Rettevejledning til AO 1

Rettevejledning til AO 1

1. Aftalen mellem Kommunen og Festival og farver A/S

a) Aftalens indhold

Det oplyses i opgaven, at valget af aftaleformen som retsakt er lovlig, og dette forhold skal derfor i sig selv ikke behandles. Kommuner kan med hjemmel i kommunalfuldmagten yde støtte til kulturelle aktiviteter, men må ikke yde støtte til aktiviteter, der drives med et er- hvervsmæssigt formål, dvs. med fortjeneste for øje. Det antages, at kommunen i den si- tuation dog kan stille en underskudsgaranti med henblik på at sikre, at aktiviteten gennem- føres, idet man ikke herved bidrager til overskuddet i selskabet.

Ovenstående indebærer, at kommunen lovligt kan yde en underskudsgaranti, men ikke stille et areal gratis til rådighed, da dette er en generel støtte til selskabet. Som parallel kan nævnes kommuners udleje af stadions til professionelle fodboldklubber, der skal ske på markedsvilkår. Eftersom selskabet har økonomiske problemer, er det tilstrækkeligt, at pro- blemstillingen om generel støtte til selskabet diskuteres. Det bemærkes, at støtten ikke kan begrundes med at selskabet er nødlidende.

Kommunalret, s. 34-35, 45 f., 65 og 68.

b) Tilsynets reaktion

Tilsynet med kommunerne handler af egen drift, jf. kmsl § 48 a. Tilsynet har mulighed for at annullere kommunale beslutninger, jf. kmsl § 50 a, men aftalen er indgået og har fået retsvirkninger udadtil. Tilsynet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om aftalens gyldighed, jf. Kommunalret s. 82. Det kan overvejes, om der er grundlag for et erstatningsansvar efter kmsl § 50 c for kommunens tab, men opgaven indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til en konklusion herom. Tilsynet kan i stedet afgive en vejledende udtalelse efter kmsl. § 50.

2. Inhabilitet

a) Inhabiltet

Reglerne i forvaltningsloven gælder også for kontraktindgåelse (aftaler), jf. lovens § 2, stk.

2. Fvl § 3, stk. 1, nr. 2 er ikke relevant, da bestemmelsen refererer sig til nr. 1 om personlig inhabilitet. Den faste samlever ville være inhabil efter fvl. § 3, stk. 1, nr. 3 ved behandlin- gen af sagen. Spørgsmålet om Xxxxxxx inhabilitet skal herefter vurderes efter fvl. § 3, stk. 1, nr. 5, jf. nr. 3. Der er næppe tvivl om, at hun er inhabil pga. samlivsforholdet. Til gengæld har hendes politiske holdning om behovet for større offentlig støtte til kulturlivet ikke be- tydning for spørgsmålet om inhabilitet.

Xxxxxx har gjort opmærksom på den eventuelle problematik i overensstemmelse med kmsl

§ 14, stk. 2. Borgmesterens udsagn om, at inhabilitet er et personligt spørgsmål, er ikke korrekt. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om et medlem af kommunalbestyrelsen er inhabil, jf. kmsl § 14, stk. 1.

Sagsbehandling, s. 90, 95, 100, 104 og 130.

b) Tilsynets reaktion

Reglerne om inhabilitet er garantiforskrifter og kan være ugyldighedsgrund efter en konkret vurdering.

I den konkrete sag var der dog et stort flertal for beslutningen, og inhabiliteten har således ikke været konkret væsentlig.

Beslutningen er således ikke ugyldig på trods af den formelle mangel. I øvrigt kan beslut- ningen ikke annulleres, jf. ovenfor under 1 b).

Sagsbehandling, s. 404-405.

3. Billetter til Kommunalbestyrelsen og Borgmesteren

Spørgsmålet om gaver er ikke lovreguleret, men skal vurderes på grundlag af almindelige retsgrundsætninger, som er udviklet af primært Folketingets Ombudsmand. Reglerne har sammenhæng med inhabilitetsreglerne og skal således forebygge dels, at offentlige myn- digheder varetager usaglige hensyn, og dels mistillid til den offentlige forvaltning.

Der er ingen tvivl om, at Borgmesteren kan tage imod en invitation til at åbne festivalen. Der er ikke tale om en gave, men en opgave han varetager som led i borgmesterhvervet. Dette berettiger imidlertid ikke i sig selv til at tage imod en 3-dages-billet. Billetterne til Borgmesteren og de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer skal således vurderes efter samme regelgrundlag.

I vurderingen indgår, at kommunalbestyrelsen lovligt kan tage imod billetter med henblik på at varetage repræsentationsmæssige formål. Hvor det er naturligt, vil man i denne si- tuation også kunne tage imod billetter til en ledsager.

Heroverfor står imidlertid, hvilket indgår med betydelig vægt, at der er tale om 3-dages- billeter af ikke ubetydelig økonomisk værdi. Et yderligere moment er, at der er tale om en årligt tilbagevendende begivenhed, som kommunen støtter økonomisk. Der er således næppe tvivl om, at de nævnte hensyn, der kunne berettige til at tage imod billetterne, ikke rækker.

Reglerne for modtagelse af gaver er ikke beskrevet detaljeret i pensum, men der må for- ventes en overordnet drøftelse af problemstillingen. Det er ikke afgørende, hvilket resulta- tet den studerende når til på spørgsmålet om lovligheden.

Sagsbehandling, s. 101-102.

4. Bussen

a) Retlig status

Det er i opgaven nævnt, at busdriften varetages af en offentlig myndighed, hvorfor det ikke skal diskuteres, om de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger gælder.

b) Overtrædelse af reglement - Anstaltsbetragtninger – proportionalitet

Den første problemstilling er retsvirkningerne af, at Regina Rap overtræder busreglemen- tet. Reglementet har hjemmel i anstaltsbetragtninger og er som sådan lovligt.

Det er korrekt, at retsvirkningerne af overtrædelse beror på et skøn, men skønnet norme- res af de almindelige grundsætninger. Her er det relevant at drøfte proportionalitetsprin- cippet.

Der er næppe tvivl om, at chaufføren burde have forsøgt med et mindre indgribende mid- del, der kunne – og formentlig ville have været – tilstrækkeligt. Nemlig at bede Regina Rap iagttage reglerne. At der har været problemer i andre sammenhænge med passagerers råberi har ingen selvstændig betydning herfor.

Det er således ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, at chaufføren uden forudgående varsel smider Regina Rap ud af bussen.

Almindelige emner, s. 206 ff. og 264 ff.

c) Sprogbrug – God forvaltningsskik

Den anden problemstilling knytter sig til chaufførens sprogbrug, som skal holde sig inden for de normer om god forvaltningsskik, ombudsmanden har udviklet og hvis hovedindhold er, at offentlig ansatte skal opføre sig ordentligt og respektfuldt over for borgerne.

Chaufførens sprogbrug overtræder normerne og er hermed i strid med god forvaltnings- skik. I besvarelserne vil det være naturligt at inddrage FOB 1983.259 (Materialesamlingen

s. 604), der netop omhandler denne problemstilling.

Almindelige emner, s. 484-485

5. Xxxxxxxx og Ombudsmanden

a) Hvem behandler sagen

Xxxxxx Xxx klager både til tilsynet og Ombudsmanden. Normalt vil Ombudsmanden af- vente tilsynets behandling af en sag, jf. forarbejderne til ombudsmandsloven (Materiale- samlingen s. 513 og 521), hvorimod der ikke sker afvisning i medfør af ombudsmandslo- vens § 14, jf. Alm. emner s. 470.

b) Tilsynets reaktion vedr. proportionalitet

Tilsynet har alene kompetence til at vurdere, om kommunerne iagttager den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det betyder, at tilsynet vil kunne vurdere spørgsmålet om overtrædelse af reglementet og proportionalitetsprincippet, men ikke spørgsmålet om god forvaltningsskik. Det spørgsmål kan kun ombudsmanden vurdere.

Da problemstillingen om proportionalitet omhandler faktisk forvaltningsvirksomhed og ugyldighed således ikke er aktuelt, og da der heller ikke i øvrigt er grundlag for sanktioner, vil reaktionen være en vejledende udtalelse.

Kommunalret, s. 80 f. og s. 94-96.

c) Ombudsmandens reaktion vedr. god forvaltningsskik

Ombudsmanden har mulighed for at udtale sig både om spørgsmålet om proportionalitet og god forvaltningsskik. Ombudsmanden vurderer selv, om en sag giver anledning til nærmere undersøgelser og hvilke forhold i en sag, der undersøges, jf. ombl § 16, stk. 1. Da tilsynet allerede har behandlet spørgsmålet om proportionalitet, vil Ombudsmanden kunne begrænse sin prøvelse til ikke at omfatte dette forhold.

Problemstillingen om god forvaltningsskik vil Ombudsmanden omvendt umiddelbart kunne behandle, og Ombudsmanden vil kunne komme med en udtalelse herom. Ombudsman- den vil formentlig komme med en reaktion – f.eks. at han anser adfærden for ”beklagelig”.

Almindelige emner, s. 470-471, s. 488.

Pensumhenvisninger:

Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udg. Kommunalret, 3. udg.

Sagsbehandling, 6. udg.

Forvaltningsretlig materialesamling, emne 6-10, januar 2011

Rettevejledning til AO 2

• Sagsbehandlingsforhold

Begrundelsesmanglerne

Det følger af forvaltningslovens § 22, at afgørelser, der ikke fuldt ud giver parten medhold, skal begrundes.

Ingen af bevillingerne giver ansøgerne fuldt ud medhold. Udgangspunktet efter restaurati- onsloven er, at bevillinger gives for otte år. Herudover er der tilknyttet en række vilkår til de enkelte bevillinger, der udløser begrundelseskrav.

Kravet til begrundelsens indhold følger af forvaltningslovens § 24. Begrundelsen skal in- deholde en henvisning til de retsregler, der udgør hjemmelsgrundlaget for afgørelsen. Der er i ingen af afgørelserne henvist til hjemmelsgrundlag.

Da begrænsningerne og de fastsatte vilkår i afgørelserne beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skøns- udøvelsen.

Tidsbegrænsningen i forhold Partycaféen og restauranten i sportshallen er ikke begrundet. Tilsvarende gælder i forhold til samtlige restauratører for så vidt angår vilkåret om kursus- deltagelse.

Som udgangspunkt må begrundelsesmanglerne betragtes som væsentlige, da der ikke fremtræder en forklaring på overhovedet, hvilke hensyn der ligger bag de begrænsende vilkår.

Sagsbehandling 6. udg., side 344- 346, side 348-354 samt side 418 nederst – side 422 øverst.

Partshøring

Det fremgår af opgaveteksten, at Partycaféen er blevet partshørt over de ugunstige oplys- ninger, der forinden nævnsmødet er modtaget fra politiet. Derimod fremkommer der under nævnsmødet nye ugunstige oplysninger fra politiet (oplysningerne om de euroforiserende stoffer), der indgår i nævnets beslutningsgrundlag. Disse oplysninger burde forinden have været forelagt restauratøren, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Sagsbehandling 6. udg., side 226-233.

Det bemærkes, at hvis det behandles om oplysningerne kunne indhentes uden samtykke jf. forvaltningslovens § 29, skal dette anses som en plusværdi, idet en behandling af dette spørgsmål ikke er nødvendig og kan give anledning til tvivl.

• Indholdsmæssige forhold

Tilvejebringelse af alkoholplan, afholdelse af kurser om relevante forhold i tilknytning til forvaltning af alkoholbevillingen og støtten til gennemførelsen af kurserne må ses som en forlængelse af kommunalbestyrelsens myndighedsopgaver efter restaurationsloven. Alter- nativt kan de iværksatte tiltag anses for omfattet af kommunalfuldmagten.

Kommunalret, 3. udg., side 14 ff. og side 18 ff. Partycaféen

Krav om kursusdeltagelse

Det følger af restaurationslovens § 12, at der ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, skal iagttages samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. De hensyn, der er fremhævet som hensyn, der navnlig kan lægges vægt på, kan ikke antages at være udtømmende. Kravet om kursus- deltagelse er sagligt relevant i forhold til de hensyn, der skal tilgodeses via bevilling. Der er tillige fastsat fleksible muligheder for deltagelsestidspunkt. Kravet må herefter anses for hjemlet. Konkret er der også sagligt belæg for at stille det i relation til Partycaféen. Hjem- melsspørgsmålet kan dog give anledning til en vis tvivl, og det er derfor i orden, at det dis- kuteres.

Tidsbegrænsningen

Tidsbegrænsningerne er der ligeledes hjemmel til, jf. restaurationslovens § 10, stk. 2. Pro- blemet er den manglende begrundelse, jf. overfor. De drøftelser (begrundelsen), der er fremkommet under nævnsmødet, vil dog kunne legitimere tidsbegrænsningen, men er ikke kommet til udtryk over for adressaten.

Café Kagehuset

Kursusdeltagelse

Af oplysningerne fremgår det, at stedet gennem flere år har henvendt sig til et ældre publi- kum, der almindeligvis kun nyder et glas hedvin, ligesom stedet kun har åbent i dagstimer- ne.

Kravet om kursusdeltagelse, som er rettet mod unges alkoholindtag, forekommer herefter ikke umiddelbart relevant for Café Kagehuset. Der er næppe sagligt belæg for at stille kra- vet, der herefter nok må betragtes som ustillet.

Sportshallen

Kursuskravet forekommer relevant i forhold til dette sted, der qua sin funktion vil have et betydeligt ungt publikum.

Alkoholformer

Begrænsningen til bestemte alkoholtyper (ingen stærk spiritus) forekommer sagligt set i forhold til stedets primære funktion. Adgangen til begrænsningen til øl og vin må anses for hjemlet i loven (§ 10, stk. 2 og § 12, nr. 5 samt § 33), og konkret er der sagligt belæg for det. Der er ikke tale om tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen.

Tidsbegrænsningen

Udgangspunktet efter loven er otte år, men efter omstændighederne kan tilladelsen tids- begrænses yderligere.

Alene den omstændighed, at man vil se stedet an, er ikke tilstrækkelig til at begrunde tids- begrænsning. Der må anføres nærmere konkrete forhold, der skulle kunne begrunde en sådan begrænsning, der dog ikke er givet her. Muligvis ville sådanne forhold kunne anfø- res.

Almindelige Emner, 5. udg., side 280-291.

• Prøvelsen

Kommunalbestyrelsen – administrativ rekursinstans i forhold til bevillingsnævnets afgø- relser, jf. lovens § 10, stk. 4.

Inhabilitet

Der er personsammenfald mellem medlemmerne af nævnet (kommunalbestyrelses- medlemmerne) og rekursorganet – kommunalbestyrelsen. Dette strider for en umiddelbar betragtning mod forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Imidlertid er dette personsammenfald forudsat som en mulighed i restaurationsloven, hvor- for der ikke i almindelighed foreligger inhabilitet efter forvaltningsloven alene som følge af, at et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i kommunalbestyrelsens behandling af en kla- ge over bevillingsnævnets afslag på en ansøgning om alkoholbevilling, selvom medlem- met har deltaget i bevillingsnævnets behandling af sagen.

Sagsbehandling 6. udg., side 116-117 øverst. Domstolsprøvelsen

Partycaféen

Begrundelsesmanglerne må som udgangspunkt anses for væsentlige. Det kan dog disku- teres, om begrundelseskravet kan betragtes som en garantiforskrift. I al fald kan en kon- kret væsentlighedsvurdering føre til opretholdelse af afgørelsen og tilhørende vilkår. Det bemærkes, at der under domstolsbehandlingen er mulighed for helbredelse af manglerne.

For så vidt angår den manglende partshøring kan det diskuteres, om det bør medføre ugyldighed og hjemvisning. Konkret er der også mulighed for helbredelse.

Tidsbegrænsningen må forventes opretholdt. Café Kagehuset

Domstolene må forventes konkret at tilsidesætte kravet om kursusdeltagelse (betragtes som ustillet), da det ifølge opgavens oplysninger er stillet, uden at der foreligger et reelt, saglig behov.

Sportshallen

Vilkåret om kursusdeltagelse og begrænset alkoholsortiment må umiddelbart forventes op- retholdt som værende hjemlet og sagligt, jf. også ovenfor. Der mangler imidlertid begrun- delse. Under domstolsbehandlingen må denne begrundelsesmangel imidlertid forventes helbredt.

Tidsbegrænsningen er ikke nærmere begrundet – er blot indsat, da ”man ønsker at se ti- den an”. Tidsbegrænsningen er ikke båret af faktiske, konkrete forhold, og der er dermed ikke ud fra opgavens oplysninger retligt belæg for vilkåret. Domstolene må forventes at til- sidesætte vilkåret (betragtes som ustillet).

Almindelige Emner, 5. udg., side 289-291, 438-441, side 445-446 og side 431-433 samt

Sagsbehandling, 6. udg., side 425.

Spørgsmålet omkring domstolsprøvelsen og de forventede reaktioner må betragtes som svært.