Udviklingskontrakt 2020 for Niels Ebbesen Skolen
Udviklingskontrakt 2020 for Xxxxx Xxxxxxx Skolen
Af kontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi har arbejdet med og fortsat arbejder med i perioden 2018-2021.
I skriveprocessen har det været vigtigt for os, at formuleringerne afspejler, hvordan vi ønsker at bidrage til realiseringen af Skanderborg Byråds vision ”Mennesker møder mennesker” og direktionens udviklingsspor ”vores relation til folkestyret”, ”vores relation til borgerne” og ”vores relation til hinanden”. Dette såvel i beskrivelsen af samarbejdet med andre aktører i det kommunale fællesskab, som i beskrivelsen af vore egne NES-lokale ambitioner og indsatser. Ligeledes er det vigtigt for os, at intentionerne udtrykt i vision og udviklingsspor afspejler sig i den måde, vi har sat os for at følge op på virkningerne af mål og aktiviteter.
NES kontrakt 2020 bestræber sig bl.a. på en særlig opmærksomhed på følgende islæt. Islæt, der for en stor del er sat på dagsordenen og gjort nødvendige med budgetforlig 2020 – 2023 på børne- / undervisnings- og fritidsområdet:
• Styrkelse af inklusionsindsatsen for børn og unge i udsatte positioner
• Strukturanalyse og kapacitetsudvikling.
• Særlig indsats til ibrugtagning af den nye standard for registrering og håndtering af elevfravær.
• Udvikling af klubtilbud inden for den reducerede ramme
• Digital ledelse.
• Udvikling af evalueringskultur, der tydeliggør virkning for borgerne
• Skanderborg Talent med NES, som ramme og eventuel involvering af UCS10 og Skanderborg Gymnasium med henblik på sammenhæng i indsatsen.
Med budgetforlig 2020 – 2023 og de budgetstramninger, det byder, aner vi et endnu stærkere behov for, at vi ”rykker sammen i bussen”, fastholder relevante partnerskaber og udvikler nye.
Udviklingskontrakten beskriver i alt fem 3-årige udviklingsmål under temaerne:
• Læring og trivsel - fra vision til daglig praksis
• Samarbejde mellem Dagtilbud Højvangen og Xxxxx Xxxxxxx Skolen.
• Sammen om læring i 4-skolesamarbejdet
• Sammen om at løse kerneopgaven ”elevernes læring og trivsel” på en bæredygtig måde
• Sammenhæng mellem grundskoleforløb og ungdomsuddannelsesforløb ved Campus Skanderborg.
Vision for Xxxxx Xxxxxxx Skolen (NES)
Xxxxx Xxxxxxx Skolen er en skole, hvor det spændte barns nysgerrighed og læringsglæde bevares.
Her oplever alle børn og unge sig som en del af et bredt og mangfoldigt fællesskab, hvor de bidrager og føler sig værdsat.
Den unge forlader skolen med evner og lyst til at udfolde sig i sit kommende ungdoms- og voksenliv.
Titel:
Læring og trivsel - fra vision til daglig praksis
Udviklingsmål
• Vi vil lade daglig praksis gennemsyre af skolens vision, sådan at medarbejdere, elever og forældre i samarbejde arbejder med at omsætte den i det daglige arbejde på og omkring NES.
• Professionel og teoretisk viden, der har betydning for elevernes læring og trivsel skal deles og bringes i anvendelse. Det skal ske på en måde, så eleverne forstår, hvad de lærer, hvordan de lærer, hvordan de klarer sig, hvad næste skridt er, og så de kan anvende den løbende evaluering konstruktivt.
• De professionelle fælleskaber omkring børnene og de unge har fælles opdateret viden og kompetencer i forhold til, hvordan vi bedst muligt understøtter børn og unge i at udvikle livsmestring. Den professionelle viden skal medvirke til at understøtte dialogen og samarbejdet med forældrene om, hvordan skole og hjem gensidigt støtter børnene og de unge i at mestre livet.
• NYT. Vi vil lykkes med at nedbringe %-andelen af elever, der ekskluderes til specialpædagogiske tilbud på andre skoler. Ambitionen er at nedbringe andelen af ekskluderede elever fra 10% til 6% over de næste tre år.
• NYT. Vi vil understøtte et bydækkende, talentudviklende grundskoleforløb (Skanderborg Talent) på NES for elever med sætligt talent inden for sport og eventuelt musik på 7. – 9 klassetrin. Jf. forligsteksten fra budgetforlig 2020 – 2023 ”Opstart af talentklasser på Xxxxx Xxxxxxx Skolen. Undervisnings- og Børneudvalget arbejder frem mod næste års budgetlægning med henvendelse om opstart af talentklasser på Xxxxx Xxxxxxx Skolen i samarbejde med håndbold og
fodbold”.
Status 2019
• Vi har formuleret mål, rammer og indhold for fritidstilbuddet i SFO og Klub med afsæt i visionen og materialet KIDS-Fritid – et kvalitetsudviklingsværktøj. Dette arbejde blev påbegyndt i november 2018, og det fortsætter med udmøntning i praksis.
2
• Vi har aktiveret visionen på elevniveau gennem en trivselsdag med afsæt i et undervisningsprogram fra Red Barnet i marts 2019 og gennem drøftelser i elevrådet.
• Vi har formuleret og prioriteret handlinger til god praksis med afsæt i NES- visionen efter inspiration fra processen i fritidsdelen. Med dette som formål gennemførte vi en ”store visionsdag” på en skoledag i november 2019 med deltagelse af alle pædagogiske medarbejdere, ledelse, bestyrelse og elevråd, mens forældre overtog undervisningen af eleverne.
• Vi har fulgt op på kvaliteten af elevplaner i Min Uddannelse. Dette med henblik på at foretage nødvendige justeringer i forventningerne til brugen af Min Uddannelse. De justerede forventninger bliver kommunikeret løbende og der er fortsat et arbejde at gøre i forhold til at få en lille gruppe blandt medarbejderne med i brugen af MU
• Vi har systematiseret opfølgningsprocessen vedrørende omsætning af data fra Undervisningsministeriets Xxxxxxxxxxx.xx til konkrete handlinger. Det foregår ved PLF-møder i årgangsteam med deltagelse af ledelse og vejledere. Som metode bruger vi en aktionslæringsmodel.
• Hovedparten af pædagoger i indskolingen er blevet uddannet i ”Fri for mobberi”. Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram til 0-9-årige børn, fagfolk og forældre, som Xxxx Xxxxxx og Red Barnet står bag, både hvad uddannelsesforløb og materialer angår.
Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det konkret målrettet at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.
• Vi har implementeret MOT fuldt ud på alle årgange i udskolingen, og MOT- ungemotivatorer blandt eleverne er blevet uddannet på 8. årgang. MOT er et program til alsidig personlig udvikling, oprindeligt udtænkt og afprøvet i Norge. Der er i dag ca. 50 skoler i Danmark, der har taget programmet til sig, og der er således gedigen erfaring at hente fra andre skoler.
Nye aktiviteter 2020
• Vi vil udarbejde en prioriteret strategi for udvikling af det gode lærings- og undervisningsmiljø med afsæt i formulerede ønskede handlinger fra skolens visionsdag den 15. november 2019. Et strategisk handlekatalog, skal være klar til ibrugtagning senest i løbet af april 2020.
• Vi vil udarbejde strategi til styrkelse af inklusionsindsatsen og gøre brug af strategier inden for fire områder, herunder
o udvikling af ledelsespraksis, der har fokus på børn / unge i udsatte positioner indholdsmæssigt, organisatorisk og metodisk. Som metode vil vi bruge en matrix-model inspireret af psykolog og Ph.d Xxxxxxx Xxxxxxxxx.
3
o udvikling af teamsamarbejdet på medarbejderniveau, indholdsmæssigt, organisatorisk og metodisk. Som metode vil vi bruge ledelsesdeltagelse i PLF-møder med afsæt i aktionslæringsmodel.
o udvikling af skolens vejledningsindsats, indholdsmæssigt organisatorisk og metodisk i samarbejde med PPR.
o udvikling af lærings- og undervisningsmiljø, hvor alle elever føler sig værdsatte og føler at de kan bidrage i et mangfoldigt fællesskab.
Strategien skal være klar til operationalisering senest i løbet af marts 2020
Aktivitetsbeskrivelserne i under de fire bullits i tekstboksen herunder vil være understøttede for arbejdet beskrevet i de fire strategiindsatser ovenfor.
⮚ Vi samarbejder med PPR i Xxxxx Xxxxxxx Skolens pædagogiske læringscenter og i pædagogisk og didaktisk praksis blandt pædagogiske medarbejdere og elever i henhold til det nye betjeningsfokus, der er udstukket fra PPR i oktober 2019.
⮚ Vi deltager i ledelsesudviklingsforløb til styrkelse af inklusionsindsatsen ved. Konsulentfirmaet Clavis
⮚ Vi deltager i co-teachingforløb for vejledere, hvor vi i skoleåret 2019 – 2020 har tre vejledere som deltagere. Co-teachingforløbet er rammesat af Fagsekretariatet i Børn og Unge og har aktionslæring i fokus.
⮚ Vi tilmelder os kompetenceudviklingsforløb om relationel kompetence ved Xxxxxx Xxxxxx i skoleåret 2020 – 2021. Forløbet er rammesat af Fagsekretariatet i Børn og Unge.
• Vi vil udvikle Talent Skanderborg med NES, som ramme og involvering af UCS10 og Skanderborg Gymnasium med henblik på sammenhæng i indsatsen over de næste 2 – 3 år.
• Vi vil bidrage aktivt og konstruktivt til analyse og kvalificering af oplæg fra Fælleden og ekstern partner i det fælles forestående arbejde med strukturanalyse og kapacitetsudvikling afsat med budgetforlig 2020 – 2023. Dette med henblik på at udvikle kvaliteten på kommunens skoler gennem nødvendig kapacitetstilpasning på skole- og dagtilbudsområdet.
• På ungdomsklubområdet skal der i hh.t. budgetforlig 2020 - 2023 spares 10%, hvilket giver anledning til at genoverveje, hvordan kommunens samlede midler til området kan anvendes. Vi deltager og bidrager gerne til denne proces.
4
• Vi vil være afsøgende på, om det vil være realistisk at etablere et fritidsklubtilbud til fuld forældrebetaling på 7. klassetrin fra august 2020, efter at budgetforlig 2020 - 2023 har fjernet de kommunale midler til formålet. Situationen er, at vi p.t. tiltrækker mange elever fra 6. klassetrin til fritidsklubben, og vi ser en mulighed for at kunne fortsætte et klubtilbud til fuld forældrebetaling på kommende 7. klassetrin.
• Vi vil påtage os digital ledelse og bidrage til udvikling og implementering af en ny fælles Digitaliserings- og IT-strategi for børne- og ungeområdet. Brugen af Xxx Xxxxxxxxxx og Xxxx vil være i fokus i denne sammenhæng.
• Vi vil arbejde for implementering af den nye standard for registrering og håndtering af elevfravær. Dette med baggrund i ”Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i skolen” af august 2019 samt med baggrund i oplæg fra fagsekretariatet i Børn og Unge i løbet af 2020.
• Xxxxx Xxxxxxx Skolens deltagelse i Erasmus+-projektet drevet af fagsekretariatet i Børn og Unge fortsætter med besøg i Finland med fokus på udvikling af lærings- og undervisningsmiljø.
• Vi vil gennem den aktionslæringsmodel, vi arbejder ud fra på NES udvikle nye opfølgningsmetoder til opsporing af indsatsernes virkning for borgerne. Dette arbejde skal være afsluttet senest i maj 2020.
Opfølgning på lokale NES-aktiviteter.
• Etablering af talentklasser. Inden udgangen af uge 12, 2020 vil vi have vished for, hvor mange elever, der er optaget til Talent Skanderborg ved NES.
• Statusopfølgning på strategi og proces sker på ugentlige læringsledelsesmøder i ledelsesteamet, hvor der samtidigt vil blive aftalt plan for ledelsesopfølgning i medarbejderteams, der har direkte reference til aktiviteterne. Opfølgningen vil typisk foregå inden for rammen af personalemøder, blok-møder, koordinatormøder og teamsamtaler med ledelsesdeltagelse.
• Udviklingsmålene og de afledte aktiviteter sætter dagsorden for møder to gange årligt i diverse medarbejderfora, i elevrådet og i skolebestyrelsen – henholdsvis i februar og i september / oktober.
• Udviklingsmålene og de afledte aktiviteter sætter dagsorden ved opfølgningsmøder to gange årligt mellem ledelse og vejlederteam i januar og i august.
• Ledelse, medarbejderfora, elevråd og bestyrelse anvender løbende kvantitative og kvalitative data som grundlag for vurdering af progression i elevernes læring og trivsel samt i nedbringelsen af elevfraværet. Den nye bestyrelsesrapport i
5
ledelsesinformationssystemet Targit vil blive taget i anvendelse til fremskaffelse af data i opfølgningsarbejdet og som strategiværktøj i den løbende planlægning.
• Ud over brugen af data fra Targit, vil vi benytte os af de opfølgningsmetoder, vi har udviklet i løbet af foråret 2020, herunder forældreinterview, elevinterview, børnesamtaler, billeddokumentation m.m.
6
Titel:
Samarbejde mellem Dagtilbud Højvangen og Xxxxx Xxxxxxx Skolen.
I 2020 vil vi fortsætte partnerskabet med Dagtilbud Højvangen, med et særligt arbejdsfokus på børns mulighed for at være en del af fællesskabet i almenområdet.
Udviklingsmål
Målet er at skabe sammenhæng i barnets og den unges liv gennem et fælles blik på forbedringskultur i det professionelle læringsfællesskab.
Det betyder, at vi med baggrund i vores partnerskabsaftale indgået i 2018 fortsat vil arbejde på at formalisere samarbejdet mellem dagtilbud og skole med den intention, at såvel børn, forældre, medarbejdere og ledelse vil opleve sammenhæng og helhed for den del af barnets liv, det tilbringer i dagtilbud og skole.
Indsatsen formuleret i udviklingsmålet blev igangsat i 2018, og det forventes at pågå i årene 2019 - 2021, hvorefter det gode samarbejde skal kunne virke på udførselsniveau som velkendt daglig praksis med afsæt i de fælles værdier, der undervejs skal formuleres for samarbejdet. I 2020 skal det være tydeligt, at der sker deling af praksisviden imellem de to arenaer med henblik på en oplevelse af sammenhæng og helhed for den del af barnets liv, det tilbringer i dagtilbud og skole. Et særligt fokus for kontrakt 2020 vil være at arbejde for en styrkelse af inklusionsindsatsen.
Status 2019
• Partnerskabet mødes i et læringsfællesskab to gange om året. Her deltager ledelse, pædagoger fra henholdsvis skolefritids- og dagtilbud samt børnehaveklasseledere fra 0. klassetrin. Temaer for møderne er arbejdet med læreplantemaer i dagtilbuddet, arbejdet med kompetencemål i børnehaveklassen, kommunikation m.m.
• Skole og dagtilbud gennemfører forløb for børnene, som mødes på tværs af dagtilbuddet 12 gange enten i SFO Mallinggård eller på NES.
• Partnerskabet har fokus på tidlig og rettidig indsats i forhold til fagligt og socialt udsatte børn med den ambition, at alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet. Det betyder bl.a., at skole- og dagtilbud arbejder systematisk med overgangsmøder med deltagelse af PPR eller anden tredjepart ved skoleskift.
• Dagtilbuddet udarbejder gennem hele barnets tid NUZO, der følger med barnet i skole. NUZO er et program, der medvirker til at afdække barnets nærmeste udviklingszone.
• Partnerskabet afvikler fælles arbejdsmøder til fastholdelse af vigtig viden.
• Partnerskabet afvikler i november fælles forældremøde for kommende skolebørn.
7
• Distriktssamarbejdet afvikler fire møder om året med deltagelse af kontraktholder fra skole og dagtilbud, skoleleder ved Xxxxxx Xxxxxxx skolen, dagplejen, sundhedsplejen, børnesocialrådgivningen, fritidspædagogisk leder og projekt Højvangen. Møderne er temamøder, der fastsættes for et år af gangen med afsæt i det hjælpelandskab, som distriktssamarbejdet tegner. Målet for samarbejdet er at understøtte samarbejdet på tværs af dagtilbud og skoler. Det skal styrke et fælles fokus på trivsel, udvikling og sundhed for alle børn og unge, der vokser op i distriktet.
Ved møderne foregår videndeling og kompetenceudvikling, f.eks. i metoden ”Signs of Safety”, der bl.a. anvendes som kommunikationstilgang ved netværksmøder i familieafdelingen og / el. ved tværfaglige samarbejdsmøder på skolen / i dagtilbuddet.
Nye aktiviteter 2020
• Vi vil udarbejde en strategi for tidlig og rettidig indsats i forhold til at spore børn i udsatte positioner så tidligt som muligt med henblik på en afsøgning af, om barnet med en forebyggende indsats, vil kunne inkluderes i et alment skoletilbud på NES, eller en anden skole i kommunen, inden der tages stilling til, om der eventuelt skal visiteres til et specialpædagogisk tilbud. Det betyder, at vi vil gennemføre rettidige og tidlige møder om børn i udsatte positioner og derved bestræbe os på at undgå overleveringsmøde lige før ”lukketid”, hvor afgørende beslutninger om barnets fremtidige skolegang i specialpædagogisk tilbud eller alment skoletilbud mere eller mindre er besluttet.
• Det traditionelle Informationsmøde for forældre på barnets første skoledag skal ændres, så flere nøglemedarbejdere kommer på banen (eks. Læsevejleder, motorikvejleder m.fl.) Vi vil gøre det ved at invitere til ”aftenskole” ved et tidligt aftenmøde for børn og forældre før sommerferien og efter at klasselisterne er sendt ud til forældrene. Børnene går sammen med pædagogiske medarbejdere fra både skole og dagtilbud ud i klasserne, mens forældre og nøglemedarbejdere afvikler møde i skolens aula.
• Pædagoger for ”storbørnsgrupperne” i Dagtilbud Højvangen følger børnene ind i skolen den første uge af skoleåret.
• Vi vil skabe sammenhæng i børnenes kendskab til aktiviteter på tværs af skole og dagtilbud. Det skal dels ske ved, at pædagogiske medarbejdere på tværs af de to tilbud deler viden om lege, der skal følge med over i skolen og dels ved, at børnene medbringer en betydningsfuld ”maskot” fra dagtilbud til skole.
• Vi vil afsøge muligheden for at skabe sammenhængende kompetenceudvikling på tværs af de to tilbud. Konkret vil vi ansøge om ressourcer fra Egmont Fonden til fælles kompetenceudvikling i ”Fri for mobberi”, som en fælles platform for dagtilbud og skole.
8
• Vi vil inden udgangen af marts 2020 afsøge muligheden for, at børnehaveklasselederne kan aflægge besøg i storbørnsgrupperne i et rimeligt omfang inden udgangen af maj 2020.
• Vi afventer udspil fra Fælleden under overskriften fra distriktssamarbejde til ”Ny samarbejdsmodel – Fagligheder i fællesskab”. Dette til reorganisering distriktssamarbejdet med fokus på, hvordan forskellige faglige perspektiver bringes mest hensigtsmæssigt i samspil. Når udspillet kommer bidrager vi gerne til kvalificering.
Opfølgning på udviklingsmålet
• Efter skolestart vil forældrene blive spurgt til deres oplevelse af skolestarten og af overgangssamarbejdet mellem dagtilbud og skole. Denne undersøgelse vil blive fortaget ved en enkel spørgeskemaundersøgelse i oktober 2020.
• Ultimo oktober vil der med deltagelse af relevante aktører blandt medarbejdere og ledelse på tværs af tilbuddene ske opfølgning på børn i udsatte positioner, for hvem der har været tvivl om det bedste skoletilbud – alment eller specialpædagogisk. Dette med henblik på fastsættelse af et udviklingsspor, vi sætter til drøftelse ved møde i læringsfællesskabet i partnerskabet primo november (se næste bullit).
• Primo november 2020 gennemfører vi i læringsfællesskabet en opfølgning til identificering af professionelt lærings- og forbedringspotentiale, såvel i forhold til oplevelsen af samarbejdet i partnerskabet, som i forhold til pædagogiske og strukturelle implikationer i vores skolestartsmodel. Opfølgningen vil foregå i det professionelle læringsfællesskab mellem dagtilbud og skole / SFO, hvor aktørerne vil blive spurgt til deres oplevelse af effekten af gældende praksis og til hvilke initiativer, der med fordel kan tages til forbedring.
• Udfaldet af opfølgning og undersøgelse anvendes som pejlemærker i fastsættelse af kontraktmål for udviklingskontrakt 2021.
9
Titel:
Sammen om læring i 4-skolesamarbejdet
Landsbyordningen Ejer Bavnehøj, Veng Skole- og børnehus, Voerladegård Skole og Xxxxx Xxxxxxx Skolen.
Udviklingsmål
Målet er, at de fire skoler nærmer sig en fælles tilgang til læring på mellemtrinet med henblik på at skabe kvalitet og sammenhæng i læringsmiljø mellem alle skoler i
fireskolesamarbejdet.
Udviklingsmålet sætter fortsat ramme for delmålene:
• At etablere et tættere samarbejde mellem ledelserne på de fire skoler med henblik på en fælles læringstilgang de fire skoler imellem.
• At etablere et tættere samarbejde mellem lærerne således, at der opnås en fælles tilgang i arbejdet med det gode læringsmiljø til understøttelse for elevernes læring og trivsel på mellemtrin og i udskoling.
• At udvikle en tættere relation til videndeling mellem de lærere, som arbejder på mellemtrinnet og i udskolingen.
• At samarbejde om at inkludere elever i udsatte positioner - NYT
Status 2019
• Vi har genbesøgt partnerskabsaftalen for 2018 og justeret for 2019 og 2020 i forsøget på at identificere et fælles fagligt ståsted.
• Vi er undervejs med at behandle temaer, som er dukket op i projektets første år i det kollegiale samarbejde mellem lærerne. Det er foregået med afsæt i genstandsfelter som: Elevernes medbestemmelse i undervisningen, arbejdet med dysleksi og dyskalkuli, arbejdet med faglig læsning m.m.
• Vi er endnu ikke lykkedes med at skabe rammer for elev-til-elev-læring på tværs af årgange i samarbejdet, f.eks. om det at være ny elev på NES. På trods af at vi vurderer det som et vigtigt bidrag til elevernes læring og udvikling – samt den overordnede sammenhæng. Derfor vil vi i samarbejde med udskolingslærerne på NES vil vi formulere et projekt for både mellemtrins-elever og udskolingselever i 4- skolesamarbejdet. Dette projekt skal lægges ind som en aktivitet i løbet af skoleåret 2020 – 2021.
• Lederfællesskabet er undervejs med at afsøge, hvordan vi kan synliggøre bevægelsen i læringskulturen. Med andre ord vil vi sammen være undersøgende på, hvordan vi identificerer tegn på, at vi er på vej mod en fælles tilgang til læring de fire skoler imellem. Dette med henblik på at skabe oplevelse af helhed og sammenhæng i skoleforløbet. Lederfællesskabet har hentet ekstern hjælp ved konsulentfirmaet Clavis til denne opgave.
• Lederfællesskabet er ikke i mål med arbejdet til identificering af muligheder for
”effektivisering og kvalificering i fællesskab”, herunder at identificere mulighederne for at dele medarbejderressourcer og kompetencedeling på tværs af de fire skoler
10
virtuelt og analogt. Vi er dog blevet mere opmærksomme på, at det er en mulighed, og vi har undersøgt et par konkrete tilfælde, som dog ikke lod sig gennemføre i praksis. Men der er god energi – og vi har mod på at prøve igen.
• Lederfællesskabet er godt i gang med at understøtte et mere formaliseret samarbejde mellem bestyrelserne for de fire skoler. Senest har de fire bestyrelser afviklet fælles møde i september 2019 til revitalisering af princip for 4- skolesamarbejdet. Bestyrelserne har ved det seneste møde ønsket hyppigere fælles mødeaktivitet.
Aktiviteter 2020 – 2021
• I lederfællesskabet vil vi have tidlig og rettidig indsats i fokus i forhold til at spore elever i udsatte positioner, inden der tages stilling til, om der eventuelt skal visiteres til et specialpædagogisk tilbud. Vi vil være undersøgende på, om en elev i udsat position kunne inkluderes med særlig indsats i et alment skoletilbud på distriktsskolen, en anden skole i fireskolesamarbejdet eller på en helt tredje skole i kommunen.
• Vi vil sætte turbo på, at ledelse og lærere skaber rammer for elev-til-elev-læring på tværs af årgange, f.eks. om det at være ny elev på NES. I samarbejde med udskolingslærerne på NES, vil vi formulere et projekt for både mellemtrins-elever og udskolingselever i 4-skolesamarbejdet. Projektet vil blive skrevet ind i partnerskabsaftalen for 2020 i løbet af foråret 2020.
• Vi vil fortsætte indsatsen med at være afsøgende på, hvordan vi kan synliggøre bevægelsen i læringskulturen. Med andre ord vil vi sammen være undersøgende på, hvordan vi identificerer tegn på, at vi er på vej mod en fælles tilgang til læring de fire skoler imellem med henblik på at skabe oplevelse af helhed og sammenhæng i skoleforløbet ved overgangen til NES. En konkret og ny aktivitet i samarbejdet kunne være at ledelsespartnerskabet planlægger med en arbejdsdag på hinandens skoler.
• Lederfællesskabet vil sætte handling bag intensionen om ”effektivisering og kvalificering i fællesskab”, herunder at udmønte mulighederne for at dele medarbejderressourcer og kompetencedeling på tværs af de fire skoler – virtuelt og analogt. Der kan blive tale om at dele vejlederkompetencer inden for dette felt, ligesom der kan blive tale om at afvikle virtuelle møder i det professionelle fællesskab via Skype for Business.
• Lederfællesskabet fortsætter arbejdet med at understøtte et mere formaliseret samarbejde mellem bestyrelserne for de fire skoler. Senest har de fire bestyrelser afviklet fælles møde til revitalisering af princip for 4-skolesamarbejdet. Bestyrelserne ønsker hyppigere fælles mødeaktivitet, og der vil blive planlagt med fælles bestyrelsesmøder på tværs af de fire skoler hvert år i september.
11
Opfølgning på udviklingsmålet
I perioden den 30. januar 2020 til den 23. april 2020 afdækker udviklingsforum i partnerskabet lærernes og ledelsernes oplevelse af udbyttet af partnerskabet. Dette arbejde vil pågå ved netværksmøderne i de professionelle fællesskaber for henholdsvis ledere og lærere.
Opfølgningen vil i efteråret 2020 være udvidet til også et omfatte involverede elever på tværs af 6. og 7. klassetrin. Opfølgningsaktiviteten vil foregå som interview på årgangsniveau på tværs af 6. og 7. klassetrin ved afdækning af lærernes oplevelse af indhøstet læring i forløbet samt til afdækning af elevernes oplevelse af overgangen fra mellemtrin til udskoling. Opfølgningen med eleverne vil finde sted i løbet af efteråret 2020, og ledelsesfællesskabet vil i perioden frem til opfølgningen i efteråret 2020 udvikle metode til indsamling af kvalitative data. Vi vil bygge videre på erfaringerne fra Virkningslaboratoriet.
12
Titel:
Sammen om at løse kerneopgaven ”elevernes læring og trivsel” på en bæredygtig måde.
Situationen er angiveligt, at kommunen som helhed får flere ressourcer grundet befolkningstilvækst. Dog vil velfærdsområderne opleve en forholdsmæssig nedgang i aktivitetsniveau idet budgettet for 2020 – 2023 ikke modsvarer det eksisterende aktivitetsniveau.
Således lægger situationen – befolkningstilvækst og resultatet af budgetforlig 2020 – 2023
- i endnu højere grad op til tværfaglige arbejdsfællesskaber og samarbejdsrelationer til understøttelse for bæredygtighed i indsatserne omkring vore børn og unge. En understøttelse, der har til formål at få vore børn og unge til at vokse.
Denne situation fordrer et ledelsesmæssigt stærkt blik på arbejdsmiljøet i kontraktenheden, og det vil være relevant at anvende digitalt og analogt lederskab med baggrund i dialog om såvel de hårde, som de kvalitative data, der kan tilvejebringes via ledelsesinformationssystemer, samtaler, interviews m.m.
Digitalisering skal således kvalificere mødet mellem mennesker – i denne sammenhæng i vores relationer til hinanden - inden for vores egen kontraktenhed.
Udviklingsmål:
Vi vil fremme en kultur, hvor kerneopgaven er omdrejningspunktet for det gode arbejde og samarbejde på Xxxxx Xxxxxxx Skolen og hvor der er fokus på nedbringelse af medarbejderfravær, der skyldes oplevelse af arbejdspres.
Det betyder, at vi med afsæt i kulturforstærkerne ”vis tillid – skab relationer - del resurser
– tænk nyt” vil udvikle den eksisterende systematik, når vi arbejder med at forebygge og følge op på sygefravær, fremelske arbejdsglæde, afprivatisere praksis samt at mobilisere organisationens kompetencer på en bæredygtig måde.
Status 2019:
• I januar / februar 2019 præsenterede LMU den handleplan, som er blevet tiltrådt i forlængelse af resultatet af trivselsmålingen i 3i1-undersøgelsen 2018. Der var særligt fokus på, hvordan både ledelse, organisation og medarbejdere kunne arbejde for forbedring, ligesom var fokus på handlinger på kort sigt, handlinger på langt sigt samt tydeliggørelse af hvilke ønsker, som ikke kunne indfries med begrundelse i politisk bestemte rammevilkår. Ledelsen har delt handleplanen med medarbejderne ved personalemøder til kickstart af dens ikrafttræden.
• Ledelsesteamet præsenterede i januar / februar 2019 medarbejderne for et dialogværktøj, som teamet udviklede i forbindelse med uddannelsesforløbet ”Bæredygtige arbejdskulturer” Dialogværktøj er udviklet til brug for medarbejder- og ledelsesudviklingssamtalen (MUS / LUS). Dialogen vil blandt andet forholde sig til,
13
hvor kompetent, medarbejderen oplever sig i forhold til beskrevne kompetenceområder. På baggrund af dialogen bliver der aftalt en
kompetenceudviklingsplan, hvor bl.a. ledelsesunderstøttelse og den interne kollegiale vejledning kan bringes i spil. Herudover bliver der taget stilling til overensstemmelsen mellem opgaveportefølje og selvoplevet kompetence. Ledelsen præsentererede dialogværktøjet til kvalificering ved LMU-møde den 10. december 2018 forud for ibrugtagning ved medarbejdersamtalerne vinteren over i 2019.
Aktiviteter 2020:
• Vi vil generelt være opmærksomme på de personalemæssige konsekvenser det kan få, at budgettet for 2020 – 2023 ikke modsvarer det eksisterende aktivitetsniveau.
Aktuelt vil vi have en særlig opmærksomhed på personalesituationen, hvis ikke vi lykkes med at fastholde et klubtilbud på 7. klassetrin på fuld forældrebetaling fra august 2020.
• Vi vil i LMU tage afsæt i 3i1-handleplanens temaer og indsatser, som også er beskrevet i årshjul for arbejdet i LMU, herunder
❖ kommunikation og udarbejdelse af en kommunikationsstrategi, der bl.a. omhandler brugen af kanaler og platforme (Aula, Min uddannelse m.fl.)
❖ det aflastende samarbejde i bl.a. fælles tilstedeværelse, hensigtsmæssig fordeling af arbejdspladser, deling af pædagogisk og didaktisk praksis m.v.
❖ inklusion af børn og unge i udsatte positioner gennem kompetenceudvikling, ændret betjeningsfokus v. PPR, intern vejledning m.m.
Opfølgning på aktiviteter 2020
• Arbejdsmiljøgruppen har i samarbejde med LMU opgaven med løbende at følge op på 3i1-handleplanen og fællesgøre de nedslag, som handleplanens tids- og procesplan sætter for henholdsvis medarbejdergrupper og den samlede ledelses- og medarbejderstab.
• I forbindelse med MUS / LUS vil nærmeste leder spørge ind til den enkelte medarbejders / leders oplevelse af den dialog, som dialogværktøjet sætter rammen for. Efter endt samtaleperiode vil ledelsen vurdere, om værktøjet opleves som befordrende for den ønskede dialog, eller om der skal tages skridt til eventuel justering af værktøjet - ligesom det skal vurderes om værktøjet eventuelt kunne være tjenligt til teamsamtaler (TUS).
14
Titel:
Sammenhæng mellem grundskoleforløb og ungdomsuddannelsesforløb ved Campus Skanderborg.
Udviklingsmål
Målet er at styrke samarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelse i Campus Skanderborg med henblik på, at de unge oplever overskuelighed, helhed og sammenhæng i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Der er tale om et langsigtet udviklingsmål – indtil videre for årene 2018 – 2021.
Status 2019
• Xxxxx Xxxxxxx Skolen (NES) og Ungdomsskolen indgik i 2018 en partnerskabsaftale om udvikling af valgfag for 7. – 9. klassetrin. Xxxxxx Xxxxx Skolen indgik i dette samarbejde. Samarbejdet betød, at NES udover enkelte fag fra den obligatoriske valgfagsrække fordelt på 3 årgange, kunne udbyde kommunale valgfag som fablab, byggefag og fodbold med træneruddannelse i samarbejde med Ungdomsskolen. Xxxxxx Xxxxx Skolen indgik i samarbejdet omkring fablab og byggefag. Der var god elevsøgning til disse valgfag.
• Med de politiske aftaler om styrket praksisfaglighed i folkeskolen og de nationale bindinger i udbuddet af obligatoriske valgfag, jf. den justerede folkeskolelov af 2. maj 2019 med krav om obligatorisk valgfagsrække inden for de praktisk-musiske fag, har NES desværre ikke haft mulighed for at allokere ressourcer til at udbyde og oprette valgfag, der ligger ud over den obligatoriske valgfagsrække. Dog er det lykkedes os at fortsætte valgfagssamarbejdet om fodbold med træneruddannelse i samarbejde med Ungdomsskolen på 9. klassetrin.
• NES har deltaget i ”Læringslokomotivet” under Ungdomsskolens tilbud.
• NES og STX har etableret et lærersamarbejde inden for spansk som begynderfag samt faget tysk. Dette er kommet i stand efter, at NES er blevet godkendt af Undervisningsministeriet til at gennemføre forsøg med spansk som valgfag på 7. –
9. klassetrin.
• Sammen med udviklingssporet ”vores relation til hinanden” sætter Skanderborg Kommunes Ungdomspolitik 2018 spor til samarbejdet om nye mål og tiltag i 2019, særligt i forhold til ungdomspolitikkens strategispor ”Et robust ungdomsliv”.
Delmål 1
• Vi vil i samarbejdet understøtte elever, der er særligt udfordrede i fagene dansk og matematik, og som har brug for en særligt motiverende indsats i forhold til deres skolegang og senere valg af ungdomsuddannelse. Indsatsen vil indeholde flere intensive læringsforløb som ”Læringslokomotivet” med tilbud om deltagelse i matematik-, læse- og robustheds-camps.
15
NYT - Delmål 2
• Vi vil understøtte et talentudviklende grundskoleforløb (Skanderborg Talent) på NES for elever med særligt talent inden for sport og eventuelt musik på 7. – 9 klassetrin. Jf. forligsteksten fra budgetforlig 202 – 2023 ”Opstart af talentklasser på Xxxxx Xxxxxxx Skolen. Undervisnings- og Børneudvalget arbejder frem mod næste års budgetlægning med henvendelse om opstart af talentklasser på Xxxxx Xxxxxxx Skolen i samarbejde med håndbold og fodbold”.
Om muligt vil vi indgå i et tæt samarbejde med UCS10 og STX-Skanderborg om at skabe sammenhæng i denne indsats for unge på 7. – 10. klassetrin / i STX-forløb.
Aktiviteter 2020
• I løbet af foråret 2020 spottes elever, der kunne profitere af deltagelse i ”Læringslokomotivet” med tilbud om deltagelse i matematik-, læse- og robustheds- camps.
• Lærerne til de elever, der deltager i særligt i understøttende tilbud under Ungdomsskolen skal bringes sammen til en kvalificering af modtagelsen af eleverne, når de vender tilbage til NES efter endt forløb i Ungdomsskolen. Dette med henblik på understøttelse af elevernes nyerhvervede strategier. Er der tale om elever fra flere klasser på NES, kan der f.eks. være potentiale i at bringe eleverne sammen til gensidig understøttelse og sparring med jævne mellemrum.
• I forbindelse med etableringen af en styrende koalition til opstart af ”Skanderborg Talent ” vil bl.a. ledelsesrepræsentation fra UCS10 og STX-Skanderborg Gymnasium blive inviteret ind i et følgegruppesamarbejde.
Opfølgning på udviklingsmålet
• I perioden den 1. februar 2020 - 1. juni 2020 drøfter vi partnerskabsaftalen mellem NES, UCS10 og Skanderborg Gymnasium i relevante ledelses- bestyrelses- og medarbejderfora. Dette for at skaffe klarhed over, hvor mange unge aftalen er til glæde for, og om der er grobund for at fortsætte partnerskabet om at skabe sammenhæng i ”Skanderborg Talent”.
• I perioden den 1. oktober til den 1. december 2020 følger underviserne ved Ungdomsskolen og kontaktlærere ved NES op på udbyttet af eventuelle elevers deltagelse i det intensive læringsforløb. Muligheden for om deltagende elever kan opnå karakteren 02 eller højere i dansk og matematik ved deres 9. klasses prøve skal vurderes, ligesom det skal vurderes om eleverne kan opnå uddannelsesparathed, så de har mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.
16
Delmål 3
Vi vil fortsætter partnerskabet mellem Xxxxx Xxxxxxx Skolen (NES) og STX i lærersamarbejdet omkring spansk som begynderfag og faget tysk.
Aktiviteter 2020
• Februar 2020: Rektor for STX og kontraktholder for NES afvikler et midtvejsmøde med de lærere, der p.t. indgår i lærersamarbejdet, hvor lærersamarbejdet præsenterer, deres erfaringer fra
- de udviklingsprojekter, som samarbejdet har omfattet.
- hvilke elementer, det har været nyttigt at udvikle og afprøve i forhold til sprogundervisningen. Som led i samarbejdet besøger lærerne hinandens undervisning.
- valgte indsatser i udviklingen af sprogundervisningen og sammenhængen for denne igennem skole og uddannelse.
• August 2020: Fortsættelsen af lærersamarbejde kickstartes. Lederne faciliterer skoleårets første møde i lærersamarbejdet med henblik på gentaget fælles afstemning af retning for samarbejdet.
Opfølgning på udviklingsmålet
• Primo februar 2020: Lærer- og ledelsesnetværk afvikler midtvejsmøde, hvor lærersamarbejdet præsenterer deres tilgang til sproglæring samt deres bud på progression og sammenhæng i fremmedsprogsdidaktik for fagene tysk og begynderspansk i grundskoleforløb og ungdomsuddannelsesforløb.
• Ultimo februar 2020: Ledelsesnetværket vurderer med baggrund i de indhøstede erfaringer, om der skal ske lærersamarbejde inden for andre fag.
17