Redegørelse for Integrationsindsatsen
Redegørelse for Integrationsindsatsen
Indhold
3.4 Integrationskontrakt og opholds- og selvforsørgelseserklæring 6
4.1 Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet 7
4.2 Tilbudsviften for jobparate og aktivitetsparate borgere med anden etnisk herkomst end dansk 7
4.4 Særlig indsats for borgere i udsatte boligområder 8
4.5 Integrationsgrunduddannelsen 9
5.1 Systematisk kommunal vejledningspligt 10
5.3 Repatrieringsomfang i Svendborg i de seneste 10 år. 11
6. Familier med børn og unge 12
7. Xxxx, unge og familier med særlige behov 16
7.1 Støtteforanstaltninger og underretninger 16
7.2 Interkulturel familiekonsulent 16
8. Social, sundhed og ældreområdet 18
8.1 Førtidspensionsområdet. 18
11. Øvrige integrationstiltag 21
12. Økonomi på integrationsområdet 22
12.1 Finansiering af integrationsområdet 23
12.3 Svendborg Kommunes udgifter i 2020 26
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anmodede på møde den 11. januar 2021 administrationen om at udarbejde en oversigt over integrationsindsatserne på relevante områder. Indsatsen for at integrere nye borgere i Svendborg er tilrettelagt indenfor rammerne af kommunens Integrationspolitik, der har til formål at sikre en sammenhængende og gennemsigtig kommunal integrationsindsats på tværs af de enkelte direktørområder. Denne redegørelse er udarbejdet i et samarbejde mellem de forskellige direktørområder.
Der er indsatser, der er målrettet til specifikke målgrupper, men i takt med at der kommer færre nytilkomne til landet, vil en del af borgerne have opholdt sig i landet i flere år, og de vil derfor, i lighed med deres familie, også være omfattet af den indsats, der tilbydes til alle borgere i Svendborg.
Denne oversigt vil beskrive indsatser, der er særligt målrettet borgere med anden etnisk baggrund end dansk, mens der vil være mindre vægt på beskrivelse af de tilbud, der tilbydes alle borgere uanset etnicitet,
Da integration er en opgave, der går på tværs er der nedsat en tværfaglig styregruppe for integration, hvilket er med til at sikre at der sker en koordineret og helhedsorienteret integrationsindsats. Direktøren for Social, Xxxxxxx og Beskæftigelse er formand for styregruppen, der har repræsentanter fra alle direktørområder.
Der findes en del begreber og definitioner når man skal beskrive integrationsindsatserne på tværs af den kommunale forvaltning. Nogle begreber og definitioner er overordnede og gælder alle områder, men der er også definitioner og afgrænsninger, der er særligt anvendt indenfor visse områder som f.eks. beskæftigelsesområdet. Dette afsnit vil forsøge at ridse de vigtigste definitioner op.
Flygtning
En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning. Kommunerne forpligter sig til at modtage en kvote af flygtninge. Udlændingestyrelsen fordeler flygtningene ud fra de kommuneaftalte kvoter. Antallet er faldet markant i de senere år.
Uledsagede mindreårige flygtningebørn er personer under 18 år, der rejser uden en forælder eller anden voksen som kan anses som værende trådt i forældrenes sted. Der er tidligere modtaget enkelte uledsagede udlændinge, men der er i de senere år ikke ankommet uledsagede under 18 år.
Familiesammenførte
En udlænding har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om familiesammenføring. Der er mulighed for familiesammenføring af ægtefælle, fast samlever, mindreårige børn eller andre familiemedlemmer såfremt en række betingelser er opfyldt. Kommunen har en integrationsforpligtelse overfor familiesammenførte. Familiesammenførte kan både være familiesammenførte til udlændinge, der bor i Danmark, men også familiesammenførte til danske borgere, der f.eks. har giftet sig med en udlænding.
Selvforsørgende udlændinge
Kommunen har også forpligtelse overfor borgere, der ikke modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse. Det kan være flygtninge eller familiesammenførte, der har opnået beskæftigelse, eller det kan være familiesammenførte til andre f.eks. danske ægtefæller eller vandrende arbejdstagere, der er indrejst i Danmark.
Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig krav om, at man som borger i EU ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU-lande, og krav om ligebehandling. De samme rettigheder gælder for borgere fra EØS-lande og Schweiz.
Der er tale om rettigheder som f.eks.:
Ydelser i anledning af sygdom og barsel, ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering), ydelser ved alderdom, ydelser til efterladte (pension), ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom, ydelser ved arbejdsløshed, familieydelser og børn i dagtilbud og skole.
Derudover har kommunen en forpligtelse til at tilbyde danskuddannelse til både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande og tredjelande.
Selvforsørgelse- og hjemrejseydelse
Hvis man har boet i Danmark i mindre end 9 år inden for de seneste 10 år og ønsker at søge offentlig forsørgelse hvis man ikke kan forsørge sig selv, kan man søge selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Opholdskravet betyder, at det ikke er alle modtagere af denne ydelse, der er flygtninge eller familiesammenførte fra ikke-vestlige lande. Danskere, der har boet flere år i udlandet ville også være i målgruppen. Ydelsen er lavere end det man er berettiget til på kontanthjælp.
Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram
Kommunen skal tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram (tidl. integrationsprogram) efter reglerne i integrationsloven.
Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets og introduktionsprogrammets hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. En udlænding, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, har både pligt til at deltage i programmet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis en udlænding ikke lever op til disse forpligtelser, kan der trækkes i ydelsen.
Programmet er i udgangspunktet 1 år, men kan forlænges op til 5 år.
Det er alene på beskæftigelsesområdet, at der skelnes mellem borgere, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og borgere der ikke er, for de øvrige forvaltningsområder ses der bredere på integrationsindsatsen.
Det vil derfor ikke være muligt at anvende samme afgrænsninger gennem hele denne oversigt, men vi vil forsøge at tydeliggøre hvilke målgrupper der beskrives og hvilken afgrænsning der er lavet.
Udlændingestyrelsen udsender hvert år et landstal på det antal flygtninge som det påregnes at give opholdstilladelse. Landstallet kan ændre sig, hvis forholdene ændrer sig, og flere eller færre personer bliver meddelt asyl.
På baggrund af landstallene skal landets kommunekontaktråd søge at indgå aftale om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne (regionskvoter). Derefter skal kommunerne på baggrund af regionskvoterne søge at indgå en aftale om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem kommunerne (kommunekvoter).
Tabel 1 Udmeldte flygtningekvoter og realiseret modtagelse
2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Landstal | 3.000 | 4.400 | 12.000 | 7.500 | 4.000 | 3.000 | 1000 | 600 | 600 |
Svendborg | 46 | 64 | 160 | 93 | 58 | 36 | 0 | 14 | 7 |
Realiseret | 37 | 63 | 134 | 84 | 29 | 1 | 1 | 7 | ? |
Familie- sammenførte1 | Uoplyst | Uoplyst | 73 | 55 | 54 | 4 | 6 | 5 | ? |
Svendborg Kommune har i de seneste år primært modtaget flygtninge fra hhv. Syrien og Eritrea. Som det ses af tabellen er der siden 2018 modtaget ganske få flygtninge og familiesammenførte.
Når en flygtning får opholdstilladelse i Danmark, træffer Udlændingestyrelsen samtidig afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl. Flygtningen visiteres til kommunen, som overtager ansvaret. Når en kommune overtager ansvaret for en flygtning eller en familiesammenført over 18 år, starter en introduktionsperiode på maksimalt 5 år, hvor udlændingen som udgangspunkt skal blive boende i den kommune, hvor vedkommende er boligplaceret.
For flygtninge, der er visiteret til Svendborg før 1. marts 2019 gælder, at kommunen skal anvise en permanent bolig, når det er muligt. Indtil det er muligt, skal kommunen anvise et midlertidigt opholdssted.
For flygtninge der er visiteret til Svendborg efter 1. marts 2019 gælder, at kommunen fortsat skal anvise et midlertidigt opholdssted. Men kommunerne har ikke længere en særlig forpligtelse efter integrationsloven til at anvise en permanent bolig. Såfremt den pågældende udlænding ikke har mulighed for selv at finde en bolig, har den pågældende samme adgang til at få hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver.
De flygtninge, som er boligsøgende i længere tid – også efter, at introduktionsperioden i medfør af integrationsloven er ophørt – skal have mulighed for at blive boende på et midlertidigt opholdssted under
1 Valid data for familiesammenførte før 2015 er ikke tilgængelig og fremgår derfor ikke af tabellen
uændrede vilkår, indtil den pågældende selv kan skaffe en bolig, eller kommunen kan anvise en anden bolig.
Kommunen kan ikke anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som ligger i et særligt udsat boligområde.
Når kommunen vælger midlertidig boligplacering er det som regel forbundet med ekstraomkostninger for kommunen. Den primære begrundelse herfor er, at der er et loft over, hvad der kan kræves i opholdsbetaling fra flygtningen. Dette beløb skal dække både husleje, varme og el.
Tabel 2 Loft for opholdsbetaling ved midlertidig indkvartering
Beløb 2021 | |
Midlertidig indkvartering, højst | Kr. |
Enlige med og uden børn | 2.374 |
Par uden børn | 4.349 |
Par med et, to eller tre børn | 4.745 |
Par med fire eller flere børn | 5.141 |
Ultimo 2020 havde Svendborg Kommune 21 flygtninge placeret i midlertidige boliger.
Når kommunen modtager meddelelse fra Udlændingestyrelsen om at modtage en flygtning, er der en lang række af opgaver, der skal løses. Jobcenter Svendborg fungerer som tovholder på processen.
Før modtagelsen
Der skal skaffes bolig til flygtningen enten midlertidig eller permanent. Svendborg Kommune betaler husleje samt el den første måned efter modtagelsen. Alle nytilkomne modtager desuden startpakke indeholdende en seng samt køkkenudstyr2.
Der gives besked til relevante parter forud for modtagelsen. Team jobbutik og ydelse får besked vedr. ansøgning om integrationsydelse og folkeregisteret får besked om at aktivere cpr-nummer til flygtningen.
Hvis det er en familie med børn inddrages Familieafdelingen og Interkulturelt Team. Endelig arrangeres transport og tolkeservice til modtagedagen.
På modtagedagen:
2 Startpakke til en enlig beløber sig til 3.000 kr. og til 4.500 kr. når der er tale om et par.
Der aftales med asylcentret, hvornår de enkelte flygtninge ankommer, og der aftales hvordan og hvornår deres bagage sendes til Svendborg. Det er Svendborg Kommune, der afholder transportudgifter for såvel flygtninge som deres bagage fra asylcentret til Svendborg.
De nye flygtninge ankommer typisk til Svendborg med tog, og afhentes af jobcentrets medarbejdere på banegården.
Der bevilges et beløb til indkøb af de første dagligvarer3. Jobcentrets medarbejder viser borgeren, hvordan pengene kan hentes i Borgerservice.
Hvis flygtningen er boligplaceret udenfor Svendborg by, eller der er helbredsmæssige hensyn, bevilges borgeren bus/togkort.
Der udleveres lejekontrakt eller aftale om midlertidig boligplacering. Hvis der er tale om en permanent bolig hjælpes med ansøgning om boligstøtte og boligindskudslån.
Er det en familie med børn der modtages deltager Interkulturelt ligeledes på modtagedagen.
Den første måned efter modtagelsen
I dagene efter modtagelsen introducerer jobcentrets medarbejdere den ankomne flygtning til praktiske forhold i Danmark, herunder bl.a. faste udgifter, affaldshåndtering, udluftning, offentlig transport, vejledning om indboforsikring mv.
Der bookes tid til helbredsundersøgelse og der indgås integrationskontrakt.
Ved modtagelse af familier støtter Interkulturelt Team med opskrivning i dagtilbud, indskrivning på skolen og formidling af kontakt til sundhedsplejen og sundhedssystemet, hvor dette er aktuelt.
Den nyankomne bliver også spurgt, om der ønskes kontakt til en frivillig fra Dansk Flygtningehjælp.
3.4 Integrationskontrakt og opholds- og selvforsørgelseserklæring
Når kommunen modtager en ny flygtning eller familiesammenført over 18 år, er kommunen forpligtet til sammen med borgeren, at udarbejde en individuel integrationskontrakt og tilbyde et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram. De skal desuden underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring.
Integrationskontrakt
Kontrakten skal indeholde en beskrivelse af udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at målene nås. Kontrakten skal derfor angive konkrete mål og konkret indsats, der kan bringe udlændingen i beskæftigelse inden for 1 år.
Opholds- og selvforsørgelseserklæring
Erklæringen underskrives både af nyankomne udlændinge, som tilbydes et program efter integrationsloven, og af forskellige persongrupper under udlændingeloven som betingelse for henholdsvis at opnå permanent opholdstilladelse og for at få ægtefællesammenføring. I erklæringen skriver borgeren under på at deltage aktivt i det danske samfund, respektere en række danske normer og vurdere samt at arbejde aktivt for at blive selvforsørgende.
3 ’Køleskabspengene’ udgør 1.000 kr. pr. voksen og 700 kr. pr. barn.
Beskæftigelsesindsatsen for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram varetages i jobcentret af medarbejderne i Team Integration. De varetager også beskæftigelsesindsatsen for nogle af de borgere, der ikke længere er omfattet af et integrationsprogram, mens andre er overgået til de medarbejdere, der varetager indsatsen for jobcentrets øvrige målgrupper. Når en borger ikke længere er omfattet af Integrationsloven vil pågældende være omfattet den almindelige lovgivning som f.eks. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.
4.1 Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet
Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet skal tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, så vidt det er muligt. Den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats skal suppleres med tilbud om danskuddannelse og efter behov evt. tilbud om vejledning og opkvalificering.
Programmet skal sikre, at nyankomne integreres hurtigst muligt i det danske samfund. Programmet skal endvidere sigte mod, at flygtningen så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende. Programmet har en varighed på 1 år, og skal tilrettelægges med henblik på at flygtningen opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse indenfor 1 år efter kommunens overtagelse af integrationsansvaret. Opnår flygtningen ikke ordinær beskæftigelse indenfor det første år, skal programmet forlænges. Det kan højst forlænges op til 5 år.
En udlænding, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har både pligt til at deltage i programmet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis en udlænding ikke lever op til disse forpligtelser, kan der trækkes i ydelsen.
4.2 Tilbudsviften for jobparate og aktivitetsparate borgere med anden etnisk herkomst end dansk
Den primære indsats for borgere i programmet, samt borgere der er gået ud af programmet er virksomhedsrettet tilbud kombineret med danskuddannelse. Derudover er der en række tilbud, der har til formål at finde praktikker eller understøtte at borgerne kan blive klar til virksomhedsrettede indsatser.
Tilbudsviften vil løbende justeres afhængig af de aktuelle behov, men for nærværende benyttes primært følgende tilbud.
- Tosproget forløb ved AOF: Kombination af FVU-undervisning (FVU er til voksne over 25 år, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne), jobsøgning og udplacering i praktik efterfulgt af job og ordinær timer.
- Aktive kvinder i job, et forløb målrettet kvinder længere fra arbejdsmarkedet, der har til formål at etablere en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af virksomhedspraktik
- Quickcare: et træningstilbud for at afklare funktionsevne
- ISU: Individuelt håndholdt udviklings- og afklaringsforløb.
- Nytteindsats: internt rådighedsafprøvende tilbud
- Virksomhedsporten: Tilbud for borger med behov for afprøvning af arbejdsevne, skånehensyn samt afklaring om muligheder for opnåelse af ordinær tilknytning til arbejdsmarked.
- Intern virksomhedskonsulent. Etablering af praktikker, opdatering af CV og afprøvning af arbejdsevne igennem en virksomhedsrettet tilbud.
- AS3: 12 ugers forløb med fokus på praktik for borger og hvor der gennem praktikken tilstræbes at borger får tilknytning til arbejdsmarked ved opnåelse af ordinære timer. Målet er delvis eller fuldt ud selvforsørgelse.
- AS3: 14 dages forløb, hvor der er fokus på at få kontakt til borger langt fra arbejdsmarked, med det formål, at få dem tættere på arbejdsmarked. Tilbuddet består af 2 samtaler som forgår telefonisk eller med fremmøde.
- Danskuddannelse: tilbydes til såvel borgere omfattet af integrationsloven, borgere omfattet af beskæftigelsesloven samt selvforsørgende udlændinge
Svendborg Kommune har en aftale med LærDansk om varetagelse af danskuddannelse for voksne. XxxXxxxx har opsagt kontrakten som et led i at Dansk Flygtningehjælp afvikler deres danskuddannelse på landsplan. Aftalen udløber pr. 31.12.2021.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har tilsluttet sig at Svendborg indgår i et fælles fynsk udbud af danskuddannelsesopgaven, med et krav om en lokal satellit
Danskuddannelse som led i Introduktionsforløb: hvor målgruppen er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge samt selvforsørgende familiesammenførte. Borger modtager danskuddannelse i op til 5 år.
Danskuddannelse, LAB Målgruppe: Udlændinge, som typisk modtager kontanthjælp og som ikke længere er eller har været i ovenstående målgruppe, og som skal tilbydes danskuddannelse- herunder også danske statsborgere (for eksempel grønlændere) som modtager ydelse.
Danskuddannelse, danskuddannelsesloven: Målgruppe er Selvforsørgende udlændinge, der ikke længere er omfattet af et introduktionsforløb efter integrationslovens, men stadig har ret til danskuddannelse jf. danskuddannelsesloven. Flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og selvforsørgende familiesammenførte, der ikke længere er omfattet af danskuddannelsestilbud i op til 5 år som led i et integrationsprogram, men stadig har ret til danskuddannelse. (F.eks. pga. af fravær ved barsel eller pga. af ordinært arbejde. Selvforsørgende danske statsborgere).
4.4 Særlig indsats for borgere i udsatte boligområder
I forbindelse med budgetforhandlinger for budget 2021 fremsatte Beskæftigelses- og integrationsudvalget et tema om en særlig indsats i de udsatte boligområder.
Af budgetforliget for 2021 fremgår:
”At der indenfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget ansættes en opsøgende medarbejder, der gennem en håndholdt indsats i udsatte boligområder skal hjælpe kvinder i job indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder.”
De områder, der er omfattet af den boligsociale helhedsplan, er karakteriseret af en blandet beboersammensætning med relativt mange beboere med ikke vestlig baggrund, mange enlige og mange børn og unge. Alle områderne har desuden en relativ stor andel af beboerne mellem 18 og 64 år, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
Det at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller være i uddannelse, er med til at forhindre ensomhed og isolation, og kan skabe struktur omkring hverdagen, både for unge men også for familier, hvor der er børn.
Jobcentret har tilknyttet en opsøgende medarbejder til området. Den opsøgende medarbejder skal have fokus på relevante jobåbninger og jobcentermedarbejderen vil via en håndholdt indsats understøtte processen mod job. Det kan være i forhold til at iværksætte den nødvendige opkvalificering eller etablere en praktik forud for en egentlig ansættelse. Efter ansættelse vil en løbende opfølgning understøtte fastholdelse i jobbet.
Jobcentermedarbejderen skal samtidig kunne fungere som problemløser i bredere sammenhæng. Hvis der er barrierer, der står i vejen for et job, støttes borgeren i at afhjælpe disse. Det kan f.eks. være ved kontakt til relevante afdelinger i Svendborg Kommune eller ved at skabe kontakt til andre af de understøttende indsatser der er i boligområdet, f.eks. Nøddeknækkeren eller beboerkonsulenterne fra den boligsociale helhedsplan afhængig af hvilke udfordringer borgeren oplever.
Jobcenteret samarbejder desuden med den boligsociale helhedsplan og KVINFO om mentorprogrammet: Xxxxxx til job målrettet kvinder med ikke vestlig baggrund. Indsatsen er forankret i den boligsociale helhedsplan, som etablerer mentorforløb med frivillige mentorer med fokus på at støtte kvinderne i at komme ud på arbejdsmarkedet. Indsatsen er et tilbud til målgruppen uanset bopæl.
4.5 Integrationsgrunduddannelsen
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en mulighed for borgere under 40 år, der har opholdt sig mindre en 5 år i Danmark. IGU'en skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.
IGU'en er et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. IGU'en varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.
Aftalen indgås direkte mellem arbejdsgiver og elev, men Svendborg Kommune hjælper gerne virksomheder, der ønsker at etablere en IGU. Der er IGU-aftaler med såvel private som offentlige arbejdsgiver. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har understøttet etablering af 2 IGU hold med op til 20 borgere pr. hold indenfor SOSU-området.
Repatriering betyder frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Repatrieringsindsatsen skal sikre, at flygtninge og indvandrere, der ønsker eller overvejer at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, får den bedst mulige rådgivning til at kunne træffe
en beslutning om at vende hjem.
5.1 Systematisk kommunal vejledningspligt
Der indførtes pr. 1. juli 2018 en systematisk kommunal vejledningspligt ved lov nr. 739 af 8. juni 2018 om ændring af repatrieringsloven m.v. Det betyder at kommunen er forpligtiget til at vejlede alle personer, der er omfattet af repatrieringsloven.
Jobcentret vejleder alle personer, der er omfattet af repatrieringsloven. Det er et lovkrav at vejledningen skal ske ved alle samtaler, der afholdes som led i kontaktforløbet i borgerens beskæftigelsessag, som opfølgning på sygedagpengesager samt som opfølgning på integrationsprogrammet.
Såfremt en borger udtrykker ønske, om at vende tilbage til hjemlandet eller et tidligere opholdsland opfordrer Jobcenter Svendborg borgeren til at rette henvendelse til Dansk Flygtningehjælp, som varetager den indledende rådgivningsopgave på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dansk Flygtningehjælp indgiver herefter – såfremt borgeren ønsker det – en ansøgning om repatrieringsstøtte til Svendborg Kommune.
Eksempler på støtte til repatriering
• Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland samt transport af ejendele
• Hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
• Udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16. år.
• Udgifter til sygeforsikring eller behandling i op til 4 år.
Der kan kun bevilges repatrieringsstøtte såfremt udlændingen ikke selv har midler til at afholde udgifterne.
Fortrydelsesret
Repatrieringsstøtten gives til personer, der opgiver deres bopæl i Danmark og ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland.
Men hvis det ikke lykkes at etablere en ny tilværelse i hjemlandet, kan en flygtning m.v. inden for 12 måneder fra udrejsen vende tilbage til Danmark. Det er det, der kaldes fortrydelsesret. Andre udlændinge har som nævnt ikke fortrydelsesret, og de må derfor på ansøge om en ny opholdstilladelse i Danmark. De vil i den forbindelse skulle opfylde betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på ny.
Det er kun muligt at modtage hjælp til repatriering én gang.
Før 1. juli 2017 kunne kommunen foretage en vurdering af, om udlændingen havde gjort et reelt repatrieringsforsøg. Hvis kommunen skønnede, at der var gjort et reelt repatrieringsforsøg, kunne støtten ikke kræves tilbagebetalt
Efter 1. juli 2017 skal kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering i alle tilfælde, hvor kommunen bliver bekendt med, at udlændingen enten har anvendt fortrydelsesretten eller at udlændingen, indenfor en periode på to år, på ny er indrejst i Danmark, på et nyt opholdsgrundlag.
Repatrieringsstøtte kræves tilbage af den kommune udlændingen bosætter sig i når borgeren vender tilbage til Danmark.
Staten yder 100 % statsrefusion til repatrieringsudgifter. Der ydes et resultattilskud til kommunen i forbindelse med repatriering.
5.3 Repatrieringsomfang i Svendborg i de seneste 10 år.
En manuel optælling viser, at antallet af personer, som Svendborg Kommune efter ansøgning har tildelt repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven opgøres således:
År | Antal personer |
20104 | 2 |
20115 | 4 |
2012 | 9 |
2013 | 1 |
2014 | 3 |
2015 | 1 |
2016 | 8 |
2017 | 7 |
2018 | 9 |
2019 | 4 |
2020 | 0 |
Årstallet angiver ansøgningstidspunktet. Opgørelsen indeholder 10 børn, hvor støtten udbetales til forældrene.
En gennemgang viser at 3 personer er vendt tilbage til Danmark. De 2 af disse til Svendborg. Dette er sket før 1. juli 2017 og der er ikke rejst krav om tilbagebetaling.
4 For 2010 og 2011 er udrejseåret angivet, da ansøgningstidspunktet er ubekendt
Integrationen af kommunens børn, unge og familier med flygtninge- eller integrations-baggrund løses med udgangspunkt i barnet, den unge og familiens behov for støtte, som ved øvrige borgere i Svendborg Kommune. Iagttages der et behov for særlige indsatser for at understøtte barnet, den unges og familiens trivsel og udvikling, herunder deltagelse i de mangfoldige læringsmiljøer i de almene dagtilbud og skoler, vil der foregå en afdækning af behov og iværksættelse af indsats med udgangspunkt i de eksisterende støttende systemer, der er i Svendborg Kommune.
Der foregår et tæt samarbejde imellem relevante fagpersoner og fagområder på tværs af direktørområder i kommunen. Det gælder både ift. modtagelsen af familier med flygtningebaggrund, samt i det løbende arbejde med at inkluderer børn og unge med flygtninge eller indvandrebaggrund i dagtilbud, på skolerne, i fritidstilbud, på ungdomsuddannelse, samt i uddannelse og beskæftigelse af de voksne.
Ved modtagelsen af familier med flygtningebaggrund samarbejder Borgerservice og Team Integration i Jobcenter med Interkulturelt Team (IKT) i Børn og Unge. IKT deltager i modtagelsen i Jobcenter og overtager her fra koordinering af børnene og de unges opstart i dagtilbud og i skolen. Dette koordineres med forældrenes jobrådgiver i Team Integration.
IKT deltager i opstartsmøderne i dagtilbuddene og i indskrivningsmøderne i skolerne, og de samarbejder med pædagoger, lærere og ledelse om modtagelsen og indslusningen af børnene i hverdagen i dagtilbud og i skolen; og understøtter herefter det løbende forældresamarbejde.
Dagtilbuddene og skolerne modtager i dag færre børn med flygtningebaggrund og flere med indvandrebaggrund.
Sundhedsplejen inddrages, når der er børn og unge i aldersgruppen 0-16 år, herunder børn og unge med flygtninge- eller indvandrebaggrund eller fra familiesammenførte familier. Sundhedsplejerskens opgave er først og fremmest at afdække den enkelte families behov for sundhedsfaglig bistand i relation til børnenes sundhed og trivsel.
Den sundhedsfaglige indsats tilrettelægges individuelt efter behov og involverer typisk andre fagprofessionelle som praktiserende læger, speciallæger, psykologer, osv. Derudover samarbejder sundhedsplejerskerne med relevante fagprofessionelle i kommunen, herunder ved deltagelse i dagtilbud og skolernes tværfaglige grupper, hvor indsatser til børn og unge med særlige behov koordineres og iværksættes.
Dagtilbud arbejder med børn fra familier med flygtningebaggrund, børn fra familiesammenførte familier, børn fra familier med indvandrebaggrund, vandrende arbejdstagere fra EU/EØS, samt efterkommere til flygtninge og indvandre. Dette arbejde foregår ind i det almene pædagogiske arbejde med udgangspunkt i mangfoldige læringsmiljøer og i rammen af de styrkede pædagogiske læreplaner.
Der er pr. 1. januar 2021 i alt ca. 55 flersprogede børn i alderen 0-2 år (eksklusiv Dagplejen) og ca. 181 flersprogede børn i alderen 3-6 år i kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg. Ca. 75% (138) af disse børn (fra 3-6 år) har brug for fokuseret sproglig indsats i forhold til deres sproglige udvikling jf.
Dagtilbudslovens Jf. § 11,3.
Herudover er der også flersprogede børn i de private dagtilbud. De private dagtilbud har i alt ca. 11 flersprogede børn i alderen fra 0-2 år og ca. 24 børn i alderen 3-6 år.
(Optællingen er xxxxxx, hvorfor der opgives et cirka-tal)
Børnehusene Nordlyset, Paraplyen og Børnegården Byparken har i samarbejde med IKT og den boligsociale helhedsplan kørt et særligt tilbud (HippHopp) for familier med børnehavebørn i perioden 2018-2019, 2019- 2020 og med forventet opstart igen i 2021. Det er fortrinsvis familier med flygtningebaggrund, som har været tilknyttet det 30 uger lange evidensbaserede familiekursus-program, som sætter fokus på læringsmiljøet i hjemmet og på at ruste forældrene til at støtte deres kommende skolebarn.
Interkulturelt Team (IKT)
I Interkulturelt Team er der ansat interkulturelle sprogpædagoger, der varetager den lovmæssige sprogvurdering af alle flersprogede børn, når barnet er 3 år gammelt. Falder sprogvurderingen ud til, at barnet har brug for sproglig indsats, understøtter de interkulturelle sprogpædagoger dagtilbuddet i denne opgave med råd og vejledning og konkrete tiltag og indsatser, der stimulerer børnenes sproglige udvikling. I forhold til nogle børn er der andre udfordringer end sprog, hvorved det er nødvendigt at arbejde med både sproglig, følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling på samme tid i koordinerede indsatser. Her koordineres med f.eks. Sundhedsplejen, PPR og Dagtilbuds ressourceindsatser.
IKT understøtter ligeledes de private dagtilbud med at lave sprogvurderinger og sproglige handleplaner ift. de flersprogede børn og giver råd og vejledning i flersproglig udvikling og interkulturel pædagogik.
IKT understøtter modtagelsen af nyankomne flygtningebørn i dagtilbud. En indkøringsperiode kan vare fra 2-6 uger. I denne periode er der et tæt samarbejde imellem familien, dagtilbud og IKT
IKT samarbejder på tværs med PPR i forhold til at understøtte børn med tab og traumer direkte via pædagogiske forløb for børnene og indirekte i forhold til at understøtte medarbejdere i den pædagogiske praksis omkring sårbare børn med flygtningebaggrund i dagtilbuddene.
IKT står for den opsøgende indsats ift. 30 timers sprogtilbud til alle flersprogede børn, der ikke er tilmeldt dagtilbud ved det 3 år. Ligeså varetager de den opsøgende indsats omkring obligatorisk læringstilbud ift. de flersprogede børn, hvor familier, der bor i udsatte boligområder, bliver kontaktet, når deres barn bliver 1 år, m.h.p. at deres barn skal indskrives i et dagtilbud i et obligatorisk læringstilbud. I dette tilbud har dagtilbuddet særligt fokus på barnets sproglige udvikling og læringsparathed og forældrene deltager i et målrettet forløb, hvor de undervises i, hvordan de kan støtte deres barn i det obligatoriske læringstilbud og ift. barnets dansksproglige udvikling og generelle læringsparathed. De undervises derudover i, hvordan de kan introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.
De interkulturelle sprogpædagoger deltager i Forårs SFO hvert år i april måned, hvor de fungerer som kendte brobyggere ift. de flersprogede børn og deres forældre. Derudover understøtter de det sproglige læringsmiljø i ForårsSFO´en. De forestår de sprogfaglige overleveringer fra dagtilbud til skolen ift. de flersprogede børn, som har brug for sproglig støtte i skolen.
DSA (Dansk som andetsprog) og modtagelsesområdet 2021
På skolerne i Svendborg er der indskrevet ca. 494 elever der ifølge Danmarks Statistik har anden herkomst end dansk.
Skolerne skal jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog afdække nyankomne tosprogede elever ift. deres behov for sproglig støtte og tilbyde sprogstøtte i form af basisundervisning eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog (DSA) til de elever, der vurderes at have behov herfor.
Der er det seneste år sket ændringer på skoleområdet i Svendborg Kommune i forhold til DSA og modtagelsesområdet. Byrådet besluttede den 26. maj 2020 at ændre strukturen på modtagelsesområdet for at sikre en fleksibel anvendelse af den samlede ressource til dansk som andetsprogs-området på skolerne. Ændringen består af, at Svendborg Kommunes sidste modtagelsesklasse på Ørkildskolen nedlægges ultimo juni 2021, hvorefter alle nyankomne tosprogede elever skal indskrives direkte på deres distriktsskole, eller en anden folkeskole familien måtte ønske, da der er frit skolevalg.
I den forbindelse er der oprette et kommunalt DSA-team, der er forankret i PPR. DSA-teamet består af to DSA-konsulenter. Den 1.6.21 bliver DSA-teamet udvidet med endnu en DSA-konsulent, hvorefter DSA- teamet fremadrettet vil bestå af tre DSA-konsulenter, der skal betjene alle folkeskoler i Svendborg Kommune ift. DSA-området. DSA-teamet vil fremadrettet understøtte det arbejde, der foregår på skolerne, hvor man skal tilbyde tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog, når det vurderes, at den enkelte elev har behov herfor. DSA-teamet understøtter primært modtagelsen med en afdækning af den nyankomne elevs ressourcer og kompetencer til brug i undervisningen, samt basisundervisning i DSA på skolerne. Basisundervisning i DSA foregår i hold eller ved enkeltmandsundervisning udenfor klasserummet, så længe eleven har behov for denne form for undervisning. Basisundervisningen i DSA kombineres med differentieret undervisning i elevens almenklasse i de fag eleven formår at deltage i.
I skoleåret 2020-2021 er der tale om en overgangsordning, hvor der vil være én modtagelsesklasse på Ørkildskolen til nyankomne tosprogede elever på 1. til 6. klassetrin. Enkelte elever på disse klassetrin vil som prøvehandlinger blive indskrevet direkte i deres almenklasse på distriktsskolen efter individuel vurdering.
Nyankomne tosprogede elever i 0. kl. og 7.-10. klassetrin, vil indskrives direkte i almenklassen i skoleåret 2020/2021. Dette vil være gældende både i overgangsordningen og i den endelige ordning fra 2021-2022.
Den endelige ordning træder i kraft i skoleåret 2021-2022, hvor alle nyankomne tosprogede elever bliver indskrevet direkte på deres distriktsskole. Således vil alle folkeskoler i Svendborg Kommune være medansvarlige for både basis- og supplerende undervisning i DSA af deres tosprogede elever. Skolerne understøttes af DSA-teamet, der vil afdække nyankomne tosprogede elevers ressourcer og kompetencer til brug i undervisningen. Denne afdækning tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets afdækningsmateriale ”Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer”. Vurderer DSA-konsulenten på baggrund af afdækningen, at der er behov for basisundervisning i DSA, aftales det videre forløb i et tæt samarbejde med familien, skolens ledelse og DSA-konsulenten.
DSA-teamet vil endvidere understøtte kompetenceudviklingen på skolerne og arbejde ind i de mangfoldige læringsmiljøer. Det er udtryk for en tro på, at det har stor værdi og afgørende indflydelse på børn og unges liv og livskvalitet, at de så vidt mulig forbliver i den lokale folkeskole. På skoleområdet er der fokus på at udvikle læringsmiljøer, der afspejler børns forskellige behov og tilgange til læring, hvor DSA-området er et naturligt og vigtigt element i dette arbejde.
Nyankomne flygtninge modtages i Svendborg Kommune via Jobcentret. Familier med børn og unge under 18 år henvises til Interkulturelt Team. IKT og Det centrale DSA-Team samarbejder i forhold til opstart af elever med behov for dansk som andetsprog-støtte på skolerne. Nyankomne tosprogede elever, der ikke har flygtningebaggrund, modtages direkte på distriktsskolen, hvor DSA-Team kontaktes af skolen.
Interkulturel Pædagog på skoleområdet understøtter en god modtagelse af eleven på skolerne, samt det interkulturelle forældresamarbejde og gennemfører konkrete inkluderende indsatser og læringsaktiviteter ift. tosprogede elever, der måtte have et behov for dette.
Værestedet
Værestedet er et klubtilbud, der er beliggende tæt ved Nymarkskolen. Det er et gratis, åbent og uvisiteret klubtilbud til børn og unge i hele Svendborg fra 4 kl. til 18 år. Værestedet har en del unge brugere med flygtninge eller indvandrebaggrund tilknyttet tilbuddet, idet denne målgruppe har en stor repræsentation i Skovparken, hvor Værestedet ligger og i de øvrige udsatte boligområder. Værestedet ser en styrke i mangfoldighed og lægger vægt på, at alle behandler hinanden med venlighed og respekt. Værestedet har et tæt samarbejde med kommunale og frivillige aktører, der arbejder med børn og unge med flygtninge og indvandrerbaggrund, samt den boligsociale helhedsplan.
UU Sydfyn har et særligt fokus på unge med særlige behov, på unge der vurderes ikke uddannelsesparate, dette uanset etnicitet.
Andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk er på et niveau, hvor vejledningen af denne målgruppe kan inkluderes i det almene vejledningsarbejde. Som del af den kommunale ungeindsats for unge mellem 15 og 25 år, søger UU Sydfyn til stadighed at sørge for at indgå i tværfaglige samarbejder ift. de unge for at kunne integrere denne gruppe i uddannelse og beskæftigelse.
Unge 15-17 år
XX Xxxxxx xxxxxxxx unge med anden etnisk baggrund på lige fod med alle andre unge ml. 15 og 25 år i kommunen. Dette med udgangspunkt i Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Der er som udgangspunkt ingen særindsatser på dette område.
UU Sydfyn har sammen med den boligsociale helhedsplan fra 2018 og frem til 31.12 2021 modtaget støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til Projekt Fritidsjob. Målgruppen er unge i aldersgruppen 13-18 år. En vejleder er frikøbt på fuld tid, til at matche unge med fritidsjobs i diverse virksomheder. Der er fortrinsvis tale om ordinære fritidsjobs. Den boligsociale helhedsplan har oprettet 4 fritidsjob i tilknytning til boligområderne, som unge med særlige behov kan ansættes i for et år ad gangen. Fritidsjobambassadøren er tilknyttet Nymarkskolen, hvor der er et tæt samarbejde mellem lærere, Nymarkskolens UU-vejledere og fritidsjobambassadøren ift. til fritidsjob indsatsen. Derudover er der et tæt samarbejde med de boligsociale medarbejdere. Indsatsen omfatter også integrationsborgere. Fritidsjob indsatsen søges forankret i UU Sydfyn efter endt projektperiode.
Unge 18-24 år
Unge, der er fyldt 18, år vil kunne modtage vejledning af UU hvis de henvender sig i Ungekontakten. Der er ingen særindsatser for denne gruppe i regi af UU Sydfyn.
UU Sydfyn har projekt ”På sporet igen” i samarbejde med den bolig sociale helhedsplan 2018-2021. Projektet er henvendt til unge i aldersgruppen 18-30 år, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. En UU-
vejleder er frikøbet 15 timer om ugen til opsøgende indsats i helhedsplanens boligområder. Fokus er at få unge tættere på/ i gang med/understøtte dem i uddannelse eller beskæftigelse. Indsatsen omfatter blandt andet integrationsborgere. ”På sporet igen” indgår i den kommende helhedsplan.
UU Guide
Med lov om kommunal unge indsats har kommunerne ansvaret for at gøre unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. For den gruppe af unge, der kan have svært herved, og som kæver støtte og en koordineret indsats for at opnå ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, kan den unge få tildelt en UU Guide (fast kontaktperson )(fra 8.klassetrin).
Det er den unges UU-vejleder, der kan vejlede om og indstille til UU Sydfyn, at den unge får en UU Guide. Det er således en ordning man visiteres til.
7. Børn, unge og familier med særlige behov
7.1 Støtteforanstaltninger og underretninger
I perioden 2019-2020 har der været i alt 17 nyregistreret sager i Familieafdelingen ift. børn og unge med flygtningestatus. Sagerne er overvejende forebyggende indsats jf. § 11,3 i Serviceloven ved Interkulturel Familiekonsulent i Interkulturelt Team; Se afsnit herunder.
Sager overgået til handicap ift. børn og unge med flygtningebaggrund vil ikke figurere som en flygtningesag. Svendborg Kommune har de sidste år ikke modtaget uledsagede flygtningebørn eller unge.
I perioden 2019-2020 har der været underretninger på i alt 35 børn og unge med flygtningesags-status. I samme periode har der været underretninger på i alt 2320 børn og unge i Svendborg Kommune.
Der er 100 pct. refusion fra staten på alle støtteindsatser til flygtningefamilier efter Lov om social service i de første tre år efter familien har fået opholdstilladelse.
Der vil være børn, unge og familier med flygtningestatus, der efter de første 3 års ophold i kommunen, vil have behov for yderligere støtteforanstaltninger, hvor udgiften til foranstaltningerne herefter bliver en 100 pct. kommunal udgift jf. Serviceloven.
7.2 Interkulturel familiekonsulent
Svendborg Kommune har pr. januar 2021 én fuldtidsansat Interkulturel Familiekonsulent, der er organiseret i Interkulturelt Team.5
I 2019 har 62 børn og unge og deres familier modtaget familierettet støtte fra de Interkulturelle Familiekonsulenter. I 2020 var antallet 37 børn og unge. Pr. februar 2021 er der 8 familier og 13 børn og unge, der modtager støtte fra Interkulturel Familiekonsulent.
Målgruppe for støtteindsatsen fra Interkulturel Familiekonsulent:
• Nytilkomne flygtningefamilier med børn under 18 år
5 Området er nednormeret fra fem til en fra 2017 til 2020
• Familiesammenførte børnefamilier til borger med flygtningebaggrund
• Uledsagede flygtningebørn og –unge
Der er tale om familier, som har behov for en korterevarende helhedsorienteret og familierettet indsats med henblik på at understøtte en vellykket integrationsproces for barnet, den unge og familien. Indsatsen sker internt i tæt koordineret samarbejde med Jobcentret, Borgerservice, Dagtilbud, Skolerne, Sundhedsplejen, PPR, Tandplejen - alt efter behov. Eksternt samarbejdes der med bl.a. Aktive Boligområder, frivilligområdet, samt det lokale foreningsliv.
Indhold i støtteindsatsen fra Interkulturel Familiekonsulent:
- Familierettet råd og vejledning om danske forhold, familieliv i Danmark, opdragelse i en dansk kontekst, krav og forventninger til forældre-samarbejdet i dagtilbud, skoler, sundhedspleje, m.fl..
- Opstarte familien i dagtilbud, skolen, hos lægen, tandlæge, sygehus, mv. og understøtte det løbende forældresamarbejde med dagtilbud og skole.
- Orientere om og præsentere familien for fritidstilbud, foreningsliv og det frivillige område i Svendborg.
- Motivere og understøtte traumatiserede forældre til behandling på ATT (Afdeling for Traumer og Tortur), samt støtte familien til at håndtere en hverdag, som kan bære præg af denne problematik.
- Psykosocial støtte til børn, unge og familier, der er belastet ved tab, traumer og eksilstress. Individuelt og i gruppeforløb.
- Praktisk og rådgivende støtte ift. sociale begivenheder i familier, f.eks. fødsler, dødsfald, skilsmisse, negativ social kontrol, radikalisering.
Familiekonsulenternes indsats kan vare fra et halvt år til tre år. Varighed vil tage udgangspunkt i familiens behov for støtte samlet set.
I forhold til nogle familier er der behov for en mere omfattende og mere langvarig støtteforanstaltning. Det vil ofte være, hvor familiens kompleksitet er særlig stor og hvor forældrenes evne til at varetage deres børns trivsel og udvikling er begrænset. Her vil der blive foretaget en børnefaglig undersøgelse jf. § 50 i Serviceloven og iværksættes mere omfattende støtteforanstaltninger.
IKT har et løbende og tæt samarbejde med Aktive Boligområder og frivilligområdet omkring forskellige tværgående indsatser mhp. at fremme deltagelsesmuligheder for borgere med flygtninge og indvandrebaggrund i det lokale samfund. IKT indgår i projektorienteret samarbejde med bl.a. Dansk Flygtningehjælps nationale afdeling for MindSpring grupper og med Fritidskorpset i et samarbejde med Kultur og Fritid, samt DGI. Formålet er her bl.a. at fremme trivsel, udvikling, aktivt medborgerskab og integration hos de borgere, der deltager i indsatsforløbene.
SSP (Social, Skole og Politi) – Indsatsen i Svendborg Kommune er et samarbejde med skolerne, de sociale myndigheder og politiet om at understøtte børn og unges trivsel og udvikling, samt forebygge kriminalitet ved kriminalpræventive indsatser. SSP arbejder opsøgende ift. sårbare unge, herunder unge med flygtninge eller indvandrebaggrund og deres forældre, når der vurderes at være et behov for en SSP-indsats.
SSP arbejder tværfagligt indenfor almenområdet med relevante kommunale og lokale aktører omkring forebyggelse af generel mistrivsel og kriminalitet hos unge i Svendborg.
SSP er tovholdere på handleplan for Radikalisering og Ekstremisme i Svendborg Kommune og håndterer henvendelser ift. børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for radikalisering ift. højre eller venstre- ekstremisme eller islamisk ekstremisme.
8. Social, sundhed og ældreområdet
På social, sundhed og ældreområdet er der ikke særlige indsatser til borgere med en anden herkomst end dansk, men de bliver visiteret til de ordinære tilbud på områderne i lighed med alle andre af kommunens borgere. Der føres ingen særskilt statistik i forhold til etnicitet på områderne.
Påbegyndelse af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, herunder deltagelse i et ressourceforløb, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. Alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt øvrige foranstaltninger – skal være afprøvet, og det skal være dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv.
På den baggrund vil personer der er omfattet af integrationsprogrammet som hovedregel ikke komme i betragtning til førtidspension i den periode. Der kan dog være dele af målgruppen der på et længere sigte tilkendes førtidspension.
Når en flygtning eller familiesammenført tilkendes førtidspension, sker det typisk efter årtier i Danmark. Det er personer, som har været i Danmark siden midt firserne eller halvfemserne, og som har deltaget i danskundervisning og beskæftigelsesfremmende tiltag. En del har i en årrække været selvforsørgende med hårdt fysisk arbejde, da deres tidligere boglige kompetencer ikke så let kommer i spil. Behovet for pension opstår typisk enten på grund af retraumatisering eller fysisk nedslidning.
I 2020 var der 2.750 personer der modtog førtidspension, 342 personer, svarende til 12,4 procent var indvandrere fra ikke-vestlige lande. Målgruppen udgør en stigende andel af borgere, der modtager førtidspension.
Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på Førtidspension
400
14,0
350
12,0
300
10,0
250
8,0
200
6,0
150
100
4,0
50
2,0
0
0,0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Andel ikke vest-lige indvandrere
Antal
Andel i pct.
Kilde: Xxxxxxxxxx.xx
Den årlige tilgang af ikke-vestlige indvandrere, der tilkendes førtidspension var i 2020 på 27 personer, hvilket svarer til 15 procent af nytilkendelserne i 2020.
Når en pensionist ikke har boet i Danmark længe nok til at få fuld pension, er der mulighed for at få udbetalt en nedsat pension, som bliver kaldt brøkpension. Brøkpensionen kan suppleres op. Borgere som ikke opfylder opholdskravet på 9 ud af 10 modtager supplement til brøkpensionen op til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse indtil de har været i riget i 9 ud af 10 år.
Når de opfylder opholdskravet, vil de blive suppleret op til kontanthjælpsniveauet.
Der er i Svendborg Kommune nedsat et integrationsråd (fork. SIR)
Medlemmer
Integrationsrådet består af 16 medlemmer med bopæl i Svendborg kommune. Syv repræsentanter fra kommunens største etniske minoritetsgrupper og en repræsentant fra øvrige etniske minoritetsgrupper.
De valgte medlemmer repræsenterer pr. 2020 følgende borgere med anden etnisk baggrund end dansk: Vietnam, Bosnien, Eritrea, Sri Lanka, Iran, Syrien, Tyrkiet, og øvrige.
De udpegede medlemmer: to medlemmer fra kommunalbestyrelsen, to medlemmer udpeget af henholdsvis DA og LO, et medlem fra dagtilbudsbestyrelse, et medlem fra skolebestyrelse, et medlem fra Svendborg andelsboligforening/Boligselskabet BSB samt et medlem fra Kulturelt Samråd.
Integrationsrådets formål
Integrationsrådet skal medvirke til, at Byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende, samt egnet til at fremme etnisk ligestilling. Integrationsrådet kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om emner, der har betydning for integrationen i Svendborg Kommune.
Integrationsrådet kan ikke behandle enkeltsager. Enkeltsager kan dog danne grundlag for Integrationsrådets behandling af principielle spørgsmål.
Integrationsrådets fokuspunkter i 2020-2021:
Integrationsrådet har arbejdet strategisk med at få større indsigt og samarbejde med beskæftigelsesområdet, for at kunne støtte op om beskæftigelsesindsatsen. Desværre har arbejdet i 2020 været påvirket af corona-situationen, der har betydet at bl.a. afholdelse af International Festival og uddeling er udskudt til 2021. Et planlagt fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget måtte også aflyses.
Integrationsrådet havde dog bl.a. mulighed for at understøtte uddeling af sommerferiepakker i de boligsociale områder.
I 2021 vil der, om muligt, blive arbejdet videre med de udsatte aktiviteter ligesom der vil være fokus på afholdelse af det kommende valg, der skal afvikles i slutningen af 2021.
For at få dansk statsborgerskab skal man opfylde en række betingelser, f.eks. vedr. selvforsørgelse, danskkundskaber og viden om Danmark, og man skal deltage i en grundlovsceremoni som kommunen afholder.
Kommunen er forpligtet til afholde grundlovsceremoni mindst to gange om året. Ceremonierne skal finde sted tidligst en måned efter og senest fire måneder efter ikrafttrædelsen af en lov om indfødsrets meddelelse. Borgeren skal deltage i en ceremoni senest 2 år efter loven er vedtaget.
Formålet med ceremonien at højtideligholde og markere ansøgernes erhvervelse af dansk statsborgerskab, og at ansøgerne skal underskrive en ”erklæring for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Danmark” under ceremonien og herefter give hånd til en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen.
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i ceremonien og at ”erklæring for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Danmark” underskrives under ceremonien.
Byrådets repræsentant skal ligeledes på ”erklæring for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Danmark” skrive under på, at ansøgeren har deltaget i ceremonien, har underskrevet erklæringen i forbindelse med ceremonien, og at ansøgeren har trykket en eller flere repræsentanter fra Byrådet i hånden.
Efter grundlovsceremonien sendes den originale underskrevne og påtegnede ”erklæring for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Danmark” til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil efterfølgende udstede et statsborgerretsbevis, som sendes til ansøgeren.
I Svendborg Kommune har Byrådet besluttet at borgmester, viceborgmester og formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget udpeges som repræsentanter for Byrådet i forbindelse med afholdelse af grundlovsceremoni samt at de byrådsmedlemmer, der repræsenterer kommunen i Integrationsrådet, inviteres til at deltage i ceremonien.
Der blev første gang afholdt grundlovsceremoni i Svendborg den 31. august 2020.
11. Øvrige integrationstiltag
Rundt omkring på kommunens andre institutioner og i samarbejde med andre organisationer er der naturligvis forskellige integrationstiltag, der gennem årene er udviklet. Denne redegørelse vil ikke indeholde en fuldstændig oplistning af tiltag, men kort beskrive et par eksempler.
Aktive Boligområder (Den boligsociale helhedsplan)
Kommunen indgår i et samarbejde om den boligsociale helhedsplan med boligorganisationerne SAB og BSB Svendborg med støtte fra Landsbyggefonden i de afdelinger, hvor der relativt bor flest med flygtninge-
/indvandrerbaggrund. Den Boligsociale Helhedsplan har modtaget tilsagn om forlængelse til og med 2025. Indsatsområderne for den kommende helhedsplan er: Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.
Medarbejderne, som er tilknyttet helhedsplanen er dels ansat i Boligselskabet Sydfyn og dels i Svendborg Kommune. Det overordnede ansvar for helhedsplanen er placeret i en boligsocial bestyrelse med deltagelse fra boligorganisationerne og Svendborg Kommune. Den nuværende og kommende boligsociale helhedsplan understøtter integrationsprocessen gennem en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes med delprojekter så som beboerrådgivning, økonomisk rådgivning, mentorordning, naboambassadører, familiekurser Netværk for enlige mødre, Klub mand, lektiecaféer og fritidsjob-vejledning.
Kommunen har en medarbejder tilknyttet i en ”Nøddeknækkerfunktion”, som er en særlig forebyggende koordinerende indsats, som skal gøre familierne mere selvhjulpne. Nøddeknækker-funktionen er helhedsorienteret rådgivning og koordinering kombineret med netværksinddragende metoder. Derudover samarbejdes der som tidligere nævnt med UU om at varetage fritidsjobindsatsen og en særligt opsøgende indsats for de unge voksne i boligområderne (På Sporet igen). Den boligsociale helhedsplan har desuden en opmærksomhed på at få unge af anden etnisk til at opsøge ungdomsskolen og generel brobygning til fritidsaktiviteter og foreningstilbud. I boligområderne er den boligsociale helhedsplan endvidere med til at understøtte integrationen af nye beboere i boligområderne. Derudover yder helhedsplanen en fortsat støtte til beboere med flygtningebaggrund, som efter den kommunale integrationsindsats fortsat har behov for råd og vejledning i fht. deres situation.
Svendborg Bibliotek
Svendborg Bibliotek tilbyder én-til-én sprogtræning til voksne flygtninge eller andre der er nye i det danske sprog. Sprogtræning er ikke undervisning, men et tilbud om at øve sproget i en samtale. Derudover samarbejder Biblioteket med Lær Dansk og VUC i forhold til at introducere deres studerende til biblioteket og de muligheder der findes her.
Børnebiblioteket understøtter Interkulturelt Team og dagtilbudsområdet i forhold til sprogstimulering, hovedsagelig af børnehavebørn. Der findes et stort udvalg af begynderlæsning på dansk og sprogstimulerende materialer som f.eks. sprogkufferter.
Desuden kan man på biblioteket låne litteratur til både børn og voksne, på de fleste sprog repræsenteret i kommunen.
Foreningsaktiviteter
De lokale foreninger bidrager også med aktiviteter, der understøtter integration. Der er f.eks. etableret fælles fodboldhold mellem Thurø Boldklub og stjernen Boldklub, hvor indvandrerdrenge fra Skovparksområdet og etniske danske drenge fra Thurø træner skiftevis på enten Thurø eller i Stjernen for at bygge bro mellem områderne og klubberne. Holdet er stablet på benene pga. små årgange, og har et socialt og kammeratligt fokus. Svendborg Svømmeklub arbejdede lige inden corona på at etablere et svømmehold for indvandrerkvinder, der desværre ikke nåede at opstarte inden der blev indført restriktioner.
Frivillige integrationsindsatser
Rundt i kommunen bliver der arbejdet med integration på mange forskellige måder af de frivillige sociale foreninger, organisationer og grupper, der har målrettet deres arbejde til borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. Integrationsarbejdet udføres af frivillige og det er frivilligt at deltage i indsatserne. I de frivillige integrationsindsatser er der samlet set et bredt fokus på målgruppen – børn, unge, voksne og ældre og indsatserne er både for dem, der har været i Danmark i kortere og længere tid. De aktiviteter, der tilbydes, har ligeledes et bredt fokus og er eksempelvis sprogtræning, lektiehjælp, socialt samvær og fællesskab, opbygning af netværk, opøvelse af praktiske færdigheder, rådgivning og vejledning. Der er mere end 15 foreninger, organisationer og grupper, der frivilligt arbejder med integration; Som eksempler kan nævnes Dansk Flygtningehjælp, Kontakt mellem Mennesker, Venligboerne, Cykeltutten, Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom. Desuden er alle de øvrige frivillige tilbud også tilgængelige for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, hvor der arbejdes inkluderende og integrerende med målgruppen.
Retshjælp Fyn gør også en meget stor forskel i fht. at sikre alle adgang til juridisk rådgivning. De er tilstede i Skovparken 3 dage om uge i jobcenterets lokaler. Retshjælpens rådgivere består af en blanding af uddannede jurister og jurastuderende fra SDU.
Svendborg Kommunes Frivilligpolitik på Social- og Sundhedsområdet ”Fællesskab & Frivillighed” fra 2016 understreger ønsket om endnu mere samarbejde med det frivillige sociale område, da dette arbejde ses som en væsentlig del af den samlede sociale indsats i kommunen. Når fagpersoner har øje for at bygge bro mellem borgeren og de frivillige tilbud, styrkes borgerens muligheder for at blive en del af de frivillige tilbud. Svendborg Kommune understøtter området med bl.a. puljemidler til det frivillige sociale arbejde samt en brobyggerfunktion, som har til opgave at understøtte samarbejdet på tværs af kommunen og det frivillige sociale område. En konkret indsats for Brobyggeren har været at opbygge et netværk af kommunale ansatte/fagpersoner og frivillige, der arbejder med integration. Netværket har bl.a. til formål at synliggøre de frivillige indsatser, få kendskab til hinanden samt øge det tværgående samarbejdet.
12. Økonomi på integrationsområdet
Finansiering af udgifter til flygtninge og indvandrere sker via en række forskellige ordninger. Ordningerne beskrives efterfølgende.
12.1 Finansiering af integrationsområdet
Der findes en række målrettede finansieringskilder til udgifterne på integrationsområdet, som oplistes i følgende tabel.
Udgift: | Finansiering: |
Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, introduktionsprogram, danskundervisning og andre tilbud. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Repatriering | Refusion på maksimalt 50% af 38.259 kr. pr. helårsperson (rådighedsloft) under et selvforsørgelses- og hjemrejse-program eller introduktionsprogram Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen er omfattet af trapperefusionsordningen (faldende refusion over tid). Refusionen udgør i gennemsnit ca. 22 procent. Udgifter vedrørende hjælp til repatriering refunderes 100% af staten. |
Kommunen kan modtage resultattilskud fra staten, når en udlænding opnår bestemte integrationsresultater. | Resultattilskud på 81.183 kr. pr. person over 18 år når en flygtning eller familiesammenført inden for tre år • Kommer i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på 6 måneder eller derover, min. 20 timer om ugen. • Påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter ud- dannelsesforløbet i 6 måneder eller derover. Hvis ovenstående i stedet opnås i fjerde eller femte år udløses et tilskud på 54.121 kr. Resultattilskud på 34.638 kr. pr. person når en flygtning eller familiesammenført • Består prøve i dansk indenfor en 5- årig periode på det niveau, der er fastsat som mål i integrationskontrakten. Resultattilskud på 26.530 kr. ved repatriering til hjemlandet. |
Grundtilskud: Grundtilskuddet er ikke decideret øremærket til bestemte udgifter, men er beregnet "til dækning af sociale merudgifter | Der modtages et månedligt grundtilskud på 2.858 kr. for hver flygtning og familiesammenført over 18 år. Beløbet modtages i 3 år fra den dag, personen |
og til generelle udgifter i medfør af integrationsloven. Grundtilskuddet skal dels dække de generelle udgifter til integration som fx udgifter til tolkebistand, information, vejledning og rådgivning samt udgifter i forbindelse med indkvartering mv. Grundtilskuddet skal desuden dække de udgifter til ydelse, der ikke dækkes via refusion. | ankommer til kommunen. For uledsagede flygtningebørn ydes der et månedligt tilskud på 9.503 kr. indtil barnets 18. år. |
Boligudgifter. Kommunen er forpligtet til at anvise boliger til flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen. | Ved udgifter til boligplacering skelnes der mellem midlertidig og permanent boligplacering. Der er ikke mulighed for refusion af kommunens udgifter vedr. tomgangsleje ved midlertidig boligplacering. Hvis der er tale om permanent boligplacering er der jævnfør boliglovgivningen 100% refusion af lejetab før indflytning. (sikring af boligbehov) dvs. udgifter i perioden fra lejligheden er til rådighed og indtil udlejning sker. Der er endvidere 100% refusion af udgifter til: • Pligtlån til indskud, depositum og lignende. • Garanti for fraflytningsudgifter |
Øvrige refusionsordninger | • Der gives 100 pct. refusion af udgiften til et flygtningebarn i dagtilbud indenfor en periode på tre år fra opholdstilladelsen er givet, når dagtilbuddet efter serviceloven er et led i en forebyggende foranstaltning. Der kræves en børnefaglig undersøgelse for at kunne opnå refusion af udgiften. • Der gives ligeledes 100 pct. refusion af alle udgifter vedrørende uledsagede flygtningebørn samt flygtninge anbragt i døgnophold pga. betydeligt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter følgende love: Dagtilbudsloven Serviceloven Lov om aktiv socialpolitik |
Enkelte udgifter efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats |
Mellemkommunal udligningsordning og statstilskud:
Flygtninge og indvandrere mv. indgår i beregningen af de almene udligningsordninger baseret på hhv. udligning af udgiftsbehov og udligning af skattegrundlag. De indgår også i opgørelsen af det samlede indbyggertal, som bloktilskuddet fordeles efter, og antallet af flygtninge indgår desuden som et særligt kriterie i beregningen af det socio-økonomiske udgiftsbehov.
Det er ikke muligt at beregne et eksakt udligningsbeløb for en isoleret gruppe af borgere, fordi det afhænger af, hvilke kriterie(r) borgerne opfylder i udgiftsbehovsberegningen. Det er således ikke muligt at give et eksakt tal for, hvad 1 borger på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse udløser i tilskud/udligning.
Der kan dog opstilles et groft estimat for en gennemsnitlig indbygger i kommunen: Andel af bloktilskud: 912.264 tkr.
Mellemkommunal udligning: 247.368 tkr.
Antal borgere: 58.347
Dette giver et tilskud/udligning på 19.875 kr. pr. indbygger.
Generelt for området selvforsørgelses- og hjemrejseydelse gælder det, at området er omfattet af budgetgarantien dvs. at staten kompenserer kommunerne under ét for deres udgifter på området. Det betyder, at det afgørende for om kommunen får dækket alle sine udgifter på området er, hvordan kommunen ligger i forhold til den gennemsnitlige kommunale udgift for en flygtning på landsplan. Hvis kommunen har en højere udgift pr. flygtning/indvandrer end gennemsnitsudgiften på landsplan vil kommunen blive underkompenseret og kommunen vil blive overkompenseret, hvis kommunen har en lavere udgift pr. flygtning/indvandrer end gennemsnitsudgiften på landsplan.
Udligning af merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere:
Der findes desuden en særlig udligningsordning, der tager hensyn til kommuner, der har et forhøjet udgiftsniveau som følge af et højt antal flygtninge og indvandrere mv. Denne ordning omfordeler tilskud mellem kommuner for at dække de generelle merudgifter såsom rådgivning, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn m.m. samt merudgifter til voksenundervisning og folkeskoleundervisning.
Med udligningsreformen som er gældende fra 2021 er der sket en justering af ordningen, så den økonomiske volumen i ordningen er reduceret med 50 procent til 2,6 mia. kr. på landsplan. Dette er primært sket via en tilpasning af målgruppen for basisbeløbet i ordningen og samtidigt er forholdet mellem tilskudsbeløbene pr. 0-5 årig og 6-16 årig tilpasset. Udligningsordningen tager (ligesom fordelingen af bloktilskuddet) udgangspunkt i befolkningstallet. Kommunerne modtager tilskud efter antallet af flygtninge, indvandrere og efterkommere bosat i kommunen i forhold til landets samlede antal. I 2021 modtager kommunerne følgende tilskud:
• Generelt tilskud på 6.598 kr. pr. flygtning/indvandrer
• Yderligere tilskud for 0-5 årige på 10.150 kr.
• Yderligere tilskud for 6-16 årige på 17.763 kr.
Det kan oplyses at Svendborg pt. bidrager til ordningen, da kommunen har en lavere andel af flygtninge, indvandrere og efterkommere i forhold til landet generelt. For 2021 udgør Svendborgs nettobidrag til ordningen 8,136 mio. kr.
12.3 Svendborg Kommunes udgifter i 2020
Som beskrevet indledningsvis er integration en bred tværfaglig opgave, og en opgave, der ikke kan afgrænses præcist. Der findes udgifter, der vedrører specifikke integrationsindsatser og ydelser, som kan opgøres præcist. Derudover har borgere med indvandrerbaggrund også adgang til de tilbud kommunens øvrige borgere tilbydes (f.eks. tandpleje eller ældrepleje). Disse er der ikke mulighed for at opgøre udgifterne til. Det er derfor ikke muligt at lave en præcis opgørelse over, hvad integration koster.
I den første tabel tages der udgangspunkt i senest kendte regnskab og de udgifter, der kan afgrænses direkte til integrationsopgaven.
Område/mio. kr. | Regnskab 2020 |
Serviceudgifter: | |
Boligplacering - midlertidige | 0,9 |
Boligplacering - permanente | 0,6 |
Jobcenter: | |
Jobcenter, udgifter til sagsbehandling1 | 1,9 |
Tolkeudgift jobcenter | 0,4 |
Dagtilbudsområdet: | |
Ressourcepædagoger | 0,4 |
Interkulturelt team | 1,8 |
Tolkning | 0,1 |
Skoleområdet: | |
Modtageklasser: 2 klasser 2019/20202/3 | 1,5 |
Modtage-elever 0. årgang almenområdet til 1/8-203 | 0,2 |
DSA-team (Dansk som andetsprog) | 0,3 |
Nyankomne to-sprogede3 | 0,1 |
To-sprogstimer3 | 5,2 |
Tolkebistand på xxxxxxxx0 | 0,4 |
Interkulturel konsulent og medarbejder | 0,6 |
Familie og uddannelse: | |
Børn og unge med særlige behov/uledsagede flygt- | 1,2 |
ningebørn /familiekonsulenter 100% refusion | -1,2 |
Overførselsudgifter: | |
Beskæftigelses-/uddannelsesrettede tilbud: | |
Danskuddannelse | 2,9 |
Andre tilbud | 0,9 |
Refusion vedr. danskuddannelse/tilbud | -1,1 |
Grundtilskud og resultattilskud | -6,6 |
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse | 10,1 |
Etablering | 0,3 |
Repatriering udgift | 0,8 |
Repatriering refusion | -0,8 |
1 Anslåede personaleressourcer, der bruges til integrationsopgaver
2 Nedlægges og afløses af DSA-team i 2021
3 Der er tale om budgetbeløb, regnskab opgøres ikke
Selvforsørgelse- og hjemrejseydelse gives til borgere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 9 år inden for de seneste 10 år. Herefter vil de borgere, der har en indvandrerbaggrund og har brug for offentlig forsørgelse være berettiget til de samme ydelser, som andre borgere.
Da Svendborg Kommune ikke har mulighed for at udtrække oplysninger på baggrund af folks baggrund, er det ikke muligt at komme med en præcis opgørelse af hvad udgifterne er til denne gruppe.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) stiller dog statistisk materiale vedrørende beskæftigelsesområdet til rådighed for offentligheden på deres hjemmeside xxxxxxxxxx.xx.
Her kan der trækkes oplysninger om, hvor mange personer, der i løbet af et år har modtaget ydelse indenfor de forskellige kategorier, som f.eks. kontanthjælp eller førtidspension. Der kan ligeledes trækkes oplysninger om borgernes herkomst. Det kan således opgøres, hvor stor en andel af en bestemt ydelsesgruppe f.eks. kontanthjælp, der er indvandrere fra ikke vestlige lande.
På baggrund heraf er der beregnet en udgift på forsørgelsesudgifter til indvandrere med ikke vestlig baggrund.
Område/mio. kr. | Regnskab 2020 |
Overførselsudgifter: | |
A-dagpenge1 | 7,3 |
Kontanthjælp | 13,0 |
Førtidspension2 | 38,5 |
Øvrige forsørgelsesudgifter | 14,0 |
1 Beregningseksempel: 53 fuldtidspersoner med indvandrerbaggrund ud af i alt 1.073 = 4,9% af de samlede udgifter til a-dagpenge.
2 Med udligningsreformen fra 2021 indgår andelen af førtidspensionister i kommunen som et kriterie for at modtage
det særlige tilskud til ø- og yderkommuner, som Svendborg modtager.
Følgende tabel viser den i afsnit 11.2 omtalte udlændingeudligningsordning samt skøn for skatteindtægt af overførselsudgifterne samt skøn for generel udligning/bloktilskud.
Område/mio. kr. | Regnskab 2020 |
Finansiering | |
Udlændingeudligningsordningen Bidrag Tilskud | 52,5 -26,7 |
Skønnet skatteindtægt af overførselsudgifter | -22,5 |
Skønnet generel udligning/bloktilskud1 | -15,0 |
1 Gennemsnitligt bloktilskud jf. afsnit 11.2 (19.875 kr.) gange antal ydelsesmodtagere med indvandrerbaggrund.