonsulenten. Også her vil vi lave særlige temamøder, når der opstår behov. Der laves særskilte målsætninger for dette i samarbejde med integrationskonsulenten samt JobAktiv og Integration i Jobcenteret. Der arbejdes særskilt med voksnes tilknytning til foreningslivet i indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab. Et særligt fokus på rådgivning til førtidspensionister Der bor 375 førtidspensionister i boligområderne, hvilket svarer til 51% af alle offentligt forsørgede fuldtidspersoner. Andelen af førtidspensionister har været stigende i perioden 2014 - 2018.2 Vores hypotese er, at mange i denne gruppe har ressourcer at give af. Disse ressourcer ønsker vi at mobilisere i form af mere frivilligt arbejde sammen med en række samarbejdspartnere (se mere under indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab). Det forventes ikke, at førtidspensionisterne i første omgang vil ønske på ny at blive afprøvet til f.eks. flexjob eller skånejob. Men igennem frivilligt arbejde oplever man at have værdi for andre og at man kan være med til at gøre en forskel. Dette giver en styrket tro på egne evner og mod på at ville noget mere i livet. Xxxxxxxxxx arbejde kan derfor for nogle være løftestangen til at kunne se sig selv i en tilknytning til jobmarkedet på ny. Når dette sker, skal vi være klar med rådgivning til førtidspensionisterne, i forhold til hvilke muligheder de har for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal gøres en særlig indsats for at kommunikere dette tilbud ud, så vi kan gribe motivationen, når den viser sig. Fritidsjobindsatsen og brobygning til fritidsaktivitet bliver ligeledes et fast tilbud i den åbne rådgivning. Disse aktiviteter er beskrevet i delaftalen for kriminalitetsforebyggelse. Kilde: CFBU; Fremskudt beskæftigelse i udsatte boligområder - Slutevaluering af indsatser under puljen ’Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder’ juni 2020, side 19. |
Ansvars- og rollefordeling: |
Den åbne rådgivning varetages af de boligsociale medarbejdere og medarbejderne fra det fremskudte jobcenter. Den boligsociale helhedsplan er tovholder for den åbne rådgivning og lægger vagtplanen i samarbejde med teamleder for det fremskudte jobcenter. |
2 Landsbyggefondens Beboerdata 2020, tabel 14
Som udgangspunkt er bemandingen 3-4 medarbejdere hvert sted, men tilrettelæggelsen skal være fleksibel, således at der kan rykkes medarbejdere rundt alt efter behov. De nuværende erfaringer viser, at behovet er størst i Stenbjergparken og mindst i Kløver- /Hvedemarken. Boligforeningen stiller beboerhusene til rådighed til den åbne rådgivning. I Nørager og Søstjernevej m.fl. benyttes Fælleshuset til åben rådgivning. |