Bæredygtig udvikling
En introduktion til den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan
Bæredygtig udvikling
En forpligtelse til bæredygtig udvikling
EU har forpligtet sig til at sikre, at både dens handelspolitik og handelsaftaler understøtter en bæredygtig udvikling. Den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan er ingen undtagelse: aftalen bevarer EU's nuværende standarder inden for socialområdet, forbrugerbeskyttelse og miljøstandarder ligesom EU's øvrige seneste handelsaftaler, herunder aftalerne med Canada (CETA) og Vietnam.
Det er udtrykkeligt fastsat i aftalen, at EU ikke kan forhindres i at træffe foranstaltninger for at beskytte menneskers, dyrs og planters liv eller miljøet. Denne garanti er nedfældet adskillige gange i aftalen, f.eks. i kapitlerne om:
• god reguleringspraksis
• reguleringssamarbejde
• dyre- og plantesundhed og fødevaresikkerhed
• tekniske handelshindringer
• handel og bæredygtig udvikling.
I aftalen anerkendes det, at EU og Japan har ret til at anvende forsigtighedsprincippet, når de forbereder og gennemfører foranstaltninger, der skal beskytte miljøet og arbejdsforholdene.
Intet kapløb mod bunden
I aftalen har både EU og Japan forpligtet sig til fuldt ud at håndhæve deres nationale lovgivning om miljø og arbejdstageres rettigheder. De forpligter sig også til ikke at slække på lovgivningen for at fremme handel eller investeringer eller til protektionistiske formål.
Et kapitel om bæredygtig udvikling
Aftalen mellem EU og Japan indeholder et helt kapitel om handel og bæredygtig udvikling.
I kapitlet beskyttes EU's ret til at regulere og vedtage sine egne love og administrative forskrifter samt fastsætter niveauer for beskyttelse af arbejdstagere og miljøet.
Internationale forpligtelser
I kapitlet fastsættes EU's og Japans forpligtelser til fuldt ud at gennemføre deres forpligtelser på arbejdsmarkeds- og miljøområdet.
Med hensyn til arbejdsmarkedet vedrører forpligtelserne især Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner. Japan mangler stadig at ratificere to af konventionerne, hvorfor kapitlet indeholder en forpligtelse til at gøre fremskridt hen imod dette.
EU og Japan forpligter sig også til fuldt ud at gennemføre deres forpligtelser i henhold til multilaterale miljøaftaler, såsom:
• De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Parisaftalen om klimaændringer
• Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)
• konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD).
EU og Japan har også forpligtet sig til:
• bevaring og bæredygtig forvaltning af naturressourcer
• at håndtere spørgsmål vedrørende biodiversitet, herunder bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter
• bæredygtigt skovbrug, herunder bekæmpelse af ulovlig skovhugst
• bæredygtigt fiskeri, herunder bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
Skovhugst
Kapitlet i den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan om handel og bæredygtig udvikling indeholder en særlig artikel om skove og handel med træ, herunder ulovlig skovhugst.
Bestemmelserne vedrørende skovhugst i aftalen mellem EU og Japan er direkte sammenlignelige med og lige så strenge som dem, der er aftalt i EU's handelsaftale med Canada (CETA). De dækker også EU's og Japans handel med tredjelande.
EU's træforordning vil fortsætte med at finde anvendelse på varer af træ fra Japan. Ifølge forordningen skal EU-importører udvise nødvendig omhu over for de japanske leverandører for at sikre, at der ikke findes ulovligt træ i forsyningskæden.
Hvalfangst
EU har forpligtet sig til at bevare hvaler, delfiner og andre hvalarter. Hvalfangst og handel med hvalkød er forbudt i EU, så spørgsmålet hører ikke under EU's handelspolitik.
EU's handelsaftaler kan ikke omhandle aktiviteter, der er forbudt i EU, og EU forhandler ikke om handelsindrømmelser for forbudte varer.
EU bekæmper hvalfangst i tredjelande — herunder Japan — både internationalt og bilateralt. EU arbejder tæt sammen med ligesindede partnere i Den Internationale Hvalfangstkommission, der er det mest effektfulde organ til bekæmpelse af hvalfangst, og som har indført et moratorium for hvalfangst.
Gennemsigtighed og ansvarlighed
EU overvåger sine handelsaftaler for at sikre, at de gennemføres korrekt. Dette arbejde inkluderer aktiv inddragelse af civilsamfundet.
For hver enkelt handelsaftale nedsætter EU en intern rådgivende gruppe med repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer.
Herunder fra:
• fagbevægelser
• erhvervsorganisationer
• forbrugergrupper
• miljøorganisationer
Disse grupper udfører sammen en tilsynsrolle. De drøfter spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling med regeringsrepræsentanter og sikrer, at aftalen anvendes korrekt. Dette er vigtigt for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed.
EU vil nedsætte en intern rådgivende gruppe for den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, så civilsamfundet kan spille en aktiv rolle i gennemførelsen af aftalen.
Effektiv håndhævelse
EU og Japan forpligter sig også til en stærk, inklusiv og gennemsigtig mekanisme til at håndhæve kapitlet om handel og bæredygtig udvikling.
Den indebærer en mellemstatslig tvistbilæggelsesordning, der består af forskellige faser:
• konsultationer
• oprettelse af et panel af uafhængige eksperter
• offentliggørelse af en panelrapport
• gennemførelsen af rapporten
Mekanismen er baseret på princippet om gennemsigtighed og er åben for inddragelse af civilsamfundet i alle faser, samt input fra uafhængige organer, såsom Den Internationale Arbejdsorganisation.
Evaluering
Kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i den økonomiske partnerskabsaftale indeholder en evalueringsbestemmelse om en procedure for revision af de forpligtelser, der er indgået i dette kapitel, især hvad angår en mere effektiv håndhævelse