UGENS DOM: Entreprenør får medhold i forceringskrav
UGENS DOM: Entreprenør får medhold i forceringskrav
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo februar 2020, og vedrører en entre- prenørs mulighed for at kræve betaling for forcering
En boligorganisation indgik som bygherre (BH) den 8. juli 2016 en entrepriseaftale med et in- stallationsfirma (E). E skulle udføre arbejde i flere boligblokke. Den samlede entreprisesum ud- gjorde ca. kr. 10.810.000.
Udbudstidsplanen af 4. marts 2016 viste sig ikke at kunne overholdes, hvorfor tidsplanen blev revideret af flere omgange. I en mail af 24. august 2017 anmodede BH’s rådgiver (R) E om at fremkomme med overslag på forcering. E fremsendte den 30. august 2017 et overslag på ca. kr. 1.162.500, hvorefter E gik i gang med forceringen.
Der blev den 2. oktober 2017 afholdt en møde mellem BH og E, hvor R også var til stede. Der opstod senere uenighed om, hvad der blev drøftet på dette møde. BH og R mente, at det kun var de allerede afholdte udgifter til forcering, der var blevet drøftet. E var af den overbevisning, at det var de fulde udgifter til forcering, der blev drøftet på dette byggemøde. Tvisten bestod i, at R i en mail den 3. oktober godkendte den forceringsopgørelse, der blev fremlagt på bygge- mødet af 2. oktober, mens BH ikke anerkendte at have accepteret forcering.
Herudover opstod der tvist mellem BH og E om en betaling, som BH angiveligt havde foretaget ved en fejl.
Der blev på baggrund af de to tvister indledt en voldgiftssag.
E nedlagde påstand om, at BH skulle betale ca. kr. 936.500, som svarede til udgifterne for den udførte forcering. Hertil påstod BH frifindelse.
BH nedlagde påstand om, at E skulle tilbagebetale ca. kr. 1.150.000.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten skulle dermed tage stilling til, hvorvidt mødet den 2. oktober 2017 alene omfat- tede omkostningerne for den allerede udførte forcering eller om mødet tillige kunne anses for en drøftelse af omfanget og udgifterne til en fremtidig forcering.
Voldgiftsretten fandt, at drøftelsen ved mødet den 2. oktober 2017 også omfattede omfanget og udgifterne til den fremtidige forcering. Voldgiftsretten lagde særlig vægt på indholdet af mailen af 3. oktober, idet voldgiftsretten fandt, at sammenhængen mellem mødet den 2. oktober 2017 og mailen af 3. oktober 2017 måtte føre til, at en aftale om forcering frem til byggeriets afslut- ning var aftalt. Mailen af 3. oktober 2017 fra R til E ansås dermed for en accept af det af E anførte tilbud på forcering.
Side 1 af 2
Voldgiftsretten fandt desuden ikke, at der forelå forhold, der satte spørgsmålstegn ved om for- ceringen var præsteret. I denne sammenhæng bemærkede voldgiftsretten, at E ikke havde haft pligt til at udarbejde specificerede timesedler på baggrund af aftalen med BH.
Voldgiftsretten gav derfor E medhold i E’s påstand om betaling af ca. kr. 936.500.
Herefter tog voldgiftsretten stilling til, hvorvidt BH kunne kræve ca. kr. 1.150.000 tilbagebetalt.
Voldgiftsretten bemærkede, at BH forud for afgivelse af svarskrift i sagen den 15. maj 2019 alene havde rejst krav om tilbagebetaling af ca. kr. 20.000. Dette skete på trods af, at E med- delte BH størrelsen på det beløb, der var blevet betalt. Voldgiftsretten fandt, at BH senest den
4. januar 2019 måtte være blevet bekendt med størrelsen af den skete betaling. Voldgiftsretten fandt derfor ikke, at BH havde reklameret inden for rimelig tid.
På denne baggrund fandt voldgiftsretten, at der ikke kunne gives BH medhold i sin påstand om tilbagebetaling, og at E måtte anses for at have været i god tro med hensyn til betalingen. E kunne derfor med føje indrette sig efter den af BH skete betaling.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Denne kendelse illustrerer, at det er essentielt, at aftaler udfærdiges klart og konkret, da der senere i entrepriseforløbet kan opstå tvister på baggrund af forskellige antagelser om en aftales indhold. Aftaler bør af bevismæssige årsager udfærdiges skriftligt og formuleres i et simpelt og præcist sprog.
Kendelsen viser også, at det i forhold til et tilbagebetalingskrav er centralt, at der reklameres inden rimelig tid efter, man er blevet klar over fejltagelsen. Dette følger bl.a. af principperne bag aftalelovens §§ 28, stk. 2 og 32, stk. 2.
Vil du vide mere?
Har du lyst til uddybende viden, kan du læse mere på Nexus Advokaters hjemmeside her xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xx-xxxxxxxxx/
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere på xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/
Du er også velkommen til at følge mig på LinkedIn: xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xxx/xx/xxxxxxxx- sing/
/Entrepriseadvokat Xxxxx Xxxxxxx
Som gengivet i TBB 2020.383 / Sag nr. C-15045
Side 2 af 2