Til Regionsrådet i Region Sjælland
Til Regionsrådet i Region Sjælland
Kommunalbestyrelserne i
Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Vordingborg Kommune
Sundhedskoordinationsudvalget
Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommu- nerne i regionen
Sundhedsstyrelsen har den 30. januar 2015 modtaget sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen til vurdering. Sundhedsaftalen trådte i kraft den 1. januar 2015.
Vi kan hermed meddele, at sundhedsaftalen er godkendt.
13. marts 2015
Sagsnr. 4-1211-7/1 Reference REN
T 7222 7473
Godkendelsen beror på, at sundhedsaftalen opfylder formål og krav i bekendtgørel- se og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Der er ikke taget stilling til, om konkrete samarbejdsaftaler mv. overholder gældende lovgiv- ning, men dette anses som en forudsætning for indgåelse af sundhedsaftalen. Hvis der ved gennemlæsningen er fundet dele af sundhedsaftalen, der åbenlyst ikke er i overensstemmelse med relevant lovgivning, påpeges dette dog i tilbagemeldingen.
I vurderingen er indgået:
• Fælles om bedre sundhed – sundhedsaftale 2015-2018
• Administrativ udmøntning af den politiske aftale
Bilag, herunder Værktøjskassen og Kommunikations- og implementeringsplan for Sundhedsaftalen 2015-20181, er inddraget i det omfang, det er skønnet relevant for vurderingen af den politiske og den administrative sundhedsaftale.
I det efterfølgende vurderes de enkelte dele af sundhedsaftalen som en helhed og benævnes ”sundhedsaftalen”.
1 Dokumentet ”Kommunikations- og implementeringsplan for Sundhedsaftalen 2015-2018” formodes at være det dokument, som i sundhedsaftalen benævnes ”Implementerings- og
handleplan”.
Sundhedsaftalen er vurderet af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af National Sundheds-it til vurderingen af indsatsområdet Sundheds-it og digitale arbejdsgan- ge.
Rådgivningen nedenfor er rettet til aftaleparterne: Regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionens kommuner. Derudover til Sundhedskoordi- nationsudvalget, der har ansvaret for at sikre implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen.
Overordnede kommentarer
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sundhedsaftalen sætter en god ramme for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet i Region Sjæl- land. Den tager udgangspunkt i relevante målsætninger og fastlægger en række ini- tiativer, som parterne vil igangsætte inden for aftaleperioden og som samlet set un- derstøtter den udvikling af det tværsektorielle samarbejde, som forventes jf. be- kendtgørelsen og vejledningen.
Der er fastlagt en organisering for samarbejdet, herunder en række udvalg og ar- bejdsgrupper, som skal medvirke til at konkretisere og implementere de fastlagte initiativer. Vi bemærker i den forbindelse, at der er nedsat udviklingsgrupper i for- hold til tre af de obligatoriske indsatsområder, men ikke i forhold til indsatsområ- det om forebyggelse. Dette stiller krav om et større fokus på forebyggelse også i de øvrige udviklingsgrupper.
Aftalen tager udgangspunkt i det eksisterende tværsektorielle samarbejde. I aftalen kunne med fordel have indgået en status for samarbejdet, herunder en beskrivelse af udfordringer i forhold til det tværsektorielle samarbejde og folkesundheden i re- gionen med udgangspunkt i fx data fra sundhedsprofilen og de nationale indikato- rer.
Vi bemærker, at en række af de fastlagte initiativer fortsat er i en tidlig planlæg- ningsfase. Derudover virker flere af initiativerne meget omfattende eller er beskre- vet meget bredt. Dette stiller krav til Sundhedskoordinationsudvalget og det admi- nistrative niveau i forhold til den fortsatte udvikling, herunder konkretisering af ini- tiativerne, og til opfølgning på og implementering af sundhedsaftalen.
Vi får indtryk af sammenhæng mellem sundhedsaftalens tre elementer – den politi- ske del, den administrative del og værktøjskassen. Vi bemærker dog, at ansvaret mellem aktørerne i nogle tilfælde fastlægges i en forløbsbeskrivelse i værktøjskas- sen, mens den i andre tilfælde fastlægges direkte i den administrative del af sund- hedsaftalen. Det kan vanskeliggøre formidlingen af relevante aftaler om samarbej- det til de sundhedsprofessionelle.
Derudover bemærker vi, at der er stor variation i beskrivelsen af de enkelte initiati- ver. Nogle af initiativerne er således begrundet i en ledsagende tekst, mens andre alene er beskrevet på overskriftsniveau. For nogle af de sidstnævnte står det os der- for ikke klart, hvad formål med og indhold af initiativet er.
Den politiske aftale fastsætter visionen, overordnede målsætninger og fire konkrete mål for samarbejdet. Derudover fastlægges en række pejlemærker, som er sund- hedsaftalens overordnede målepunkter. Det fremgår ikke, hvordan disse pejlemær- ker monitoreres. Vi bemærker derudover, at de i Økonomiaftalerne fastsatte mål- sætninger ikke indgår i den politiske aftale.
Den administrative udmøntning af den politiske aftale beskriver de konkrete initia- tiver, som igangsættes i aftaleperioden.
Værktøjskassen omfatter en række dokumenter, som angives at være forpligtende for parterne. Vi bemærker, at de fleste dokumenter er dateret som nye men vurde- rer, at flere af dem formentlig er tidligere samarbejdsaftaler, der videreføres. Nogle af dokumenterne er stadig kun på overskriftsniveau men planlægges udarbejdet i perioden. Opmærksomheden henledes på vigtigheden af implementering af nye dokumenter i værktøjskassen.
Vi bemærker, at aftalen beskriver et fokus på en række relevante målgrupper, hvor der kan være udfordringer i forhold til at sikre kvalitet og sammenhæng i tværsek- torielle forløb. For en række af disse målgrupper er der fastlagt forløbsbeskrivelser. For de øvrige målgrupper kan det hensigtsmæssigt konkretiseres, hvordan dette fo- kus skal udmøntes i konkrete initiativer.
Tilsvarende bemærker vi, at der er fokus på at sikre ligestilling mellem psykiatri og somatik, herunder at styrke samarbejdet om borgere med samtidig psykisk og so- matisk lidelse. Der er beskrevet initiativer, herunder forløbsbeskrivelser for speci- fikke målgrupper, som tilsigter at imødekomme væsentlige udfordringer forbundet hermed. Det er dog generelt fortsat en udfordring at sikre ligestilling mellem psy- kiatri og somatik, hvorfor der vedvarende bør være fokus på dette.
Vi finder det positivt, at parterne har aftalt at gennemføre en midtvejsevaluering af sundhedsaftalen i 2016. Vi vil gerne have denne fremsendt til orientering, når den foreligger.
Tværgående temaer
Sundhedsaftalen behandler en række tværgående temaer i et særskilt kapitel. Der- udover inddrages temaerne i forhold til de enkelte obligatoriske indsatsområder. Vi vurderer, at de tværgående temaer inddrages i relevant omfang.
Der er fokus på at understøtte udviklingen af borgernære sundhedstilbud og på at styrke sammenhængen mellem kommunale tilbud og almen praksis. Vi bemærker således, at det er et politisk mål at udvikle et integreret og borgernært sundhedsvæ- sen, og at der er fokus på planlagt og aftalt opgaveoverdragelse. Vi bemærker der- udover, at forløbsbeskrivelser anvendes som koncept i forhold til at beskrive kom- munikation og samarbejde mellem parterne i typiske patientforløb. Konceptet kan hensigtsmæssigt udvikles til at omfatte flere målgrupper og forløb.
Der er fokus på tværsektoriel kompetenceudvikling og på rådgivning mellem sek- torer, herunder på faglig udvikling på tværs af psykiatri og somatik.
Der er fokus på koordination af kapacitet. Vi bemærker således, at parterne har af- talt rammerne for udveksling af aktivitetsdata og gensidig orientering om forvent- ninger til aktivitet.
Der er fokus på inddragelse af patienter og pårørende. ’Borgeren som partner’ er således et politisk mål i aftalen, hvor der er fokus på inddragelse af brugere dels i deres eget forløb, dels i den organisatoriske planlægning. Inddragelse af brugere i den konkrete planlægning af sundhedsvæsenet er et udviklingsområde, som hen- sigtsmæssigt kan konkretiseres. Det er vores generelle anbefaling, at borgere ind- drages både i beslutninger om egen sundhed og i forhold til udviklingen af det tværsektorielle samarbejde.
Der er fokus på lighed i sundhed. ’Mere sundhed til alle’ er et politisk mål i aftalen. Vi bemærker således, at der er fokus på borgere med kronisk sygdom, herunder multisygdom, og på borgere med psykisk lidelse samt på sårbare grupper, som har behov for støtte. Der igangsættes en række initiativer med henblik på at styrke bor- gernes mestringsevne, se nedenfor.
Der er fokus på dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Vi bemærker således, at der skal udarbejdes en handleplan for fælles og systema- tisk kvalitetsudvikling, ligesom der prioriteres ressourcer til forskning. Derudover, at der er fokus på patientsikkerhed, herunder at samarbejdet om opfølgning på util- sigtede hændelser fortsættes.
Forebyggelse
Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter i for- hold til, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyg- gelsesindsats af høj kvalitet.
Vi finder det positivt, at der er et særligt fokus på at udvikle og kvalificere patient- uddannelsen i alle kommuner, herunder på at styrke patienters mestringsevne. Li- geledes, at der er fokus på at sikre de nødvendige sundhedspædagogiske kompe- tencer hos frontpersonale, så der bedre kan kommunikeres ud fra patientens forud- sætninger.
Vi finder det derudover positivt, at der er fokus på at sikre flere henvisninger fra regionale sundhedstilbud til kommunale forebyggelsestilbud. Vi bemærker i den forbindelse, at der er fokus på udvikling og implementering af metoder til tidlig op- sporing af forebyggelsesbehov.
Vi finder det endvidere positivt, at den regionale rådgivningsforpligtigelse er kon- kretiseret i aftalen. Vi bemærker således, at rådgivningsindsatsen omfatter relevan- te emner som hygiejne, tværgående opgaver i forhold til bl.a. den borgerrettede fo- rebyggelse, videndeling og generering af ny viden inden for forskning i folkesyg- domme.
Vi bemærker derudover, at der er fokus på indsatser i forhold til tidlig opsporing af børn og unge med psykoser og på samarbejde om selvmordsforebyggelse.
Vi bemærker endvidere, at forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme er indarbejdet i forløbsprogrammerne, som planlægges revideret. Det er dog ikke beskrevet, om det er alle forløbsprogrammer, der skal revideres, og om der plan- lægges særlige tiltag i forhold til forebyggelsesindsatsen. I revisionen af forløbs- programmer bør det sikres, at relevante forebyggelsesindsatser indgår, så der er opmærksomhed på forebyggelse i det samlede forløb.
Vi bemærker, at der er fokus på tidlig opsporing af bl.a. psykisk lidelse og mistriv- sel hos børn og unge. I forlængelse heraf kan der hensigtsmæssigt være fokus på at sikre, at alle børn og unge deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser.
Behandling og pleje
Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter initia- tiver i forhold til, at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende be- handlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Vi finder det positivt, at initiativerne lægger op til at understøtte udviklingen af samarbejdet omkring borgernære pleje- og behandlingsforløb, herunder fx aftaler om faglig sparring og kommunikation mellem aktørerne samt aftaler omkring me- dicinhåndtering.
Vi bemærker, at parterne blandt andet vil samarbejde med udgangspunkt i forløbs- beskrivelser for en række relevante målgrupper, herunder patienter med flere sam- tidige forløb, patienter fra børne- og ungdomspsykiatrien og patienter med dob- beltdiagnose. Vi bemærker dog, at der ikke er aftalt yderligere indsatser i forhold til disse målgrupper. Det bemærkes derudover, at ældre medicinske patienter ikke specifikt er nævnt som en målgruppe for dette indsatsområde, selvom det er en målgruppe, hvor der generelt er en udfordring i forhold til at sikre sammenhæn- gende pleje- og behandlingsforløb.
Vi bemærker desuden, at forløbsbeskrivelserne primært håndterer forløb mellem sygehus og kommune. Ved revision af forløbsbeskrivelserne bør der derfor også beskrives forløb, der primært involverer samarbejdet mellem almen praksis og kommune.
Vi bemærker ligeledes, at der igangsættes et initiativ om ’Borgerens plan’. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilke problemstillinger den skal løse, eller hvordan ini- tiativet planlægges udviklet og implementeret. Der bør endvidere være fokus på, at initiativet i relevant omfang koordineres med det nationale initiativ om forløbspla- ner, som er en del af Regeringens sundhedsstrategi ’Jo før – jo bedre’.
Vi bemærker endvidere, at ’Helbredsprofilen’ - et elektronisk værktøj til patienter med kronisk sygdom – videreføres’.
Endelig bemærker vi, at lovgivningen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed gengives i aftalen. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en egentlig aftale om samarbejdet mellem læger på sygehus og i almen praksis. Aftalens juridiske grundlag bør endvidere sikres.
Genoptræning og rehabilitering
Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter initia- tiver i forhold til, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammen- hængende forløb af høj faglig kvalitet.
Vi finder det positivt, at der er fokus på implementering af det nye lovgrundlag for genoptræning og rehabilitering og i den forbindelse på behovet for opdatering af eksisterende aftaler og afklaringskataloger. Implementering af sundhedsaftalen på dette område bør prioriteres, da det nye lovgrundlag trådte i kraft den 1. januar 2015.
Vi bemærker, at der er fokus på ”særlige målgrupper” som omfatter borgere med nedsat funktionsevne og som ikke mestrer eget liv. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at nedsat funktionsevne kan være både varig og forbigående. Vi bemærker derudover et relevant fokus på snitfladen til fx beskæftigelsesområ- det.
Vi bemærker, at der foreligger afklaringskataloger om behandlingsredskaber og hjælpemidler, som planlægges opdateret i perioden. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på hjælpemidler/udstyr i relation til genoptræningsindsatser. Lige- ledes bør det sikres, at eksisterende lovgivning følges.
Indsatsområdet ’Genoptræning’ har været obligatorisk i alle tidligere sundhedsafta- ler, og der foreligger en omfattende monitorering. I forbindelse med opfølgning på aftalen kan der med fordel tages udgangspunkt i eksisterende data og de nationale indikatorer med henblik på at identificere udviklingstendenser og særlige udfor- dringer på området.
Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Vi vurderer, at sundhedsaftalen på overbevisende måde forholder sig til relevante områder inden for sundheds-it og digitalisering. Dette til trods for, at området ikke behandles som et obligatorisk indsatsområde.
Dette opvejes dog ved den udarbejdede ’Handleplan for sundheds-it og digitale ar- bejdsgange’. Det er i den forbindelse positivt, at planen har et tydeligt ophæng til en tværgående samarbejdsgruppe, der har entydigt ansvar og beslutningskraft, og at der endvidere er udpeget en tværsektoriel projektstyregruppe til at følge fremdrif- ten.
Projektet ”Én borger – én plan” findes interessant. Initiativet er desværre kun spar- somt udfoldet i sundhedsaftalen, og idet det ikke omtales i ’Handleplan for sund- heds-it og digitale arbejdsgange’, er det uklart, i hvilket omfang denne plan forven- tes at være digital. Dertil bør der være fokus på, at udviklingen sker i overens- stemmelse med det nationale initiativ om forløbsplaner.
Det fremgår ikke, at der allerede er fastsat konkrete og bindende målsætninger samt deadlines for visse tiltag inden for sundheds-it og digitalisering, og at disse målsætninger monitoreres løbende på nationalt niveau. Dette sker i hhv. Den natio- nale bestyrelse for sundheds-it og Den fællesoffentlige porteføljestyregruppe for sundheds-it.
De fastlagte mål er aftalt mellem regeringen, regioner og kommunerne ved de årli- ge økonomiforhandlinger og omfatter bl.a. fuld anvendelse af det Fælles Medicin- kort, brugen af MedCom-beskeder i det tværgående samarbejde samt registrering af relevante diabetiske fodsår og venøse bensår i sårjournalen. I forbindelse med opfølgningen bør der være fokus på at sikre, at de aftalte mål realiseres.
Opmærksomheden henledes på behovet for, at der er fokus på den nationale moni- torering samt på at sikre, at den løbende monitorering inddrages i det lokale arbej- de. Danske Regioner har i forbindelse med en redegørelse påpeget, at regionens ar- bejde med at nå målsætningerne med fuld anvendelse (95 %) af udvalgte MedCom- beskeder vil blive løftet i sundhedsaftalen
Implementering og opfølgning
Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølgningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at implementering af initiativerne i sundhedsaftalen forudsætter, at der udarbejdes en række konkrete samarbejdsaftaler mm., som skal gælde alle sundhedsaftalens parter.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har ansvaret for at sikre, at aktørerne i eg- ne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sund- hedsaftalen.
Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økonomi- forhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre behov for revision af sundhedsaftalen.
Implementering kan endvidere afhænge af praksisplanen for almen praksis. De op- gaver, som almen praksis gennem sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal be- skrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger.
Med venlig hilsen
Jette Jul Bruun Enhedschef