Contract

Aftaledokumenter

Som grundlag for aftaledokumenterne henvises til gældende regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger og fondens vejledning herom.

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til hver en tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på sagen i driftsstøttesystemet (xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx). Dokumenterne udarbejdes i de givne skabeloner på sagen.

• En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder

• Et budget

• En beredskabsplan

• En milepælsplan

Der skal tillige uploades et kommissorium for bestyrelsen (ingen skabelon).

Endvidere skal der udfyldes og uploades et indberetningsskema på sagen i driftsstøttesystemet. Dokumentet udarbejdes i den givne skabelon på sagen.

Helhedsplanen omfatter boligafdelingerne AKB Hedemarken, VA Blokland, VA Bæk- Fosgården og AB Nord.

De to sidste boligafdelinger er en sammenhængende bebyggelse kaldet Albertslund Nord. Derudover ligger bebyggelserne ikke samlet, men dog alle tæt på midtbyen.

Alle bebyggelser er etagebyggerier opført i beton i årene omkring 1970. Albertslund Nord har gennemført omfattende renovering og områdefornyelse for nylig. Hedemarken og Blokland står over for store renoveringer.

I alt drejer det sig om 1.654 husstande, som huser 3.633 beboere, hvoraf 55,6 % er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

1. Kort om boligområdet

De tre boligområder ligger alle nord for jernbanen, her markeret med orange:

På dette kort er de røde markeringer almene boliger, grønne er ejerboliger, og blå er erhvervsområder:

Nord

Blokland

Hedemarken

Albertslund Centrum

2. Vision for boligområdet

Visionen for boligområderne i denne helhedsplan er, at de ligesom resten af byen skal være attraktive steder at leve og bo med gode trygge fællesskaber og med livschancer, skoletrivsel, uddannelse, beskæftigelse og sundhed på niveau med resten af byen.

Indsatsen taler ind i boligselskabernes og kommunens arbejde med FN’s verdensmål, herunder særligt mål nr. 4 Kvalitetsuddannelse, 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst, 10 Mindre ulighed, 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund samt ikke mindst nr. 17 Partnerskaber for handling.

Albertslund Kommunes vision for byudviklingen generelt er ’at fremme trivsel gennem fællesskab, kultur og tilgængelighed. Byen skal kunne rumme forskellige mennesker i forskellige livssituationer og tilbyde attraktive muligheder for at bo, lære, arbejde, opleve og mødes i Albertslund.’ (Fra planstrategien ’Xxxx Xxxxxxxxxxx’).

Indsatsen i den boligsociale helhedsplan understøtter Boligsocial strategi for KAB- fællesskabet: ”Sammen skaber vi rammer om et godt liv” og BO-VESTs politik for Alment Samfundsansvar samt følgende kommunale strategier, politikker og visioner:

• Xxxx Xxxxxxxxxxx – verdensmål for en by i balance

• Stærke veje – unges veje til uddannelse og jobs.

• Fælles om Albertslund

• En by for det grønne, børnene og fællesskabet

• Beskæftigelsesplan 2020-22

Visionen for det boligsociale samarbejde er, at den tætte dialog på alle niveauer mellem kommune, boligselskaber, civilsamfund og andre aktører i og omkring boligområderne på sigt skal kunne fortsætte, også uden støtte fra Landsbyggefonden, med henblik på at sikre forebyggelse og social balance i byens boligområder i fremtiden.

3. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune.

Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet.

Organisationsdiagram

Helhedsplanens organisation ses over den stiplede linje. Denne organisation favner også en forankret fælles boligsocial indsats. Under den stiplede linje ligger andre boligsociale tiltag, der spilles sammen med.

Bestyrelse

Bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan består af repræsentanter fra den øverste politiske og administrative ledelse i Albertslund Kommune, AKB Albertslund, Vridsløselille Andelsboligforening (VA), Albertslund Boligselskab (AB), KAB og BO-VEST. Bestyrelsen mødes to gange om året.

Bestyrelsen sikrer et smidigt samarbejde og sammentænkning med øvrige tiltag, der er relevante for de deltagende boligområder.

Bestyrelsen har ansvaret for, at de strategiske mål er styrende for helhedsplan-indsatsen, og for, at indsatsen tilgodeser behovene i alle de deltagende boligområder. Desuden er bestyrelsen ansvarlig for helhedsplanens økonomi og monitorering af udviklingen i de deltagende boligafdelinger i forhold til de strategiske mål og delmålene.

Boligsociale samarbejder, der rækker ud over helhedsplanen, forankres også i dette bestyrelsesforum. Alle parter er indstillede på at opretholde det hidtidige niveau af medfinansiering, trods den mindre helhedsplan. Derudover har både Albertslund Kommune og boligorganisationerne i årene 2021, 2022 og 2023 afsat ekstra midler til samarbejdet. Bestyrelsen har det øverste ansvar for, at disse fælles midler anvendes i overensstemmelse med de bevilligende parters ønsker, men opgaverne kan lægges ud til løbende styring i såvel følgegrupperne som i beboerdemokratierne afhængigt af deres karakter.

Bestyrelsen forventer desuden at bruge partnerskabet som fælles afsender på fondsansøgninger, der yderligere kan styrke fællesskaber, sundhed, trivsel, tryghed, livschancer, uddannelse, beskæftigelse og bæredygtige lokalsamfund.

Bestyrelsen trækker på et veletableret samarbejde mellem de almene boligorganisationer og kommunen, hvilket også kommer til udtryk i de mange renoveringssager i byen og i ’Partnerskabsaftale om boligstrategisk udvikling’ (Visionsforum), som er indgået mellem kommune og både almene og private boligaktører.

Følgegrupper

Der nedsættes en følgegruppe for hver delaftale med relevant fagpersonale og interesserede repræsentanter fra beboerdemokratiet. Følgegrupperne betragtes som ressourcenetværk, der har til formål at vidensdele, udvikle og skabe synergi mellem helhedsplanens aktiviteter og andre aktiviteter på tværs af boligområderne og de involverede samarbejdspartnere. Følgegrupperne kan også pege på nye initiativer og samarbejder, som der evt. fundraises til.

Det er følgegruppernes opgave at kvalificere indsatserne og holde fokus på delmålene i delaftalerne. Desuden skal følgegrupperne give inputs til, hvordan indsatserne kan styrkes, og hvordan de kommer alle de tre boligområder til gode.

Følgegrupperne mødes forud for bestyrelsens møde, så der er mulighed for at viderebringe behov, forslag og problemstillinger, som der måtte være behov for, at bestyrelsen orienteres om eller træffer beslutning om.

Følgegrupperne kan nedsætte mindre ad hoc-arbejdsgrupper.

Følgegruppen for Beskæftigelse omfatter:

• 1-2 repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne i hvert boligområde.

• Beskæftigelses - og integrationskonsulenten i Jobcenterets Team Arbejdsmarkedsparate

• Lederen af Jobhuset

• Lederen af Jobcenterets Team Afklaring

• Integrationskonsulenten i Borger & Arbejdsmarked, Analyse- & Udviklingscentret

• Helhedsplanens medarbejdere

• Ad hoc andre samarbejdspartnere

I følgegruppen for Uddannelse og Livschancer deltager:

• 1-2 repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne i hvert boligområde.

• En uddannelsesvejleder fra Uddannelse & Job

• Stabslederen af Den Kriminalpræventive Enhed

• Klubsocialrådgiveren

• Skolesocialrådgiveren

• Konsulent fra Afdeling for Skoler og Uddannelse

• Skolelederen på Herstedlund Skole

• Skolelederen af Albertslund Ungecenter

• Integrationskonsulenten i Borger & Arbejdsmarked, Analyse- & Udviklingscentret

• Helhedsplanens medarbejdere

• Ad hoc andre samarbejdspartnere

Styring af lokale indsatser

Tidligere boligsociale indsatser omkring sammenhængskraft & medborgerskab er ikke en del af Helhedsplanen, men forankres i boligafdelingernes lokale beboerdemokrati i overensstemmelse med de forskellige lokale organisationsformer. I det omfang kommunen støtter disse initiativer ligger det øverste ansvar dog i den fælles bestyrelse.

De boligafdelinger, der modtager kommunal støtte ud over helhedsplanen, kan vælge at nedsætte en fælles følgegruppe på tværs af afdelingerne og med deltagelse af relevante kommunale samarbejdspartnere, f.eks. fra Sundhedshuset, Frivilligcenteret, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Den Kriminalpræventive Enhed. Følgegruppens formål vil i så fald være at erfaringsudveksle og idéudvikle på tværs af afdelingerne, og den kan som de øvrige følgegrupper viderebringe behov, forslag og problemstillinger til bestyrelsen.

Xxxxxxxxxx har også ansat en kommunikations- og boligsocial medarbejder helt uden støtte og uden tilknytning til helhedsplanen. Medarbejderen får sine opgaver af boligafdelingen, men kan, hvis boligafdelingen ønsker det, gennem en samarbejdsaftale, indgå i det boligsociale team for at få faglig sparring og kollegaskab. Det samme gælder, hvis boligafdelinger i eller uden for helhedsplanen ansætter tilsvarende medarbejdere.

Boligafdelinger i hele byen kan også købe konsulentbistand og opgaveløsning i ABC i det omfang tilkøbene kan finansiere den nødvendige ekstra arbejdskraft. Disse opgaver defineres ligeledes af opgavestilleren selv.

Den nye ramme for samarbejdet kaldes Aktive Boligområders Center, for at signalere, at det ikke kun er socialt udsatte boligområder, der må være med i den forankrede del af samarbejdet, som altså ligger uden om Helhedsplanen og ikke er støttet af Landsbyggefonden.

Det boligsociale team

Helhedsplanen rummer to årsværk/medarbejdere: En projektleder/sekretariatsleder og en uddannelses- og beskæftigelsesmedarbejder. De to skal til sammen løfte opgaverne, der er beskrevet i delaftalerne. Begge vil være udførende, men samlet set forventes et årsværk at blive brugt til personaleledelse, projektledelse, koordinering, økonomi, afrapportering, kommunikation og fundraising.

Helhedsplanens medarbejdere servicerer bestyrelsen og følgegrupperne og koordinerer med de lokale beboerdemokratier. Boligadministrationerne og kommunen kan ved behov understøtte betjeningen af bestyrelsen og følgegrupperne.

Projektlederen har ansvar for personaleledelsen, budgetopfølgning, afrapportering til Landsbyggefonden, ønskede evalueringer til bestyrelsen og for at der skabes synergi med byens øvrige boligsociale tiltag.

Projektlederen skal altså også sikre, at helhedsplanen kan tjene som en ’knage’, der kan hænges flere indsatser og projekter på for at styrke den samlede effekt.

Projektlederens opgaver med personaleledelse og arbejdsmiljø omfatter derfor ikke kun uddannelses- og beskæftigelsesmedarbejderen i den boligsociale helhedsplan, men også de medarbejdere, der ansættes i den fælles forankrede boligsociale indsats, samt evt. medarbejdere, der ansættes gennem tilkøb eller for projektmidler bevilliget af andre fonde/puljer. Det kan f.eks. være medarbejdere, der måtte blive ansat til sociale opgaver i byens byggesager.

Formålene med et samlet boligsocialt team er

• at sikre et godt fagligt arbejdsmiljø og løbende opkvalificering inden for feltet,

• at bevare og styrke den ressourcebaserede metode til lokalsamfundsudvikling (ABCD-tilgangen),

• at øge vidensdeling på tværs af boligområder,

• at fremme samarbejder mellem boligafdelinger,

• at tilbyde én indgang til det boligsociale arbejde i Albertslund,

• at medarbejderne – og dermed boligafdelingerne – kan drage nytte af hinandens viden, kompetencer og kontaktflader til forskellige dele af kommunen, samarbejdspartnere og beboere.

Det er også en mulighed, at én medarbejder med bestemte kompetencer kan ansættes f.eks. halv tid til opgaver i den boligsociale helhedsplan og halv tid til andre opgaver – for på den måde at skabe synergi og få mest muligt ud af medarbejdernes styrker.

Lokalt finansierede boligsociale medarbejdere, der ikke ledes af HP-projektlederen, kan som nævnt indgå i det faglige fællesskab og den faglige sparring i teamet gennem en samarbejdsaftale.

Tilstedeværelsen i alle de deltagende boligområder er afgørende for indsatsen og prioriteres derfor højt. Der arbejdes lokalt i hvert boligområde i det omfang, boligafdelingen stiller en arbejdsplads til rådighed. Men der skabes også mulighed for, at de boligsociale medarbejdere kan mødes og arbejde sammen i et fælles kontor, bl.a. for at fremme ovenstående formål.

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

Parterne ønsker at etablere en organisation, der kan sikre samspil og dialog, også efter Landsbyggefondens tilskud ophører. Selvom en stor del af det hidtidige boligsociale arbejde forankres i partnernes forskellige budgetter de kommende år, ønsker parterne at fastholde den udvikling, koordinering og dialog, som det boligsociale samarbejde har tilført byen og boligområderne hidtil.

De boligsociale medarbejdere samarbejder allerede med og bygger bro mellem borgere og mange forskellige dele af kommunen. ABC indgår således bl.a. i partnerskabet ’ABC for mental sundhed’ og deltager i bestyrelsen for Fonden VOKS. Det er ønsket, at boligsociale medarbejdere også fremover skal bidrage til sammenhængskraften i byen – i tillæg til den boligsociale helhedsplan, der alene vil have sit fokus på uddannelse & beskæftigelse.

Forankret fælles boligsocial indsats

Albertslund Kommune har derfor besluttet at afsætte midler til en forankret boligsocial indsats i byen. Udover medfinansieringen til den boligsociale helhedsplan har kommunen afsat 4.076.000 kr. over de kommende fire år1. Tilsvarende har boligorganisationerne besluttet også at øge deres budget til en forankret boligsocial indsats i byen. De sidste beslutninger herom tages i november/december 2020.

Hvis alle parter, som forventet, er med i denne aftale, der ligger udover helhedsplanen, giver det altså i alt mere end 8 mio. kr. over fire år, der f.eks. kan bruges til tre medarbejdere, en eller flere flexjobbere, lommepengejobbere og til aktivitetsmidler.

Dette er en forhandling, der kører parallelt med helhedsplanen, men som i høj grad skal støtte op om helhedsplanens output:

• De medarbejdere, der ansættes uden for helhedsplanen, vil samarbejde tæt med helhedsplanens medarbejdere og formidle kontakter og relationer til helhedsplanens målgrupper.

• Nogle af de ekstra ressourcerne vil gå til at fremme de netværk og platforme, som helhedsplanens medarbejdere har brug for i deres arbejde, f.eks. kan motionstilbud være både netværksskabende generelt og bruges målrettet i arbejdet med et aktivt liv for ledige, demokratiforløbet Unge Stemmer vil kunne tænkes sammen med lære-stederne, BOXEN2620 (en idrætscontainer etableret og bemandet med støtte fra Kulturstyrelsen) vil kunne indgå i helhedsplanens bootcamps, og Bydelsmødrene vil kunne hjælpe med at nå ud til forskellige sproggrupper.

• Andre ressourcer vil kunne disponeres til deciderede uddannelses- og beskæftigelsesinitiativer. Hvis Mod på Matematik bliver en succes, vil der f.eks. blive brug for flere penge til belønning af deltagerne, end der er afsat i Helhedsplanens økonomi.

I AKB Albertslund ønsker man først og fremmest at afbøde eftervirkningerne af corona-

krisen og at undgå en situation, hvor Xxxxxxxxxx igen kommer på ghettolisten, da det ville være katastrofalt at skulle rive snart nyrenoverede bygninger ned. Den ekstra

1 569.000 kr. for at opretholde det hidtidige kontante medfinansieringsniveau i årene 2021-24 samt 600.000 kr. i årene 2021-23.

investering skal derfor booste helhedsplanens uddannelses- og beskæftigelsesindsats, herunder også støtte op om den socialøkonomise virksomhed VOKS, der har hjemme i boligområdet.

Albertslund Boligselskab og Vridsløselille Andelsboligforening ønsker, at deres ekstra midler bruges til en trivsel og tryghedsindsats. Denne skal styrke fællesskaberne i de boligområder, der er med i Helhedsplanen, men skal også rumme Kanalens Kvarter, som ikke blev prækvalificeret af Landsbyggefonden, men aktuelt har behov for en tryghedsindsats.

Kommunen ønsker med sin ekstra investering at styrke sammenhængskraft i det enkelte boligområde og på tværs af boligområder, og en væsentlig del af indsatsen vil derfor dreje sig om trivsel, tryghed og fællesskaber. Det kan f.eks. være

• understøttelse af bydelsmødrenes arbejde

• koordinering mellem ejendomskontorer, DKE og politi for at styrke det tryghedsskabende arbejde.

• tryghedsfremmende tiltag. F.eks. liv i uderummene og mobilisering af forældregrupper.

• interessefællesskaber, der fremmer sundhed og modvirker ensomhed.

• beboeraktiviteter, som kan tilpasses aktuelle behov og udfordringer.

• hjælp til at rekruttere deltagere til borgerinddragelsesprocesser m.v.

• hjælp til sekretariatsbetjening af Visionsforum.

Denne fælles forankrede boligsociale indsats vil overordnet blive drevet af den boligsociale bestyrelse (jf.pkt.3. Organisering). Indsatsen vil også fagligt og kollegialt være en del af ABC. Det betyder, at den bliver ledet af sekretariatslederen, og alle medarbejderne også vil indgå i et fagligt fællesskab på tværs af de boligsociale helhedsplaner, der administreres af BO-VEST, herunder fælles faglig udvikling og medarbejderarrangementer. Sekretariatslederen vil ligeledes indgå i ledelsessparring med de øvrige boligsociale ledere i BO-VEST, der har fokus på at udvikle og sikre et højt niveau i det boligsociale arbejde.

Udover at levere de aktiviteter, der er beskrevet i delaftalerne, tjener Helhedsplanen altså også som ’knage’ for den fælles forankrede boligsociale indsats. Denne indsats, der ligger udover helhedsplanen, booster til gengæld helhedsplanindsatsen og styrker de fællesskaber, samarbejdsflader, relationer og platforme, som Helhedsplanens aktiviteter skal bruge som afsæt.

Byggesager

På sigt står Albertslund over for omfattende byudvikling, når det tidligere Vridsløselille Fængsel (tæt ved Hedemarken) og det tidligere COOP-lager (tæt ved Blokland) skal udvikles til nye boligkvarterer. Et fortsat samarbejde mellem de almene boligselskaber og kommunen på det boligsociale område er en brik i at sikre en harmonisk byudvikling.

Blokland og Hedemarken står over for store renoveringer, som forventes påbegyndt i 2021. Også Albertslund Nord planlægger en renovering af badeværelser, faldstammer, tage, radiatorer m.v.

Parterne ønsker at skabe synergi mellem det boligsociale arbejde og byggesagerne. Dog ønskes en mere vidtgående indsats, der også omfatter de mange andre almene byggesager i byen, og som kan sikre, at flere lokale kommer både i lære og i almindelige og små jobs i forbindelse med renoveringerne.

BO-VEST påtænker derfor at lave en separat ansøgning til Landsbyggefonden om, at dette indarbejdes i de Landsbyggefonds-finansierede byggesager. Denne indsats skal omfatte to projektmedarbejdere, der med en håndholdt indsats har som mål, at

• flere kommer i uddannelse: Få flere beboere ind i de erhvervsfaglige og tekniske fag via de mange arkitekter, håndværkere og ingeniører, der er i byen i disse år.

• flere kommer i beskæftigelse: Understøtte, at der kan skabes jobs, småjobs, fleksjob, lommepengejobs m.v. til beboere, og derved forkorte vejen til beskæftigelse.

• modvirke ensomhed og utryghed. Ved at styrke naboskab og sociale relationer før, under og efter renoveringerne.

De to projektmedarbejdere skal indgå i ABC-teamet, så netværk og metode fra det boligsociale arbejde kan bruges også i denne sammenhæng.

Fundraisede indsatser

I det omgang der kan fundraises til yderligere indsatser i byen, f.eks. indsatser på unge- eller sundhedsområdet, vil også dette kunne hænges på den fælles boligsociale enhed som illustreret med blomsten på næste side.

Tilkøb

Hvis andre boligafdelinger ønsker at deltage med egenfinansierede indsatser, kan de med en samarbejdsaftale kobles på ABC, hvilket også ses i illustrationen.

Illustration af, hvordan andre opgaver og projekter tænkes hængt på den knage, som den boligsociale helhedsplan tilbyder:

5. Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats

Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019.

Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6 nedenfor).

Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rådighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.
Mål	Indikator	Baseline bolig- områder	Baseline kommune (evt. andet)	Baseline år	Datakilde
Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate, og flere tager en uddannelse	Andel 1-5-årige i dagtilbud	88,9 %	92,5 %	2019	LBF boligsociale data
	Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever	5,2 %	6,1 %	2019	LBF boligsociale data
	Andel 18-29-årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse, som ikke er i gang med en uddannelse	29,02 %	18,61 %	2019	LBF beboerdata
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarke det	Andel 15-29-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse (restgruppen)	21,1 %	15,6 %	2019	LBF boligsociale data
	Andel 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse	29,0 %	15,9 %	2019	LBF boligsociale data
Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne skal opleves trygge	Andel 15-29-årige, som er sigtet mindst én gang	5,5 %	3,6 %	2019	LBF boligsociale data
	Andel beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet	74 % (inkl. Kanalens Kvt.)	73 % (alle 66 hp)	2018	VIVE

Flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet	Andel beboere over 18 år, der laver frivilligt arbejde	17 % (tit/ meget tit i bolig- område) 13 % (tit/ meget tit udenf. bolig- område) (inkl. Kanalens Kvt.)	12 % 14 % (alle 66 hp)	2018	VIVE
	Andel stemme- berettigede, der har stemt ved seneste kommunalvalg/ folketingsvalg	65 % (inkl. Kanalens Kvt.)	66 % (alle 66 hp) / 66 % (Alb. Komm.)	2017	VIVE / Albertslund Kommune

6. Indsatsområder2

De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerneudfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsområde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget.

Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.

Uddannelse og livschancer

Problemkompleks for indsatsområdet

Ifølge undervisningsministeriet får elever med meget fravær generelt lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med mindre fravær. Samtidig giver lave karakterer især i dansk og matematik dårligere muligheder for at få en ungdomsuddannelse og klare sig godt senere i livet.

2 Hvor andet ikke er angivet, kommer data fra Landsbyggefondens boligsociale data og beboerdata.

Boligområderne, der deltager i helhedsplanen, har alle behov for fokus på børns uddannelse og livchancer, da flere børn her klarer sig dårligt i skolen, end det er tilfældet i kommunen som helhed.

Fravær

Fraværsprocenten for Albertslunds folkeskoler og specialskoler ligger væsentligt over landsgennemsnittet. I skoleåret 2018/19 lå skolefraværet på 7,2% i Albertslund mod et landsgennemsnit på 5,8%. Af de 7,2 % var 1,7% fravær med tilladelse, 3,1% var sygefravær, og 2,4% var ulovligt fravær. Det er det ulovlige fravær, der adskiller sig fra landsgennemsnittet, som ligger på under halvdelen. Ser man på byens fire folkeskoler, er problemet mest udtalt på Herstedlund Skole, hvor der er flest elever i Helhedsplanens målgruppe. Her er der hele 3,6% ulovligt fravær (Kvalitetsrapport, Skoleområdet 2017/2018 og 2018/2019). Problematisk fravær er derfor et område, som Albertslund Kommune har fokus på, og som parterne ønsker at samarbejde om, om muligt med yderligere fundraising til en større indsats, end der er mulig inden for helhedsplanens rammer.

Karakterer

I de nationale tests ligger Albertslunds børn generelt under landsgennemsnittet i dansk og matematik (Kvalitetsrapport, Skoleområdet 2017/2018 og 2018/2019).

Karaktergennemsnittet i de boligområder, der indgår i helhedsplanen, er ekstra lavt i dansk og matematik: 4,5 over de sidste fem år mod et landsgennemsnit på 6,7 og et kommunesnit på 5,9. Udgangspunktet for helhedsplanen er derfor, at boligområderne ligger 0,9 point under kommunens gennemsnit. Hertil kommer, at afstanden mellem karaktergennemsnittet for tosprogede og etniske danske elever var stigende fra 2018-19 (Kvalitetsrapport, Skoleområdet 2017/2018 og 2018/2019). Dette peger også på, at en ekstra indsats er påkrævet i de pågældende boligområder, som huser en stor andel af byens tosprogede børn (387 børn ml. 0-17 år med familiebaggrund i ikke-vestlige lande).

Qua boligområdernes demografi (lav uddannelse) er en del forældre ikke i stand til at hjælpe deres børn med lektierne. Lektiecaféerne på skolerne har ikke ressourcer til at støtte alle elever. En del børn og unge får derfor ikke den støtte, de har brug for at klare sig godt i skolen.

Uddannelsesparathed

I Albertslund som helhed vurderes en stor del af børnene ikke-uddannelsesparate både i

8. klasse, 54%, og i 9. klasse, 37%. På de skoler, der ligger i tilknytning til boligområderne er problemet endnu større. På Herstedlund, der ligger ved Hedemarken, er det 88%, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse og 50% i 9. klasse. Og på Herstedøster, hvor mange af Nords børn går, er det 52% i 8. klasse og 54% i 9. klasse. (Opgørelse over uddannelsesparate i Albertslund, december 2019).

Ungdomsuddannelse & frafald

38,1 % af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse, special- eller efterskole. Kun 7,2 % påbegynder en erhvervsuddannelse, mens 46 % påbegynder en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Efter 10. klasse påbegynder 22,5 % en erhvervsuddannelse, mens 2,9 % fortsætter på en individuel uddannelse (FGU) (i 2019 var det hele 15,1 %), og 67,4% går den gymnasiale vej. (Tilmelding på ungdomsuddannelser, juli 2020, Albertslund Kommune).

Albertslund Kommune laver en tæt vejledingsindsats, og der har været en god stigning i

antallet af unge, der starter på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse fra 13,2 % i 2019 til de 22,5 % i 2020.

Uddannelsesniveauet for den unge del af befolkningen i de tre boligområder skiller sig imidlertid markant ud fra resten af Albertslund. 29% af de 18-29 årige har grundskole som højeste fuldførte eller igangværende uddannelse mod 18,6% i kommunens om helhed – og 14,29% på landsplan.

24,1% af de 15-29 årige er hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse (mod 15,6 % i Albertslund som helhed).

Det tyder på et stort frafald fra ungdomsuddannelserne blandt boligområdernes unge og et behov for at følge op på de unge, der starter på ungdomsuddannelser, i årene efter folkeskolens afgangsprøve. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der også generelt er et problem med frafald fra erhvervsuddannelserne (xxxxx://xxx.xxx.xx/xx/Xxxxxxxxx/xxx/XxxXxxx?xxxx00000). Det er derfor relevant at følge statistikkerne for frafald fra ungdomsuddannelserne nærmere de kommende år.

Før-skole-børn

Der er en del børn, der starter i skolen med sproglige udfordringer – selvom forholdsvis mange sender deres børn i daginstitution (i Nord var det i 2018 100% af de 1-5 årige, der gik i dagtilbud). Baseline for boligområderne samlet er 88,9% 1-5 årige i dagtilbud, hvilket er 3,6 point under kommunegennemsnittet. I Albertslund Kommune som helhed er det ca. 50 børn, der hvert år vurderes at have brug for basisdansk ved indskrivningen i skolen. Ca. en sjettedel af dem er fra Hedemarken. Der er altså fortsat brug for sprogstimulering, også af de mindste. Dette er ikke en problemstilling, som nærværende helhedsplan adresserer, men et af de områder, ABC har fokus på at fundraise til, skulle der opstå relevante muligheder herfor.

På baggrund af ovenstående vil helhedsplanen arbejde med temaerne: Xxxxxx støtte og uddannelsesvejledning.

Tidlig indsats over for småbørnsfamilier er ikke en del af helhedsplanen, men adresseres i Kommunens projekt Børneliv i Sund Balance og i det forankrede boligsociale samarbejde, som bl.a. vil understøtte Bydelsmødrenes arbejde.

Albertslund Kommune har fokus på fraværs-problematikken, og vi er ved at afdække, om det boligsociale arbejde kan spille en rolle her.

Beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

De deltagende boligområder har behov for et særligt fokus på at øge beskæftigelsen, både for at forbedre den enkeltes mulighed for at blive selvforsørgende, og for at mindske boligområdernes risiko for at komme på regeringens liste over ghetto-områder.

Arbejdsløshed

6,53% af boligområdernes 18-64 årige var i 2019 ledige, og 33,59% var uden for arbejdsstyrken. De tilsvarende tal for kommune som helhed er hhv. 3,97% og 23,86%. Også blandt de 18-29 årige er der en overrepræsentation af arbejdsløse i de deltagende boligområder (10,73 offentligt forsørgede fuldtidspersoner mod 9,13 i kommunen).

40,24% af de offentligt forsørgede i boligområderne er førtidspensionister (mod 35,3% i kommunen), dvs. at en stor del af de beboere, der er uden for arbejdsmarkedet, er permanent udenfor. Det gør det endnu vigtigere at hjælpe dem, der faktisk kan komme i arbejde, for at holde den samlede andel udenfor arbejde under ghettokriteriet.

Opkvalificering

Den aktuelle ledighed forårsaget af corona-krisen har ramt hårdt med en stor stigning i antallet af dagpengemodtagere. Der er derfor brug for at arbejde på at modvirke, at disse nyledige bliver langtidsledige og med tiden kontanthjælpsmodtagere, bl.a. ved at motivere beboere uden en uddannelse til at tage en.

Uddannelsesniveauet blandt de voksne er nemlig lavt. 36,67% af de 15-64 årige har grundskolen som højeste fuldførte eller igangværende uddannelse mod 16,24% på landsplan og 21,65% på kommuneplan. Det er et problem, fordi der er en tendens til, at det er de ufaglærte, som det går først og hårdest ud over under en økonomisk krise. At øge uddannelsesniveauet er derfor også en måde at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet på sigt.

Sproglige udfordringer er hos nogle grupper også en faktor, som gør vejen til arbejde svær, hvorfor det også er relevant at have fokus sprogundervisning for voksne.

Ulighed i sundhed

På sundhedsområdet har kommunen, og nævnte boligområder i særdeleshed, store udfordringer, hvilket har en væsentlig årsagssammenhæng med den høje arbejdsløshed. Kommunen har en overrepræsentation af diabetes, ikke mindst blandt indvandrere, og af KOL. 62% af de 35-64 årige har moderat til svær overvægt (mod kun 44% i regionen), og 19% af alle har dårligt selvvurderet helbred (15% i regionen) (Regional Sundhedsprofil 2017). Sundhedshuset i Albertslund oplever desuden, at en del borgere med indvandrerbaggrund, som tilknyttes tilbud i Sundhedshuset, ikke dukker op. Et fokus på lighed i sundhed er derfor også en vigtig forebyggende indsats, der kan øge beskæftigelsen på sigt.

På baggrund af ovenstående vil helhedsplanen arbejde med indsatserne: Aktivt liv for ledige, med henblik på at gøre flere ledige klar til jobsøgning, samt fremskudt rådgivning, som skal hjælpe flere i gang med opkvalificering og beskæftigelse.

En håndholdt indsats for at få flere i jobs og praktik i byens byggesager kan ikke rummes i den boligsociale helhedsplan, men ønskes integreret i byggesagerne.

Kriminalitetsforebyggelse

Problemkompleks for indsatsområdet

ABC har et godt og tæt samarbejde med Den Kriminalpræventive Enhed (DKE) i Albertslund Kommune, hvilket både kommer til udtryk som løbende forebyggelse og

koordinering og som hurtig handling ved opståede krisesituationer, hvor ABC hjælper med at mobilisere netværk blandt beboere og ejendomskontorer.

Bydækkende udfordringer

Kriminalitetsforebyggelse er ikke en indsats i denne helhedsplan, da de fleste udfordringer vedrørende kriminalitet og utryghed er tværgående i byen. Det handler om knallertkørsel på mørke stier og grupper af unge med chikanerende adfærd samt salg af hash, som flytter rundt i byen, alt efter hvor politiet har deres opmærksomhed. Der har også været nogle skudepisoder i Albertslund de senere år, som har fået den generelle tryghed til at falde. Kommunen har netop nedsat en tænketank for den kriminalpræventive indsats i byen.

Stigende utryghed

Kriminalitet er altså ikke en specifik udfordring i de prækvalificerede boligområder. Dog opfylder Blokland ghettokriteriet om antal dømte med 2,4% i den seneste opgørelse, og en ny naboskabsundersøgelse bekræfter, at trygheden er faldet de sidste fire år også i boligområderne Blokland og Nord:

Både trygheden og glæden ved at bo i Blokland er faldet fra 2016-2020 efter ellers at være steget over en årrække siden 2008. Kun 52% af de voksne beboere er i dag trygge ved at bo i Blokland. Kun 43% mener, det er et trygt sted for børn at bo. Og kun 60% kunne tænke sig at blive boende i mange år.

I Albertslund Nord er trygheden også let faldende, men fra et højt niveau. 79% af de voksne beboere er i dag trygge ved at bo i Nord mod 84% i 2016. 60% mener, det er et trygt sted for børn at bo. Og 40% mener, at kriminalitet er et problem i Nord (Naboskabsundersøgelse gennemført i februar-marts 2020 af Albertslund Boligsociale Center i Blokland (med svarprocent på 33,1 af befolkningen over 6 år) og Albertslund Nord (svarprocent 33,3). Undersøgelsen er ikke gennemført i Hedemarken pga. Corona. Samme undersøgelse er gennemført i 2008/9, 2012 og 2016.)

Utryghed andre steder

Faldet i tryghed er dog allermest udtalt i Kanalens Kvarter, hvor naboskabsundersøgelsen også er gennemført i 2020. Derfor vil samarbejdet omkring tryghed være en del af den forankrede boligsociale indsats, der ligger rundt om helhedsplanen og omfatter Kanalens Kvarter.

Den kriminalpræventive Enhed i kommunen (DKE) arbejder med forebyggelse af kriminalitet i byens boligområder. Helhedsplanen adresserer ikke ovennævnte problemstillinger, men indgår i DKEs beredskab.

Den forankrede boligsociale indsats uden for helhedsplanen forventes at samarbejde med DKE om konkrete indsatser, blandt andet om at øge trygheden i Kanalens Kvarter.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Problemkompleks for indsatsområdet

Alle tre boligområder er bygget for ca. 50 år siden og har en del beboere, som har boet i området længe og er veletablerede og glade for deres kvarter. Tilliden beboerne

imellem er stor – særligt i Albertslund Nord, hvor 71% siger, at de har en høj eller meget høj grad af tillid til de andre beboere. Kun 10,5% siger omvendt, at de har mistillid (Naboskabsundersøgelsen 2020).

Udfordringer ved renoveringer

Både Hedemarken og Blokland står over for store renoveringer, som skaber utryghed om, hvordan området skal komme igennem byggeprocessen, og hvad ombygningen kommer til at betyde for den enkeltes bosituation og økonomi. Blokland har i øjeblikket en del lejligheder udlejet midlertidigt, og 40 lejligheder står tomme som forberedelse til ombygningen og genhusningen. Det kan mærkes i området, at der er færre både børn og voksne, og at engagementet i boligområdet falder, i takt med at første spadestik for renoveringen trækker ud. Hertil kommer, at støj fra det pågående byggeri på nabogrunden (COOP) får en del beboere til at overveje, om de kan stå renoveringen af Blokland igennem, eller om de skal benytte lejligheden til at flytte.

Mangfoldighed og integration

Både AKB Hedemarken, AB Nord og VA Bæk/Fosgården opfylder ghettokriteriet vedr. beboere af ikke-vestlig oprindelse. Blokland har 50,34% af anden etnisk herkomst end dansk, men en del af disse kommer fra vestlige lande, som ikke tæller med i ghettokriteriet. Som altid, når mennesker bor tæt sammen i etagebyggeri, stiller det krav til hensynstagen, rummelighed og tolerance. Det er ekstra udtalt, når beboere med forskellige kulturer og sprog lever tæt. Det er derfor fortsat vigtigt at arbejde med integration og brobygning mellem de forskellige etniske grupper.

Der er en stigende andel børn med dansk etnisk baggrund, men der er stadig udfordringer med at få en børnegruppe, der fungerer på tværs af etnicitet. Skolerne melder, at hvor børnene er helt blandede på de små klassetrin, så er der en udpræget tendens til en etnisk gruppering, når de kommer i udskolingen. I boligområdernes udeområder ses det samme.

Ensomhed

Både i Blokland og Hedemarken er lidt over halvdelen af lejlighederne beboet af enlige uden børn. Og flere afdelingsbestyrelser peger på vigtigheden af at arbejde med aktiviteter, som modvirker ensomhed, især for ældre og andre uden kontakt til arbejdsmarkedet. Pt. samarbejder ABC med Sundhedshuset om en fondsansøgning til Sundhedsstyrelsen, som adresserer denne problemstilling.

Aktivt medborgerskab

Der har igennem mange år været arbejdet boligsocialt med at styrke fællesskaber, integration og aktivt medborgerskab i boligområderne. Mange af de store og små fællesskaber, som den boligsociale indsats har ydet starthjælp igennem årene, drives i dag af frivillige borgere, som gør en stor forskel for naboskab, trivsel og sammenhængskraft i byen. Det gælder f.eks. Bydelsmødrene, Natteravnene, Netværkshusets Kvinder, Modelværkstedet, Café 72, Naboskab på hjul, Syd-ture og traditioner som beboerferier, markedsdage og bydelsfester.

Arbejdet for sammenhængskraft i boligområderne er samtidig også grundlæggende for, at helhedsplanens medarbejdere får adgang til målgrupper, der ikke nås gennem de etablerede tilbud – også når det gælder arbejdet med individuelle borgere i forbindelse med beskæftigelse og uddannelse. Mange beboere, der ikke er aktive på

arbejdsmarkedet, søger nemlig mulighederne for at være aktive i deres nærområde. Og det er som oftest relationerne fra samarbejdet med frivillige om de brede

netværksskabende aktiviteter, der gør det muligt at bygge bro mellem beboerne og de af byens tilbud, der er relevante for den enkelte eller en beboeraktivitet. Det er disse relationer, der gør de boligsociale medarbejdere i stand til personligt at opfordre beboere til at deltage i forskellige demokratiske sammenhænge i byen og få nye målgrupper til at benytte f.eks. kulturtilbud.

Indsatsen med åbne beboeraktiviteter, der styrker sammenhængskraften er allerede fra 2016 blevet delvist forankret i boligafdelingernes egen finansiering, og med nærværende helhedsplan fuldføres dette arbejde, således at hele denne indsats lægges uden for Landsbyggefondens bevilling. Såvel kommune som boligselskaber har som nævnt afsat midler hertil.

Ovenstående problemstillinger adresseres ikke direkte inden for helhedsplanens rammer. Integration er dog en gennemgående tilgang i alle boligsociale indsatser i Albertslund, og derfor også i indsatserne omkring beskæftigelse og uddannelse & livschancer. Det handler om at få mennesker til at mødes på tværs af etnicitet, alder og andre skel.

Den forankrede boligsociale indsats uden for helhedsplanen kommer til at understøtte mange integrerende fællesskaber i byen, bl.a. Bydelsmødrene.

Herudover arbejder også Xxxxxxxxxxxxxxx Albertslund med at understøtte aktivt medborgerskab og selvhjælpsgrupper.

Der afsættes ikke ressourcer til ekstra lokal evaluering. Bestyrelsen ser på Landsbyggefondens og VIVEs data. I stedet er der fokus på formidling og vidensdeling gennem let tilgængelige medier.

7. Lokal evaluering

8. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden