Forsikring & Pension April 2019
Forsikring & Pension April 2019
Livvagtvirksomhed Kravspecifikation
Speciale under vagtvirksomhed
Forsikring & Pension Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx 0 0000 Xxxxxxxx
Tlf. 00 00 00 00
Indholdsfortegnelse
20 Krav til certificeringsorganet 1
30 Certificeringens gyldighedsområder 1
50 Krav til virksomhedens dokumentation 4
70 Krav til virksomhedens medarbejdere 5
80 Virksomhedens eventuelle brug af underleverandører 7
100 Registrering hos Forsikring & Pension 7
Forsikring & Pension GES-2019-00093 Dok ID 379362
10 Forord
10.10 En livvagtsydelse består af én eller flere specialuddannede personer, der leverer personlig sikkerhed, tryghed og eskorte til enkeltpersoner eller grupper af perso- ner.
Livvagt er omfattet af lov om vagtvirksomhed. Som en del af denne lov kræves at vagtvirksomheder, der udøver beskyttelse af andre personer, opnår autorisation af Politiet.
10.20 Denne kravspecifikation omhandler kvalitetskrav til brug for akkrediteret certifice- ring af virksomheder, der udøver vagtvirksomhed inden for livvagtsområdet.
10.30 Kravspecifikation for certificering af vagtvirksomheder inden for livvagtsområdet er udarbejdet af:
• SikkerhedsBranchen
• Forsikring & Pension
10.40 Kravspecifikationen skal indgå i en akkrediteret certificering, der udføres i hen- hold til den gældende ISO 9001 standard.
20 Krav til certificeringsorganet
20.10 Det certificerende organ skal være akkrediteret af DANAK eller et tilsvarende ak- krediteringsorgan inden for EU/EØS i henhold til DS/EN ISO/IEC 17 021 – til certi- ficering af virksomheders kvalitetsledelsessystemer i overensstemmelse med DS/ISO 9001.
20.20 Det certificerende organ er forpligtet til at udføre audit (kontrol) af de certificere- de vagtvirksomheder på baggrund af gældende lovgivning, standarder og bran- chekataloger, særligt:
Lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11/01/2016 – med se- nere ændringer.
Bekendtgørelse om vagtvirksomhed nr. 1045 af 30/09/2014 – med senere æn- dringer.
20.30 Certificeringsorganet skal føre kontrol af, at kvalitetsledelsessystemet er imple- menteret i virksomheden, således at livvagtydelser udføres i henhold til denne kravspecifikation.
20.40 Det certificerende organ skal ved udstedelse af livvagtcertifikat anføre, at der ved auditeringen af virksomheden er gjort brug af denne kravspecifikations kravele- menter.
30 Certificeringens gyldighedsområder
30.10 Vagtvirksomheden er forpligtet til at lade sig certificere på samtlige områder, som er dækket af autorisationen, og som er omfattet af denne kravspecifikation.
Udvider vagtvirksomheden efterfølgende sit forretningsområde med andre vagt- ydelser, skal virksomheden straks implementere disse vagtydelser i virksomhe- dens kvalitetsledelsessystem samt umiddelbart advisere certificeringsorganet. Dette gælder også, hvis denne kravspecifikation og dermed certificeringsområdet udvides til at omfatte vagtformer, som vagtvirksomheden i forvejen er autoriseret til af politiet.
30.20 Vagtvirksomhedens kvalitetsledelsessystem skal være i overensstemmelse med gældende ISO 9001 standard.
30.30 Certifikatet er gyldigt indtil det udløber eller inddrages af certificeringsorganet, el- ler vagtvirksomheden anmoder herom.
30.40 Kravspecifikationen gælder for vagtvirksomheder, der udøver beskyttelse af andre personer i henhold til lov om vagtvirksomhed, og som ønsker at blive certificeret i henhold til denne kravspecifikation.
40 Krav til virksomheden
40.10 Virksomheden skal stille medarbejdere og dokumentation til rådighed for de au- dits, der udføres af certificeringsorganet i virksomhedens certificeringsperiode.
40.20 Virksomheden skal være registreret i det centrale virksomhedsregister (CVR), el- ler være registreret i lignende registre i de øvrige EU/EØS-lande og have fast driftssted inden for Den Europæiske Union eller i et land inden for Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde.
40.30 Virksomheden må ikke være under rekonstruktion eller under konkursbehandling, jf. Konkursloven, eller under tvangsopløsning, jf. lov om kapitalselskaber. Ligele- des må der ikke være søgt eller forhandlet frivillig kreditorordning i form af mora- torium, akkordering eller lignende.
40.40 Al kommunikation mellem vagtvirksomheden, kunder, myndigheder, inspektions- organer og certificeringsorganer skal kunne foregå på dansk.
40.50 Virksomheden skal meddele certificeringsorganet, hvem der til enhver tid tegner virksomheden juridisk i henhold til denne kravspecifikation.
40.60 Vagtvirksomheder, der certificeres i henhold til denne kravspecifikation, skal være autoriseret af Politiet, jf. lovbekendtgørelse nr. 112.
40.70 Vagtpersonale i en vagtvirksomhed, der er certificeret i henhold til denne krav- specifikation, skal være godkendt af politiet, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 § 7.
40.80 Alle virksomhedens medarbejdere skal være ansat på dokumenterede vilkår. Der- for skal virksomheden enten have en overenskomst eller kunne dokumentere løn- og ansættelsesvilkår med en skriftlig aftale, der er udleveret til den enkelte med- arbejder med en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvil- kår, som ikke er mindre gunstige end de vilkår, som i almindelighed tilbydes af arbejdsgivere inden for vagtvirksomhed.
Alle medarbejdere skal have et korrekt ansættelsesbrev, jf. Ansættelsesbevislo- ven.
40.90 Uniformering skal være godkendt af Politiet, jf. bekendtgørelse om vagtvirksom- hed nr. 1045 § 10+11. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, kan politiet give tilladelse til at bestemte ansatte under udførelsen af nærmere angivne opga- ver ikke bærer uniform.
40.100 En vagtvirksomhed, der er certificeret i henhold til denne kravspecifikation, skal sikre sig, at virksomheden har tegnet følgende forsikringer:
a) Arbejdsskadeforsikring (lovpligtig)
b) Erhvervsansvarsforsikring
c) Nøgleansvarsforsikring – med en sum på minimum 250.000 kr. (hvis vagtydel- sen omfatter opbevaring/håndtering af nøgler).
40.110 Vagtvirksomheden skal råde over teknisk udstyr og teknologi, der gør det muligt at udøve livvagt på betryggende og professionel vis.
40.120 Der skal være nedskrevet en sikkerheds- og arbejdsmiljøpolitik, der som mini- mum beskriver:
a) Hvilke foranstaltninger og procedurer virksomheden har indført for, at sikre medarbejdernes personlige sikkerhed og arbejdsmiljø under udførelse af ar- bejdet.
b) En procedure for nødkald til godkendte kontrolcentraler og vagtcentraler – el- ler politiet.
Sikkerheds- og arbejdsmiljøpolitikken og procedurerne skal være kendte og for- ståede af alle medarbejdere.
40.130 Der skal udarbejdes skriftlige procedurer for intern kontrol af, at medarbejderen:
a) Er i besiddelse af vagtkort (personlegitimationskort), jf. bekendtgørelse om vagtvirksomhed nr. 1045 § 12. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, kan Politiet give tilladelse til, at bestemte ansatte under udførelsen af nærme- re angivne opgaver ikke bærer legitimationskortet synligt.
b) Til enhver tid bærer personlegitimationskortet synligt, jf. bekendtgørelse om vagtvirksomhed nr. 1045 § 12.
c) Er i besiddelse af gyldigt kørekort, hvis det er nødvendigt for den pågældende funktion.
d) Er uniformeret i henhold til Politiets godkendelse af virksomhedens uniformer, jf. bekendtgørelse om vagtvirksomhed nr. 1045 § 10+11.
e) Ikke er påvirket af spiritus eller andre rusmidler.
f) Er i besiddelse af kommunikationsudstyr der virker, og som sikrer, at med- arbejderen kan gennemføre et nødkald i henhold til sikkerheds- og arbejds- miljøpolitik og procedurer.
g) Udfører opgaven som beskrevet i opgavebeskrivelsen.
h) Har gennemført uddannelse og efteruddannelse som beskrevet i denne krav- specifikation.
40.140 For alle vagtopgaver gælder, at der skal afgives dokumentation til kunden med en tydelig opgavebeskrivelse, forhold af betydning for kundens fremtidige sikkerhed og andre observationer med relevans.
40.150 Der skal være nedskrevet en procedure for afklaring af alle relevante forhold om- kring den enkelte opgave, f.eks. i form af en tjekliste.
40.160 I alle former for vagtopgaver skal pris, formål og krav, herunder eventuelle vel- færdsforhold og personlige værnemidler, aftales nærmere med kunden samt ef- terfølgende kunne dokumenteres.
40.170 Den virksomhed, der leverer livvagt, og samtlige dens medarbejdere, har tavs- hedspligt om alle forhold vedrørende kunden. En fortrolighedserklæring udfyldes og afleveres til kunden senest ved aftaleindgåelse. Fortrolighedserklæringen kan fremgå af aftalegrundlaget mellem virksomhed og kunde. Vagtvirksomheden skal ved ansættelsen sikre sig en fortrolighedserklæring fra medarbejderen om kun- dens forhold.
50 Krav til virksomhedens dokumentation
50.10 I certificeringsperioden skal virksomheden kunne fremvise dokumentation for det implementerede kvalitetsledelsessystem over for certificeringsorganet, myndig- heder og andre relevante samarbejdspartnere.
60 Kundedata og nøgler
60.10 Nøgler, adgangsmedier og fortrolige kundedata (fysiske og logiske) - f.eks. pro- grammer, principdiagrammer, koder og kodeord – der opbevares i den certificere- de vagtvirksomhed, skal opbevares forsvarligt.
Fysiske nøgler og kundedata skal opbevares i en værdiopbevaringsenhed, der er klassificeret i henhold til DS/EN1143-1 grade 1 eller tilsvarende, jf. Forsikring & Pensions sammenligningsnøgle. Alternativt kan grade 0 anvendes, hvis værdiop- bevaringsenheden overvåges af et AIA-anlæg med overvåget alarmtransmission til en af Politiet godkendt kontrolcentral.
60.20 Krav til beskyttelse af kundedata:
a) Vagtvirksomheden er ansvarlig for at der gennemføres en risikovurdering af de processer, der vedrører kunderelaterede data. Risikovurderingen skal sammen med ’punkt b’ belyse de nødvendige sikringsforanstaltninger.
b) Vagtvirksomheden er ansvarlig for at sikre, at der etableres de nødvendige fysiske og logiske sikringsforanstaltninger i forhold til adgangskontrol, sikker sletning, fysisk sikkerhed, sikkerhedskopiering og genetablering, logning, monitorering, patchning, opdatering og beskyttelse mod skadelige program- mer.
70 Krav til virksomhedens medarbejdere
70.10 Ved ansættelse af nye medarbejdere stilles følgende krav:
a) Gennemført grundkursus for vagtfunktionærer, eller den del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, der giver den pågældende de nødvendige kvalifikationer, eller tilsvarende kvalifikationer, jf. bekendtgørelse om vagtvirksomhed nr. 1045 § 9. I øvrige lande skal den gældende lovgivning på området overhol- des.
b) Gyldigt kørekort hvis dette er nødvendigt for den pågældende tjeneste.
70.20 Følgende forhold skal internt kontrolleres og registreres:
a) Kopi af personlegitimationskort udstedt af Politiet (mindst en gang årligt).
b) Anmærkningsfri straffeattest (mindst en gang halvårligt).
c) Gyldigt kørekort, dog kun hvis ansættelsesforholdet nødvendiggør det (mindst en gang årligt).
d) Vagtudøvelsen i praksis, herunder at vagten ikke er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer (stikprøvekontrol mindst en gang årligt).
e) Ajourføring af vagtkompetencer (mindst en gang årligt).
f) At efteruddannelse er planlagt og gennemført.
g) Medarbejderens fysiske form, jf. vagtvirksomhedens politik på området.
h) Benytter virksomheden tjenestehund, skal det årligt kontrolleres og registre- res, at føreren er i besiddelse af den lovpligtige registreringsattest samt lov- pligtige hundeansvarsforsikring.
i) Benytter virksomheden tjenestehund, skal det kontrolleres og registreres, at den af virksomheden eller hundeejeren tegnede ansvarsforsikring dækker eventuelle skader forvoldt af hunden under tjeneste.
j) Benytter virksomheden tjenestehund, skal det dokumenteres, at føreren af hunden har indgående kendskab til vagtlovgivningens til enhver tid gældende bestemmelser om hunde.
70.30 Vagtvirksomheden skal udpege en ansvarlig for livvagtsområdet.
70.40 Den ansvarlige for livvagtsområdet i vagtvirksomheden skal udover kravene i lov om vagtvirksomhed overfor certificeringsorganet kunne dokumentere seks måneders praktisk erfaring fra livvagtsområdet.
70.50 Den ansvarlige for livvagtsområdet skal som minimum leve op til kravene for den enkelte medarbejder, herunder kravet om 150 timers livvagtsuddannelse (se pkt. 70.70).
70.60 For at kunne blive certificeret efter denne kravspecifikation skal vagtvirksom- heden have mindst en person ansat, der lever op til samtlige krav til medar- bejderne, herunder kravet om 150 timers livvagtsuddannelse (se pkt. 70.70).
70.70 Medarbejdere, der udfører livvagt, i ISO 9001-certificerede virksomheder, skal som minimum have gennemført 150 timers uddannelse med følgende indhold:
a) Introduktion til personbeskytteres rolle og historie
b) Trussels- og risikovurdering
c) Overvågningsgenkendelse
d) Operationel planlægning
e) Relevant jura (specielt med vægt på straffelovens §§ 13 og 14)
f) Mental parathed
g) Teamorganisering og teamwork
h) Rekognoscering
i) Eskorteteknikker
j) Eskortekørsel inkl. ruteplanlægning
k) Køreteknik
l) Improvised Explosive Devices-genkendelse (IED-genkendelse)
m) Venuebaseret security
n) Kommunikation og konflikthåndtering
o) Førstehjælp med traumebehandling
p) Dokumentation af timeforbrug samt dokumentation af kompetent uddan- nelsesinstitution.
70.80 Medarbejderen skal desuden gennemgå følgende efteruddannelse:
a) Alle medarbejdere, der udøver livvagt, skal årligt gennemføre mindst 24 ti- mers brancherelevant efteruddannelse. Det ene år skal efteruddannelsen omfatte kompetenceudviklende kurser. Det andet år skal være opfriskning af allerede erhvervede færdigheder. Hvert år skal bruges mindst syv timer på opfriskning/kompetenceudvikling i førstehjælp. Således skiftes hvert an- det år mellem opfriskning og kompetenceudviklingskurser.
b) Den certificerede virksomhed skal sikre sig, at uddannelsesinstitution og in- struktører har de fornødne kvalifikationer til at undervise i de pågældende områder, herunder erfaring, uddannelse, viden m.v. Den enkelte virksom- hed skal dokumentere disse forhold og sikre at uddannelsesinstitutionen er, eller bliver, registreret på en leverandørliste hos SikkerhedsBranchen.
70.90 Medarbejderen skal inden han kan udøve livvagt have to års erfaring som vagt eller anden brancherelevant erfaring.
70.100 Medarbejderen skal gennemgå intern oplæring i henhold til vagtvirksomhedens procedurer.
70.110 I forbindelse med oplæring kan medarbejdere, der ikke lever op til kravene, deltage i en livvagtsopgave, men kan aldrig have ansvar for eller stå alene med en opgave, hverken hele opgaven eller dele heraf. For hver fuldt uddannet medarbejder eller leder kan der maksimalt medbringes en medarbejder under oplæring.
80 Virksomhedens eventuelle brug af underleverandører
80.10 Underleverandører, der leverer livvagtydelser eller dele heraf, skal være særskilt certificeret jf. denne kravspecifikation.
80.20 Hvor virksomheder benytter underleverandører i udlandet, gælder certificerings- ordningen som udgangspunkt. Hvor der ikke findes certificerede underleverandø- rer, påhviler det den certificerede virksomhed at sikre, at underleverandøren le- ver op til kravene i denne kravspecifikation.
80.30 En vagtvirksomhed, der benytter underleverandører til livvagtydelser, skal fore- tage en optegnelse af disse. Optegnelsen skal som minimum indeholde cvr- nummer, certifikatnummer samt udløbsdato på certifikatet.
80.40 En vagtvirksomhed, der benytter underleverandører, skal indenfor en 12 måne- ders periode mindst én gang udføre stikprøvekontrol hos en af egne kunder for at sikre sig, at underleverandøren leverer kunden den aftalte ydelse.
90 Ikrafttrædelse
90.10 Kravspecifikationen anvendes ved certificering af livvagtvirksomheder fra den 01.04.2019.
90.20 Vagtvirksomheder, der allerede er certificeret og registreret som vagtvirksomhed hos Forsikring & Pension efter tidligere kravspecifikation, kan uændret oppebære deres registrering hos Forsikring & Pension frem til førstkommende recertificering. Såfremt der er mindre end 12 måneder til førstkommende recertificering, har vagtvirksomheden mulighed for at blive certificeret efter den tidligere kravspecifi- kation (ovennævnte) og herved oppebære deres registrering til den dernæst ef- terfølgende recertificering – maksimalt tre år.
Først herefter skal vagtvirksomheden opfylde denne kravspecifikation.
100Registrering hos Forsikring & Pension
100.10 Vagtvirksomheder, der er certificeret i henhold til denne kravspecifikation, kan ef- ter anmodning til Forsikring & Pension blive registreret på xxx.xxxxxxxxx.xx.
100.20 Registrering hos F&P er gratis for vagtvirksomheden.