Kontrakt
Kontrakt
|
Om [indsæt formål]
mellem
[Navn
Adresse
CVR-nr.]
og
[Navn
Adresse
CVR-nr.]
Indholdsfortegnelse
1. Formål 4
2. Den projektansvarlige virksomhed 4
3. Beslutningsprocedurer og konsortiemøder 5
4. Prækvalifikation, udarbejdelse af tilbud og indgåelse af kontrakt 6
4.1 Prækvalifikation 6
4.2 Udarbejdelse af tilbud 6
4.3 Indgåelse af kontrakt med Ordregiver 7
5. Xxxxxxxxx i arbejdet 8
6. Konsortiedeltagernes forpligtelser 8
6.1 Konsortiedeltagernes forpligtelser til at levere ydelser 8
6.2 Konsortidedeltagernes planlægning og udveksling af oplysninger 9
7. Omkostninger og indtægter 9
8. Misligholdelse 10
9. Ansvar over for ordregiver samt regres 10
10. Ansvar over for tredjemand 11
11. Ansvar over for de øvrige konsortiedeltagere 12
12. Den projektansvarlige virksomheds ansvar 12
13. Underleverandører 12
14. Tilbudsafgivelse med andre end konsortiet 12
15. Fakturering 13
16. Forsikring 14
17. Sikkerhedsstillelse 14
18. Immaterielle rettigheder 14
19. Fortrolighed 15
20. Ændringer af konsortieaftalen 15
21. Ændringer i sammensætningen af konsortiet 16
22. Udtrædelse og ophævelse 16
23. Ikrafttræden og ophør 17
24. Lovvalg og værneting 18
25. Underskrifter 18
Bilagsfortegnelse
: Beskrivelse af Opgaven og fordelingen heraf
: Tidsplan for Konsortiedeltagernes udførelse af Opgaven
Formål
Formålet med indgåelsen af denne aftale om konsortiedannelse ("Konsortieaftalen" mellem aftalens parter ("Konsortiedeltagerne") er at udarbejde og afgive et tilbud vedrørende:
[Her angives en kort beskrivelse af den udbudte opgave]
("Opgaven")
der skal udføres for
[Her angives den ordregivende myndigheds navn og kontaktoplysninger]
("Ordregiver")
såvel som at udføre Opgaven i henhold til bestemmelserne i aftalen med Ordregiver ("Kontrakten") og Konsortieaftalen, såfremt Konsortiet tildeles Kontrakten.
For udførelsen af Konsortiedeltagerens andel af Opgaven modtager Konsortiedeltageren en andel af betalingen fra Ordregiver, som vedrører betaling for den del af Opgaven, som Konsortiedeltageren skal udføre i henhold til bilag 1 ("Konsortieandelen").
Den projektansvarlige virksomhed
Konsortiedeltagerne bemyndiger i henhold til Konsortieaftalen én virksomhed til at fungere som koordinator for Konsortiet og befuldmægtiget i forhold til Ordregiver ("Projektansvarlig Virksomhed").
Den Projektansvarlige Virksomhed er [udfyldes med selskabets navn].
Den Projektansvarlige Virksomhed kan kun udskiftes ved samtykke fra både samtlige Konsortiedeltagere og Ordregiver.
Den Projektansvarlige Virksomhed skal udføre de beslutninger som Konsortiedeltagerne træffer og skal repræsentere Konsortiedeltagerne over for Ordregiver samt udføre de øvrige opgaver, som Konsortiedeltagerne måtte overlade til den Projektansvarlige Virksomhed.
Den Projektansvarlige Virksomhed skal træffe nødvendige foranstaltninger for bedst muligt at sikre Konsortiets udførelse af Opgaven. Det er den Projektansvarlige Virksomheds opgave at udarbejde et samlet tilbud, indkalde til møder, udarbejde mødereferater, koordinere leveringer, håndtere forsinkelser og mangler samt sørge for at informere Konsortiedeltagerne om den løbende udvikling.
Den Projektansvarlige Virksomhed kan ikke påføre Konsortiedeltagerne yderligere økonomiske forpligtelser eller i øvrigt påføre Konsortiedeltagerne forpligtelser, der kræver samtykke fra samtlige Konsortiedeltagere. Den Projektansvarlige Virksomhed kan endvidere ikke anerkende ansvar for mangler og forsinkelser eller indgå aftaler med Ordregiver, der stiller Konsortiedeltagerne ringere, end hvad der følger af Kontrakten.
Såfremt Konsortiet tildeles Kontrakten, betaler Konsortiedeltagerne til den Projektansvarlige Virksomhed […] % af Konsortieandelen i takt med, at Ordregiver betaler for udførelsen af Opgaven. Betalingen til den Projektansvarlige Virksomhed forfalder […] dage efter, at Ordregivers betaling er modtaget.
Såfremt Konsortiet ikke tildeles Kontrakten, har den Projektansvarlige Virksomhed krav på betaling af virksomhedens rimelige omkostninger forbundet med arbejde udført indtil da. Omkostningerne fordeles mellem Konsortiedeltagerne på baggrund af den enkelte Konsortiedeltagers forventede Konsortieandel.
Såfremt der har været flere Projektansvarlige Virksomheder, modtager hver virksomhed en forholdsmæssig andel i forhold til den periode, hvor virksomheden har været projektansvarlig.
Beslutningsprocedurer og konsortiemøder
Beslutninger vedrørende Konsortiet som ikke er overladt til den Projektansvarlige Virksomhed træffes af Konsortiedeltagerne.
Konsortiedeltagerne kan ikke selvstændigt forpligte Konsortiet eller i øvrigt handle i Konsortiets navn uden særskilt fuldmagt hertil.
Beslutninger som skal træffes af Konsortiedeltagerne træffes på møder mellem Konsortiedeltagerne ("Konsortiemøder").
Beslutninger skal træffes enstemmigt af de Konsortiedeltagere, der deltager i Konsortiemødet. Der kan alene træffes beslutning på Konsortiemødet, hvis der deltager Konsortiedeltagere, som minimum repræsenterer […] % af værdien af Opgaven (baseret på de repræsenterede Konsortiedeltageres Konsortieandel). Beslutninger, der pålægger Konsortiedeltagerne yderligere forpligtelser, kan dog alene træffes med samtykke fra samtlige Konsortiedeltagere, der påvirkes af beslutningen.
Såfremt den krævede andel af Konsortiedeltagerne ikke er repræsenteret på Konsortiemødet, indkalder den Projektansvarlige Virksomhed til ekstraordinært Konsortiemøde med en frist på […] dage. På det ekstraordinære Konsortiemøde træffes beslutninger enstemmigt blandt de fremmødte. På det ekstraordinære Konsortiemøde kan alene træffes beslutninger om samme forhold, som var optaget på dagsordenen for det ordinære Konsortiemøde.
Den Projektansvarlige Virksomhed indkalder til Konsortiemøde, når dette er påkrævet, dog mindst hver [indsæt mindste interval for møder], eller når en af Konsortiedeltagerne ønsker det.
Dagsorden for Konsortiemødet skal fremgå af mødeindkaldelsen. Der kan alene træffes beslutninger på Konsortiemødet om emner, der fremgår af dagsordenen.
Indkaldelse til Konsortiemøde skal ske skriftligt til alle Konsortiedeltagere med mindst […] dages varsel.
Den Projektansvarlige Virksomhed fungerer som mødeleder på Konsortiemøderne.
Den Projektansvarlige Virksomhed skal udarbejde mødereferater og rundsende disse til Konsortiedeltagerne. Såfremt der ikke gøres indsigelse mod indholdet af mødereferaterne inden 7 dage efter modtagelsen, anses indholdet for accepteret.
Prækvalifikation, udarbejdelse af tilbud og indgåelse af kontrakt
Prækvalifikation
Den Projektansvarlige Virksomhed udarbejder om nødvendigt prækvalifikationsanmodning på vegne af Konsortiet og står for indsamling og kontrol af, at de af Ordregiver påkrævede oplysninger foreligger.
Konsortiedeltagerne indsender til den Projektansvarlige Virksomhed egne oplysninger om de forhold, som Ordregiver kræver, samt bistår i nødvendigt omfang med oplysninger om virksomheden.
På baggrund af Ordregivers foreløbige beskrivelse af opgaven fordeler Konsortiedeltagerne arbejdet imellem sig. Fordelingen af arbejdet beskrives i bilag 1.
Udarbejdelse af tilbud
På baggrund af udbudsmaterialet og med udgangspunkt i den foreløbige beskrivelse af opgavefordelingen i bilag 1 foretager Konsortiedeltagerne den endelige beskrivelse og fordeling af Opgaven, og bilag 1 opdateres i overensstemmelse hermed. Ved fordelingen af Opgaven koordinerer den Projektansvarlige Virksomhed tilbuddene således, at grænseflader mellem de dele af Opgaven der varetages af forskellige Konsortiedeltagere afklares, og alle dele af Opgaven fordeles til Konsortiedeltagerne.
Hver Konsortiedeltager udarbejder tilbud for de dele af Opgaven, som den pågældende virksomhed skal udføre. Af tilbuddet skal fremgå en tidsplan for udførelsen af den del af Opgaven, som skal udføres af Konsortiedeltageren samt oplysning om, hvorvidt Konsortiedeltagerens udførelse af sin del af Opgaven er betinget af, at andre Konsortiedeltagere først har udført dele af eller hele deres del af Opgaven i henhold til bilag 1.
Konsortiedeltagerne skal i forbindelse med udarbejdelsen af tilbud for deres del af Opgaven inkludere alle arbejder samt risici, der alene kan henføres til den del af Opgaven, som skal udføres af Konsortiedeltageren. Risici, som er fælles for Konsortiedeltagerne, inkluderes ikke i den enkelte Konsortiedeltagers tilbud.
Konsortiedeltagerne skal herudover i fællesskab identificere og prisfastsætte risici, der er fælles for Konsortiet.
Den enkelte Konsortiedeltagers tilbud skal være den Projektansvarlige Virksomhed i hænde senest […] dage før tilbudsfristen.
Den Projektansvarlige Virksomhed udformer ét samlet tilbud på vegne af Konsortiet.
Den samlede pris udgøres af priserne som de enkelte Konsortiedeltagere har afgivet med tillæg af det fælles risikotillæg, som Konsortiedeltagerne har identificeret, udgifter til forsikringer og sikkerhedsstillelse, der er fælles for Konsortiet samt med tillæg af den betaling, som Konsortiedeltagerne skal betale til den Projektansvarlige Virksomhed.
Den Projektansvarlige Virksomhed skal kontrollere, at tilbuddet lever op til kravene i udbudsmaterialet.
Den Projektansvarlige Virksomhed skal endvidere på vegne af Konsortiet stille spørgsmål til Ordregiver.
Det samlede tilbud vedtages af samtlige Konsortiedeltagere.
Medmindre andet er aftalt mellem Konsortiedeltagerne, bærer hver Konsortiedeltager egne omkostninger til udarbejdelse af tilbud.
Indgåelse af kontrakt med Ordregiver
Den Projektansvarlige Virksomhed deltager om nødvendigt i forhandlinger med Ordregiver om tilbuddet. Såfremt der foretages ændringer i tilbuddet inden kontraktunderskrift, indhenter den Projektansvarlige Virksomhed de øvrige Konsortiedeltageres accept.
Xxxxxxxxx i arbejdet
Hvis ydelser der ikke er beskrevet i bilag 1 bliver nødvendige, som følge af ændringer krævet af Ordregiver, skal den Projektansvarlige Virksomhed fordele ændringsarbejdet til Konsortiedeltagerne. Fordelingen skal så vidt muligt følge den fordeling af Opgaven, der fremgår af bilag 1. Ændringsarbejdet skal således som udgangspunkt tildeles den Konsortiedeltager, som i henhold til bilag 1 skal udføre den del af Opgaven, som ændringsarbejdet vedrører. Omkostninger forbundet med ændringsarbejdet, som ikke betales af Ordregiver, skal deles mellem Konsortiedeltagerne i forhold til deres Konsortieandel.
Hvis ydelser der ikke er beskrevet i bilag 1 bliver nødvendige for udførelsen af Opgaven, og hvis disse ydelser ikke bliver betalt af Ordregiver, skal den Projektansvarlige Virksomhed fordele ekstraarbejdet til Konsortiedeltagerne. Fordelingen skal så vidt muligt følge den fordeling af Opgaven, der fremgår af bilag 1. Ekstraarbejdet skal således som udgangspunkt tildeles til den Konsortiedeltager, som i henhold til bilag 1 skal udføre den del af Opgaven, som ekstraarbejdet vedrører. Omkostningen forbundet med ekstraarbejdet skal deles mellem Konsortiedeltagerne i forhold til deres Konsortieandel. Hvis det skyldes fejl hos en af Konsortiedeltagerne, at den pågældende ydelse ikke var beskrevet i bilag 1, skal omkostningen ved at levere ekstraarbejdet dog bæres udelukkende af denne Konsortiedeltager.
Konsortiedeltagernes forpligtelser
Konsortiedeltagernes forpligtelser til at levere ydelser
Konsortiedeltagerne forpligter sig til loyalt at medvirke til udarbejdelse af anmodning om prækvalifikation og afgivelse af et tilbud med henblik på at få tildelt Kontrakten. Konsortiedeltagerne forpligter sig endvidere til at medvirke loyalt til opfyldelse af Kontrakten, såfremt Kontrakten tildeles Konsortiet. Konsortiedeltagerne er også forpligtede til loyalt at samarbejde med de øvrige Konsortiedeltagere og anvende alle rimelige ressourcer med henblik på, at Opgaven udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Konsortieaftalen og Kontrakten.
Konsortiedeltagerne skal udføre den del af Opgaven, der i henhold til bilag 1 er henlagt til dem, samt øvrige arbejder, der fordeles af den Projektansvarlige Virksomhed som følge af ændringer i arbejdet, jf. punkt 5. Udførelsen af arbejdet omfatter alle forpligtelser, der er nødvendige for at udføre den del af Opgaven, der er henlagt til Konsortiedeltageren i henhold til bilag 1. Uanset om en ydelse er beskrevet i bilag 1, er den omfattet af Konsortiedeltagerens forpligtelse, hvis det fremgår af Kontrakten, at ydelsen skal udføres for at levere den del af Opgaven, som i henhold til bilag 1 er fordelt til Konsortiedeltageren.
Arbejdet skal udføres inden for de tidsfrister, der gælder i henhold til Kontrakten, eller såfremt der er aftalt en anden tidsfrist mellem Konsortiedeltagerne i henhold til bilag 2, da i henhold til disse tidsfrister.
Konsortiedeltagerne er forpligtede til at planlægge og udføre deres del af Opgaven på en sådan måde, at der tages hensyn til de øvrige Konsortiedeltageres mulighed for at udføre deres del af Opgaven, således at den samlede Opgave udføres effektivt og inden for de tidsmæssige rammer, der følger af Kontrakten.
Ethvert krav fra Konsortiedeltagerne om ekstra betaling eller tidsfristforlængelse fra Ordregiver, som vedrører den del af Opgaven som Konsortiedeltageren skal udføre i henhold til bilag 1, skal udarbejdes af den pågældende Konsortiedeltager og fremsættes over for Ordregiver af den Projektansvarlige Virksomhed. Hvis kravet påvirker de øvrige Konsortiedeltageres rettigheder og forpligtelser i henhold til Kontrakten, skal kravet, forinden det fremsættes over for Ordregiver, godkendes af Konsortiedeltagerne.
Konsortidedeltagernes planlægning og udveksling af oplysninger
Konsortiedeltagerne skal planlægge alt arbejde, som vedrører den del af Opgaven der er henlagt til dem i henhold til bilag 1. Konsortiedeltagerne skal uden ugrundet ophold meddele til den Projektansvarlige Virksomhed, hvilke informationer og dokumentation de har behov for fra de øvrige Konsortiedeltagere samt, hvornår disse oplysninger skal foreligge for, at de kan udføre deres del af Opgaven.
Konsortiedeltagerne skal i god tid levere alle oplysninger og dokumentation, der vedrører Konsortiedeltagerens del af Opgaven, til de øvrige Konsortiedeltagere, hvis dette er af betydning for udførelsen af de øvrige Konsortiedeltageres del af Opgaven.
Ændringer i oplysninger og dokumentation skal meddeles de berørte Konsortiedeltagere uden ugrundet ophold. Omkostninger, som påføres de øvrige Konsortiedeltagere som følge af manglende eller mangelfulde oplysninger og dokumentation, afholdes af den Konsortiedeltager, som er ansvarlig for de manglende eller mangelfulde oplysninger.
Konsortiedeltagerne er forpligtede til, uden ugrundet ophold, at give de øvrige Konsortiedeltagere besked om forhold af betydning for Opgavens udførelse, herunder forsinkelse eller andre komplikationer, som kan medføre, at udførelsen af Opgaven påføres yderligere omkostninger. Dette kan eksempelvis være problemer med at levere til den aftalte tid, til den aftalte pris, den aftalte kvalitet, kapacitetsproblemer, likviditetsvanskeligheder m.v.
Omkostninger og indtægter
Konsortiedeltagerne afholder samtlige omkostninger forbundet med udførelsen af den del af Opgaven, der i henhold til bilag 1 er henlagt til dem, medmindre andet følger af Konsortieaftalen.
Omkostninger, der ikke kan henføres til udførelsen af arbejde der fremgår af bilag 1, skal anses for fællesomkostninger, hvis disse er godkendt af samtlige Konsortiedeltagere. Sådanne omkostninger deles mellem Konsortiedeltagerne i forhold til deres Konsortieandel, medmindre andet følger af Konsortieaftalen.
Betalinger fra Ordregiver tilfalder den Konsortiedeltager, der har udført den pågældende del af Opgaven.
Misligholdelse
Såfremt en Konsortiedeltager ikke leverer en kontraktmæssig leverance eller ikke leverer rettidigt, sender den Projektansvarlige Virksomhed besked til Konsortiedeltageren med angivelse af en frist inden for hvilken, Konsortiedeltageren skal have opfyldt sine forpligtelser. Hvis Konsortiedeltageren ikke har opfyldt sine forpligtelser inden for den angivne frist, og hvis en anden Konsortiedeltager som følge heraf påføres en risiko for tab, har denne deltager ret til at foretage alle rimelige afhjælpningsforanstaltninger med henblik på at bringe misligholdelsen til ophør.
Hvis det under hensyntagen til forholdene er klart, at en Konsortiedeltager ikke rettidigt vil kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til Konsortieaftalen eller Kontrakten, er de øvrige Konsortiedeltagere berettigede til at foretage afhjælpningsforanstaltninger som anført uden først at meddele Konsortiedeltageren en frist.
Fordelingen af omkostninger forbundet med at afværge eller afhjælpe en anden Konsortiedeltagers misligholdelse sker i overensstemmelse med reglerne i punkt 9.
Ansvar over for ordregiver samt regres
De enkelte Konsortiedeltagere hæfter solidarisk over for Ordregiver, medmindre andet er skriftligt aftalt med Ordregiver.
Konsortiedeltagerne er uden ugrundet ophold forpligtede til at afhjælpe enhver mangel eller forsinkelse ved den del af Opgaven, der i henhold til bilag 1 er henlagt til dem.
Omkostninger som følge af økonomiske krav fra Ordregiver eller som følge af afhjælpning af mangler eller forsinkelse fordeles mellem Konsortiedeltagerne efter følgende regel:
Alternativ A □ (marker med kryds) |
Alternativ B □ (marker med kryds) |
Den Konsortiedeltager der er ansvarlig for misligholdelsen afholder samtlige omkostninger både i forhold til krav fra Ordregiver og i forhold til omkostninger, som er påført de øvrige Konsortiedeltagere som følge af misligholdelsen. |
Den Konsortiedeltager der er ansvarlig for misligholdelsen afholder samtlige omkostninger både i forhold til krav fra Ordregiver og i forhold til omkostninger, som er påført de øvrige Konsortiedeltagere som følge af misligholdelsen. Den misligholdende Konsortiedeltagers samlede omkostninger som følge af krav fra Ordregiver eller de øvrige Konsortiedeltagere i Konsortieaftalens løbetid kan dog ikke overstige […] % af den pågældende Konsortiedeltagers Konsortieandel.
De resterende omkostninger fordeles mellem Konsortiedeltagerne (inklusive den misligholdende Konsortiedeltager) i forhold til deres Konsortieandel. |
[Vejledning: Før underskrift af Konsortieaftalen indikeres det ved afkrydsning, om alternativ A eller alternativ B vælges - sæt kun ét kryds]
Hvis Ordregiver retter krav direkte mod en af Konsortiedeltagerne, skal Konsortiedeltageren uden ugrundet ophold give meddelelse herom til de øvrige Konsortiedeltagere.
Ingen Konsortiedeltager skal være berettiget til at indlede forhandlinger med Ordregiver om krav eller anerkende krav fra Ordregiver uden at indhente de øvrige Konsortiedeltageres forudgående accept.
Hvis Konsortiedeltagerne ikke kan opnå enighed om, hvilken eller hvilke Konsortiedeltagere, der er ansvarlig for afholdelse af en omkostning som følge af et berettiget krav fra Ordregiver, skal omkostningen foreløbigt fordeles mellem Konsortiedeltagerne i forhold til deres Konsortieandel. Den foreløbige fordeling skal være bindende, indtil Konsortiedeltagerne enten har opnået enighed om en anden fordeling, eller uoverensstemmelsen er afgjort i henhold til punkt 24.
Omkostninger, der påhviler et eller flere Konsortiemedlemmer som følge af Ordregivers misligholdelse af Kontrakten, fordeles mellem samtlige Konsortiemedlemmer i forhold til deres Konsortieandel.
Ansvar over for tredjemand
Hvis tredjemand påføres tab som led i Konsortiets opfyldelse af Kontrakten, er det udelukkende den Konsortiedeltager, der er ansvarlig for tabet, der hæfter over for tredjemand.
Ansvar over for de øvrige konsortiedeltagere
Konsortiedeltagerne er ansvarlige for tab, som påføres de øvrige Konsortiedeltagere som led i Konsortiedeltagernes opfyldelse af Kontrakten med de undtagelser, der følger af punkt 9. Konsortiedeltagerne er dog ikke ansvarlige for indirekte tab, herunder tabt avance.
Ansvar for tingskade er begrænset til ansvar for skade, som ikke er dækket af den skaderamte Konsortiedeltagers forsikring.
Den projektansvarlige virksomheds ansvar
Den Projektansvarlige Virksomhed er ansvarlig over for de øvrige Konsortiedeltagere for ethvert tab eller skade, som skyldes den Projektansvarlige Virksomheds fejl i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver som Projektansvarlig Virksomhed. Ansvaret er begrænset til […] % af den betaling, den Projektansvarlige Virksomhed modtager for sine opgaver fra de øvrige Konsortiedeltagere.
Hvis tabet eller skaden, der skyldes den Projektansvarlige Virksomheds fejl, overstiger ansvarsbegrænsningen, fordeles den resterende del af tabet eller skaden mellem de øvrige Konsortiedeltagere (inklusive den Projektansvarlige Virksomhed) i forhold til deres Konsortieandel.
Underleverandører
Konsortiedeltagerne er berettigede til at bruge underleverandører, medmindre andet fremgår af Kontrakten. Såfremt en Konsortiedeltager vælger at benytte en underleverandør, skal dette oplyses over for de øvrige Konsortiedeltagere på forhånd.
Konsortiedeltagerne er ansvarlige for fejl, mangler og forsinkelse, der skyldes underleverandører antaget af dem. I så fald finder hæftelsesbestemmelsen i punkt 9 anvendelse.
Tilbudsafgivelse med andre end konsortiet
Hvis en Konsortiedeltager indgår i andre konsortier, der byder på samme opgave, eller fungerer som underleverandør til en virksomhed, der byder på samme opgave, eller selv byder på en del af den udbudte opgave, skal Konsortiedeltageren oplyse det til de øvrige Konsortiedeltagere.
Der må ikke udveksles oplysninger om, hvilke tilbudskonstellationer der konkret er tale om, eller om konkrete forhold fra de andre tilbud - herunder om priser og vilkår samt andre virksomhedsfølsomme oplysninger.
Fakturering
Alternativ A □ (marker med kryds) |
Alternativ B □ (marker med kryds) |
Fakturering sker fra de enkelte Konsortiedeltagere til Ordregiver for den del af Opgaven, som Konsortiedeltageren har udført, og som i henhold til Kontrakten berettiger til betaling.
Kopi af faktura skal sendes til den Projektansvarlige Virksomhed.
|
Den Projektansvarlige Virksomhed koordinerer alle anmodninger til Ordregiver om betaling fra Konsortiedeltagerne for udførelse af deres del af Opgaven.
Alle betalinger fra Ordregiver til Konsortiet skal foretages til en bankkonto, som oprettes i alle Konsortiedeltagernes navne. Efter modtagelse af betaling fra Ordregiver skal den Projektansvarlige Virksomhed uden ugrundet ophold overføre betalingen til Konsortiedeltagerne i overensstemmelse med deres betalingskrav.
Konsortiet skal kun være forpligtet til at overføre beløb til Konsortiedeltagerne, hvis og når betaling modtages fra Ordregiver.
Hvis fyldestgørende betaling ikke modtages fra Ordregiver, skal den delvise betaling fordeles mellem Konsortiedeltagerne i forhold til deres respektive betalingskrav. Dette gælder dog ikke, hvis Ordregivers berettigede fradrag i betalingen kan henføres til forhold hos en eller flere af Konsortiedeltagerne. I så fald sker fradrag alene i betalingerne til de Konsortiedeltagere, som er ansvarlige for udførelsen af den del af Opgaven, som fradraget er knyttet til. |
[Vejledning: Før underskrift af Konsortieaftalen indikeres det ved afkrydsning, om alternativ A eller alternativ B vælges - sæt kun et kryds]
Konsortiedeltagerne kan ikke gøres ansvarlige for skattekrav som følge af manglende afregning af moms eller andet fra de øvrige Konsortiedeltagere.
Forsikring
Den Projektansvarlige Virksomhed sørger for at tegne en fælles forsikring, der dækker de opgaver Konsortiet skal udføre, i det omfang Konsortiedeltagerne beslutter dette. Medmindre andet aftales fordeles betalingen af forsikringspræmien mellem Konsortiedeltagerne i forhold til deres Konsortieandel.
Hvis ikke Konsortiedeltagerne beslutter at tegne en fælles forsikring, skal hver Konsortiedeltager tegne forsikring for den del af Opgaven, som Konsortiedeltageren skal udføre i henhold til punkt 1, i det omfang Ordregiver stiller krav herom. Sådanne individuelle forsikringer skal udelukke, at forsikringsselskabet kan rette krav mod de øvrige Konsortiedeltagere samt deres ansatte og deres underleverandører. Konsortiedeltagerne afholder omkostningerne til egne forsikringer.
Sikkerhedsstillelse
Hvis Ordregiver stiller krav om sikkerhedsstillelse, sørger den Projektansvarlige Virksomhed for, at der udstedes den krævede garanti. Sikkerhedsstillelse sker, medmindre andet aftales, gennem bank eller kautionsforsikringsselskab med alle Konsortiedeltagerne anført som garantistillere.
Omkostningerne forbundet med sikkerhedsstillelse fordeles mellem Konsortiedeltagerne i forhold til deres Konsortieandel.
Pant eller kaution, der skal stilles af Konsortiedeltagerne som sikkerhed over for garanten, fordeles mellem Konsortiedeltagerne i forhold til deres Konsortieandel, medmindre garanten kræver en anden fordeling. Hvis garanten kræver en anden fordeling af pant eller kaution, kan Konsortiedeltagerne kræve, at de øvrige Konsortiedeltagere stiller pant eller kaution indbyrdes over for de øvrige Konsortiedeltagere, således at der opnås samme fordeling af sikkerhedsstillelsen som forudsat.
Immaterielle rettigheder
Intet i denne Konsortieaftale skal påvirke ejerskabet til immaterielle rettigheder, som tilhører Konsortiedeltagerne.
Konsortiedeltagerne overdrager til de øvrige Konsortiedeltagere en afgiftsfri, uoverdragelig og ikke-eksklusiv licens til at anvende alle immaterielle rettigheder ejet af eller kontrolleret af Konsortiedeltagerne, som er nødvendige for de øvrige Konsortiedeltageres udførelse af den del af Opgaven, der i henhold til bilag 1 er henlagt til dem, men ikke til noget andet formål.
Immaterielle rettigheder, der opstår som led i Konsortiets udførelse af Kontrakten, tilhører den Konsortiedeltager, der frembringer eller skaber værket eller opfindelsen.
Hvis værket eller opfindelsen frembringes eller skabes af flere Konsortiedeltagere i forening, og det ikke er muligt at adskille den enkelte Konsortiedeltagers immaterielle bidrag, tilhører de immaterielle rettigheder de pågældende Konsortiedeltagere i fællesskab. De pågældende Konsortiedeltagere skal i så fald inden 6 måneder herefter indgå en aftale, der nærmere regulerer det fælles ejerskab.
Fortrolighed
Konsortiedeltagerne må ikke videregive fortrolig information til tredjemand (herunder underleverandører), som er blevet gjort tilgængelig af de øvrige Konsortiedeltagere i forbindelse med Konsortieaftalen, medmindre dette er nødvendigt som følge af udførelsen af den del af Opgaven, der i henhold til bilag 1 er henlagt til Konsortiedeltageren. I så fald skal den Konsortiedeltager der har gjort den fortrolige information tilgængelig oplyse, at informationen udleveres til tredjemand.
Konsortiedeltagerne må ikke anvende fortrolig information i andre sammenhænge end opfyldelse af den del af Opgaven, der i henhold til bilag 1 er henlagt til dem.
Fortrolig information er alt teknisk, kommerciel eller anden information (inklusive alle specifikationer, tegninger eller design samt information om de øvrige Konsortiedeltagere eller tredjemand eller ethvert andet forhold, uanset om informationen er meddelt skriftligt, elektronisk eller mundtligt eller via gennemgang af dokumenter eller som følge af drøftelser mellem Konsortiedeltagerne), når informationen er betegnet fortrolig i forbindelse med meddelelsen heraf, eller hvis informationen må anses som fortrolig under hensyntagen til karakteren af informationen eller de omstændigheder, hvorunder informationen blev meddelt.
Konsortiedeltagerne skal pålægge tredjemand (herunder underleverandører) samme fortrolighedsforpligtelse, når fortrolig information udleveres til tredjemand.
Fortrolighedsforpligtelsen gælder[…] år, efter at Konsortiet er opløst.
Ændringer af konsortieaftalen
Ændringer af Konsortieaftalen skal ske skriftligt i form af tillæg til Konsortieaftalen. Ved ændringer i fordelingen af udførelsen af Opgaven opdateres bilag 1. Ved ændringer i tidsplanen opdateres bilag 2.
Ændringer vedtages af Konsortiedeltagerne i overensstemmelse med punkt 3, medmindre kompetencen til at foretage ændringen er overdraget til den Projektansvarlige Virksomhed.
Ændringer i sammensætningen af konsortiet
Indtil fremsendelsen af anmodning om prækvalifikation i et begrænset udbud eller fremsendelsen af tilbud i et offentligt udbud kan Konsortiedeltagerne overdrage deres rettigheder og forpligtelser i henhold til Konsortieaftalen med de øvrige Konsortiedeltageres forudgående accept. På samme vilkår kan nye Konsortiemedlemmer optages i Konsortiet.
Efter fremsendelsen af henholdsvis prækvalifikationsanmodning og tilbud kræver overdragelsen af Konsortieaftalen og optagelsen af nye Konsortiemedlemmer tillige Ordregivers forudgående accept.
Udtrædelse og ophævelse
Den enkelte Konsortiedeltager kan indtil fremsendelse af tilbud til Ordregiver frit udtræde af Konsortieaftalen.
I tilfælde af at en Konsortiedeltager udtræder af Konsortieaftalen inden tilbudsafgivelsen, skal Konsortiedeltageren ikke kompensere de øvrige Konsortiedeltagere for forgæves afholdte omkostninger til udarbejdelse af prækvalifikationsmateriale og tilbud som følge af, at Konsortiet ikke afgiver tilbud grundet Konsortiedeltagerens udtræden.
Der skal betales kompensation, hvis den Konsortiedeltager der udtræder af Konsortieaftalen afgiver tilbud på Opgaven sammen med andre, herunder som underleverandør, eller afgiver tilbud på en del af opgaven alene. I så tilfælde skal den pågældende Konsortiedeltager godtgøre de øvrige Konsortiedeltagere deres rimelige, forgæves afholdte udgifter til udarbejdelse af prækvalifikationsmateriale og tilbud.
Efter afgivelsen af tilbud til Ordregiver kan en Konsortiedeltager ikke udtræde af Konsortieaftalen uden accept fra både de øvrige Konsortiedeltagere og fra Ordregiver.
Konsortieaftalen kan ophæves i forhold til de enkelte Konsortiedeltagere i tilfælde af Konsortiedeltagerens væsentlige misligholdelse af Konsortieaftalen eller Kontrakten, og dette medfører, at de øvrige Konsortiedeltagere påføres omkostninger, der overstiger [...] % af de øvrige Konsortiedeltageres Konsortieandel.
Ophævelse af Konsortieaftalen i forhold til den enkelte Konsortiedeltager kan i alle tilfælde kun ske med Ordregivers forudgående accept.
Hvis Konsortieaftalen i forhold til den enkelte Konsortiedeltager ophæves, har det som konsekvens, at den pågældende Konsortiedeltager ophører med at være medlem af Konsortiet, mens Konsortiet består i forhold til de øvrige Konsortiedeltagere.
I tilfælde af ophævelse af Konsortieaftalen i forhold til den enkelte Konsortiedeltager fordeles den del af Opgaven som i henhold til bilag 1 skulle udføres af den Konsortiedeltager over for hvem Konsortieaftalen er ophævet mellem de øvrige Konsortiedeltagere.
De fortsættende Konsortiedeltagere skal mod rimelig betaling være berettigede til brug for færdiggørelsen af den del af Opgaven som overtages fra den misligholdende Konsortiedeltager at anvende alle materialer, maskiner og faciliteter, som den misligholdende Konsortiedeltager ejer, lejer eller på anden vis råder over på tidspunktet for ophævelsen, og som er nødvendige for færdiggørelsen. Den misligholdende Konsortiedeltager skal endvidere medvirke til, at aftaler med underleverandører så vidt muligt overdrages til de øvrige Konsortiedeltagere.
Den misligholdende Konsortiedeltager er endvidere forpligtet til i videst mulige omfang at medvirke til, at den del af Opgaven som fordeles til de øvrige Konsortiedeltagere kan færdiggøres i overensstemmelse med Kontrakten.
Den misligholdende Konsortiedeltager modtager betaling for arbejde udført frem til ophævelsen, i det omfang Konsortiet modtager betaling fra Ordregiver herfor.
Ved Konsortieaftalens ophævelse i forhold til den enkelte Konsortiedeltager er den Konsortiedeltager der er årsagen i ophævelsen ansvarlig for tab hos de øvrige Konsortiedeltagere i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, dog således, at ansvaret er begrænset som anført i punkt 9.
Ansvarsbegrænsningen finder ikke anvendelse, såfremt tabet kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos Konsortiedeltageren.
Konsortieaftalen som helhed kan endvidere ophæves, hvis Kontrakten ophæves.
Ikrafttræden og ophør
Konsortieaftalen træder i kraft på tidspunktet for alle Konsortiedeltagernes underskrift af Konsortieaftalen.
Konsortieaftalen ophører i følgende tilfælde:
Såfremt Konsortiet i forbindelse med et begrænset udbud ikke bliver prækvalificeret.
Såfremt Konsortiet i forbindelse med et offentligt udbud eller et begrænset udbud, hvor Konsortiet er blevet prækvalificeret, ikke tildeles Kontrakten.
Såfremt en Konsortiedeltager inden tilbudsafgivelse opsiger Konsortieaftalen, og dette medfører, at Konsortiet ikke kan tildeles Kontrakten.
Når Konsortiet efter Kontrakten er tildelt Konsortiet har fuldført Opgaven og opfyldt samtlige kontraktuelle forpligtelser i henhold til Kontrakten.
Lovvalg og værneting
Alternativ A □ (marker med kryds) |
Alternativ B □ (marker med kryds) |
Enhver tvist mellem Konsortiedeltagerne i anledning af Konsortieaftalen afgøres efter dansk ret ved de danske domstole i henhold til retsplejelovens regler herom. |
Enhver tvist mellem Konsortiedeltagerne i anledning af Konsortieaftalen afgøres efter dansk ret ved voldgift i overensstemmelse med Voldgiftsinstituttets regler herom. |
[Vejledning: Før underskrift af Konsortieaftalen indikeres det ved afkrydsning, om alternativ A eller alternativ B vælges - sæt kun et kryds]
Underskrifter
Dato:
For: [Virksomhedens navn]
______________________________
Underskrift
Dato:
For: [Virksomhedens navn]
______________________________
Underskrift