Punkt 4.
Punkt 4.
Godkendelse af leasingaftale for netværksudstyr i Skoleforvaltningen
2021-056994
Skoleforvaltningen indstiller, at Magistraten godkender, at der indgås en leasingaftale på samlet set 9,6 mio. kr. fordelt over 5 år, vedr. nødvendig udskiftning af netværksinfrastruktur i Skoleforvaltningen.
I henhold til Kasse- og Regnskabsregulativet skal indgåelse af leasingaftaler godkendes i Magistraten.
Beslutning:
Anbefales.
Xxxx Xxxx var fraværende.
Sagsbeskrivelse
Det foreslås, at Aalborg Kommune efter udbud af netværksinfrastrukturen i Skoleforvaltningen indgår en aftale med KommuneLeasing om leasing af netværksudstyr (access points) til samlet set 9,6 mio. kr. fordelt over en 5-årig periode med en årlig leasing ydelse på 1,9 mio. kr.
I henhold til Kasse- og Regnskabsregulativet, skal leasingaftaler med en årlig leasingydelse over 0,5 mio. kr. godkendes af det stående udvalg og magistraten.
Baggrund
Netværksinfrastrukturen på Aalborg Kommunes skoler og skoletilbud står over for en nødvendig udskiftning, da det nuværende udstyr hastigt nærmer sig udskiftningstidspunktet efter 4-6 år, hvorefter udstyr og licenser ikke længere bliver opdateret.
Netværksinfrastrukturen omfatter udover ledninger, kabler og stik også switche, der er distributionsbokse, som giver mulighed for at forbinde flere computere til ét netværk, samt de access points, der sidder flere steder på hver skole og giver trådløst wifi.
Den forventede levetid for netværksinfrastruktur er ca. 5 år.
Der er i Aalborg Kommunes budget for 2021-2024 afsat følgende bevillinger til udskiftning af netværksinfra- strukturen i Skoleforvaltningen.
Mio. kr. 2021 2022 2023 2024 Årligt herefter
Udskiftning af netværksinfrastruktur 1,2 3,2 2,6 2,5 2,5
Udskiftningen af switche er sat i gang i 2021, mens udskiftningen af access points skal være gennemført inden april 2022, hvor serviceaftale og softwarelicenser på det eksisterende udstyr udløber.
Den samlede udgift til udskiftning af access points i Skoleforvaltningen udgør 9,6 mio. kr. Denne udgift foreslås fordelt over den forventede levetid for udstyret på 5 år ved at lease investeringen igennem Kom- muneLeasing.
Inden der vil kunne indgås en leasingaftale, vil det som følge af den forholdsvise store investering, være nødvendigt at sende indkøb af det ny udstyr, samt udskiftning, service og licenser i udbud.
Leasingudgiften vil udgøre 1,9 mio. kr. årligt i den femårige periode og vil blive dækket af den afsatte bevilling i budget 2021-2024 til udskiftning af netværksinfrastrukturen i Skoleforvaltningen.
I forhold til leasing, så fremgår det af Aalborg Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ (bilag 8 om lea- singaftaler), at borgmester/rådmænd inden for hver deres forvaltningsområde kan indgå leasingaftaler på driftsmidler inden for en maksimal årlig leasingydelse pr. aftale på kr. 500.000, og med en maksimal lea- singperiode på 6 år.
Endvidere fremgår det af bilag 8, at hvis den årlige leasingydelse eller leasingperioden overstiges, så skal aftalen godkendes af det stående udvalg og Magistraten.
Tidsplan:
14. september 2021: Godkendelse i Skoleudvalget
27. september 2021: Godkendelse i magistraten