Opstaldningskontrakt
Opstaldningskontrakt
Aftale om opstaldning af hesten:
er d.d. indgået mellem:
Bramming Rideklub (BRK) Fiskerivej 5B
6740 Bramming Og
Navn:
Adresse:
Postnummer og by:
CPR-nummer:
Telefonnummer:
Mail:
Ikræfttræden:
Aftalen træder i kræft d. , og løber indtil aftalen opsiges af en af parterne.
Hestes/ponyens status:
Inden hesten/ponyen ankommer skal der fremvises dokumentation for gyldig vaccination. Det forventes, at hesten har fået foretaget ormeprøve og fri for orm ved ankomst.
Betaling:
Som vederlag for opstaldning af heste, betaler ejeren efter den til enhver tid gældende prisliste. Prislisten fastsættes af bestyrelsen for BRK. Prislisten vil fremgå af hjemmesiden, opslag i klubben samt bilag til denne kontrakt.
Forhøjelse af priser kan ske med en måneds varsel til den første i en måned.
Ejeren betaler bagud. Ved for sen betaling jævnfør faktura pålægges der rykkergebyr. Ejeren bekræfter med denne aftale, at opkrævningen kan fremsendes på mail til den angivne mailadresse i kontrakten. Hvis restance overstiger depositum størrelse forbeholder BRK sig retten til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning.
Det vil være muligt at tilkøbe og fravælge ekstra ydelser til grundopstaldningen. Ydelser og priser fremgår af bilag.
Ændringer i ydelser, kan ske til den 1. eller den 15. i en måned. Xxxxxxxxx skal ske skriftligt til den staldansvarlige. Ved ændring af hø er det det højeste antal kilo i perioden der afregnes for. Dette skal også meldes skriftligt til den staldansvarlige.
Depositum:
Som depositum indbetaler ejeren kr. , svarende til 1 måneds grundopstaldning på tidspunktet for aftalens indgåelse. Såfremt boksen inkl. krybbe og vandkop og tilhørende sadelskab ikke er tømt OG rengjort ved fraflytning, fratrækkes et gebyr på 500 kr.
Forpligtelse BRK:
BRK forpligter sig til at:
● At stille boks og tilhørende sadelskab til rådighed.
● Fodre hesten faglig korrekt efter aftale med ejeren. Der fodres 2. gange dagligt.
● At udtage gødningsprøver 2 gange årligt, og indkøbe ormekur ved behov for ejers regning.
● At tilkalde ejer ved sygdom eller skader på hesten/ponyen. Hvis dette ikke er muligt, tilkaldes dyrlæge for ejers regning.
● At stille foldplads til rådighed jf. lovgivningens regler. Der vil være op til 4 heste/ponyer på samme fold. Fordeling af folde skal godkendes af den staldansvarlige. Der kan betales ekstra ydelse for enefold jf. bilag 1.
BRK er IKKE forpligtet til at:
● Påtage sig noget ansvar for hesten/ponyens sygdom eller hesten/ponyens liv og førlighed, herunder skrammer som heste/ponyen har måtte pådrage sig under opstaldning, brug af klubbens faciliteter eller mangelfuld tilsyn mv.
● Afholde udgifter vedr. hesten/ponyen, herunder udgifter til dyrlæge, smed mv.
● Tegne forsikring, der dækker hesten/ponyen og udstyr.
● Tildele medicin med mindre dette er aftalt med BRK.
Opstalder/ejer forpligter sig til at:
● Være medlem af BRK.
● Holde foderhygiejneregnskab såfremt hesten ikke er udtaget af konsum.
● Påtage sig erstatningsansvar, som ejer efter lovgivningen har, for skader, som hesten måtte forvolde.
● Erstatte krybber og andet i boksen som hesten måtte ødelægge ud over alm. slid.
● Hesten er ansvarsforsikret.
● Hesten er faglig korrekt beslået og beskåret.
● Selv, at benytte den til enhver tid anviste boks, idet ejeren ikke uden BRK´s skriftlige samtykke kan disponere over den anviste boks til andet formål end opstaldning af ovennævnte hest. Forlader heste/ponyen boksen for en længere periode, kan ejer vælge reservation mod gebyr, hvor rideklubben kan disponere over boksen. Alternativt betales fuld staldleje.
Reservation kan kun aftales for mindst 4 uger og med mindst 1 måneds varsel.
● Hesten er regelret vaccineret under hele opstaldningsperioden på BRK.
● Hestens boks passes, så den dagligt fremstår pæn og ren. Skønner BRK, at boksen ikke holdes forsvarlig rengjort, rengør BRK boksen og tillægger ejer et gebyr på 450 kr. pr. gang som tillægges staldlejen.
● Holde BRKs arealer pæne og opryddelige, feje efter sig selv, rive efter springning eller longering, samle lort op efter hesten på staldgang, i ridehal og på baner – dette skal gøres STRAKS.
● Deltage i BRKs årlige arbejdsdag, som ligger den første weekend i juni måned.
● Bidrage med arbejdskraft og engagement i klubben, herunder melde sig på til 2-3 årlige opgaver – se bilag 2.
● Aflevere originalt hestepas til BRK, så længe hesten er opstaldet. Alternativt, at ejer med 1 times varsel kan stille med hestepas hvis nødvendigt.
● Vedligeholde egen fold inkl. hegn ved behov. – Herunder fjerne klatter med jævne mellemrum samt ved fraflytning fra fold. Har hesten særlige behov (dobbelt hegn, ekstra tråd) sørger man selv for det.
● Sørge for at der altid er drikkevand og tilstrækkeligt med stråfoder på folden. BRK kan fakturere 50 kr. for opfyldning af vand pr. gang, hvis ejer ikke selv gør det.
Andet
XXX forbeholder sig retten til at tildele ejer/opstalder anden boks eller fold til den opstaldede hest, såfremt dette skønnes nødvendigt.
Opsigelse
Nærværende opstaldningskontrakt løber på ubestemt tid og kan opsiges med en frist på 1 måneds varsel til en måneds udgang fra begge parter. Opsigelsen fra opstalder skal være skriftlig og skal
afleveres til den opstaldningsansvarlige samt på klubbens mail. Fraflyttes hesten før opsigelsesperiodens udløb, refunderes der ikke for grundopstaldning. Når hesten er fraflyttet råder BRK over boksen.
I tilfælde af misligholdelse af opstaldningskontrakten, kan kontrakten opsiges med øjeblikkelig virkning.
Undertegnede heste-/ponyejer erklærer med sin underskrift, at være indforstået med og villig til at overholde alle vilkår i kontrakten og de dertilhørende tillæg/bilag.
Denne aftale annullerer alle tidligere indgåede aftaler. Bramming
Xxxx Xxxxx underskrift
Dato Staldansvarlig, BRK