for
Almindelige forretningsbetingelser ved bestilling til inddrivelse af fordringer
for
D&A Debt & Asset Management GmbH Xxxxxxx 00
D24118 Kiel
i det følgende „D&A“
§ 1 Bestilling
(1) Ordregiver bestiller D&A til at inddrive ubestridte fordringer mod sine kunder, der er overgivet iht. nærværende betingelser, og giver den dertil hørende inkassofuldmagt.
(2) Ordregiver garanterer, at hans ydelser, der ligger til grund for fordringerne, er udført uden mangler, og at fordringerne og den måde, de er fremkommet på, opfylder kravene ifølge tysk lov inkl. fagligt relevante adfærdskodekser. D&A er berettiget til at afvise eller returnere alle fordringer, hvor der måtte være tvivl om, at disse forudsætninger er opfyldt.
§ 2 Proces
(1) Ordregiver garanterer, at de fordringer, der er overgivet til D&A, er forfaldne, og at debitor er bragt i mora.
(2) Inddrivelsesprocessen hos D&A sker principielt i op til 4 faser:
1. Fase 1 „inkasso“:
I denne fase rykker D&A debitor udenretsligt i skriftlig form (SMS, email, brev eller fax efter D&A’s skøn) samt evt. pr. telefon.
2.a) Med henblik på retslig inkasso som fase 2 overgiver D&A sagerne til sine advokater, som D&A på eget ansvar udvælger og overvåger:
2.b) Tvistemålet gennemføres efter indsigelse fra debitors side.
3. Efter tilvejebringelse af et fuldbyrdelsesgrundlag kommer der som fase 3 tvangsfuldbyrdelse, dersom dette måtte være påkrævet og svare sig. Dette skridt tages ikke, hvis debitor i mellemtiden på tro love har erklæret at være ubemidlet eller er insolvent.
4. I fase 4 bliver sager, hvor der er tilvejebragt et fuldbyrdelsesgrundlag, uden at tvangsfuldbyrdelse har givet resultat eller overhovedet er blevet forsøgt, gjort til genstand for langtidsovervågning. Med jævne mellemrum tjekkes det, om debitors erklæring om at være ubemidlet står ved magt, og om han måske alligevel kan fås til at indgå en ordning, hvori der ikke indgår tvangsfuldbyrdelse.
(3) De førnævnte kriterier for faserne kan ændres ved simpel skriftlig aftale mellem de fagligt ansvarlige hos parterne, uden at det er påkrævet med et tillæg til kontrakten
(4) ”Såfremt der måtte indgå betalinger fra debitorene direkte til ordregiver, skal ordregiver hurtigst muligt fremsende informationer til D&A om sådanne betalinger. Ellers kan der opstå større udlæg i kraft af urigtige krav”.
(5) Det påhviler D&A at finde frem til adressen på debitorer, der er flyttet. I den forbindelse skal der vælges den mest økonomiske fremgangsmåde.
(6) Ordregiver vil på forlangende uden ugrundet ophold (alt efter sagens hastende karakter inden for 18 hverdage) forsyne D&A med alle de papirer og informationer i relation til debitor, der ifølge D&A’s opfattelse er påkrævet med henblik på inddrivelse.
§ 3 Vederlag
(1) D&A får et xxxxxxxx svarende til honoraret ifølge den tyske lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltsvergütungsgesetz RVG), som denne gør gældende over for debitorerne ved moraskade for ordregiver.
Med disse krav fra D&A mod ordregiver gives der henstand, indtil hhv. debitor har betalt eller inkassosagen er afsluttet.
Som kompensation for uinddrivelige honorarkrav giver ordregiver D&A lov til at afregne de faste beløb for omkostninger, der opkræves hos debitor ud over hovedfordringen (såkaldt firmarykkergebyr), samt realiserede renter ifølge den lovbestemte sats som honorar, dvs. i alt kun maksimalt i et omfang svarende til de beløb, som alle debitorer har indbetalt på disse poster.
(2) Ordregiver godtgør udlæg. Her er der især tale om retsomkostninger, honorar til advokater ved tvistemål, udgifter til at finde frem til adresser, omkostninger til fogeden, soliditetsoplysninger. Godtgørelse sker ved intern modregning med betalinger, der indgår fra andre debitorer.
(3) For indrivelsen af fordringerne mod debitorer bosat i Europa – undtagen i Tyskland – får D&A en succesprovision som udgør 20% af det beløb som er blevet realiseret af hovedfordringen.
For overtagelse af sådanne sager, beregner D&A et standardbeløb på
95 € ved en fordring op til 1000 €
125 € ved en fordring mellem 1.000,01 € 8.000 € 200 € ved en fordring mellem 8.000,01 € 25.000 € 300 € ved en fordring over 25.000 €.
Dette beløb betales ved overdragelse af sagen og bliver afregnet seperat.
(4) For aktiviteterne i fase 4 langtidsovervågning får D&A en resultatprovision, på 40 %. Dermed er alle udlæg og gebyrer dækket.
(5) Indgående betalinger afregnes i den ved tysk lov bestemte rækkefølge, jf. § 367 BGB: udlæg, honorar til D&A og advokaterne, renter, hovedfordring i snævrere forstand, erstatningskrav (ved vedvarende skyldforhold).
(7) Alle førnævnte godtgørelser har de af D&A engagerede advokater også krav på, som D&A afregner internt med. Kun honorar til advokater, der virker som submandatarer ved deres lokale retsinstans ved tvistemål, skal i hvert enkelt tilfælde godtgøres som udlæg.
(8) Alle førnævnte gebyrer gælder med tillæg af den til enhver tid gældende momssats. Momsen skal pga. de skatteretlige kriterier afholdes af ordregiver, der kan trække indgående moms fra.
§ 4 Afregning, rapportering og ydelsessammenligning
(1) D&A vil, indtil afregning sker, opbevare de beløb, som debitorerne betaler, adskilt fra egne midler som klientmidler.
(2) Afregning og udbetaling af alle modtagne klientmidler (indtil et minimumsbeløb, der er tilstrækkeligt til dækning af de forventede udlæg i næste måned) sker til den 10. i hver måned for den forudgående kalendermåned.
(3) D&A kan afregne sine krav direkte ved modregning med modtagne betalinger fra debitorerne.
§ 5 Erstatningsansvar
(1) Parterne hæfter kun indbyrdes for direkte skade i tilfælde af forsæt og grov uagtsomhed. Ansvar for følgeskader er udelukket, medmindre parten har givet skriftlig garanti for egenskaber ved sin ydelse. Hvad angår tilsikrede egenskaber, hæftes der kun for sådanne skader, som er omfattet af denne garanti.
(2) I øvrigt er ansvar fra parternes side udelukket især for tabt fortjeneste samt mistede informationer eller data. Parternes ansvar ved personskader samt ud fra præceptive lovbestemmelser berøres ikke heraf.
(3) I hver sag er parternes indbyrdes ansvar begrænset til et beløb, der svarer til størrelsen på den pågældende fordring, der er blevet overgivet, i andre tilfælde er ansvaret begrænset til 500, € pr. skadebegivenhed.
§ 6 Tilbagetrækning af enkeltordrer
Ordregiver kan til hver en tid tage hver enkelt bestilling tilbage mod at betale det vederlag, der ifølge den tyske lov om advokatsalærer indtil da er optjent for aktiviteten, og godtgøre de udlæg, der er forefaldet i sagen.
§ 7 Datasikkerhed
(1) De medarbejdere hos D&A, der arbejder med databehandling, er forpligtet til at respektere datahemmeligheden ifølge § 5 i tysk lov om registersikkerhed (BDSG) og telekommunikationshemmeligheden ifølge § 88 i den tilsvarende tyske lov (TKG).
(2) D&A forpligter sig til udelukkende at gennemføre behandlingen af de data, han har fået overgivet, inden for en kontraktmæssigt fastlagt ramme.
(3) D&A forpligter sig til at hemmeligholde data og forretningshemmeligheder, som de måtte få kendskab til inden for rammerne af denne kontrakt, ligesom han ej heller må bruge disse til egne formål.
(4) D&A er forpligtet til til hver en tid at give ordregiveren oplysninger, der angår dennes data og papirer.
(5) Ved bestillingsforholdets ophør er ordretager i henseende til alle de personrelaterede data, som han har fået overgivet i forbindelse med ordren og indtil da ikke har nået at behandle, forpligtet – for så vidt disse ikke længere skal bruges til afregning mellem parterne – til hhv. at returnere disse til ordregiver eller dokumentere, at de er blevet slettet på behørig vis.
Ordregiver har ret til til hver en tid at betræde D&A forretningslokaler for at sikre sig, at egne data
(6) behandles forsvarligt, samt tjekke, hvilke tekniske og organisatoriske tiltag D&A har gennemført for at sikre data på lokaliteten.
(7) D&A er berettiget til at behandle de data, han har fået overgivet, i sine egne forretningslokaler og under inddragelse af yderligere underentreprenører / underordretagere / outsourcet arbejdskraft, idet alle førnævnte bestemmelser om datasikkerhed skal overholdes. D&A og deres advokat har lov til udveksle data og informationer indbyrdes i ubegrænset omfang.
§ 7 Definitioner
(1) Hovedfordringen er den fordring mod debitorer, der fremkommer ud fra de ydelser, som denne har lagt beslag på.
(2) Tilfælde eller sag betegner summen af alle fordringer mod en debitor på tidspunktet af overgivelsen.
§ 8 Generelle bestemmelser
(1) Ændringer af og tilføjelser til denne kontrakt skal være affattet skriftligt. Dette gælder også for en ændring af denne ordning. Kun forudsætningerne i § 2
(3) kan ved kontraktens udmøntning ændres af de fagligt ansvarlige ved skriftlig regulering, uden at dette udgør en ændring af kontrakten.
(2) Dersom enkelte bestemmelser i denne aftale skulle være eller blive ugyldige, berøres kontraktens øvrige indhold ikke heraf. De bestemmelser, der hhv. har været ugyldige fra første færd eller senere måtte blive det, skal omfortolkes på en måde, så det økonomiske formål, der er tilsigtet med dem, opnås.
Sted, Dato …………………………………………….. Sted, Dato …………………………………………..
…………………………………………………….. ……………………………………………………… ppa. Xxxx Xxxxxxx Firmanavn/Firmastempel
Salgsdirektør
D & A Debt & Asset Management GmbH