Rammekontrakt vedr. levering af motion og fysioterapi
Rammekontrakt vedr. levering af motion og fysioterapi
1. Parterne
Imellem
Lemvig Kommune Jobcenter Lemvig Xxxxxxxxxx 0
7620 Lemvig
(i det følgende kaldet ordregiver) og
Firma Adresse Postnr. By.
(i det følgende kaldet kontrakthaver) indgået nærværende kontrakt.
2. Kontraktgrundlag
Nærværende kontrakt er indgået efter afholdt udbudsforløb. Kontrakten beskriver ordregivers og kontrakthavers forpligtigelser og rettigheder således, at kontrakten samt det af ordregiver udarbejdede udbudsmateriale med bilag og kontrakthavers tilbud af 11.08.2016 i prioriteret rækkefølge udgør det samlede kontraktmateriale.
Kontrakthavers almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder ikke anvendelse i denne kontrakt.
3. Kontraktens omfang
/HYHULQJ DI 3URMHNW ´0RWLRQ RJ )\VLRWHUDSLµ WLO /HP
4. Kontraktperiode
Kontrakten er gældende fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2018 med mulighed for at ordregiver kan forlænge i op til 24 måneder. Ordregiver skal senest den 30. oktober 2018 give kontrakthaver besked om, hvorvidt man ønsker at gøre brug af optionen.
5. Fakturering
I henhold til lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. august 2007 med senere ændringer) skal alle fakturaer til offentlige myndigheder fremsendes elektronisk og gebyrfrit. Fakturaer og kreditnotaer skal fremsendes i OIOUBL-format og via Nemhandel - infrastrukturen OIORASP eller det til enhver tid fællesoffentlige format.
Fakturaer sendes elektronisk til rekvirerende afdeling/institution (jf. EAN -nummer) med angivelse af ordregivers ordrenummer og eventuelle andre ID-numre, som er nødvendige for ordregiver for en effektiv fakturabehandling. Eksempelvis kode for økonomisk tilhørsforhold.
Fakturaen skal indeholde:
x Udstedelsesdato (fakturadato)
x Fakturanummer (Nummer der kan identificere fakturaen)
x Leverandørens CVR/S-Enummer
x Leverandørens navn og adresse samt ordregivers navn og adresse
x Tydelige sigende varenavne og entydige varenumre
x Mængde og art af de leverede produkter/ydelser
x Pris pr. enhed eksklusiv moms
x Rekvirent hos ordregiver
x Rekvisitionsnummer
x Leveringsadresse
x Sidste rettidige betalingsdato
Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk eller ovenstående oplysninger mangler.
Betalingsbetingelsen er løbende måned + 30 dage fra modtagelse af korrekt faktura.
Overskrides betalingsfristen kan kontrakthaver ikke kræve gebyrer eller morarenter udover den rentesats, der er fastlagt efter renteloven.
6. Priser
Jf. de i kontrakthavers tilbud af 11.08.2016 angivne priser (ekskl. moms) som er gældende i hele kontraktperioden. Der er ikke mulighed for prisregulering i aftaleperioden.
7. Offentlige påbud
Kontrakthaver er forpligtet til at overholde alle direktiver, love, beken dtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud som naturligt henhører under dette arbejdsområde såvel på aftaletidspunktet som i kontraktperioden.
Overtrædelser af disse bestemmelser vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse.
Lemvig Kommune er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, der kan berettige parter og andre til at få aktindsigt. Ordregiver meddeler dog normalt ikke aktindsigt i følsomme oplysninger, uden forinden at have givet den, som oplysningen vedrører, adgang til at udtale sig herom. Ordregiver er ikke bundet af udtalelsen. Ordregivers økonomiske interesser kan også være til hinder for akt - indsigt. Særligt følsomme oplysninger, der efter lovgivningen er tavshedsbelagte, må normalt ikke videregives, idet der dog kan være pligt til at videregive dem til andre myndigheder.
Ovenstående bestemmelse gælder ikke såfremt lovgivning, eller 3. part forlanger og får medhold i begæring om aktindsigt i hele/dele af kontrakten.
Ordregiver skal i øvrigt henvise til offentlighedslovens almind elige regler om aktindsigt.
8. Underleverandør
Såfremt kontrakthaver anvender underleverandører til opfyldelsen af kontrakten, garanterer kontrakthaver for opfyldelsen af kontrakten i samme omfang, som hvis kontrakthaver selv havde udført leverancen.
9. Kontakt mellem parterne
Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til kontrakten. Der forventes en hjælpsom og serviceminded adfærd, og at der fra kontrakthavers side lægges op til en positiv dialog om den enkelte afdeli ngs/institutions og borgers behov.
10.Statistik vedr. fremskridt og fremmøde
Det kræves at kontrakthaver løbende fører fremmødekontrol og ugentligt giver kommunen tilbagemelding om den visiteredes fremskridt og fremmøde. Der kræves præcision i disse tilbagemeldinger, da disse kan have indflydelse på de visiteredes fortsatte ydelser fra kommunen.
11.Overdragelse af aftale
Kontrakthavers forpligtelser i henhold til denne kontrakt kan ikke uden forudgående skriftlig aftale med kommunen overlades til udførelse af anden / andre leverandører. Overtrædelse af bestemmelsen anses som væsentlig misligholdelse, jf. punkt 13.
12.Overdragelse af rettigheder og fordringer
De rettigheder og pligter, der fremgår af kontrakten og af de bilag, der hører til kontrakten, kan kontraktshaveren ikke overdrage, hverken i fuldt omfang eller kun delvist, og de krav, som kontraktshaveren har ifølge kontrakten med tilhørende bilag, kan kontraktshaveren ikke overdrage, sælge eller optage lån på grundlag af.
13.Misligholdelse
Det fastsættes herved, at enhver tilsidesættelse af kontrakthavers forpligtigelser, det være sig en hvilken som helst mangel, forsinkelse mv., er misligholdelse.
Foreligger der misligholdelse, skal kontrakthaver uden ugrundet ophold meddele ordregiver dette, og kontrakthav er skal ved samme lejlighed underrette ordregiver om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen, og hvad kontrakthaver vil gøre for at undgå, at tilsvarende misligholdelser indtræder i fremtiden.
Ordregiver kan stille krav til den måde, hvorpå misligholdelsen skal bringes til ophør, og de skridt der skal tages for at undgå tilsvarende misligholdelse fremover.
Dersom kontrakthaver gentagne gange ikke opfylder sine forpligtigelser iht. denne kontrakt, jf. eksempelvis ved reklamation, forsinkelser, fejlagtige leverancer, der er at betragte som misligholdelse, anses dette som væsentlig misligholdelse.
Væsentlig misligholdelse berettiger til ophævelse af kontrakten med tilhørende bilag uden varsel.
Går kontrakthaver konkurs eller indtræder der betalingsvanskeligheder, insolvens, betalingsstandsning eller likvidation, vil dette I disse forhold være at betragte som væsentlig misligholdelse, og de i tilknytning hertil fastsatte beføjelser vil kunne bringes i anvendelse i såvel umiddelbar forlængelse af ordregivers kendskab hertil, som senere i forløbet, eksempelvis under en betalingsstandsning eller likvidation.
Såfremt boet har ret til at indtræde i kontrakten i medfør af konkurslovens bestemmelser, skal boet efter forespørgsel inden 5 arbejdsdage give skriftlig meddelelse om, hvorvidt boet vil indtræde.
I øvrigt er kontrakthaver ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om misligholdelse, herunder reglerne om forholdsmæssigt afslag, dækningskøb, erstatningsansvar mv. og det
forudsættes, at reglerne herom kan bringes i anvendelse samtidig, således at betaling af erstatning, dækningskøb, forholdsmæssigt afslag mv. ikke udelukker hinanden.
14.Opfyldelseshindringer, herunder force majeure
I tilfælde af force majeure, som defineret i Købeloven, herunder også strejke og lockout, som forhindrer opfyldelse, bortfalder parternes forpligtigelser i det omfang og så længe force majeure er til stede.
Den af parterne der ønsker at påberåbe sig force majeure skal give den anden part meddelelse herom skriftligt så snart force majeure kendes eller konstateres, medmindre force majeure i sig selv umuliggør meddelelsen.
Er force majeure isoleret til kontraktshavers virksomhed, eller områder kontrakthaver bærer risikoen for, kan ordregiver kontrahere til anden side så længe force majeure er til stede.
Ved force majeure der er forårsaget af strejke og/eller lockout eller anden konflikt, er parterne berettiget til at hæve kontrakten efter leveranceudeblivelse i 30 kalenderdage.
15.Erstatning og forsikring
Kontrakthaver er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for enhver person- og tingskade, herunder også erhvervs- og produktansvar samt hændelige skader som måtte opstå i forbindelse med de af kontrakten omfattede produkter og sideprodukter.
16.Tvistløsning
Retsforholdet ifølge denne kontrakt og dennes fortolkning afgøres efter dansk ret.
Alle tvistigheder - herunder ethvert spørgsmål om forståelsen og fortolkning af aftalen, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse - skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed. Hvis parterne er enige herom, kan der inddrages en uvildig mægler til løsningen af tvisten. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab, med mindre mægleren fastslår, at årsagen til konflikten hovedsageligt kan tillægges den ene part.
17.Kontraktændringer
Nærværende kontrakt samt bilag til denne, kan kun ændres ved skriftlig kontrakt imellem ordregiver og kontrakthaver. Indførte ændringer skal fremgå af ændringsmeddelelser, underskrevet af begge parter.
18.Ændringer i direktiver og love
Sker der i kontraktperioden ændringer af direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav, regler / påbud og regulativer mv., der på væsentlige områder ændrer den udbudte opgave vil parterne kunne anvende reglerne i punkt 17, såfremt der måtte opstå tvivl som følge heraf. Tilsvarende er gældende, såfremt ordregiver af strukturmæssige årsager ændrer den udbudte opgave / ydelse væsentligt, og dette ikke er i strid med udbudsreglerne.
19.Tavshedspligt og offentliggørelse af kontrakten
Nærværende kontrakt er fortrolig, og kan hverken helt eller delvist offentliggøres uden, at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der kan offentliggøres.
Ved eventuelle senere udtalelser til pressen om det af kontrakten omfattede, skal modparten orienteres om udtalelserne inden udsendelse foretages.
Kontraktshaveren og dennes ansatte er forpligtet til at bevare absolut tavshed over for tredjemand om denne aftales indhold. Dette gælder også efter kontraktens udløb.
20.Ikrafttræden og ophør
Rammekontrakten træder i kraft den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2018. Rammekontrakten ophører uden varsel den medmindre optionen benyttes.
21.Underskrifter
Dato:
Ordregiver:
Dato:
Kontrakthaver: