Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Flere unge i uddannelse og job (5. november 2009)

Aftale om flere unge i uddannelse og job‌

Aftaleparterne enige om at fastholde målsætningen om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Alle unge skal have et liv med uddannelse og job. De to ting hænger nøje sammen. Unge med en uddan- nelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse.

Særligt unge, der ikke kommer i gang umiddelbart efter grundskolen, har sværere ved senere i livet at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Langt de fleste unge klarer selv at komme godt videre. Men der er en gruppe af unge, som ikke selv formår at komme i gang med uddannelse eller job.

Alt for mange unge er offentligt forsørgede. Samtidig stiger ledigheden i øjeblikket. Vi skal være ekstra opmærksomme på, at vi ikke taber de unge på gulvet. Hvis en stor gruppe af unge bliver ramt af ledighed under den nuværende økonomiske krise, er der grund til at frygte, at det bliver svært at indhente det tabte, når tiderne igen bli- ver bedre.

Den økonomiske afmatning har betydet, at flere unge søger uddannelse. Samtidig indgår virksomhederne færre uddannelsesaftaler. Det skaber dagligt problemer for unge, der ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse, fordi der ikke er praktik- pladser nok.

På den baggrund er aftaleparterne enige om en række initiativer, der skal styrke ind- satsen, så flere unge kommer i job og uddannelse, og på længere sigt resulterer i en bedre uddannet arbejdsstyrke.

I de følgende bilag 1-3 gennemgås de konkrete initiativer under følgende delover- skrifter:

• Flere 15-17-årige i uddannelse og job (bilag 1)

• En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år uden uddannelse eller job

(bilag 2)

• Forstærket indsats for flere praktikpladser (bilag 3)

102 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

Bilag 1‌‌

Flere 15-17-årige i uddannelse og job

Aftaleparterne er enige om, at den styrkede indsats for at få flere 15-17-årige i ud- dannelse og job skal indeholde følgende hovedtemaer og initiativer, jf. tabel 11.

En væsentlig del af indsatsen skal gennemføres i kommunerne. Den konkrete model for kommunernes opfølgning og indsats i forbindelse med initiativerne skal aftales endeligt med KL, blandt andet med henblik at udforme en så hensigtsmæssig og lidt administrativt bebyrdende model for kommunerne som muligt.

Den samlede indsats for 15-17-årige evalueres løbende og munder ud i en samlet evaluering ultimo 2012, jf. initiativ F.1.

1 For så vidt angår Beskæftigelsesministeriets område henvises til bilag 2 til aftalen, hvori indgår en række initiativer vedrørende f.eks. jobcentrene, virksomhedspraktik mv., som også indgår i den styrkede indsats for de 15-17-årige.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 103

Tabel 1
Flere 15-17-årige i uddannelse og job (Undervisningsministeriet)
	2010	2011	2012
Mio. kr., 2010-priser
A) Alle skal følge uddannelsesplanen og styrket kontakt og vejledningsindsats	10	167	296
A.1 Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen og kommunerne skal følge op herpå.1	0	0	0
A.2 Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed	4	22	22
A.3 Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne med henblik på fastholdelse	0	15	15
A.4 Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate (eks. kompetenceafklaringsforløb)	0	39	79
A.5 Afledt uddannelsesaktivitet mv. i eksisterende tilbud i stat og kommuner, som ikke kan finansieres af globaliseringspuljen	0	75	150
A.6 Ændringer i xxxxxxxxx.xx mv.	6	1	1
Reserve til forslag om overgang fra 10. klasse til erhvervsuddannelser- ne	0	15	29
B) Afbureaukratisering og øget IT-understøttelse af vejledningen	14	-91	-95
B.1 Bortfald af krav til vejledning fra 6.klasse	-4	-10	-10
B.2 Bortfald af krav om deltagelse i introkurser og brobygning	-8	-33	-33
B.3 Etablering og øget anvendelse af e-vejledning	13	-51	-53
B.4 Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data 2	11	1	1
B.5 Udvikling af portal for egu	2	2	0
C) Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede	0	0	-35
C.1 Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstrue- de	0	0	-35
D) Øget differentiering mv. i erhvervsuddannelserne	12	27	37
D.1 Gennemgang af kompetencemål	0	0	0
D.2 Permanentgørelse af lærlingeforsøg på produktionsskoler	9	23	34
D.3 Fleksible eud-forløb	3	4	3
E) Justering af hidtidige globaliseringsinitiativer vedr. ”Tidlig indsats overfor unge med risiko for ikke at påbegynde en uddannelse”	50	50	50
E.1 Tidlig og differentieret vejledning (gammelt globaliseringsinitiativ 4.5.1)	18	18	18
E.2 Mentorordning for særlig udsatte (gammelt globaliseringsinitiativ 4.5.2)	16	16	16
E.3 Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen (gammelt globaliseringsinitiativ 4.5.3)	16	16	16
F) Evaluering	1	1	3
F.1 Evaluering	1	1	3
G) Reduktion af ventelister til produktionsskolerne	8	0	0
G.1 Reduktion af ventelister til produktionsskolerne	8	0	0

104 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

Tabel 1 (fortsat)
Flere 15-17-årige i uddannelse og job (Undervisningsministeriet)
	2010	2011	2012
Mio. kr., 2010-priser
H) Befordring	1	2	2
H.1 Befordringspulje	1	2	2
I alt A-G (nettoudgifter)	96	156	258
Note: Ikke alle rækker summer præcist grundet afrundinger. 1) De afledte merudgifter ved initiativet som følge af øget vejledningsindsats fremgår af A.2-A.3, mens de afledte merudgifter til øget uddannelsesaktivitet mv., der ikke finansieres af globaliseringspuljens eksisterende aktivitetsreserve til kompetencegivende ungdomsuddannelse, fremgår af A.4-A.5 samt re- serven til forslag om overgang fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne. 2) Dele af initiativet vedrører Beskæftigelsesministeriets område. Merudgifter desangående indgår derfor ikke i denne tabel, men fremgår af bilag 2 til aftalen.

Udspillet har blandt andet til formål at sikre opfyldelse af målsætningen om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Udspillet vil dermed foruden udgifterne i tabel 1 bidrage til, at den afsatte reserve til at finansiere øget ak- tivitet på ungdomsuddannelserne bruges som forudsat.

I forhold til udgifterne, jf. tabel 1, vil der ske en finansiering, som over årene 2010- 2012 vil kunne sikre finansiering inden for de eksisterende rammer af § 20. Under- visningsministeriet samt de eksisterende rammer for globaliseringspuljen på ung- domsuddannelsesområdet, jf. tabel 2.

Tabel 2
Finansiering af flere 15-17-årige i uddannelse og job
	2010	2011	2012
Mio. kr., 2010-priser
1.Globaliseringspulje til ungdomsudd. ud over flerårsaftale (vejledningsområdet)	65	109	55
2. Omprioritering af EUD-kvalitetsudviklingsmidler §201)	13	47	117
3. Globaliseringsmidler til forsøg med erhvervsklasser mv.	0	0	39
4. Uforbrugte ikke-videreførte globaliseringsmidler fra 2008	18	0	47
Xxxxxx forslag til finansiering	96	156	258
- Heraf finansiering fra globaliseringsmidler	83	109	141
Note: Afrundinger forekommer 1) Omprioriteringen af EUD-kvalitetsudviklingsmidler på §20 indebærer en videreførsel af uforbrugte midler fra 2010 og 2011 til 2012.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 105

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

A) Alle skal følge uddannelsesplanen og styrket kontakt og vejledningsind- sats

A.1 Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå

Alle folkeskolelever og deres forældre udarbejder i dag en uddannelsesplan i samar- bejde med skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Ved udgangen af grundskolen munder planen enten ud i en ansøgning til en ungdomsuddannelse eller en beskrivelse til UU af, hvad den unge i stedet agter at foretage sig. Aftaleparterne er enige om, at:

• Overholdelse af uddannelsesplanen bliver et krav for 15-17-årige.

• Indholdet i uddannelsesplanen smidiggøres, så den kan indeholde en bred vifte af aktiviteter rettet mod, at 15-17-årige før eller siden gennemfører en ungdoms- uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Planen kan indeholde aktiviteter som f.eks. uddannelsestilbud, beskæftigelse, virksomhedspraktik, ud- landsophold, frivilligt arbejde, særlige talentudviklingsforløb mv. Aktiviteterne skal være aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen i uddannelsesplanen.

• Arbejdet med uddannelsesplan i frie grundskoler og efterskoler skal foregå som i folkeskolen og inddrage UU.

Arbejdet med uddannelsesplanen ligger i dag i kommunerne, men der er ikke i dag særlige krav til opfølgning efter grundskolen. Aftaleparterne er enige om, at:

• Hvis uddannelsesplanen efter grundskolen ikke overholdes, og den unges ænd- rede adfærd ikke sker i forbindelse med justeringer af uddannelsesplanen (under- støttes digitalt f.eks. ved studieskift), får kommunen pligt til at drøfte med den unge og forældrene, hvordan man kan justere uddannelsesplanen, så den unge igen kommer i gang med en aktivitet.

• Kommunerne får endvidere pligt til inden for et givent tidsrum at stille relevante tilbud til rådighed for de 15-17-årige. Til brug herfor får kommunerne en række nye redskaber og indsatsmuligheder, f.eks. virksomhedspraktik (jf. bilag 2 i afta- len), kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate og bedre mentorordninger mv., jf. forslag A2-A4, reserven til 10. klasseforslag og E.2, men kommunerne kan også trække på eksisterende tilbud som f.eks. produktionssko- ler, egu, ungdomsskoler mv., jf. A.5 og G.1. Derudover afbureaukratiseres vejled- ningsindsatsen og digitaliseringen forbedres, så kommunerne får større frihed til lokalt at tilrettelægge indsatsen og målrette den mod de unge med størst behov, jf. forslag B1-B6.

106 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

De direkte afledte merudgifter ved initiativet som følge af øget vejledningsindsats fremgår af initiativ A.2-A.3, mens de indirekte afledte merudgifter til øget uddannel- sesaktivitet mv., der ikke er direkte kompetencegivende og dermed ikke finansieres af reserven til øget aktivitet forbundet med 95 pct. målsætningen, fremgår af initiativ A.4-A.5 samt den afsatte reserve vedr. 10. klasseforslag.

A.2 Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed‌

I dag er der et betydeligt frafald i perioden fra den 15. marts, hvor unge vælger ung- domsuddannelse, til den unge er forankret i ungdomsuddannelsen nogle måneder efter uddannelsesstart. Problemet gør sig særligt gældende i forhold til erhvervsud- dannelserne. På den baggrund er aftaleparterne enige om følgende:

• Når den unge søger om optagelse på en ungdomsuddannelse, skal kommunen – gennem skoler og UU – vurdere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer. Alternativt vurderes det i forbindelse med uddannelsesplanen, om den unge har behov for andre tilbud, inden ungdomsud- dannelsen kan påbegyndes. Reglen gælder i dag kun i forhold til ansøgere til de gymnasiale uddannelser.

• Erhvervsskolen skal desuden kunne give en vurdering af, om en elev kan opta- ges, hvis forældrene i modstrid med UUs vurdering fastholder, at deres barn skal søge en erhvervsuddannelse. Der brydes ikke med princippet om, at alle har ret til optagelse på en erhvervsuddannelse, men hvis den unge af såvel skolen som Ungdommens uddannelsesvejledning vurderes ikke umiddelbart at være uddan- nelsesparat, kan optagelse på uddannelsen udsættes, indtil den unge har erhver- vet de nødvendige kompetencer. Optagelse af elever, der har en uddannelsesafta- le, kan dog aldrig udsættes, jf. appendiks 1.

• Der skal afholdes overdragelsesmøder mellem kommuner og ungdomsuddannel- sesinstitutioner og etableres et øget samarbejde med de afgivende skoler (herun- der efterskoler og andre frie skoler) med henblik på vurderingen af de unges ud- dannelsesparathed (primært de erhvervsrettede ungdomsuddannelser).

A.3 Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne med henblik på fastholdelse

Kommunen skal følge de udsatte unge i overgangen fra den 15. marts og ind i ung- domsuddannelserne, således at uhensigtsmæssige omvalg og hurtige frafald undgås. Samtidig skal hurtigt tages fat i unge, som er faldet fra en uddannelse eller anden af- talt aktivitet eller viser tegn på at ville gøre det.

A.4 Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate (eks. kompetenceafklaringsforløb)‌

I tillæg til de eksisterende tilbud til de 15-17-årige vil der også være behov for, at kommunerne til nogle unge kan tilbyde særlige afprøvningsforløb eller lignende, hvor den unges interesser og kompetencer afdækkes. Kommunen skal f.eks. kunne købe forløb på en erhvervsskole eller en produktionsskole, og eftersom at kommunen skal

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 107

have mulighed for at få den unge i gang med meget kort varsel, vil det ofte også være nødvendigt for kommunen selv at besidde en kapacitet, der sætter den i stand til med få dages varsel at sætte den unge i gang med f.eks. et afklaringsforløb, som kommu- nen selv har etableret.

A.5 Afledt uddannelsesaktivitet mv. i eksisterende tilbud i stat og kommu- ner, som ikke kan finansieres af globaliseringspuljen

I forbindelse med initiativ A.1. om, at de unge 15-17-årige skal følge deres uddannel- sesplan, må formodes en række afledte aktivitetsstigninger på uddannelsestilbud mv., der ikke umiddelbart kan finansieres af den nuværende reserve til stigende aktivitet vedrørende 95 pct. målsætningen.

I tillæg til ovennævnte nye tilbud foreslås således at afsætte en aktivitetsreserve på 75 mio. kr. i 2011 stigende til 151 mio. kr. i 2012 til stigende statslige og kommunale ud- gifter forbundet med øget aktivitet i eksisterende uddannelsestilbud, som f.eks. efter- skoler, produktionsskoler mv. Regeringen vil desuden drøfte med KL, hvordan ven- tetiden på produktionsskolerne kan reduceres.

A.6 Ændringer i xxxxxxxxx.xx mv.

Som følge af initiativet om vurdering af uddannelsesparathed afsættes midler til en tilpasning af xxx.xxxxxxxxx.xx mv.

Reserve til forslag om overgang fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne

Der afsættes en reserve med henblik på senest i foråret 2010 at drøfte forslag vedrø- rende overgang fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne med 10. klasseforligskredsen.

B) Afbureaukratisering og øget IT-understøttelse af vejledningen Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres en afbureaukratisering af vejled- ningsindsatsen, som giver kommunerne større frihed, dog sådan, at kommunerne gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat skal give nødvendig vejled- ning, jf. den gældende vejledningslov. Samlet set vil initiativerne medvirke til at frigø- re ressourcer i kommunerne, der kan anvendes til en styrket og mere målrettet ind- sats for de 15-17-årige. Samtidig indhentes oplysninger om kommunernes indsats over for de unge, så det bliver muligt at opstille klare præstationskrav til den kom- munale indsats.

B.1 Bortfald af krav til vejledning fra 6. klasse

Evalueringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ om tidlig og differentieret vejled- ning er overvejende positiv, men det vurderes, at det er for tidligt generelt at begynde vejledningen i 6. klasse. Kravet om, at vejledningen skal påbegyndes i 6. klasse fore- slås derfor ophævet, hvilket muliggør en frigørelse af en del af de ressourcer, kom- munerne hidtil har anvendt til en særskilt vejledningsindsats allerede fra 6. klasse. Ini- tiativet skal ses i sammenhæng med justeringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ (4.5.1), jf. nedenfor initiativ E.1.

108 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

B.2 Bortfald af krav om deltagelse i introkurser og brobygning

Evalueringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ om tidlig og differentieret vejled- ning peger på, at introduktionskurserne i 8. klasse og de to uger obligatorisk brobyg- ning i 10. klasse er nyttige redskaber i forhold til at afklare den unges uddannelses- valg. Bestemmelserne herom indeholder imidlertid ikke meget fleksibilitet, og der kan derfor opstå praktiske problemer, når de skal koordineres og afvikles.

Kravet om, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser i 5 dage, skal derfor lempes og gøres til en frivillig mulighed. Desuden skal kravet om to ugers ob- ligatorisk brobygning i 10. klasse reduceres til én uge, idet der fortsat stilles krav om, at brobygning til erhvervs- eller erhvervsgymnasial uddannelse skal indgå. Forslaget vedrørende brobygning i 10. klasse forudsætter tilslutning fra 10. klasseforligskredsen senest i foråret 2010.

Endelig skal muligheden for at etablere erhvervspraktik udstrækkes, så den kan afvik- les både i 8. og 9, hvilket giver kommunerne øget frihed i tilrettelæggelsen af under- visningen. Initiativet skal ses i sammenhæng med justeringen af det hidtidige globali- seringsinitiativ (4.5.1), jf. nedenfor initiativ E.1.

B.3 Etablering og øget anvendelse af e-vejledning

Der etableres en e-vejledning i tilknytning til portalen xx.xx, hvor ressourcestærke unge og deres forældre nemt og hurtigt kan få afklaring på spørgsmål om uddannel- sesvalg og uddannelsessystemets opbygning. E-vejledningen tilbydes som en bred vifte af virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer, som f.eks. online chat, telefon, webcam, sms og e-mail. Den vil således gøre flere unge og deres forældre selvhjulpne og dermed aflaste UU-vejlederne

B.4 Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data (Beskæftigelsesministeriet/Undervisningsministeriet)‌

De 15-17-årige har kontakt til en række institutioner og myndigheder, blandt andet UU’en, uddannelsesstedet og forskellige kommunale forvaltninger. Imidlertid har de enkelte myndigheder og institutioner ikke et samlet overblik over den unges situati- on, hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet indsats. Det er vigtigt, at kom- munerne får de nødvendige informationer om de 15-17-åriges uddannelse og beskæf- tigelse, så de efter behov kan sætte hurtigt og aktivt ind over for de unge. Der er der- for enighed om, at der er behov for bedre dataudveksling på tværs af myndigheder og institutioner. Der er endvidere behov for adgang til oplysninger om personer over 18 år for såvel UU'erne som jobcentrene.

Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet etablerer i fællesskab et data- grundlag, der sammenholder oplysninger fra forskellige offentlige registre om ud- dannelses- og beskæftigelsesstatus samt deltagelse i aktive tilbud. Data skal kunne benyttes af kommunerne i indsatsen over for de unge samt til statslig understøttelse af og opfølgning på den kommunale indsats.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 109

Det forudsætter blandt andet, at der skabes hjemmel til at udveksle data om beskæf- tigelse og uddannelse for personer fra 15 år og opefter på tværs af forvaltninger, sko- ler, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat, herunder hjemmel til at anvende op- lysninger i e-indkomstregistret og uddannelsesregistre til administrative og statistiske formål. Derudover foreslås, at KL i samarbejde med Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet udarbejder en vejledning om persondatalovens anvendelse i vejledningssystemet.

For at muliggøre opfølgning på og understøttelse af den kommunale indsats skal der selvstændigt udstedes hjemmel til, at Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsmi- nisteriet kan modtage eksisterende uddannelsesdata fra Danmarks Statistik for per- soner fra grundskolen og opefter til statistisk brug i en form, så ministerierne kan koble data med oplysningerne i ministeriernes eksisterende registre.

Der afsættes 9 mio. kr. på Beskæftigelsesministeriets område i 2010 og 1 mio. kr. i årene herefter, jf. bilag 2 i aftaleteksten. På Undervisningsministeriets område afsæt- tes 11 mio. kr. i 2010 og 1 mio. kr. i årene herefter.

Herudover skal udbuddet og søgningen af elev- og praktikpladser gøres bedre ved at udveksle oplysninger på tværs af xxxxxxxxxxxxxx.xx og xxxxxx.xx, hvortil der afsættes 2 mio. kr. i 2010, jf. bilag 2 i aftaleteksten.

B.5 Udvikling af portal for egu

For at sikre transparens, en enkel administration i kommunerne og et tidstro og de- taljeret datagrundlag om egu-uddannelsen og dens enkeltdele skal der oprettes en fælles internetbaseret indberetningsportal, som kan bruges til indberetning og dagligt administrativt arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den en- kelte elevs egu. Portalen oprettes i tilknytning til Elevplan, der i forvejen bruges på EUD. Herudover drøftes med KL og arbejdsmarkedets parter, hvordan egu kan ud- bredes mere og eventuelle barrierer herfor nedbrydes.

C) Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede

C.1 Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede Uddannelsesinstitutionerne er i dag fastlåst, når de skal prioritere mellem forskellige fastholdelsesredskaber. Desuden bliver ressourcerne til gennemførelsesvejledning fordelt til institutionerne gennem taxametrene uden i dag at tage højde for, at de un- ges forudsætninger for at gennemføre en uddannelse svinger meget på tværs af insti- tutionerne.

Aftaleparterne er på den baggrund enige om at frisætte institutionernes fastholdelses- indsats ved at afskaffe begrebet gennemførelsesvejledning i lovgivningen med de der- tilhørende krav. Begrebet afløses i stedet af en institutionsforpligtigelse til at fasthol-

110 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

de elever i uddannelse, hvor de enkelte institutioner forpligtes til at udarbejde prin- cipper for at fastholde elever i uddannelse, procedurer ved omvalg, frafald etc. Der- med bliver det muligt for den enkelte institution i højere grad at tilpasse indsats og ressourcer til vilkårene på den enkelte skole.

Desuden skal tilskudsprincippet for fastholdelsesarbejdet ændres, så midlerne i høje- re grad gives til skoler, som har elever med behov for vejledning. Fremover skal mid- lerne ikke alene gives efter antallet af elever, men også den sociale sammensætning (forældrenes uddannelsesbaggrund). Ændringen gennemføres med en takstreform gældende fra 2012. Det foreslås at omfordele ressourcerne blandt alle ungdomsud- dannelsesinstitutioner under ét.

Med målsætningen om at frigøre institutionerne fra en række krav til vejledningen samt etableringen af e-vejledningen er det samtidig muligt at undgå en del af den overlappende vejledningsindsats, der i dag foregår på institutionerne, og som reelt er Ungdommens Uddannelsesvejlednings og Studievalgs ansvar.

D) Øget differentiering mv. i erhvervsuddannelserne

D.1 Gennemgang af kompetencemål

Erhvervsuddannelserne skal sikre, at elever får de nødvendige kompetencer til at kunne navigere og fungere på arbejdsmarkedet, herunder anvende teknologi. Ligele- des skal erhvervsuddannelserne bidrage til, at de unge kan honorere de krav, som samfundet stiller til dem om at tage ansvar og medvirke aktivt i et demokratisk sam- fund og til den erhvervsmæssige udvikling. Derfor er det vigtigt, at der stilles de rette kompetencekrav i uddannelserne i forhold til de behov og forventninger, som de modtagende sektorer har til de nyuddannede.

Det er endvidere vigtigt, at uddannelserne ikke indeholder unødig akademisering for- stået som teori uden praktisk betydning, da en sådan faktor kan medvirke til at fremme negativ social arv.

Da erhvervsuddannelse også skal kunne danne fundamentet for videregående ud- dannelse, er det vigtigt, at studiekompetencegivende kvalifikationer kan indgå i en erhvervsuddannelse, men alene som valgfrit element for eleverne.

Inden for erhvervsuddannelseslovens rammer gennemgås erhvervsuddannelsernes kompetencemål kritisk med henblik på at vurdere, om der stilles unødige faglige krav i uddannelserne, herunder om nogle af de nuværende obligatoriske fag fremover skal være valgfri. Vurderingen drøftes med de faglige udvalg i overensstemmelse med den gældende kompetencefordeling, jf. lov om erhvervsuddannelser. Derudover skal sko- lerne styrke og videreudvikle mulighederne for niveaudeling, så flere elever benytter sig af øget fleksibilitet i uddannelserne.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 111

D.2 Permanentgørelse af lærlingeforsøg på produktionsskoler

Det satspuljefinansierede forsøg ”Produktionsbaseret lærlingeuddannelse” perma- nentgøres med henblik på at øge fastholdelsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole.

D.3 Fleksible eud-forløb

Det skal skabes fleksible uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne, som gør det muligt for stærke elever at kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvis stu- diekompetence. Det drejer sig om tilbud til elever, der vil gennemføre både en er- hvervsuddannelse og en hhx eller en htx uddannelse, samt tilbud til elever der vil gennemføre et GSK-kursus.

E) Justering af hidtidige globaliseringsinitiativer vedr. ”Tidlig indsats over- for unge med risiko for ikke at påbegynde en uddannelse”

De hidtidige globaliseringsinitiativer angående en tidlig indsats (4.5.1-4.5.3) viderefø- res med visse justeringer i overensstemmelse med evalueringerne samt de øvrige ini- tiativer, der er fremlagt i ungepakken. De tre initiativer videreføres på niveau svaren- de til 50 mio. kr. årligt i 2010-2012. Dermed frigøres i alt 79 mio. kr. fra reserven i 2010-2012, som anvendes til finansiering af øvrige initiativer i ungepakken vedrøren- de øget vejledningsindsats mv.

E.1 Tidlig og differentieret vejledning

Evalueringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ om tidlig og differentieret vejled- ning er overvejende positiv, men det vurderes, at det er for tidligt generelt at begynde vejledningen i 6. klasse. Desuden anføres, at introduktionskurserne i 8 klasse og de to uger obligatorisk brobygning i 10. klasse kan være ufleksible og problematiske at iværksætte. Der tages hånd herom med initiativerne B.1 og B.2 ovenfor, men der vil fortsat være behov for at finansiere en bund af udgifter til vejledning fra 6. klasse og op, administration og formidling vedrørende de tilbageværende frivillige brobyg- nings- og introduktionskurser. Det hidtidige globaliseringsinitiativ om tidlig og diffe- rentieret vejledning har også finansieret en øget indsats vedrørende blandt andet udarbejdelsen uddannelsesplanen og øget inddragelse af forældre i vejledningsindsat- sen, som videreføres i 2010-2012.

E.2 Mentorordning for særlig udsatte

Evalueringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ med en mentorordning fra 9. klasse er positiv, men det anføres, at det er en mangel, at mentorordningen alene er knyttet til elever i 9 klasse, og at der bør skabes bedre samordning af de forskellige mentorordninger. Den nuværende mentorordning udstrækkes derfor til at gælde alle ungdomsuddannelser og ikke blot erhvervsuddannelserne. Mentorordningen skal desuden omfatte både 9. og 10. klasse. Ungdommens Uddannelsesvejlednings og jobcentrenes mentorordninger sammentænkes, så der ikke er uhensigtsmæssige over- lap. I lyset af de øvrige initiativer og den nye vifte af tilbud, kommunerne frem over

112 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

foreslås at kunne tilbyde de unge, foreslås det at videreføre den hidtidige pulje til mentorer på et niveau som i 2009, dvs. ca. 16 mio. kr. årligt (2010-pl).

E.3 Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen

Det hidtidige globaliseringsinitiativ med systematisk opsøgende indsats efter folke- skolen for unge 19-25-årige, der ikke har gennemført eller er i en uddannelse, forlæn- ges i 2010-2012 på et niveau som i 2009, dvs. ca. 16 mio. kr. årligt (2010-pl).

F. Evaluering

F.1 Evaluering

Med henblik på at tilvejebringe et grundlag, der reelt viser effekten af de enkelte initi- ativer i ungepakken, igangsættes allerede i etableringsfasen i 2010 en evaluering, base- ret på løbende dataopsamling m.v, der følger de enkelte initiativers implementering og forankring i praksis. Evalueringen munder ud i en samlet evaluering ultimo 2012.

G. Reduktion af ventelister til produktionsskolerne

G.1 Reduktion af ventelister til produktionsskolerne

Det indgår som et element i forslag A.1, at alle unge 15-17-årige skal have et relevant tilbud inden for et givent tidsrum, som skal aftales nærmere med KL. Et relevant til- bud kan blandt andet være på produktionsskolerne, hvor der aktuelt er en række produktionsskoler, der har ventelister, som følge af at der siden slutningen af 2008 har været en stigende aktivitet på produktionsskolerne.

Regeringen vil drøfte med KL, hvordan kommunerne kan medvirke til, at ventetiden på produktionsskolerne reduceres, f.eks. ved at stille lokaler til rådighed eller yde et højere grundtilskud. Det vil reducere ventetiden på de produktionsskoler, hvor ven- tetiden aktuelt er længere end den tidsgrænse, der aftales med KL.

Endvidere etableres et midlertidigt særligt tilskud som supplement til den almindelige bygningstakst, der understøtter, at produktionsskoler får mulighed for en midlertidig kapacitetsudvidelse ved i tæt samarbejde med erhvervsskolerne at udlægge en del af deres virksomhed til erhvervsskoler. Med tilskuddet kan produktionsskolen betale erhvervsskolerne for bygnings- og fællesudgifter og lignende ved at indgå aftale om udlagt undervisning. Tillægstilskuddet udbetales kun i 2010, da produktionsskolerne herefter må antages at have fundet mere langsigtede løsninger på deres kapacitets- problemer.

Aftaleparterne har herudover til hensigt løbende at følge udviklingen på produkti- onsskolerne i forhold til den 10 pct. kvote, skolerne har i forhold til elever med op- hold af varighed på over et år.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 113

H. Befordring

H.1 Befordringspulje

I forlængelse af initiativet om, at alle 15-17-årige skal følge deres uddannelsesplan, og at kommunen skal følge op på planen og påse, at den efterleves, afsættes en pulje med henblik på, at der kan ydes tilskud til befordring i de tilfælde, hvor dette ikke er muligt i dag. Puljen indgår i de samlede forhandlinger med KL om udmøntning af ungepakken.

114 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

Appendiks til bilag 1‌‌

Vurdering af den unges uddannelsesparathed

De unges uddannelsesvalg i overgangen fra grundskole og 10. klasse til ungdomsud- dannelse er behæftet med betydelig usikkerhed. Næsten alle tilkendegiver at ville be- gynde på en bestemt ungdomsuddannelse, men ca. 10 pct. påbegynder aldrig uddan- nelsen, og andre 10 pct. har i mellemtiden ændret uddannelsesvalg.

Med henblik på at skabe bedre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse ind- føres en model, hvor den unges mulighed for at gennemføre en given uddannelse vurderes, således at der kan finde en rådgivning sted af den unge og dennes forældre. På den baggrund skal vejlederen med inddragelse af såvel de afgivende som modta- gende skoler foretage en vurdering af, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer til at gennemføre den ønskede uddannelse.

Der brydes ikke med princippet om, at alle har ret til optagelse på en erhvervsuddan- nelse, men hvis den unge ikke er uddannelsesparat, kan optagelse på uddannelsen udsættes, indtil den unge har erhvervet de nødvendige kompetencer. Den unge skal tilbydes den nødvendige støtte og hjælp med henblik på at blive uddannelsesparat. Omfang og karakter heraf fremgår af elevens uddannelsesplan.

Ordningen med vurdering af uddannelsesparathed indebærer, at ungdomsuddannel- sesinstitutionerne vil komme til at spille en central rolle i forbindelse med elevernes ansøgning til uddannelsen. Med initiativet skal erhvervsskolerne allerede i marts må- ned forud for elevens eventuelle optagelse i visse tilfælde tage stilling til elevens mu- lighed for at gennemføre uddannelsen. Hvis eleven ikke er uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, udsættes optagelse, indtil eleven har gennemført et relevant til- bud. Samtidig rykkes fristen for ansøgning til en ungdomsuddannelse fra 15. marts til

1. april med henblik på, at marts måned kan anvendes til vurdering af uddannelsespa- rathed. Erhvervsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal ikke vurdere elever, som allerede har en uddannelsesaftale.

Undervisningsministeriet skønner, at 70 pct. af en årgang er fuldt ud uddannelsespa- rate, mens 20 pct. vurderes at skulle have støtte i større eller mindre omfang. 10 pct. af en ungdomsårgang vurderes ved afslutningen af 9. eller 10. klasse ikke umiddelbart at være uddannelsesparate.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 115

Skema 1
Kategorier af uddannelsesparathed		Støttebehov i overgangen til ungdomsuddannel- se	Andel af en årgang
A	Fuldt ud uddannelsesparate	Xxx klare sig selv med it og kollektiv information	70 pct.
B	Uddannelsesparate med lidt støtte	Xxxxx sig selv med faglig hjælp fra Uddannelsesinstitutionen	10 pct.
C	Xxx begynde en ungdomsuddannelse med målrettet støtte	Xxx ret til støtte i overgangen f.eks. i form af en mentor. Kommunen bevilger mentor og evt. anden socialpædagogisk støtte. Uddannelsesinstitutionen sørger for den faglige støtte	10 pct.
D	Er endnu ikke uddannelsesparat	Har krav på at få et relevant tilbud, der kan kvalificere vedkommende til en ungdomsuddannelse. Der kan være tale om produktionsskoleophold, højskole, job med uddannelsesperspektiv eller andre former for kvalificering – se nedenfor. Tæt opfølgning fra UU.	10 pct.
Note: Undervisningsministeriets skøn. Størrelsen af den forventede andel er et skønnet gennemsnit og må forventes at variere fra kommune til kommune.

For den unge, hvor der er enighed mellem den unge/forældre og skolen/vejlederen om, at den unge er uddannelsesparat, jf. kategori A, B eller C i skema 1, udarbejdes en uddannelsesplan, der underskrives af den unge, dennes forældre og af UU- vejlederen på kommunens vegne, og den unge optages på uddannelsen.

Er UU i tvivl om den unges uddannelsesparathed, eller er der uenighed med den un- ge/forældre, skal der foranstaltes en nærmere vurdering, der afhængig af tvivlens el- ler uenighedens karakter skal inddrage de modtagende skoler, jf. skema 2. Det betyder konkret, at den unge kan optages, selv om UU ikke vurderer, at den unge er uddan- nelsesparat, hvis blot ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderer, at den unge er pa- rat. Hvis derimod både UU og ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderer, at den unge ikke er uddannelsesparat, skal UU tilbyde den pågældende alternative forbere- dende og udviklende aktiviteter, som på sigt kan kvalificere den unge til optagelse på en ungdomsuddannelse.

Skema 2
Forskellige scenarier for vurdering af uddannelsesparathed
UU/skole vurdering	Den unge/forældre vurdering	Ungdomsudd. Inst vurdering	Optagelse
Eleven er uddannelsespa- rat	Eleven er uddannelsesparat	[ingen vurdering]	JA
Eleven er ikke uddannelsesparat	Eleven er uddannelsesparat	Eleven er uddannelsesparat	JA
Eleven er ikke uddannelsesparat	Eleven er ikke uddannelsesparat	[ingen vurdering]	Udsættes
Eleven er ikke uddannelsesparat	Eleven er uddannelsesparat	Eleven er ikke uddannelsesparat	Udsættes

116 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

Håndtering af kravet om vurdering af uddannelsesparathed for friskoler, private grundskoler mv. og efterskoler‌

Gennemførelse af initiativet om vurdering af uddannelsesparathed giver en særlig ud- fordring for elever, der ikke modtager vejledning fra UU. Det drejer sig om nogle fri- skoler og private grundskoler mv. samt efterskolerne. Folkeskolens bestemmelser om uddannelsesplaner ved afslutningen af 9. klasse udbredes derfor til også at gælde de frie skoler, private grundskoler mv. og efterskoler.

Herudover skal vurderingen af de unges uddannelsesparathed gennemføres på den måde, at friskoler, private grundskoler mv. og efterskoler, der i dag selv forestår vej- ledningen og udarbejdelsen af uddannelsesplanen, fremover altid skal sende elever- nes ansøgning og uddannelsesplan via UU i den pågældende elevs bopælskommune, så UU har mulighed for at følge op på den unges efterfølgende efterlevelse heraf. Hvis skolen vurderer, at den unge er parat til at påbegynde den ønskede ungdoms- uddannelse, vil eleven kunne påbegynde uddannelsen ligesom i dag. Hvis skolen vur- derer, at eleven ikke vil kunne klare en ungdomsuddannelse uden en eller anden form for støtte, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune kon- taktes med henblik på, at der udarbejdes en uddannelsesplan for eleven, som tager højde for det aktuelle støttebehov.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 117

Bilag 2‌‌

En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år

1. Initiativer målrettet 15-17-årige

Styrket samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutioner og jobcentrene om 15-17-årige‌

UU har hovedansvaret for indsatsen for unge under 18 år. Der ændres ikke ved UU’ernes ansvar og kompetence i henhold til gældende lovgivning med nedenståen- de initiativer.

Samtidig er indsatsen for unge 15-17-årige præget af, at mange aktører skal samar- bejde, hvis flere unge skal i uddannelse og job. Det er vigtigt at styrke samspillet mel- lem UU, uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene, hvis flere 15-17-årige unge skal påbegynde og fuldføre en kompetencegivende uddannelse.

Der oprettes derfor en pulje, som støtter forsøg, der fremmer forskellige former for styrket samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutioner og jobcentrene.

Bedre datagrundlag for indsatsen

Det er vigtigt, at kommunen, UU og jobcentrene har fuldt overblik over de 15-17- åriges uddannelse og beskæftigelse, så de efter behov kan sætte hurtigt og aktivt ind over for de unge. Der er derfor enighed om, at der er behov for at etablere et fælles datagrundlag og for bedre dataudveksling på tværs af myndigheder og institutioner. Det vil samtidig kunne sikre fuld koordination mellem UU og jobcentres opgaveva- retagelse.

Bedre overblik over praktikpladser

Der er ligeledes enighed om at forbedre den digitale understøttelse af elev- og prak- tikpladser blandt andet på xxxxxx.xx. Det vil gøre det nemmere for unge, virksomhe- der og jobcentermedarbejdere at søge og finde information om praktikpladser.

Aktiv indsats til unge 15-17-årige

I størrelsesordenen 10.000 unge mellem 15 og 17 år er hverken i uddannelse eller job. Det er vigtigt, at denne gruppe af unge får en aktiv indsats, så de ikke ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år.

En del af disse unge har brug for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig arbejdsplads for derigennem at blive klar til at tage en ud- dannelse og få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er derfor enighed om at udvide reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så unge i alderen 15-17 år, der ikke er i uddannelse eller job, fremover kan modtage

118 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

en aktiv indsats fra jobcenteret i form af tilbud fra jobcentret om virksomhedsprak- tik, vejledning og opkvalificering og mentorstøtte mv.

Jobcentrenes indsats skal koordineres med UU’erne, som har hovedansvaret for de unge under 18 år.

Befordringsgodtgørelse mv. til de 15-17-årige

Der er enighed om, at de 15-17-årige, der får tilbud, også skal kunne få en godtgørel- se på op til 1.000 kr. om måneden til anslåede udgifter, f.eks. befordringsgodtgørel- se, ved deltagelse i tilbuddet. Dermed sikres, at f.eks. udgifter til transport ikke udgør en hindring for, at de unge kan deltage i tilbud.

2. Initiativer målrettet unge mellem 18 og 30 år Strakstilbud til 18-19-årige‌

Forsøg med en tidlig indsats for ledige – ”Hurtigt i gang” – viser, at en indsats for nyledige, der kombinerer intensiv kontakt i form af individuelle samtaler og afklaring efterfulgt af tidlig aktivering kan forkorte den enkeltes ledighed markant.

Unge 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere skal derfor have en individuel, meget tidlig og aktiv indsats, som lægger sig op ad de gode erfaringer fra de gennemførte forsøg og består af en samtale allerede inden for en uge efterfulgt af et afklaringsforløb, hyppige individuelle samtaler og en fremrykket aktiveringsind- sats.

Dermed sikres en tidlig indsats, som på en gang er målrettet uddannelse og job og samtidig ikke genopliver fortidens aktiveringsfabrikker.

Ny chance til unge

Allerede i dag yder jobcentrene en aktiv indsats for unge. Unge under 30 år, der hænger fast i offentlig forsørgelse, har imidlertid brug for en særlig indsats for at komme i uddannelse eller job. De skal have den aktive indsats, der virker bedst, og skal derfor så vidt muligt have aktive tilbud på rigtige arbejdspladser. Et aktivt tilbud på en rigtig arbejdsplads vil således ofte være forudsætningen for, at denne gruppe af unge bliver motiveret og klar til at gennemføre en uddannelse.

Det kræver en betydelig opsøgende indsats i jobcentrene at sikre aktive tilbud for langtidsledige unge på virksomhederne. Der gives derfor et særligt tilskud til jobcent- re, som gør en ekstra indsats og får flere unge under 30 år med mere end 12 måne- ders sammenhængende offentlig forsørgelse i virksomhedsrettede aktive tilbud (løn- tilskud eller virksomhedspraktik).

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 119

Læse- og skrivetest samt opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser Læse- og skriveproblemer må ikke være en barriere for job og uddannelse. Jobcentret kan i dag give læse-, skrive- og regnekurser, men gør det kun i begrænset omfang. Derfor er der enighed om, at alle unge under 30 år, der henvender sig i jobcentret, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse- og skrivetestes, hvis de har behov for det.

Hvis læse- skrivetesten viser, at den unge har behov for at forbedre sine læse- og skrivekundskaber, skal jobcentrene sikres gode rammer for at tilbyde den unge et læ- se- og skrivekursus, der kan opkvalificere den unge til at starte på en ordinær uddan- nelse. Jobcentrene skal ligeledes have gode muligheder for at tilbyde unge et opkvali- ficerende regnekursus. Der afsættes derfor ekstra midler til finansiering af læse-, skri- ve- og regnekurser.

Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation

For at forbedre muligheden for at flere ledige kan deltage i jobrotationsordninger som vikarer, er der enighed om at nedsætte kravet til vikarens forudgående ledighed fra 6 til 3 måneder. Dermed bliver ordningen også målrettet ledige med kortere le- dighed bag sig.

Der gennemføres i øjeblikket en evaluering af jobrotationsordningen, som forventes afsluttet i foråret 2010. Når resultatet foreligger, vil dette blive drøftet med aftalepar- terne. I disse drøftelser vil indgå spørgsmål om beskæftigelsesregionernes rolle i for- hold til at fremme brugen af jobrotation.

Det skønnes, at der inden for den tilpassede økonomiske ramme til ordningen vil være et økonomisk råderum. I forbindelse med aftaleparternes drøftelse af evalue- ringsresultatet vil det indgå, hvorledes det forventede økonomiske råderum kan ud- nyttes til en bedre anvendelse af ordningen.

Forbedring for unge ledige af forsøgsordningen med opkvalificering ved ordinær ansættelse‌

I aftalen om målretning af aktiveringsindsatsen fra 24. februar 2009 indgår det, at der skal iværksættes forsøg med uddannelse i forbindelse med ansættelse i ordinært ar- bejde. Siden 1. august 2009 har alle jobcentre derfor kunnet gennemføre forsøg med tilskud til opkvalificering i op til 6 uger af personer, der ansættes ordinært, og som har en forudgående ledighed på mindst 3 måneder.

Der er enighed om at udvide dette forsøg, således at kravet til forudgående ledighed nedsættes til 1 måned, når der er tale om unge ledige under 30 år i målgruppen.

Mentorstøtte‌

Nogle unge har brug for mentorstøtte for at kunne gennemføre en ordinær uddan- nelse. Jobcentrene får derfor adgang til at yde mentorstøtte i tilknytning til unges overgang til ordinær uddannelse, hvis jobcentret i kontakten med den unge f.eks.

120 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

vurderer, at den unge har brug for ekstra støtte for at få en god start på og undgå fra- fald fra uddannelsen.

Oprettelse af en National Unge-enhed

For at styrke jobcentermedarbejdernes viden om unge ledige, er der enighed om at etablere en national ’Unge-enhed’ i regi af beskæftigelsessystemet. Unge-enheden skal understøtte jobcentrenes tilrettelæggelse af ungeindsatsen, så den enkelte unge kan få en målrettet og sammenhængende indsats, der så vidt muligt er rettet mod uddannel- se.

Nye initiativer over for nyuddannede akademikere

Med henblik på at sikre, at nyuddannede akademikere ikke ender i langtidsledighed, iværksættes en særlig indsats over for nyuddannede akademikere.

Der igangsættes et initiativ, der skal skaffe nyuddannede akademikere i arbejde inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Initiativet skal varetages af AC og indebærer blandt andet en indsats over for relevante virksomheder med henblik på at skabe jobåbninger til nyuddannede akademikere.

Regeringen vil derudover iværksætte en fremrykket indsats, hvor jobcentrene efter senest seks uger henviser alle unge akademikere under 30 år uden job til en speciali- seret anden aktør. Her får ledige akademikere en målrettet indsats, som hurtigst mu- ligt kan hjælpe dem i job. Den fremrykkede indsats vil i første omgang gælde i 3 år. Initiativet er sat i udbud.

Fritidsjobinitiativ

Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse ”Fra fritid til job” viser, at unge med fritids- job har større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse og få et job senere i deres liv. Der er derfor enighed om at gennemføre et særligt initiativ, der skal få flere unge i fritidsjob.

Udslusning fra fængsler

Det er vigtigt, at unge efter endt afsoning ikke falder tilbage til kriminalitet. De unge skal hjælpes tilbage i uddannelse eller job fra første dag efter endt afsoning.

Der er derfor enighed om at udvide og forlænge projekt ’High Five’ i en 2-årig peri- ode. Projektet hjælper tidligere indsatte, kriminelle og kriminalitetstruede unge i job.

Projekt ’Unge – godt i gang’

For at generere mere viden om, hvad der bedst hjælper unge i job, gennemfører Be- skæftigelsesministeriet et projekt ’Unge – godt i gang’ i udvalgte jobcentre. I projek- tet får jobcentrene mulighed for at afprøve effekten af en meget tidlig og aktiv ind- sats.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 121

Et vigtigt element i forsøget er, at sagsbehandlere, der gennemfører intensive samta- ler, får en særlig målrettet opkvalificering.

122 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

Appendiks til bilag 2‌

Ad 1. Initiativer målrettet 15-17-årige

Styrket samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutioner og jobcentrene om de 15-17-årige‌

UU har hovedansvaret for indsatsen for unge under 18 år. Samtidig er der behov for et effektivt samspil mellem UU, udannelsesinstitutioner og jobcentre. Der oprettes derfor en pulje, som støtter/finansierer forsøg, der fremmer forskellige modeller for styrket samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutioner og jobcentre for, at de unge mellem 15 og 17 år kan få en aktiv, tidlig og koordineret indsats, der så vidt muligt fører til uddannelse.

• Puljen etableres i beskæftigelsessystemet.

• Rammerne for udmøntningen af puljen sker efter nærmere aftale med Undervis- ningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

• Der afsættes i alt 10 mio. kr. fra 2010 – 2012 til puljen.

Bedre datagrundlag for indsatsen

Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet etablerer i fællesskab et data- grundlag, der sammenholder oplysninger fra forskellige offentlige registre om ud- dannelses- og beskæftigelsesstatus samt deltagelse i aktive tilbud, jf. punkt B4 i bilag 1. I det fælles datagrundlag opsamles data om unges uddannelse, arbejdsmarkedstil- knytning og deltagelse i aktive tilbud.

Der afsættes 9 mio. kr. på Beskæftigelsesministeriets område i 2010 og 1 mio. kr. i årene herefter.

Bedre overblik over praktikpladser

Der afsættes 2 mio. kr. i 2010 til en optimeret digital understøttelse af elev- og prak- tikpladser på xxxxxx.xx. Dette betyder:

• At data i forhold til elev- og praktikpladser forbedres på xxxxxx.xx.

• At der videreudvikles en funktionalitet, så praktikpladssøgning og information om praktikpladser lettes for såvel unge, virksomheder som sagsbehandlere. Dette sker efter en analyse af den nuværende situation. Analysen afdækker, hvor elev- og praktikpladser opslås, og hvor de unge leder efter dem.

• At der laves systematisk udveksling mellem xxxxxx.xx og xxxxxxxxxxxxxx.xx.

Aktiv indsats til unge 15-17-årige

For at understøtte kommunernes indsats for at få unge i uddannelse skal jobcentrene efter en konkret vurdering have mulighed for at give 15-17-årige, som ikke er i ud- dannelse eller job, tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering, men- torstøtte, hjælpemidler mv.:

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 123

Jobcenteret kan give:

• Tilbud om virksomhedspraktik i op til 26 uger. Hvis den unge herefter ud fra en kon- kret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Den unge modtager ikke offentlig forsørgelse som følge af deltagelse i virksomhedspraktik, men vil ikke miste eventuel igangværende of- fentlig forsørgelse. Reglerne om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurren- ceforvridning mv. i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal overholdes. De særlige regler om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats opretholdes.

• Tilbud om vejledning og opkvalificering. Der er ingen tidsmæssig begrænsning for va- righeden af tilbuddet. Den unge modtager ikke offentlig forsørgelse som følge af deltagelse i tilbuddet, men vil ikke miste eventuel igangværende offentlig forsør- gelse.

• Mentorstøtte efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger efter reglerne i lov om en aktiv be- skæftigelsesindsats.

• Læse- skrivetest og -kurser.

• Lovændringen træder i kraft 1. august 2010.

• Initiativet skønnes at medføre en årlig merudgift på 8 mio. kr. i 2010 og efterføl- gende 20 mio. kr. årligt.

• Udgifterne er ikke omfattet af rådighedsbeløbet vedr. kommunale udgifter til ak- tiveringstilbud.

Befordringsgodtgørelse mv. til de 15-17-årige

Der gives mulighed for, at jobcentrene kan bevilge befordringsgodtgørelse til de 15- 17-årige.

• De 15-17-årige, som jobcenteret giver tilbud, skal også kunne få en godtgørelse på op til 1.000 kr. om måneden til anslåede udgifter, f.eks. befordringsgodtgørel- se, ved deltagelse i tilbuddet.

• Ordningen skal svare til den godtgørelse, som kontant- og starthjælpsmodtagere i dag kan få ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt virk- somhedspraktik. Det indebærer blandt andet, at beløbet er skattepligtigt, og at kommunen skal fastsætte nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelse.

• Ordningen træder i kraft 1. august 2010.

• Ordningen skønnes at medføre en årlig merudgift på ca. 0,6 mio. kr. i 2010 og efterfølgende 1,5 mio. kr. årligt.

Ad. 2. Initiativer målrettet unge mellem 18 og 30 år Strakstilbud til 18-19-årige‌

Forsøg med en tidlig indsats for ledige – ”Hurtigt i gang” – viser, at en indsats for nyledige, der kombinerer intensiv kontakt i form af hyppige samtaler og efterfølgen-

124 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

de afklaringsforløb, efterfulgt af tidlig aktivering kan forkorte den enkeltes ledighed markant. De unge 18-19-årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere skal have en ekstra indsats, der ligger udover den eksisterende indsats, og tager udgangspunkt i erfaringerne fra de gennemførte forsøg. Det samlede initiativ lanceres i løbet af 2010.

Kommunerne får et særligt tilskud til at gennemføre følgende aktiviteter:

• En individuel samtale efter senest 1 uge til alle nyledige 18-19-årige.

• Et afklaringsforløb af mindst 2 dages varighed senest efter 2 uger til nyledige 18- 19-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Afklaringsforløbet danner grundlaget for den videre aktive indsats og sikrer, at den er målrettet uddannelse og job.

• Et intensivt, individuelt samtaleforløb for alle nyledige 18-19-årige med jobsamta- ler mindst hver måned i stedet for som nu hver tredje måned. Fokus i de indivi- duelle samtaler er altid uddannelse eller job.

Derudover får alle nyledige 18-19-årige:

• Ret og pligt til et intensivt aktiveringsforløb efter 1 måned i stedet for som nu ef- ter senest 3 måneder med en varighed på minimum 6 måneder, som kan afklare og motivere til en ordinær uddannelse eller job.

• Fremrykningen af ret og pligt-aktiveringstilbud til efter senest 1 måned for de ny- ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere kræver lovændring. De øvrige tiltag (en individuel samtale senest efter 1 uge, et afklaringsforløb af mindst 2 dages va- righed senest efter 2 uger og et intensivt, individuelt samtaleforløb med jobsamta- ler mindst hver måned) er frivillige for kommunerne.

• Fremrykningen af ret og pligt-aktiveringstilbud skønnes at medføre merudgifter på i alt 47 mio. kr. i perioden 2010-2012. Indsatsen løber fra maj 2010 frem til udgangen af 2011, men der vil være afløb i 2012.

• Der afsættes 21 mio. kr. til kommunerne som tilskud til de frivillige aktiviteter, som er omfattet af indsatsen. Midlerne ydes som et særligt tilskud med udgangs- punkt i den ekstra aktive indsats, som kommunerne gennemfører. Den præcise tilskudsmodel skal afklares nærmere. Udgangspunktet er en administrativ enkel model.

• Der afsættes 1 mio. kr. til lancering og evaluering af initiativet. Evalueringen af initiativet drøftes med forligspartierne.

• Lovændringen vedr. ret og pligt til et intensivt aktiveringsforløb efter 1 måned i stedet for som nu efter senest 3 måneder træder i kraft 1.5.2010. Den fremrykke- de aktivering vil gælde frem til udgangen af 2011.

• Der ydes tilsvarende tilskud til kommunerne for den ekstra aktive indsats, som kommunerne gennemfører med virkning fra 1.5.2010.

• Kommunernes driftsudgifter til aktivering refunderes inden for et rådighedsbeløb med 50 pct. af staten. For at sikre, at kommunerne får 50 pct. refusion af staten af merudgifterne som følge af fremrykningen af aktiveringen for de 18-19-årige, vil rådighedsbeløbet midlertidigt blive opreguleret i forhold til udgiftsændringen.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 125

Den nærmere fastsættelse af forhøjelsen af rådighedsbeløbet vil ske i forbindelse med lovændringen.

Ny chance til unge

Der gives et særligt tilskud til jobcentre, som gør en ekstra indsats og får flere unge under 30 år med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse i virksomhedsrettede aktive tilbud (løntilskud eller virksomhedspraktik). Det samlede initiativ lanceres i starten af 2010.

Initiativet ’Ny Chance til unge’ udmøntes konkret efter nedenstående model:

• Målgruppen for indsatsen er a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 30 år med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse, dog undtaget match 3 i den nye matchmodel (dvs. gruppen af unge, der hverken kan arbejde el- ler deltage i aktive tilbud – svarende til den nuværende match 5).

• Der gives et særligt tilskud på 20.000 kr. for hver ekstra helårsperson i målgrup- pen jobcentret har i virksomhedsrettet aktivt tilbud i indsatsperioden sammenlig- net med niveauet før starten på den særlige indsats. Ved opgørelsen af det ekstra antal helårspersoner skal der tages hensyn til, at stigningen i antallet af unge hel- årspersoner i virksomhedsrettede tilbud ikke sker på bekostning af borgere i an- dre aldersgrupper.

• Tilskuddet ydes udelukkende til forløb med løntilskud i private eller offentlige virksomheder samt virksomhedspraktikforløb i private eller offentlige virksom- heder.

• Der afsættes i alt 76 mio. kr. til ’Ny chance til unge’.

• For det enkelte jobcenter udregnes en maksimal tilskudsramme, som fastsættes ud fra antallet af borgere i målgruppen i det enkelte jobcenter.

• Kommunerne får udbetalt et a conto tilskud ved starten af indsatsen i 2010 og et i starten af 2011. Det samlede udbetalte tilskud til kommunen vil udgøre den mak- simale tilskudsramme. Efter indsatsens afslutning i 2012 foretages en samlet op- gørelse af meraktiviteten, som indsatsen har medført, og den enkelte kommunes endelige tilskud beregnes på denne baggrund, og kommuner, der ikke udnytter den maksimale tilskudsramme, tilbagebetaler differencen.

• Kommunerne skal kontere det udbetalte tilskud som en indtægt på konto 6.45.53 'Administration vedrørende jobcentre' i den kommunale kontoplan med henblik på at sikre, at de ekstra tilskud reelt anvendes i jobcentrene.

• Udgifter forbundet med den virksomhedsrettede indsats følger de almindelige regnskabs- og refusionsregler.

• Der vil ikke blive udarbejdet særlige regler vedrørende revision og tilsyn, idet mid- lerne vil blive omfattet af den almindelige revisionskontrol i kommunerne, som de kommunale revisorer foretager.

• Der afsættes knap 70 mio. kr. til de særlige tilskud svarende til, at op til ca. 3.500 flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år (helårspersoner) er i virk-

126 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

somhedsrettede aktive tilbud. Det samlede tilskud til kommunerne kan ikke over- stige dette beløb.

• De særlige tilskud vil blive udbetalt for en ekstra virksomhedsrettet indsats i peri- oden 1.7. 2010 til 31.12. 2011.

• Endvidere afsættes 3 mio. kr. til lancering og evaluering af initiativet.

• Endelig afsættes 3,5 mio. kr. til nødvendig it-understøttelse af initiativerne ’Strakstilbud til 18-19-årige’ og ’Ny Chance til unge’.

• Der vil være nationale måltal for både indsats og resultater og en kvalitativ og kvantitativ evaluering efter afslutning af initiativet. Der vil være fokus på andelen af unge ydelsesmodtagere, der afgår til uddannelse eller job.

• Evalueringen af initiativet drøftes med forligspartierne.

Læse- og skrivetest

Unge under 30 år med dårlige læse- og skrivekundskaber, som ikke har en ungdoms- uddannelse, skal læse- og skrivetestes, hvis jobcentret vurderer, at de har behov for det.

• Unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en ungdomsud- dannelse skal efter behov gennemføre ”Den vejledende læsetest for Voks- ne”/”VLV-testen”. VLV-testen er en elektronisk test, der kan gennemføres på nettet. Testen er udviklet af Undervisningsministeriet. VLV testen viser, om den pågældende har behov for at opkvalificere sine læse- og skrivekundskaber.

• I de tilfælde, hvor det på baggrund af den unges hidtidige skoleforløb eller er- hvervserfaring vurderes, at den pågældende ikke har problemer med at læse og skrive, kan jobcentret beslutte, at den unge ikke skal gennemføre testen.

• Ved den første jobsamtale i jobcentret skal det aftales, hvornår og hvor testen skal foretages.

• Merudgifterne i forbindelse med gennemførelsen af læse- og skrivetesten skønnes at udgøre 7 mio. kr. i 2010 og herefter 10 mio. kr. årligt.

• Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. maj 2010.

• Initiativet omfatter unge, der bliver ledige efter den 1. maj 2010.

• Udeblivelse uden rimelig grund fra læse- og skrivetesten sanktioneres efter de gældende regler på kontanthjælps- og dagpengeområdet om udeblivelse fra hhv. en beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller en aktivitet under kontaktforlø- bet.

Opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser

I tilfælde, hvor VLV-testen viser, at den unge har behov for at forbedre sine læse- og skrivekundskaber, er der enighed om, at jobcentrene skal sikres gode rammer for at kunne tilbyde den unge et opkvalificerende læse- og skrivekursus i form af et FVU- læsningsforløb. I de tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at den unge har behov for et opkvalificerende kursus i matematik, skal jobcentrene ligeledes sikres gode rammer for at kunne tilbyde dette. FVU-læsning er: ”Den Forberedende Voksenuddannelse”

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 127

med undervisning i at blive bedre til at læse, stave og skrive. FVU-matematik er: ”Den forberedende voksenundervisning” i matematik.

• Der afsættes 25 mio. kr. årligt i en pulje i perioden 2010 til 2013 til finansiering af FVU-forløb, hvilket f.eks. kan finansiere cirka 4.500 FVU-læsningsforløb årligt. Der vil være overførselsadgang.

• Pengene vil blive fordelt efter et først-til-mølle princip.

• Tilskuddet konteres som en indtægt, der hvor kommunen afholder udgifterne i den kommunale kontoplan.

• Midlerne i puljen kan anvendes af jobcentrene fra 1. januar 2010.

Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation

Den gældende jobrotationsordning justeres, således at:

• Vikaren kun behøver at have 3 måneders forudgående ledighed i stedet 6 måne- der.

• Ændringen træder i kraft 1. maj 2010.

• Evalueringen af jobrotationsordningen, der foretages i øjeblikket, og som for- ventes færdig i foråret 2010, skal drøftes med aftaleparterne, når resultatet fore- ligger.

• I forbindelse med drøftelsen af evalueringen vil indgå spørgsmålet om beskæfti- gelsesregionernes rolle i forhold til fremme af brugen af jobrotation.

Ændringen ventes ikke at føre til merudgifter i forhold til den afsatte ramme. Den ventede meraktivitet som følge af ændringen kan finansieres inden for den allerede afsatte bevilling til jobrotation, idet der i dag er et væsentligt mindreforbrug på ord- ningen. Dette gælder også, selvom bevillingen til jobrotation fra 2010 tilpasses som led i finansieringen af initiativerne i ungepakken.

Det skønnes, at der inden for den tilpassede økonomiske ramme til ordningen vil være et økonomisk råderum. I forbindelse med aftaleparternes drøftelse af evalue- ringsresultatet vil det indgå, hvorledes det forventede økonomiske råderum kan ud- nyttes til en bedre anvendelse af ordningen.

Virksomhederne har efter loven ret til jobrotationsydelse, når betingelserne herfor er opfyldt. Denne ret er uafhængig af de bevillinger, der er afsat på finansloven.

Forbedring for unge ledige af forsøgsordningen med opkvalificering ved ordinær ansættelse‌

Den eksisterende forsøgsordning med opkvalificering ved ordinær ansættelse forbed- res ved:

• At kravet til forudgående ledighed nedsættes fra 3 til 1 måned, når der er tale om unge ledige under 30 år i målgruppen.

• Forbedringen træder i kraft 1. januar 2010 og løber frem til 1. august 2012.

• Der afsættes samlet 3 mio. kr. til forsøget.

128 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

Mentorstøtte

Reglerne om mentorstøtte i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal gøres mere fleksib- le:

• Reglerne om mentorstøtte udvides, så det bliver muligt at give mentorstøtte til unge under 30 år, der er eller har været omfattet af en indsats i jobcenteret, og som deltager i ordinær uddannelse på ordinære vilkår. Mentorstøtten kan gives så længe, der er behov for det.

• Mentorstøtte kan også gives til 15-17-årige.

• Merudgifterne i forbindelse med den udvidede mentorstøtte skønnes at udgøre 4 mio. kr. i 2010 og herefter 10 mio. kr. årligt.

• Lovændringen træder i kraft den 1. august 2010.

Oprettelse af en national Unge-enhed

Der skal etableres en national Unge-enhed i regi af beskæftigelsessystemet.

• Unge-enheden skal understøtte jobcentrenes tilrettelæggelse af ungeindsatsen, så den enkelte unge kan få en målrettet og sammenhængende indsats.

• Unge-enheden skal rådgive jobcentre med udgangspunkt i de nye ungeregler, samspillet mellem myndigheder samt om processer og organisering i forbindelse med ungeindsatsen.

• Unge-enheden tilknyttes og placeres fysisk i en af beskæftigelsesregionerne og servicerer jobcentre og kommuner i hele landet.

• Der afsættes 8 mio. kr. til Unge-enheden i perioden 2010–2012.

• Etableringen af Unge-enheden påbegyndes den 1. januar 2010, således at Unge- enheden er funktionsdygtig pr. 1. april 2010 og fungerer i to år.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder endvidere en vejledning, der med udgangspunkt i gode erfaringer fra udvalgte jobcentre formidler, hvordan ungeindsatsen kan tilret- telægges bedst muligt. Der afsættes 1 mio. kr. hertil i 2010.

Nye initiativer over for nyuddannede akademikere

Der iværksættes et initiativ for nyuddannede unge under 30 år med en lang videregå- ende uddannelse:

• Der igangsættes et initiativ, der skal skaffe nyuddannede akademikere i arbejde inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

• Initiativet iværksættes den 1. januar 2010 og varetages af AC.

• Der afsættes 2 mio. kr. i 2010 til det nye akademikerinitiativ.

• Jobcentrene skal henvise alle unge akademikere under 30 år uden job efter senest seks uger til en anden aktør, hvor de får en målrettet indsats, som hurtigst muligt kan hjælpe dem i job.

• Den fremrykkede henvisning til anden aktør gælder fra marts 2010, hvorfra job- centrene skal bruge det nye landsdækkende LVU-udbud.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 129

Fritidsjobinitiativ

Fritidsjobinitiativet skal:

• Gøre adgangen til fritidsjob mere synlig og let tilgængelig ved at samle opslåede fritids- og studiejobstillinger samt relevant viden omkring fritidsjob på xxx.xxxxxx.xx.

• Øge jobcentrenes fokus og indsats i forhold til at få flere unge i fritidsjob.

• Initiativet iværksættes primo 2010.

• Der er afsat 3 mio. kr. i 2010 til initiativet, heraf 0,5 mio. kr. til tilpasninger på xxxxxx.xx.

Finansiering af Beskæftigelsesministeriets initiativer

Initiativerne på Beskæftigelsesministeriets område finansieres primært af midler fra jobrotationsordningen og af frigjorte midler som følge af afbureaukratisering af un- gereglerne mv. på Beskæftigelsesministeriets område.

Der anvendes 150 mio. kr. af de opsparede jobrotationsmidler ved udgangen af 2009. Derudover tilpasses jobrotationsordningen med 28 mio. kr. årligt 2010-2013, hvorefter der vil være afsat ca. 30. mio. kr. årligt til jobrotation.

Endvidere anvendes i alt 168 mio. kr. i perioden 2010-2013 af de midler, der blev fri- gjort ved at afbureaukratisere ungereglerne mv. med virkning fra 1. august 2009.

Endelig finansieres jobrettet udslusning af unge fra fængsler med satspuljemidler på i alt 20 mio. kr. over 2 år og projekt unge godt i gang med 10 mio. kr. fra metodeud- viklingspuljen og 10,5 mio. kr. fra Beskæftigelsesministeriets egne midler.

En del af forslagene i aftalen finansieres med midler fra jobrotationsordningen (glo- baliseringspuljen). Det er aftalt, at et eventuelt mindreforbrug af denne finansiering skal føres tilbage til globaliseringspuljen på konto 17.46.74. Jobrotation.

130 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

Bilag 3‌‌

Forstærket indsats for flere praktikpladser

I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en omlægning af AER-præmieringsordningen til virksomheder, der opretter nye uddannelsesaftaler til og med 2010.

I juni 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om udvidelse af skolepraktikken i 2009 med en øget kvote til skole- praktik på 1.500 ekstra pladser i 2009.

Staten har desuden under ét besluttet at øge elevindtaget i 2009 med 10 pct. i forhold til elevindtaget i 2008, og det indgår i kommuneaftalen for 2010, at kommuner og regioner har en fælles forpligtelse til at oprette flere praktikpladser.

Aftaleparterne er indstillede på ekstraordinært at afsætte i alt ca. 1,35 mia. kr. i 2010- 2012 på praktikpladsområdet til at skaffe op til 5.000 flere nye praktikpladser i 2010 i lyset af konjunkturerne og det faldende antal praktikpladser, jf. tabel 1. Tredoblingen af præmie og bonus til virksomheder, der indgår nye uddannelsesaftaler i 2010, fi- nansieres af opsparede midler fra AER, mens de resterende initiativer finansieres af opsparede midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Tabel 1
Etablering af 5.000 ekstra praktikpladser i 2010
	2010	2011	2012	I alt
Mio. kr., 2010-priser
1.650 ekstra alm. praktikpladser ved tredobling af præmie og bonus til virksomhederne	627	273	-	900
1.500 ekstra skolepraktikpladser, 1.650 praktikpladser i kommuner og regioner, 200 praktikpladser i staten samt øvrige initiativer *	200	171	80	451
I alt	827	444	80	1.351
Note: Årsagen til, at der er udgifter til de op til 5.000 nye praktikpladser i 2010, som først falder i årene efter 2010, er, at mange uddannelsesaftaler har en varighed over flere år. * De 1.650 ekstra praktikpladser i kommuner og regioner skal forhandles med KL og Danske Regioner.

Aftaleparterne er enige om at følge udviklingen på praktikpladsområdet, herunder på det kommunale, regionale og statslige område, tæt. Den samlede indsats på praktik- pladsområdet evalueres i foråret 2010, hvor effekterne af initiativerne i indeværende ungepakke samt fra praktikpladspakkerne fra foråret 2009 kan vurderes, samt i lyset af den aktuelle udvikling på praktikpladsområdet i øvrigt. Aftaleparterne kan således på det tidspunkt vurdere, om der er behov for en yderligere justeret indsats på prak-

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 131

tikpladsområdet, herunder i forhold til f.eks. skolepraktik eller præmieringsordnin- gen.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

1) 1.650 ekstra alm. praktikpladser ved tredobling af præmie og bonus til virksomhederne‌

I maj 2009 blev der indgået Aftale om Praktikpladspakke I, som blandt andet indebar en omlægning af AER-præmieringsordningen, så der samlet udløses et tilskud på op til 16.000 kr. pr. ny uddannelsesaftale til og med 2010. Præmien består af et løntil- skud på 2.000 kr. pr. måned i prøvetiden (3 mdr.) og 10.000 kr. i bonus for aftaler videreført efter prøvetiden.

Der er med de seneste tal fra praktikpladsstatistikken endnu ikke tegn på en vending i antallet af nye indgåede uddannelsesaftaler. Samtidig indikerer AER-fondens sene- ste opgørelser af indbetalinger og udbetalinger, at der må formodes at være en ak- kumuleret opsparing i AER-fonden, som muliggør et økonomisk råderum til at øge omfanget af den præmieringsmodel, der blev aftalt i maj 2009, med henblik på yder- ligere at styrke virksomhedernes økonomiske incitament til at indgå nye uddannel- sesaftaler.

Konkret er aftaleparterne således enige om at forhøje satserne for præmie og bonus i præmieringsordningen til i alt ca. det tredobbelte op til i alt 50.000 kr. pr. aftale. Ordningen udformes således, at udbetalingen af den forhøjede bonus sker i to om- gange med to lige store rater á 16.000 kr., den første efter 4 måneder og den anden efter 7 måneder. Præmien på hidtil 2.000 kr. pr. måned i de tre første måneder (prø- vetiden) hæves til 6.000 kr. pr. måned, svarende til ca. 67 pct. af begyndelseslønnen.

For at forhøjelsen af præmie og bonus ikke skal skabe uhensigtsmæssig konkurrence i forhold til praktikpladsindgåelsen på egu-området, forlænges den periode, egu- elever berettiger praktikvirksomheden til løntilskud fra kun at omfatte prøveperioden til at omfatte de første 7 måneder af praktiktiden.

Ordningerne foreslås ved ændring af AER-loven at få virkning for uddannelsesaftaler indgået i tidsrummet fra finanslovsaftalens offentliggørelse til og med den 31. de- cember 2010.

Det vurderes, at forhøjelsen af præmieringen for indgåelse af uddannelsesaftaler vil øge antallet af ordinære praktikpladser og som følge deraf mindske behovet for sko- lepraktikpladser. Konkret vurderes, at ordningen kan føre til op mod 1.650 yderligere aftaler i forhold til det hidtil forventede niveau.

132 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

2) 1.500 ekstra skolepraktikpladser

På baggrund af den fortsatte nedgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler er af- taleparterne enige om at åbne for ekstra optag for skolepraktikpladser i 2010 i 8 af de 9 uddannelser, der nu har adgangsbegrænsning til skolepraktik. Desuden flyttes i 2010 uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger fra negativlisten (uddannelser, der udbydes uden skolepraktik), og tilgangen til skolepraktik i denne uddannelse dimensioneres (adgangsbegrænses).

Udvidelsen af skolepraktikken følger i det væsentlige en indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) for så vidt angår de uddannel- ser, hvor pladsantallet udvides. Antallet af skolepraktikpladser i de enkelte uddannel- ser udvides dog kun med lidt over halvdelen af, hvad rådet har indstillet, idet forsla- get om en forhøjelse af AER-præmieringen til virksomheder, der indgår nye uddan- nelsesaftaler, forventes at reducere behovet for skolepraktikpladser i forhold til det anslåede af REU.

Samlet oprettes 1.500 ekstra skolepraktikpladser i 2010 på de dimensionerede områ- der, jf. tabel 2. Det svarer til det antal ekstra skolepraktikpladser, der blev aftalt for 2009, men fordelingen på uddannelser er ændret efter indstilling fra rådet.

Tabel 2
Oversigt over aftalte kvoter
Uddannelse	Mulighed for skolepraktik i 2009	Beregnet optag til skolepraktik i 2009 (antal elever)	Kvote for 2010 (antal elever)	Kvote for 2010 (pct. beregnet på baggrund af antal uddannel- ses-aftaler i 2008)
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger	Nej	0	50 elever	12 pct.
Data og kommunikation	Kvote på 0 pct.		100 elever	18 pct.
Elektriker	Kvote på 0 pct.		270 elever	18 pct.
Elektronik og svagstrøm	Kvote på 0 pct.		25 elever	25 pct.
Kontoruddannelse med speciale	Kvote på 8,5 pct.	349 elever	325 elever	8 pct.
Mekaniker	Kvote på 35 pct.	496 elever	270 elever	20 pct.
Snedker	Kvote på 0 pct.		50 elever	30 pct.
Teknisk designer	Kvote på 0 pct.		30 elever	5 pct.
Træfagenes byggeuddannelse	Kvote på 25 pct.	644 elever	380 elever	18 pct.
I alt		1.489 elever	1.500 elever

Parallelt med forslaget om en midlertidig udvidelse af optaget til skolepraktikken i 2010 forlænges med virkning for 2010 muligheden fra 2009 for, at elever, der afslut- ter trin 1 i skolepraktik, kan fortsætte i skolepraktik i trin 2 og eventuelt efterfølgende trin. Det betyder, at elever, som har påbegyndt trin 1 i skolepraktik inden udgangen

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 133

af 2010, under forudsætning af at eleven har fuldført trin 1 med uddannelsesbevis og dermed opnået erhvervskompetence, kan optages i skolepraktik til trin 2 eller højere. Eleven skal fortsat være aktivt søgende efter en uddannelsesaftale til trin 2 eller høje- re inden evt. påbegyndelse af dette trin i skolepraktik og i øvrigt leve op til betingel- serne (EMMA-kriterierne) for at være i skolepraktik.

3) 1.650 ekstra praktikpladser i kommuner og regioner

Det fremgår af aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for 2010, at de offentlige arbejdsgivere har en fælles forpligtelse til at oprette flere praktikpladser, og at regeringen, KL og Danske Regioner på den baggrund i efteråret 2009 vil drøfte en plan for at øge antallet af praktikpladser. Aftaleparterne er indstillede på, at denne plan skal udmønte sig i mindst 1.650 nye praktikpladser i kommuner og regioner i 2010. Planen skal forhandles med kommunerne og regionerne snarest muligt med henblik på forpligtende aftaler om målopfyldelsen.

4) 200 ekstra praktikpladser i staten

Det foreslås, at der oprettes 200 ekstra praktikpladser i staten i 2010. Oprettelsen af 200 ekstra praktikpladser i staten kan ske ved en forhøjelse af de ministerfordelte kvoter.

5) Øvrige initiativer til bedre muligheder for elever for at få uddannelses- og restaftaler, øget kvalitet i skolepraktik mv.

Aftaleparterne er enige om at iværksætte en række yderligere initiativer med henblik på at forbedre vilkårene på praktikpladsområdet.

A. Bedre muligheder for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale Finanskrisen har betydet, at flere elever end tidligere uforskyldt mister deres uddan- nelsesaftale f.eks. pga. virksomhedskonkurs. Aftaleparterne er derfor enige om, at der skabes en ordning gældende for 2010, hvor disse elever kan få en ny chance for at færdiggøre en erhvervsuddannelse med mindst muligt tab af uddannelsestid. Konkret iværksættes følgende sammenhængende og tidsbegrænsede ordninger:

• I uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik, får skolerne mulighed for at optage elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale, i uddannelsens skoledele, uden at eleven har en uddannelsesaftale. I disse uddannelser kan ele- ven i dag kun optages fra det tidspunkt, hvor eleven har indgået en ny uddannel- sesaftale som erstatning for den mistede. Optagelsen skal ske på samme vilkår som for skolepraktikelever, dvs. med krav om opfyldelse af EMMA-kriterierne og med skolepraktikydelse, men uden praktikuddannelse på skolen og derfor til almindelig skoleundervisningstakst.

• Skolerne får desuden mulighed for at yde tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftaler med elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale. Tilskuddet gives både i uddannelser, der udbydes med skolepraktik og uddannel-

134 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

ser, der ikke udbydes med skolepraktik. Initiativet skal bidrage til, at skolerne gennem det praktikpladsopsøgende arbejde får bedre mulighed for at kunne til- vejebringe et tilbud om en restuddannelsesaftale til eleven som erstatning for elevens mistede aftale. Tilskuddets størrelse udgør 60 pct. af de relevante AER- lønrefusionstakster og kan udbetales efter den periode på 7 måneder, hvor virk- somheden i forvejen kan modtage præmie og bonus for aftalen, jf. den foreslåe- de AER-præmieringsmodel. Initiativet foreslås ved ændring af lov om erhvervs- uddannelser at få virkning for uddannelsesaftaler indgået i tidsrummet fra finans- lovsaftalens offentliggørelse til og med den 31. december 2010.

• Kan skolen mod forventning ikke tilvejebringe et relevant praktikpladstilbud, til- bydes eleven inden for de nuværende rammer et overgangskursus til anden ud- dannelse med skolepraktik inden for indgangen, hvorved eleven har sikkerhed for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

• Skolerne skal iværksætte lokale informationsordninger for virksomheder, elever og Ungdommens uddannelsesvejledning for at gøre opmærksom på de eksiste- rende muligheder for at fremrykke skoleperioder og at tilbyde elever overgangs- kurser, og skolerne skal anvende disse muligheder aktivt, så eleverne fastholdes i uddannelse.

B. Udbygning af supplerende grundforløbsundervisning i karensperioden Gældende for 2010 indføres der et krav om, at elever skal vælge at gennemføre sup- plerende grundforløbsundervisning til en uddannelse med gode praktikpladsmulig- heder, før elever kan optages i skolepraktik efter et afsluttet grundforløb. Initiativet afgrænses til 2010 og til at omfatte udvalgte uddannelser, hvor der er en høj andel af praktikpladssøgende elever i forhold til andelen af indgåede uddannelsesaftaler.

Formålet med initiativet er på de omfattede uddannelser at øge elevernes faglige mo- bilitet og gøre eleverne egnede til at kunne begynde på flere hovedforløb og derved forbedre mulighederne for, at de opnår en uddannelsesaftale. Hvis eleven på trods heraf ikke har kunnet opnå at indgå en uddannelsesaftale i løbet af karensperioden, vil eleven være berettiget til at blive optaget i skolepraktik, hvis eleven i øvrigt opfyl- der betingelserne herfor. Initiativet omfatter således elever på de omfattede uddan- nelser, som vil kunne gøre brug af skolepraktik som uddannelsesgaranti. Elever, som fravælger obligatorisk supplerende grundforløbsundervisning, fravælger samtidig ret- ten til at blive optaget i skolepraktik.

C. Kvalitet i skolepraktik og styrket efterlevelse af XXXX-kriterierne

Med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig brug af skolepraktik styrkes EMMA- kriterierne (dvs. kravene til elevernes egnethed, faglige og geografiske mobilitet og aktive praktikpladssøgning) gennem præciseringer i reglerne på bekendtgørelsesni- veau, således at reglerne bliver utvetydige.

I sammenhæng med dette foreslås det at styrke skolernes vejledning af elever om praktikpladssøgning og kontrol med søgningsaktiviteterne. Vejledningen i grundfor- løbet styrkes i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, og elevernes

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 135

faktiske faglige mobilitet øges, ved at der stilles krav om, at eleven angiver mindst tre uddannelsesønsker ved grundforløbets start, hvis eleven ønsker at kunne komme i skolepraktik på et senere tidspunkt. Vejledningen i karensperioden og kontrollen med søgningsaktiviteterne styrkes ved at udvide elevens personlige uddannelsesplan med et særligt afsnit om aktiviteter i tidsrummet, fra eleven har afsluttet grundforlø- bet, til eleven har indgået en uddannelsesaftale. Indsatsen understøttes gennem en videreudvikling af det elektroniske værktøj Elevplan.

Herudover iværksættes følgende initiativer med henblik på at styrke kvaliteten i sko- lepraktikken:

• Skolepraktikken skal afspejle fagets praksis.

• Bedre nøgletalsinformation til skolerne og ledelserne.

• Tydeliggørelse af skolens udbud af skolepraktik.

• Tydeliggørelse af regler om kvalitetsarbejde i uddannelserne.

• Information om rammerne for tilsyn med skolepraktik.

• Kollegial standard for skolernes arbejde med skolepraktik.

• Redegørelse for økonomien i skolepraktikken.

• På baggrund af blandt andet det aftalte forsøgs- og udviklingsarbejde, der blev anbefalet af Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, jf. bemærk- ningerne til Lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af erhvervsuddannelsesloven, foreta- ges en erfaringsindsamling med skolernes praksis på området evt. sammenlignet med produktionsskolernes tilsvarende praksis og en formidling af denne praksis. Projektet skal tillige indeholde en udredning af de konkurrenceretlige barrierer for skolepraktikproduktion med salg for øje. Skolerne og arbejdsmarkedets par- ter inddrages i projektet.

Initiativerne følger med enkelte modifikationer forslag fra Rådet for de Grundlæg- gende Erhvervsrettede Uddannelser samt DA og LO.

D. Opfølgning

Aftaleparterne er enige om i løbet af foråret 2010 at drøfte forståelsen af uddannel- sesgarantien som fastsat på grundlag af aftale mellem aftaleparterne i Lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af erhvervsuddannelsesloven. Derudover drøftes erfaringerne med trindelingen på de enkelte uddannelser. Drøftelserne skal ske med inddragelse af de faglige udvalgs udviklingsredegørelser for 2009 samt på baggrund af indspil fra REU og høring af Ungdommens Uddannelsesvejledning og de organisationer og forenin- ger, der er repræsenteret i REU, med henblik på afklaring af, om trinnene lever op til erhvervslivets kompetencebehov og behovet hos de uddannelsessøgende, som øn- sker en korterevarende erhvervsrettet uddannelse.

Aftaleparterne vil endvidere drøfte vilkårene for adgangen til trin 2 og efterfølgende trin på skolepraktik, samt i hvilket omfang der sker en tilfredsstillende efterlevelse af EMMA-kriterierne og de uddannedes beskæftigelsesperspektiver. Endvidere følges op på initiativer til forbedring af kvaliteten i skolepraktik.

136 Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009

Finansieringen af eventuelle justeringer som følge heraf drøftes og aftales mellem parterne bag Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen inden for globaliseringspuljens eksisterende rammer.

Aftaler om Finansloven for 2010 · November 2009 137