Vilkår for gruppeforsikring - Invalidepension PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S
Vilkår for gruppeforsikring - Invalidepension PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S
1. Gruppeforsikringen 2
2. Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2
3. Udtræden af gruppeforsikringen 2
4. Betydning af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene 2
5. Udbetaling af sum ved førtidspension 2
6. Anmodning om udbetaling 3
7. Dokumentation 3
8. Fortsættelsesforsikring 3
9. Skatte- og afgiftsforhold 3
10. Rådighedsforhold 3
11. Undtagen risiko 3
12. Ændring af vilkår 3
13. Tvister 3
Vilkår for gruppeforsikring PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S – juni 2019
1. Gruppeforsikring
Disse vilkår beskriver gruppeforsikringen for invalidepension i PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S.
Gruppeforsikringen er en et-årig forsikring, der kan ændres fra år til år af selskabets bestyrelse og i yderste konsekvens helt bortfalde. Selskabet kan ændre både størrelsen af dækningerne og vilkårene for dækning.
2. Gruppemedlemmer og forsikringsdækning
Gruppeforsikringen tegnes for medlemmer, der i henhold til en pensionsaftale er omfattet af for- sikringen.
Stk. 2. Gruppeforsikringen omfatter en invalidepension, der benævnes ’førtidspension’.
Stk. 3. Gruppeforsikringsydelsen fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiver og selskabet.
Stk. 4. Det er en betingelse for dækning i henhold til forsikringen, at forsikrede har været fuldt arbejdsdygtig i mindst tre sammenhængende måneder efter optagelsen, med mindre uar- bejdsdygtigheden udelukkende skyldes følger efter sygdom eller ulykkestilfælde, der er opstået efter forsikringens ikrafttræden. En tilsvarende begrænsning gælder i forhold til forhøjelser af forsikringen.
3. Udtræden af gruppeforsikringen
Gruppemedlemmet udtræder af gruppeforsikringen ved udgangen af den måned, hvor medlem- met i henhold til arbejdsaftalen udtræder af den gruppe, gruppeforsikringen er oprettet for eller hvor præmiebetaling eller bidragsfri dækning er ophørt.
Stk. 2. Udtræder et gruppemedlem af forsikringsaftalen, fordi gruppemedlemmet i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af gruppeforsikringsaftalen, ophører forsikringsdækningen den sidste dag i den måned, hvori udtrædelsen sker, medmindre andet er aftalt i gruppeforsikringsaftalen.
4. Betydning af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene
a) Forsikringstiden:
Forsikringstiden for en given dækning omfatter perioden fra gruppemedlemmets indtræden i gruppeforsikringen, jævnfør pkt. 2 og indtil personen udtræder af gruppeforsikringen efter gruppeforsikringsvilkårenes bestemmelser, jævnfør pkt. 3, eller som følge af gruppeforsikrin- gens ophør eller individuelt ifølge aftale.
b) Gruppemedlemmer:
De personer, der er omfattet af forsikringsdækningen.
c) Karenstid:
Den periode, der forløber fra gruppemedlemmets indtræden i gruppeforsikringsordningen, og indtil en given dækning træder i kraft.
5. Udbetaling af førtidspension
Førtidspension udbetales, såfremt gruppemedlemmet efter indtræden eller genindtræden i ordnin- gen får tilkendt offentlig førtidspension efter arbejdsevnekriteriet i lov om social pension § 16.
Stk. 2. Udbetalingen sker løbende på månedlig basis og omfatter det beløb, der er aftalt med ar- bejdsgiver.
Stk. 3. Førtidspension udbetales til gruppemedlemmet.
Stk. 4. Førtidspensionen ophører ved gruppemedlemmets opnåelse af folkepensionsalderen, eller hvis gruppemedlemmet dør forinden. Førtidspensionen ophører endvidere, hvis gruppe- medlemmet ikke længere får udbetalt offentlig førtidspension efter arbejdsevnekriteriet i lov om social pension § 16.
6. Anmodning om udbetaling
Et gruppemedlem, der er berettiget til udbetaling i henhold til gruppeforsikringen skal fremsætte skriftlig anmodning om udbetaling over for selskabet.
Stk. 2. Er et gruppemedlem udtrådt af selskabet, eller er gruppeforsikringen ophørt som følge af opsigelse eller af andre grunde, skal anmodning om udbetaling være fremsat over for sel- skabet inden seks måneder efter udløbet af forsikringstiden, jævnfør pkt. 3. Ved udløbet af denne tidsfrist bortfalder retten til udbetaling.
Stk. 3. Krav på udbetaling i henhold til pkt. 5 bortfalder ved gruppemedlemmets død.
7. Dokumentation
Selskabet er ved enhver udbetaling berettiget til at kræve forevist dokumentation, som er nød- vendig efter selskabets skøn. Samme dokumentation kan kræves som forudsætning for ydelse - eller fortsat opretholdelse - af præmiefri dækning efter bestemmelserne under pkt. 9.
8. Fortsættelsesforsikring
Gruppemedlemmet kan fortsætte forsikringsforholdet i henhold til selskabets regler for selvbeta- ling af pensionsbidrag.
9. Skatte- og afgiftsforhold
Selskabet kan efter lovgivningen være pålagt at tilbageholde skatte- og afgiftsbeløb ved ind- og udbetalinger.
10. Rådighedsforhold
Gruppemedlemmets rettigheder i henhold til gruppeforsikringen kan ikke afhændes, pantsættes eller på anden måde gøres til genstand for omsætning eller retsforfølgning.
Stk. 2. Gruppemedlemmets rettigheder i henhold til gruppeforsikringen indebærer ikke noget krav på en kontant godtgørelse (tilbagekøbsværdi) ved udtræden af gruppeforsikringen.
11. Undtagen risiko
Gruppeforsikringen dækker ikke invaliditet, der er en direkte følge af udløsning af atomenergi el- ler radioaktive kræfter. Hvis invaliditeten direkte eller indirekte skyldes nogen form for nuklear, kemisk eller biologisk terrorisme, dækkes det ikke af gruppeforsikringen. Denne regel gælder også, selvom andre årsager bidrager til invaliditeten.
Stk. 2. Under krigstilstand, borgerlige uroligheder, oprør eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område, bortfalder dækningen efter gruppeforsikringen. Erhvervsministeren træffer efter indstilling fra Finanstilsynet bestemmelse om, hvorvidt den omtalte tilstand skal anses for indtrådt, og i bekræftende fald om det tidspunkt, hvorfra fareforøgelsens indtræden og ophør skal regnes.
12. Ændring af vilkår
Disse vilkår kan ændres i overensstemmelse med principperne i pensionsordningens vilkår for pensionsopsparing.
13. Tvister
Der gælder samme procedure ved uenighed som beskrevet i pensionsordningens vilkår for pensi- onsopsparing.