Vejhjælpsbetingelser - JS Carline
Vejhjælpsbetingelser - JS Carline
JS Carline har aftale med Assist24 om at forestå assistancer i hht. nedenstående. Da vejhjælps løsningen drives via Assist24, forbeholder JS Xxxxxxx sig retten til at ændre/opsige abonnementet med dags varsel, skulle aftalevilkårene ændres af
Assist24.
Abonnementets dækningsområde:
Abonnementet er gældende i Danmark (med undtagelse af Grønland og Færøerne) og for bil, motorcykel & erhvervsbiler på op til 3500 kg. (undtaget kurérbiler samt skole- og hyrevogne). Efterspændte campingvogne eller trailere er ikke dækket, hvis der ikke er tegnet et særskilt abonnement.
Abonnementet dækker:
Abonnementet dækker det eller de køretøjer, der hos JS Carline er tegnet abonnement for. I tilfælde af tilkaldt assistance skal bilen køres til en af JS Carline afdelinger og kan IKKE køres til et andet sted, medmindre andet er skriftligt aftalt med JS Carline.
Der ydes én (1) assistance pr. uheld/driftstop. JS Xxxxxxx har ret til at opkræve en selvrisiko på kr. 312,50 inkl. moms, pr. assistance, efter 2. assistance med samme problem, inden for en periode på 3 måneder.
● Bugsering:
○ Hvis køretøjet er udsat for skade eller driftsstop, og hvor der ikke kan foretages en nødreparation på stedet, transporteres det til JS
Xxxxxxx, som har tegnet abonnementet.
○ Starthjælp / hjulskifte / brændstof udbringning m.m.:
Vi forsøger at hjælpe dig på stedet, hvis din bil ikke kan starte eller ikke kan køre videre. Er det ikke muligt, tilbyder vi transport til JS Xxxxxxx’x værksted, som har tegnet abonnementet. Eventuelle udleverede reservedele, samt brændstof, betales kontant af dig.
● Døroplukning:
○ Er bilnøglen låst inde i bilen, dækkes døroplukning, hvis Assist24 forsvarligt kan foretage oplukning af bildøren. Hvis ikke transporterer vi din bil til JS Xxxxxxx’x værksted, som har tegnet abonnementet.
● Bjærgning/fritrækning:
○ Ved fritrækning på hjemadressen forudsættes det, at der er foretaget tilstrækkelig snerydning.
● Bilruder:
○ Ved defekt forrude, der gør det uforsvarligt at køre videre, dækker abonnementet bugsering til det JS Xxxxxxx’x værksted, som har tegnet abonnementet. Ved skade på øvrige ruder foretages der så vidt muligt en rudeafdækning.
● Færdselsuheld:
○ Ydelser i forbindelse med færdselsuheld, herunder borttransport til værksted eller synshal, skal dækkes af køretøjets kaskoforsikring, hvis en sådan forefindes.
● Akut opstået sygdom:
○ Hvis du, som fører af det dækkede køretøj, bliver ramt af sygdom eller kommer til skade, og du eller eventuelle passagerer således ikke kan fortsætte kørslen ved egen hjælp, sørger Assist24 for hjemkørsel af køretøjet, dig og eventuelle passagerer til din bopæl.
○ Assist24 yder ikke hjælp ved kroniske lidelser. Assist24 kan forlange, at din læge dokumenterer sygdom / tilskadekomst. Vi påbegynder hjemkørsel af køretøjet inden for 48 timer efter bestilling.
● Tyveri:
○ Ydelser i forbindelse med tyveri af køretøjet skal dækkes af køretøjets kaskoforsikring, hvis en sådan forefindes.
● Transport mellem værksteder:
○ Der ydes ikke bugsering mellem værksteder.
● Fortsættelse af rejse:
○ Hvis der ikke er plads i bilen, til at du/i kan køre med vores redder til et fælles bestemmelsessted, tilbyder vi at refundere billetten til f.eks.: bus, tog, taxi, færge osv. Dette sker efter Assist24’ valg ud fra billigste
løsning. Fører og eventuelle passagerer, der lovligt kan være i bilen, er dækket.
● Eventuelle bro- og færgeafgifter:
○ Hvis køretøjet skal bugseres mellem landsdelene, og dette medfører en færge- eller broafgift (f.eks. Storebælt) vil der blive opkrævet det aktuelle beløb, som abonnenten alligevel skulle betale. Hvis køretøjet skal transporteres over bæltet, sørger Assist24 for samlet videre transport af passagerer til ét fælles bestemmelsessted. Køretøjet vil følge indenfor 48 timer fra bestillingen af assistancen.
Generelle betingelser JS Carline:
Omfattet af abonnementet:
Der kan tegnes et abonnement, hvis du er bosiddende i Danmark og har et dansk indregistreret køretøj. Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld, som gør, at køretøjet ikke kan køre videre ved egen hjælp. Konstruktionsmæssige ændringer af køretøjet skal meddeles JS Carline.
Ikke dækket af abonnementet:
● Der ydes ikke assistancer til et behov, der var kendt på det tidspunkt, hvor abonnementet blev tegnet.
● Abonnementet dækker ikke, hvis køretøjet ikke har overholdt service, eller i forbindelse med deltagelse i rallys, motororienteringsløb, eller lignende samt kørsel til skrotning.
● Assist24 har regreseret over for evt. skadevoldere. Hvis abonnenten har krav på ydelser efter gældende love eller via sine forsikringer, er disse ydelser ikke dækket af abonnementet.
● Ved startsvigt/driftsstop, der skyldes dårlig vedligeholdelse, forbeholder Assist24 sig ret til at afvise assistance på abonnementet. Skader som er
forvoldt ved grov uagtsomhed, kørsel i narko- eller spirituspåvirket tilstand, dækkes ikke.
● Ansvarsforhold:
○ Assist24 er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der følger af disse abonnementsbetingelser.
Assist24 kan kun gøres ansvarlig for skader eller tab, der kan henføres direkte til Assist24’ ydelser efter denne abonnementsaftale. Assist24 er dermed ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller lignende indirekte eller afledte tab, for skader opstået i forbindelse med terrorisme og ej heller skader, som kunden kan tegne forsikring for i et dansk
opererende selskab.
○ Assist24’ samlede erstatningsansvar begrænses, hvor lovgivningen tillader det, til maksimalt 5 mio. kr. Skader, som du ønsker at gøre
Assist24 ansvarlig for, skal anmeldes skriftligt til Assist24 inden for 14 dage. Dette kan f.eks. ske via xxxxxxx@xxxxxx00.xx. Hvis det aftales mellem Assist24 og abonnenten, at bilen efterlades, og nøglen lægges ved bilen, sker dette på abonnentens eget ansvar.
○ Assist24 har regreseret over for eventuelle skadevoldere. I det omfang abonnenten i forvejen har dækning for assistancen fra anden side, har Assist24 ret til at kræve omkostningen til assistancen dækket derfra, så længe dette kan ske uden udgift for dig.
● Force Majeure:
○ I tilfælde af force majeure, herunder strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder, er Assist24
ikke ansvarlig for manglende assistance. Tilsvarende kan der ikke rejses krav mod Assist24 i anledning af manglende assistance i tilfælde af andre ekstraordinære begivenheder, som Assist24 ikke er herre over.