Aalborg Kommune og
Samarbejdsaftale mellem
Aalborg Kommune og
Foreningen Tusindfryd
for perioden 01.07.2017 – 31.12.2020
Indholdsfortegnelse
2.1. Formål og profil for 1000fryd 5
2.2. Kulturpolitiske mål i Aalborg Kommune 6
2.3. Strategiske målsætninger for aftalen 6
2.4. Aftalens individuelle udviklingsmål 7
3.1. Tilskuddets størrelse og udbetaling 9
3.5. Oplysningspligt, dialog og tilsyn 10
3.5.1. Ledelsesinformation og dokumentation 11
3.6. Sagsbehandling og borgerbetjening 11
1. Aftalens rammer
1.1. Aftaleparter
Denne aftale er d.d. indgået mellem
Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturforvaltningen, Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx,
XXX.XX. 29189420
og
Foreningen Tusindfryd Kattesundet 10, 9000 Aalborg,
XXX.XX. 75989415
1.2. Aftalens formål
Aftalen fungerer som et dialog- og styringsværktøj i samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Foreningen samt internt for hhv. kommune og kulturaktør. Aftalen indgår i kommunens almindelige tilsyn. Når Aalborg Kommune yder tilskud til foreningen, har kommunen pligt til at føre tilsyn med, at tilskuddet anvendes til de formål, hvortil det er udbetalt.
Aftalen tager afsæt i Aalborg Kommunes Kulturpolitik for 2013-2018 og i Foreningens formål og opgave, jf. foreningens vedtægter.
Aftalen skal være med til at fremme og udvikle kulturlivet i Aalborg Kommune og understøtte Foreningens tilbud. Aftalen giver således Aalborg Kommune samt ledelse og bestyrelse i foreningen et fælles afsæt for strategisk planlægning, langsigtede beslutninger og målrettede indsatser på de områder, aftalen omfatter.
Indeværende aftale er en videreudvikling af et mangeårigt samarbejde mellem Aalborg Kommune og foreningen.
1.3. Den juridiske ramme
1000fryd modtager driftstilskud fra Aalborg Kommune og aftalen følger deraf Aalborg Kommunes Administrativ Forskrift nr. 26
Aftalen følger hovedlinjerne i Aalborg Kommunes kulturpolitik 2013 – 2018.
1.4. Aftaleperiode
Aftalen mellem Aalborg Kommune og Foreningen Tusindfryd indgås for perioden 01.07.2017- 31.12.2019.
Nærværende aftale forelægges til politisk godkendelse i Aalborg Kommune og i foreningens bestyrelse e.l. Aftalen kan først træde i kraft efter, at den politiske godkendelse foreligger.
Aftalen kan genforhandles, hvis der fx opstår konkrete forhold, som hverken institution eller Aalborg Kommune har indflydelse på. Eksempelvis ved ændringer i lovgivning eller andre bestemmelser eller ved påbud fra stat eller anden myndighed - denne opregning er ikke udtømmende.
Indeværende aftale genforhandles ordinært senest i 3. kvartal 2019.
1.5. Misligholdelse
I tilfælde af misligholdelse af aftalen fra foreningens side kan Aalborg Kommune beslutte at det kommunale tilskud bortfalder. Det betragtes altid som misligholdelse:
• hvis budget og regnskab efter anmodning ikke fremsendes til godkendelse
• hvis virksomhedsplan efter anmodning ikke fremsendes
I særlige tilfælde ved grov eller gentagen misligholdelse kan Aalborg Kommune kræve udbetalt tilskud tilbagebetalt.
2. Udvikling
2.1. Formål og profil for 1000fryd
Foreningens formål og profil fremgår af de godkendte vedtægter.
Foreningen Tusindfryds formål er ”at danne rammen om et fællesejet kulturmiljø i og omkring Aalborg”.
At være et brugerstyret kultur- og aktivitetshus er kernen i 1000Fryd. Det er husets aktive brugere, der står for at føre aktiviteterne ud i livet - fra idé til handling. Brugerstyring skal fungere smidigt, så det også fremover er med til at sikre ejerskab og fællesskab.
Husets brugerværksteder inkluderer øvelokale og lydstudie, atelier for kunstnere samt et værksted. Her udfolder foreningens medlemmer sig både kreativt og praktisk, og lejlighedsvist får resten af huset også glæde af deres kreativitet, når der fx afholdes koncerter med bands fra øvelokalet på plakaten.
Xxxxxxxxx har direkte indgang fra Kattesundet. Denne del af huset er en lille oase for dem, der er mere til kaffe og fordybelse end bordfodbold og koncerter. Lokalet bliver desuden brugt til intimkoncerter og foredrag m.m.. Det er også her man finder husets egen lille biograf, hvor filmklubben hygger sig med film og dokumentarer.
Caféen er i dagligdagen husets ansigt udadtil. Det er som regel her nye aktivister første gang stifter bekendtskab med 1000Fryd. Caféen har et bredt udvalg af drikkevarer, sandwich og lidt til den søde tand, samt bordfodbold og brætspil. Hver tirsdag afholdes traditionen tro vegansk folkekøkken, administreret af kyndige køkkenaktivister, der laver billig mad til op mod 55 gæster.
Et par gange om ugen forvandler 1000Fryds lille café sig til et uforudsigeligt spillested. Uforudsigeligt, fordi der præsenteres alt lige fra mongolsk strubesang til brutal metal, såvel som singer-songwritere og alskens andet. Ud over at præsentere alsidig kultur fra hele verden, fungerer scenen også som platform og springbræt for undergrundens helte, der måske bliver morgendagens stjerner. 1000Fryd har i årevis været et vigtigt spillested for den alternative musik, og lejlighedsvist har spillestedet også præsenteret musik uden for husets velkendte rammer, ved festivaler og andre arrangementer.
Foreningens vedtægter vedlægges aftalen.
Aalborg Kommune skal godkende alle vedtægtsændringer i aftaleperioden.
2.2. Kulturpolitiske mål i Aalborg Kommune
Kulturpolitikken for Aalborg indeholder en række mål og indsatser til fremme af kulturlivet i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommunes Kulturpolitik 2013-2017 | ||
Værdier og principper | Målsætninger | Indsatsområder |
- Vilje og vovemod Mangfoldighed - Kort vej - Synlighed - Midlertidighed - Kvalitet i kunst og kultur - Samarbejde - Tværæstetik - Samspil mellem kultur, fritid og sundhed - Talenter og vækstlag - Helhed og vækst | I Aalborg kan man møde alsidig og nyskabende kunst og kultur på højt nationalt og internationalt niveau. Flere skal bruge kulturlivet. Kulturlivet skal involvere flere i at skabe kunst og kultur. | - Åbne og inviterende tilbud - Nye kulturelle udtryk og samarbejder - Kulturlivet i lokale miljøer - Talenter - Vækst i erhvervslivet - Offensive fortællinger |
2.3. Strategiske målsætninger for aftalen
Aftalen mellem Aalborg Kommune og foreningen tager afsæt i Aalborg Kommunes politiske mål og i Foreningens formål, og på denne baggrund bygger aftale på følgende fælles strategiske mål:
Udvikle og fastholde medlemsdemokratiet
Den basisdemokratiske brugerstyring er kerne i 1000fryd og det er husets aktive brugere, der står for at føre aktiviteterne ud i livet. Der skal fortsat være fokus på at få brugerstyringen til at fungere smidigt, så det også fremover er med til at sikre ejerskab og fællesskab.
Mangfoldig modkultur
1000Fryd skal give plads til alle, der vil være med i et fællesskab baseret på tolerance og respekt. 1000Fryd skal markere sig som dem, der kan rumme progressive initiativer og idéer, der ellers ikke ville kunne få plads til at vokse i samfundet.
Internationalt spillested
1000Fryds ambition er fortsat at være ”first mover” og at kunne præsentere et bredt orienteret program med toneangivende bands inden for deres genrer, såvel som
morgendagens store navne. 1000Fryd vil medvirke til at udfordre publikum på deres musikforståelse, og tør satse på det nye og genre-definerende musik.
Platform for lokale kunstnere
1000Fryd er i dag base for en række udøvende kunstnere inden for både musik og billedkunst. Gennem tiden har 1000Fryd også været springbræt for bl.a. organisatorer og lydteknikere.
Fremover kommer 1000Fryd til at fokusere endnu mere på sin rolle som en platform, hvor kreative sjæle kan udvikle sig.
Styrke 1000fryds økonomi
1000fryds økonomi er i lighed med andre kulturinstitutioners under pres. Både øget konkurrence fra andre aktører, kommunale og statslige besparelser og fortiden sætter sit præg.
2.4. Aftalens individuelle udviklingsmål
Aftalens fælles strategiske mål er omsat i følgende udviklingsmål for aftaleperioden 2017- 2019:
• 1000fryd vil i perioden arbejde med at forbedre rammer for foreningens frivillige ved:
o 1000fryd vil gennemføre 4 intro aftner for nye frivillige om året
o 1000fryd vil styrke arbejdet med de eksisterende arbejdsgrupper (fx bar og booking) og overvejer løbende etablering af nye arbejdsgrupper
o 1000fryd vil fortsat arbejde med at sikre gennemsigtighed i driften via åbenhed og tilgængelighed vedr. bestyrelsens arbejde (ja/nej link til drev)
• 1000fryd vil i perioden sikre en mangfoldighed i foreningens aktiviteter
o 1000fryd skal afholde minimum 8 bogcaféer om året i perioden
o 1000fryd skal fremvise minimum 80 film om året i aftaleperioden
o 1000fryd skal afholde minimum 40 folkekøkkener om året
• 1000fryd internationalt spillested
o 1000fryd skal i perioden præsentere minimum 200 bands pr. år
o 1000fryd skal have minimum 100 koncertdage pr. år i perioden
• 1000fryd platform for lokale
o 1000fryd skal præsentere minimum 100 lokale bands pr. år i perioden
o 1000fryd skal lægge lokaler til minimum 2 projekter vedr. lokale kunstnere i perioden
• 1000fryd vil etablere en fundraising gruppe.
o 1000fryd vil i aftale perioden igangsætte minimum 2 tiltag til sikring af ekstraordinære indtægter fx crowd funding, støtte arrangementer, frivillige på andre kulturbegivenheder (fx Nibe Festival, Fredagsfest mv.)
Status for udviklingsmålene oplyses i årsberetningerne og ved forespørgsel.
3. Drift
3.1. Tilskuddets størrelse og udbetaling
Byrådet i Aalborg Kommunes har besluttet at tildele foreningen et årligt tilskud for de kommende budgetår. Det kommunale tilskud fordeler sig således:
Aalborg Kommunes driftstilskud til 1000fryd, opgjort i nettotal | ||
2017 | 2018 | 2019 |
1.090.000 kr. | 1.090.000 kr. | 1.090.000 kr. |
Det kommunale driftstilskud udmeldes fra Sundheds- og Kulturforvaltningen efter vedtagelse af Aalborg Kommunes flerårsbudget i oktober måned. Udbetalingen sker med opstart første følgende januar.
Aalborg Kommune tilsigter budgetgaranti i aftaleperioden, men Byrådet kan i forbindelse med den årlige budgetplanlægning ændre tilskuddet for kommende år. Dette vil i givet fald medføre en konsekvensrettelse af aftalen. Ændringer i tilskudsbevillingen kan også ske ved anden genforhandling af aftalen.
3.2 Regnskab
Foreningen skal senest 31. marts hvert år i aftaleperioden indsende et af bestyrelsen og årsmødet godkendt årsregnskab, jf. 3.5.
Foreningens bogføring og regnskab skal ske under hensyn til foreningens art og foretages i overensstemmelse med god regnskabsskik. Foreningen skal sikre betryggende regnskabs- og kassefunktioner.
Der henvises til Administrativ Forskrift nr. 26.
3.3. Ledelse og bestyrelse
Foreningens daglige leder har ansvaret for den ledelsesmæssige, kulturfaglige og administrative drift af foreningen.
Kommunen skal godkende fastlæggelsen og ændringer i lederens lønmæssige klassificering. Foreningen må derfor ved evt. opslag af lederstilling tage forbehold for, at den lønmæssige indplacering ikke kan meddeles før kommunens godkendelse heraf foreligger.
De politiske udpegede bestyrelsesmedlemmers rolle og mandat i bestyrelsen fremgår af
Administrativ Forskrift nr. 26.
3.4. Personaleforhold
Udgifter til løn, pension og personale omfattes af tilskudsbevillingen og administreres af foreningens daglige ledelse.
Der er ikke fra kommunen fastlagt personalenormering, og antallet og finansieringen af ansatte er alene et forhold mellem foreningens ledelse og bestyrelse, hvis en sådan er tilknyttet foreningen. Øvrige personaleforhold er alene et anliggende for foreningens ledelse og evt. bestyrelse.
3.5. Oplysningspligt, dialog og tilsyn
Aalborg Kommune skal have de informationer fra foreningen, som muliggør, at kommunen kan føre tilsyn med, at tilskuddet er anvendt til formålet, samt information til brug for bevilling af fremtidige tilskud.
Følgende informationer er påkrævet:
• Årsregnskab og årsberetning, skal være Aalborg Kommune i hænde senest den 31.3. hvert år i aftaleperioden.
• Virksomhedsplan, skal fremsendes til Aalborg Kommune i forbindelse med godkendelse af aftale.
Årsregnskabet skal være revideret og godkendt af bestyrelsen, og årsberetningen skal tage udgangspunkt i regnskabet, virksomhedsplanen og i samarbejdsaftalen med kommunen. Det skal fremgå af årsberetningen, hvor langt foreningen er nået med virksomhedsplanens mål, og hvorvidt vilkårene for kommunens tilskud er opfyldt samt det økonomiske resultat (herunder status, evt. budgetoverførelser, bemærkninger mm.). Årsberetningen danner grundlag for temadrøftelse i Sundheds- og Kulturudvalget samt for forhandling af aftalen.
Foreningen skal fremsende en virksomhedsplan i forbindelse med politisk behandling af denne aftale. Virksomhedsplanen skal understøtter foreningens formål og redegøre for aktuelle og konkrete tiltag, fremtidsplaner og visioner mm. Virksomhedsplanen skal foreligge inden politisk godkendelse af samarbejdsaftalen.
Herudover kan Aalborg Kommune - til enhver tid - anmode foreningen om alle de oplysninger, som er nødvendige efter Aalborg kommunes vurdering.
3.5.1. Ledelsesinformation og dokumentation
Foreningen skal i årsberetningen oplyse foreningens nøgletal for udvikling i egne aktiviteter og besøgstal.
3.5.2. Kontaktperson
Sundheds- og Kulturforvaltningen udpeger en kontaktperson, hvortil foreningen altid kan rette henvendelse vedr. dialog, sparring, rådgivning mm.
Kontaktpersonen varetager også den almindelige opfølgning på aftalen samt det kommunale tilsyn af det kommunale driftstilskud.
Der er formaliserede møder mellem repræsentanter fra Sundheds- og Kulturforvaltningens ledelse og foreningens ledelse.
Foreningen er i dialog med Sundheds- og Kulturudvalget efter aftale – fx ved temamøder, ved forhandling af aftale eller ved behov.
3.6. Sagsbehandling og borgerbetjening
Foreningen skal følge god forvaltningsskik ved sagsbehandling og i relation til brugere og borgere.
4. Underskrift
Aftalen er indgået og underskrevet den 2017 af:
For 1000fryd: | For Aalborg Kommune: | |
Bestyrelsesformand Xxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx | Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx | |
Bestyrer Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx | Direktør Xxxxx Xxxxxxxxx |
Bilag
Alle aftaler vedlægges:
• Aalborg Kommunes Administrativ forskrift nr. 26.
• Foreningens virksomhedsplan (Visionsplan)
• Foreningens vedtægter