Vedtægter, Borup Fitness
Vedtægter, Borup Fitness
Stiftet 1. april 1992 (Opr. Borup Idrætsforening – Motionsafdelingen)
§1. Navn
Foreningens navn er: Borup Fitness. Foreningens hjemsted er Borup.
Foreningen er en underafdeling af Borup Idrætsforening (BIF), med hvem Foreningen samarbejder, og hvis regler Foreningen er underlagt.
§2. Formål
Foreningens formål er:
• at skabe interesse for og udbrede kendskabet til fitness og tilhørende holdaktiviteter
• at dygtiggøre sine medlemmer
• at skabe en aktiv og positiv ånd omkring foreningen og dens arbejde
• at skabe og styrke sammenhold blandt medlemmer, instruktører og bestyrelse
§3. Optagelse af medlemmer
Stk. 1.
I foreningen optages alle medlemmer der er fyldt 15 år. Stk. 2.
Enhver person, som kan tilslutte sig Foreningens formål kan optages som medlem. Stk. 3.
Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag vælges ved en generalforsamling. Stk. 4.
Ind- og udmeldelse sker via medlemmets personlige medlemsprofil eller ved skriftlig henvendelse til foreningens mail.
§4. Kontingent
Stk. 1.
Kontingent fastsættes hvert år af bestyrelsen. Stk. 2.
Kontingentperioden fastsættes af bestyrelsen. Kontingentet opkræves forud. Stk. 3.
Kontingenttyperne fastsættes af bestyrelsen en gang årligt og fremlægges til orientering på Generalforsamlingen sammen med fremlæggelse af budget.
Stk. 4.
Ved manglende betaling bliver medlemskabet sat i bero indtil modtagelse af betalingspåmindelse. Herefter vil medlemskabet i mangel af betaling blive opsagt.
Stk. 5.
Når særlige forhold taler derfor, kan bestyrelsen fritage medlemmer for kontingent samt helt eller delvis eftergive kontingentrestancer eller anden skyld til Foreningen efter skriftlig anmodning fra den pågældende.
§5. Medlemsforpligtelser
Stk. 1.
Ethvert medlem er forpligtet til at overholde Foreningens regler samt alle beslutninger truffet af bestyrelsen eller af hovedforeningens bestyrelse. Endvidere er ethvert medlem forpligtet til at overholde alle regler i de organisationer, som foreningen er medlem af, samt til enhver tid repræsentere foreningen på en værdig måde.
Stk. 2.
Foreningens medlemmer er forpligtede til at rette sig efter de af bestyrelsen til enhver tid fastsatte ordensregler og behandle Foreningens maskiner og udstyr på forsvarlig og redelig måde og under ansvar om erstatningskrav efter almindelige erstatningsregler.
Stk. 3.
Foreningens medlemmer er forpligtede til at rette sig efter de af bestyrelsen til enhver tid fastsatte ordensregler og behandle andre medlemmer og centrets personale på en ordentlig og respektfuld måde. Anvisninger fra personalet skal til enhver tid efterfølges.
Stk. 4.
Foreningens medlemmer er endvidere underlagt regler for større idrætssammenslutninger, som Foreningen måtte være medlem af samt Borup Idrætsforening.
Stk. 5.
Foreningens medlemmer er underlagt reglerne i foreningens samarbejde med Anti Doping Danmark. Som medlem er man forpligtiget til på ethvert tidspunkt at lade sig doping-teste, når man er i foreningen.
§6. Udelukkelse af medlemmer
Stk. 1.
Overtrædelse af § 5 kan medføre udelukkelse af Foreningen ved en bestyrelsesbeslutning. Udelukkelse kan af medlemmet ankes til endelig beslutning på ekstraordinær generalforsamling i Foreningen.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan desuden udelukke et medlem af Foreningen, når der findes særlig grund hertil, eller hvis ¼ af Foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt opfordrer hertil.
Stk. 3.
Personen som udelukkessagen vedrører skal have skriftlig besked om beslutningen senest 8 dage efter den er truffet. Personen, som udelukkelsessagen vedrører, skal have mulighed for at kommentere spørgsmål ved skriftlig indsigelse forud for beslutningen.
§7. Generalforsamling
Stk. 1.
Generalforsamlingen er Foreningens øverste myndighed. Stk. 2.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned, dog senest 14 dage før repræsentantskabsmøde i Borup Idrætsforening.
Stk. 3.
Enhver generalforsamling indkaldes sammen med dagsordenen med mindst 14 dages varsel ved enten bekendtgørelse i en lokalavis, på hjemmesiden, via opslag i Foreningen eller anden digital
platform. Indkomne forslag skal være tilgængelige på foreningens hjemmeside umiddelbart i forlængelse af fristen for indkomne forslag iht. § 7 stk. 4.
Stk. 4.
Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen til generalforsamlingen, må være Foreningen i hænde skriftligt senest 7 dage før afholdelse af generalforsamlingen, herunder valg af medlemmer til bestyrelsen.
Stk. 5.
Stemmeberettiget og valgbar er ethvert medlem. Dog skal formanden og kassereren være over 18 år.
Stk. 6.
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødtes antal, når den er lovligt indvarslet.
Stk. 7.
En person kan kun vælges, hvis denne er tilstede, eller hvis der foreligger skriftligt samtykke. Stk. 8.
På generalforsamlingen vælges for 2 år ad gangen formand, næstformand og kasserer som afgår således: Formand ved lige årstal, næstformand og kasserer ved ulige årstal. Menige bestyrelsesmedlemmer vælges ligeledes for 2 år ad gangen.
Stk. 9.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere.
2. Afdelings formand aflægger beretning om Foreningens virksomhed i det forløbne år
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab. Regnskabet fremlægges efterfølgende til orientering for hovedforeningens bestyrelse.
4. Fremlæggelse af budget.
5. Indkomne forslag (forslagsstilleren skal være repræsenteret).
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Evt. valg af udvalg, suppleanter, repræsentanter, intern revisor m.v.
8. Eventuelt. Stk. 10.
Beslutninger på generalforsamlingen træffes med almindeligt stemmeflertal, dog med undtagelse af forslag til vedtægtsændringer (jf. §11).
Stk. 11.
For generalforsamlingen udarbejdes et referat, som underskrives af dirigenten, og som skal være tilgængelig for Foreningens medlemmer på Foreningens hjemmeside.
Stk. 12.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, dersom en generalforsamling, bestyrelsen eller mindst 30 stemmeberettigede medlemmer kræver det. Forslag fra medlemmerne skal skriftligt tilsendes bestyrelsen med angivelse af dagsorden. Bestyrelsen er da pligtig til at lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 30 dage efter at begæringen herom er fremsat. Med mindst 14 dages varsel skal indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden offentliggøres som de ordinære generalforsamlinger.
§8. Bestyrelsen
Stk. 1.
Foreningens bestyrelse består af min. 5 og maks. 9 medlemmer. Udover de på generalforsamlingen valgte formand, næstformand og kasserer kan bestyrelsen konstituere sig selv.
Stk. 2.
I tilfælde af ledige pladser i bestyrelsen efter udtrædelse af bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter, kan bestyrelsen vælge at supplere sig selv frem til næstkommende generalforsamling. Stk. 3.
Bestyrelsen kan efter behov nedsætte permanente og midlertidige udvalg. Udvalgene kan inddrage personer udenfor bestyrelsens kreds.
Stk. 4.
Bestyrelsen er ansvarlig for Foreningens generelle politik og tiltag samt Foreningens økonomi. Stk. 5.
Bestyrelsesmøder afholdes når formanden eller mindst 2 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt. Dagsorden udsendes senest 2 dage før mødet og der udarbejdes som minimum et beslutningsreferat.
Stk. 6.
Et bestyrelsesmøde er kun beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer, hvoraf et skal være formanden eller næstformanden er til stede. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved lige stemmetal gør formandens stemme udslaget. I tilfælde af formandens forfald påhviler dennes pligter og rettigheder næstformanden.
Stk. 7.
Foreningen tegnes af formanden samt et bestyrelsesmedlem i forening. Ved større økonomiske beslutninger over kr. 10.000. dog af en beslutningsdygtig bestyrelse. Betalinger sker via erhvervsløsninger.
Stk. 8.
Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens økonomi, men hæfter ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtigelser.
§9. Bestyrelsens øvrige opgaver/erhverv
Formanden repræsenterer Foreningen i Hovedbestyrelsen, hvor der er mødepligt (evt. ved suppleant).
Formanden har pligt til at holde bestyrelsen orienteret om beslutninger truffet ved Hovedbestyrelsesmøderne.
Formanden er endvidere forpligtet til at holde Hovedbestyrelsen orienteret om Foreningens planer.
§10.Foreningens midler
Stk. 1.
Foreningens kapital anbringes i bank, sparekasse eller danske stats- eller kreditobligationer, som skal noteres på Foreningens navn.
Stk. 2.
Fuldmagt til at hæve af Foreningens midler har alene kasserer og formanden i forening samt den af
§10, stk. 3 valgte 3. part som kan hæve ved fuldmagt. Stk. 3.
Bestyrelsen kan give fuldmagt til 3. part, som Foreningen har aftale med om varetagelse af
Foreningens økonomi. Stk. 4.
Regnskabsåret er 1. januar til 31. december. Stk. 5.
Foreningens afsluttede reviderede regnskab tilsendes kassereren for Hovedforeningen Stk. 6.
Foreningen skal føre medlemsliste.
§11.Vedtægtsændringer Stk. 1.
Xxxxxxxxx i disse vedtægter skal vedtages på en generalforsamling og mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede skal stemme for ændringsforslaget.
Stk. 2.
Foreningens opløsning kan alene ske efter forslag fra bestyrelsen på en derpå følgende generalforsamling. Denne generalforsamling er beslutningsdygtig når 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er tilstede, samt at 2/3 af de fremmødte stemmer for. Stk. 3.
Har 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemt for forslaget, men mødet ikke er beslutningsdygtigt, indkalder bestyrelsen senest 3 uger efter til en ekstraordinær generalforsamling, der er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af mødedeltagere, og forslaget er da endeligt vedtaget, når 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte medlemmer stemmer for forslaget.
§12.Ikrafttræden
Således vedtaget på generalforsamling d. 7. juni 2021.