Resultatkontrakt

2004 – 2007

Konkurrencestyrelsens resultatkontrakt for 2004 Indholdsfortegnelse

1. Vilkår 3

2. Mission 3

3. Vision og værdigrundlag 3

4. Strategiske udfordringer i de næste år 5

6. Styrelsesmål 10 Konkurrenceredegørelsen 2004 10 Kvalitet i afgørelserne 10 Kundetilfredshed, juridisk og økonomisk kompetence 11 Strategisk kompetenceudvikling 12 Produktivitet 13 Kontrolundersøgelser 13 Gennemførelse af udbudsdirektiverne 14 Konkurrence på AMU-området 15 Ændring af konkurrenceloven 15 Konkurrencepolitisk handlingsplan 16 Digital forvaltning 17 Web-baseret database 17 Undersøgelse af tilbudslovens virkninger 18 Betalingsmiddelloven 19 Statsstøtte på EU-området 20

7. Koncernmål 20 Ministerbetjening 20 Det rummelige arbejdsmarked 21 Enhedsomkostninger og sagsbehandlingstid 21 Excellence 23

8. Budgetmæssige forudsætninger 24

9. Formalia 25 Bilag 1. Aktivitets- og ressourceoversigt 26 Bilag 2. Enhedsomkostninger 27 Bilag 3. Scorebog 28

1. Vilkår

Konkurrencestyrelsen påser overholdelsen af lovgivningen på konkurrence-, ud- buds- og statsstøtteområdet. Styrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet, der af- gør alle væsentlige sager efter den danske konkurrencelov. Styrelsen betjener også Energitilsynet, der bl.a. kontrollerer priser og vilkår i energisektoren. Styrelsen va- retager desuden en række opgaver i samarbejde med EU-kommissionen.

Konkurrencestyrelsen påvirker erhvervslivets konkurrencevilkår gennem indgreb i erhvervslivets aftaler og adfærd ved godkendelse, forbud eller ændringer af fusio- ner, samt oplysning og vejledning. Styrelsen behandler anmeldelser, klager og fo- respørgsler fra virksomheder, myndigheder og advokater og tager sager op af egen drift. Styrelsen betjener økonomi- og erhvervsministeren og deltager i samarbejde med andre ministerier.

2. Mission

Økonomi- og Erhvervsministeriet har udarbejdet et nyt organisationsgrundlag for koncernen, og styrelsen har i 2003 i overensstemmelse hermed også ændret organi- sationsgrundlag.

Koncernens mission:

Økonomi og Erhvervsministeriet skaber fremtidsrettede vækstvilkår for borger- ne og virksomheder i en stadig mere global verden.

Konkurrencestyrelsens mission:

Konkurrence fremmer velstand og fornyelse

3. Vision og værdigrundlag

I koncernens nye organisationsgrundlag er der formuleret en vision og et værdi- grundlag. Konkurrencestyrelsen har udspecificeret, hvilken konkret betydning visi- onen og værdigrundlaget har for styrelsen og dens arbejde, og hvordan styrelsen kan bidrage til opfyldelsen heraf.

Koncernens vision:

Vores vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark..

Konkurrencestyrelsens vision:

Konkurrencestyrelsen skal bidrage til en effektiv samfundsøkonomi, hvor kon- kurrence sikrer, at forbrugerne kan vælge varer og tjenesteydelser af høj kvali- tet i forhold til prisen, og hvor der er konkurrence om offentlige opgaver.

Styrelsen skal være en af de mest effektive, kompetente og serviceorienterede konkurrencemyndigheder i OECD.

Ved implementeringen af koncernens værdigrundlag er styrelsen kommet til føl- gende konkretisering:

Værdigrundlag:

• Vores resultater gør en forskel – vi sigter efter stadige forbedringer

• Vi viser handlekraft – vi er på forkant og prioriterer vores indsats

• Vi har fokus på kvalitet – vi analyserer dybtgående og formidler bredt

• Vi lytter til alle og tænker på tværs – vi taler med markedets aktører og gi- ver alle en fair behandling

• Vi skaber sammen en god arbejdsplads – vi værdsætter dialog og respekte-

rer hinandens forskelligheder

• Vi har internationalt perspektiv

4. Strategiske udfordringer i de næste år

Det indgår som et bærende element i regeringens vækststrategi, at danske virksom- heders konkurrenceevne skal forbedres, så der skabes grundlag for øget vækst. Konkurrencepolitikken bidrager på en lang række områder til øget økonomisk vækst. Konkurrence fremmer væksten, fordi virksomhederne tilskyndes til løbende effektiviseringer, fordi de tilskyndes til innovation og fornyelse, og fordi effektive virksomheder udkonkurrerer ineffektive virksomheder.

Styrelsens overordnede målsætning er at styrke konkurrencen i både den private og den offentlige sektor, således at Danmark bliver placeret blandt de bedste OECD- lande. Det er nødvendigvis et langsigtet projekt, som ikke alene beror på effektive konkurrenceregler, men også på at styrke konkurrencekulturen i erhvervslivet. Konkret er det målet over en årrække at føre en så effektiv konkurrencepolitik, at det gennemsnitlige danske prisniveau svarer til det udenlandske gennemsnit og at halvere antallet af brancher med konkurrenceproblemer. Det er et mål, som kræver en betydelig indsats på mange områder, og som derfor først forventes opfyldt i 2010.

I vækststrategien identificeres en række udfordringer og indsatsområder, hvor der er behov for en styrket indsats, hvis de konkurrencepolitiske målsætninger skal nås. Udfordringerne kan grupperes under tre hovedoverskrifter, nemlig Konkurrence- lov, håndhævelse og regulering; offentlig markedsadfærd; samt makroøkonomisk åbenhed, jf. nedenfor. Som udmøntning af vækststrategien vil Konkurrencestyrel- sen i 2004 udarbejde et oplæg til en konkurrencepolitisk handlingsplan, der konkret målretter indsatsen mod de konkurrencepolitiske udfordringer, jf. mål 10.

Konkurrencelov, håndhævelse og regulering

På dette område står styrelsen over for en række konkrete udfordringer de næste 5 år:

En stigende del af virksomhedernes konkurrencebegrænsninger er internationale. Myndighederne må derfor arbejde mere og mere sammen for at være mere effekti- ve. EUs konkurrencepolitik vil blive mere decentral, når implementeringen af den såkaldte modernisering af EU’s konkurrenceregler finder sted. Implementeringen vil medføre, at konkurrenceloven skal ændres i 2004, jf. mål 9.

Konkurrencestyrelsen får samtidig en central rolle i at formidle de nye regler til virksomheder. Det er derfor en strategisk udfordring for Konkurrencestyrelsen at udvikle samarbejdet med EU og andre landes konkurrencemyndigheder, herunder også at have forståelse for den måde, som virksomhederne samarbejder på. Endvi- dere skal styrelsen bruge flere ressourcer på at følge med i EU-sager og i konkur- rencesager i andre lande for at være med til at sikre, at der er lige konkurrencevil- kår for virksomheder i Danmark og i andre lande. Der vil derfor være behov for yderligere at forbedre medarbejdernes internationale kompetencer og sprogkompe- tencer, jf. mål 4.

Styrelsen skal fortsat forbedre kvaliteten i konkurrencesagerne, jf. mål 2 og 3. Tid- ligere har hovedindsatsen været rettet mod at øge den juridiske kvalitet. Nu er ud- fordringen at fastholde den juridiske kvalitet samtidig med, at kvaliteten og omfan- get af økonomisk dokumentation, bl.a. mht. markedsafgrænsninger og belysning af økonomiske virkninger, øges. Ligesom i andre lande lægger domstole og ankenævn lægger således stigende vægt på økonomisk dokumentation i de sager, hvor kon- kurrencemyndighederne griber ind.

Til brug for måling af kvaliteten gennemfører Konkurrencestyrelsen hvert efterår en brugerundersøgelse, som måler virksomheders, myndigheders og advokaters til- fredshed med styrelsens sagsbehandling på konkurrence-, udbuds- og energiområ- det, jf. mål 3.

I den forbindelse er det også vigtigt, at virksomheder og borgere opfatter Konkur- rencestyrelsen som en myndighed, som man uden administrativt bøvl let og pro- blemfrit kan kommunikere med. Styrelsen har fokus på administrative lettelser, herunder bl.a. anvendelse af digital forvaltning, jf. mål 11.

En del af de alvorlige konkurrencebegrænsninger - især karteller - anmeldes ikke, og beviser - fx i form af parternes interne aftaler eller regnskaber - holdes skjulte. Styrelsen har fået forbedrede redskaber til dette arbejde, og disse skal anvendes fremover. Der skal fortsat arbejdes med kompetenceopbygning på dette område i samarbejde med bl.a. politi- og skattemyndigheder, jf. mål 4 og 6.

Endelig er det i forbindelse med håndhævelsen af central betydning, at Konkurren- cestyrelsen arbejder for at skabe offentlighed om konkurrencens betydning for både erhvervslivet og det offentlige. Det sker bl.a. ved god formidling af analyser og af- gørelser, jf. mål 1.

For at nå de overordnede konkurrencepolitiske målsætninger er det vigtigt, at den offentlige regulering generelt er konkurrencefremmende. Konkurrencestyrelsen har i 2003 deltaget i en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet og Økono- mi- og Erhvervsministeriets departement. Arbejdsgruppen har vurderet mulighe- derne for at fjerne sådanne reguleringer, er i gang med en kortlægning over konkur- rencebegrænsende reguleringer. Dette arbejde skal følges op i 2004, jf. mål 10.

En sektor, hvor reguleringen har særlig stor betydning er infrastrukturer. De fleste infrastrukturer har traditionelt været offentlig ejede monopoler. De er ofte af væ- sentlig økonomisk interesse og er som følge deraf også stærkt regulerede - især i de første faser af liberaliseringen. En mere konkurrencefremmende regulering af in- frastrukturen er derfor nødvendig, hvis konkurrencen skal fremmes på de tidligere monopolområder. Styrelsen vil i den forbindelse udvikle en konkurrenceindikator for infrastrukturer, jf. mål 10.

Af anden offentlig regulering er det bl.a. betalingsmiddelloven, der påkalder sig opmærksomhed. Ved ændringen af betalingsmiddelloven i juni 2003 blev der åbnet mulighed for at kræve gebyrer ved brug af Dankort fra 1. januar 2005. Baggrunden

for ændringen var en aftale mellem ministeren og parterne på området. Ændringen indebærer bl.a., at Konkurrencestyrelsen pålægges en række nye tilsynsopgaver og opgaver med implementeringen af de nye regler, jf. mål 14. Herudover skal der in- den 2005 udarbejdes oplæg til ministeren om dispensationer til internationale beta- lingskort.

Offentlig markedsadfærd

Regeringens vækststrategi indeholder et øget fokus på konkurrence i den offentlige sektor. Det er vigtigt, at der sættes mål for udviklingen i den offentlige sektor. Re- gelforenkling og modernisering af den offentlige sektor er et højt prioriteret mål for regeringen, men den offentlige sektor skal også i højere grad konkurrenceudsættes. I den forbindelse sætter vækststrategien især fokus på øget anvendelse af udlicite- ring og mere konkurrence om produktionen af offentlige tjenesteydelser.

Øget konkurrence om at levere de offentlige ydelser er en væsentlig kilde til at skabe innovation, bedre ydelser og en effektiv anvendelse af samfundets ressour- cer. Samtidig kan konkurrence om at levere offentlige ydelser bidrage til, at der udvikles nye markeder med deraf følgende erhvervsdynamik.

For at nå målsætningen om øget konkurrence om offentlige opgaver er det vigtigt, at de rammer, der findes på området, er gode. Regeringens ambition er, at kvalite- ten af rammebetingelserne for konkurrence om offentlige ydelser skal være blandt de bedste i Europa.

I de senere år er udbudsgraden kun steget marginalt både i den kommunale og statslige sektor. En årsag hertil kan være, at udbudsreglerne ofte betragtes som be- sværlige. De nye udbudsdirektiver vil i et vist omfang forenkle udbudsprocedurer- ne. Det er derfor en strategisk udfordring at medvirke til en hensigtsmæssig for- tolkning og forvaltning af de nye regler, jf. mål 7.

Efter at Tilbudsloven, der gælder for offentligt byggeri, afløste Licitationsloven, har der været kritik af lovens virkninger ikke mindst over for de mindre håndvær- kere. Denne kritik er intensiveret i årets løb også med henvendelser til ministeren. På denne baggrund iværksættes en undersøgelse af, hvordan de nye regler om til- budsgivning har ført til den ønskede smidighed og fremmet effektiviteten i tilbuds- processen, og i hvilket omfang ændringer har belastet udbydere og tilbudsgivere, jf. mål 13. Undersøgelsen skal også ses i sammenhæng med regeringens ønsker om at skabe enkle regler for et moderne og gennemskueligt boligmarked.

Derudover lægger styrelsen vægt på at medvirke til at styrke det europæiske net- værk, Public Procurement Network, der bl.a. kan bidrage til at afhjælpe danske virksomheders udbudsproblemer i udlandet.

Konkret deltager styrelsen desuden i en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan pri- vate udbydere i højere grad kan blive leverandører i forbindelse med AMU- uddannelserne, jf. mål 8.

Makroøkonomisk åbenhed

Makroøkonomisk åbenhed vedrører Danmarks deltagelse i globaliseringen. Globa- liseringen kan forbedre konkurrenceforholdene via en række kanaler. Et eksempel er brugen af statsstøtte, som virker forvridende på konkurrencen i forhold til de lande, som ikke giver statsstøtte til deres virksomheder. Grundige analyser og ind- dragelse af en bred vifte af alternative løsningsforslag bør derfor være et krav inden indførelsen af nye støtteordninger. Analyserne vil medvirke til et bedre beslut- ningsgrundlag, så statsstøtten gøres mere effektiv og mindre konkurrenceforvri- dende, jf. mål 15.

Energiområdet

Konkurrencestyrelsen yder sekretariatsbetjening til Energitilsynet, som er en selv- stændig reguleringsmyndighed på energiområdet. Det er et langsigtet strategisk mål at sikre lige adgang til energisektorens infrastruktur og danne grundlag for en vel- fungerende konkurrence inden for energiproduktion og –handel. En vigtig brik er en fortsat liberalisering af energiforsyningen og en forenkling af energiregulerin- gen og administrationen heraf. I den forbindelse fortsættes arbejdet med opbygnin- gen af et elektronisk indberetnings- og registersystem.

Effektmål for Konkurrencestyrelsen

Virkningerne af styrelsens tiltag slår ofte ikke fuldt igennem f.eks. på prisforholde- ne i samme år. Hertil kommer at det er vanskeligt at opgøre effekten af Konkurren- cestyrelsens indsats adskilt fra den samfundsøkonomiske udvikling i øvrigt. Styrel- sen finder dog, at udviklingen af de to overordnede konkurrencemål i vækststrate- gien – halvering af antallet af brancher med konkurrenceproblemer i 2010 og pris- forskellen til andre EU lande fjernes i 2010 – over en periode kan tages som indi- kator for effekten af indsatsen på de ovennævnte områder.

Brancher med konkurrenceproblemer

Xxxxx Xxx

Mål

2000 2002 2004 2006 2008 2010

F o r b r u g e r p r is e r i f . t . a n d r e E U la n d e

-1

2 010

2 0 0 8

200 6

2004

2002

2 000

F o r s k e l M å l

M å l

Antal

Forskel pct.

Styrelsen vil årligt opgøre opfyldelsen af disse mål, således som det er vist i figu- rerne. Opgørelsen vil dog være behæftet med en vis usikkerhed (illustreret i figuren med den skraverede baggrund). For 2006 er det således et delmål, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer er nedbragt til 50-55 og at prisforskellen er reduceret til 2-3 pct.

5. Oversigt over resultatmål

På baggrund af mission, vision og de strategiske udfordringer har styrelsen opstillet 19 mål for 2004.

Målene er opdelt i 15 styrelsesmål og 4 koncernmål som angivet i nedenstående oversigt.

Oversigt over resultatmål

Nr. Resultatmål

Styrelsesmål

Res- Vægt sourcer

1000 kr.

1 Konkurrenceredegørelsen 2004	1.813	10
2 Kvalitet i afgørelserne	524	10
3 Kundetilfredshed, juridisk og økonomisk kompetence	161	5
4 Strategisk kompetenceudvikling	139	5
5 Produktivitet	35.824	5
6 Kontrolundersøgelser	2.005	5
7 Gennemførelse af udbudsdirektiverne	670	4
8 Konkurrence på AMU-området	244	4
9 Ændring af konkurrenceloven	1.005	4
10 Konkurrencepolitisk handlingsplan	2.009	6
11 Digital forvaltning	170	3
12 Web-baseret database	1.074	4
13 Undersøgelse af tilbudslovens virkninger	748	4
14 Betalingsmiddelloven	1.206	5
15 Statsstøtte på EU-området	670	4
Koncernmål
16 Ministerbetjening	681	10
17 Det rummelige arbejdsmarked	-	2
18 Enhedsomkostninger og sagsbehandlingstid	20.340	5
19 Excellence	597	5
I alt		100

Resultatkontrakten dækker ca. 70% af styrelsens aktiviteter, men ressourceforbru- get til opgaverne overstiger 70% af udgiftsbevillingerne. Det skyldes at udgifter til nogle særlige opgaver, så som udgifter til trykning, kammeradvokat mv. indgår i omkostningerne, men som jo ikke indgår i beregningen af andelen af styrelsens ak- tiviteter.

6. Styrelsesmål

Konkurrenceredegørelsen 2004

Konkurrenceredegørelse	2002	2003	2004
Årsværk	1,77	2,09	2,08
Direkte ressourcetræk x.xx.	973	1.303	1.368
Generel ledelse og adm. x.xx.	000	000	000
Hjælpefunktioner x.xx.	246	283	105
Andel af samlet forbrug	1,5pct.	2,5pct.	1,9pct.

(Mål 1). Konkurrenceredegørelsen beskriver relevante og aktuelle konkurrencepolitiske problemstillinger i dansk og international sammenhæng. Der vælges em- ner af betydning for kvaliteten og forståelsen af kon- kurrencemyndighedens arbejde, samt teoretiske og praktiske problemkredse for erhvervslivets rammebe- tingelser. Den bidrager til at skabe offentlighed om konkurrencens betydning for erhvervspolitikken. Den

er samtidig et led i at højne det faglige niveau i styrelsen og medvirker til at ud- bygge relationerne til forskningsmiljøerne på læreanstalterne.

Målene for KR 2004 er at styrelse og departement vurderer, at redegørelsens kapit- ler er af høj faglig kvalitet defineret ved, at brancheorganisationer, læreanstalter og andre ikke kommer med berettiget kritik, der påpeger væsentlige metodefejl eller faktuelle fejl i redegørelsen samt at KR 2004 indeholder:

• økonomiske nøgletal for konkurrenceintensitet

• mindst to kapitler, der belyser aktuelle konkurrencepolitiske problemer

• en årbogsdel, der omtaler sager afgjort af Konkurrencerådet og de vigtigste sa- ger på styrelsens andre områder.

• at KR 2004 har en god formidlingskvalitet defineret ved at redegørelsen har et lixtal-mål på max. 50

Målopfyldelsen vurderes i samarbejde med departementet på grundlag af en rede- gørelse udarbejdet af styrelsen.

I forbindelse med offentliggørelsen af Konkurrenceredegørelsen vil styrelsen udar- bejde en konkret pressestrategi for Konkurrenceredegørelsen, som bl.a. også invol- verer ministeren.

Mål 1: At de mål, der er fastsat for Konkurrenceredegørelsens indhold og for- midlingskvalitet, af departementet og styrelsen vurderes opfyldt i tilfredsstillende grad.

Kvalitet i afgørelserne

Kvalitet i afgørelserne	2002	2003	2004
Årsværk	1,45	0,67	0,67
Direkte ressourcetræk x.xx.	632	448	526
Generel ledelse og adm. x.xx.	158	72	55
Hjælpefunktioner x.xx.	202	90	66
Andel af samlet forbrug	1,1pct.	0,8pct.	0,8pct.

(Mål 2). Ved alle sager for Konkurrencerådet udarbejdes et notat i centeret for jura og udbud som led i den interne kvalitetskontrol. Hvor det skønnes nødvendigt, foretager ØA-gruppen (en særlig økonomisk analyseenhed) desu- den kvalitetskontrol af den økonomiske del af sagsbe- handlingen. Notaterne indgår i driftscentrernes sagsbe- handling og i drøftelserne ved konkurrencemødet.

Ankenævnskendelser Konkurrenceloven	1998	1999	2000	2001	2002	2003*	2004 mål	2007 mål
Omstødte 1)	8	4	4	11	5	3	-	-
Antal større afgørel-	137	175	210	256	141	87	-	-
ser 2)
Omstødelsespct.	5,8pct. 2,3pct. 1,9pct. 4,3pct. 3,5 pct. 3,4pct. 4,0pct. 4,0pct.

1) Omstødte sager omfatter også hjemviste sager

2) Xxxxx rådssager og større styrelsessager (omtalt i direktørberetningen til rådet)

* til og med 3. kvartal 2003.

Opstramningen af kvalitetskontrollen i sagsbehandlingen skal bl.a. ses på baggrund af tilkendegivelser fra Konkurrenceankenævnet i sager, som omstødes.

Mål 2: At styrelsen og rådet i 2004 højst får omstødt 4,0 pct. af alle rådssager og større styrelsessager

Kundetilfredshed, juridisk og økonomisk kompetence

Kundetilfredshed	2002	2003	2004
Årsværk	0,21	0,12	0,16
Direkte ressourcetræk x.xx.	141	119	133
Generel ledelse og adm. x.xx.	22	13	13
Hjælpefunktioner x.xx.	29	17	15
Andel af samlet forbrug	0,2pct.	0,2pct.	0,2pct.

(Mål 3). Styrelsen gennemfører hvert år undersøgelser af kundernes tilfredshed med styrelsens sagsbehandling, her- under tilfredshed med styrelsens juridiske og økonomiske kompetence. Undersøgelserne er gennemført af eksternt konsulentfirma, som telefoninterviewer 200 kunder. I ne- denstående tabel er angivet, hvor stor andel af besvarelser- ne, der var tilfredse eller meget tilfredse. Kun responden- ter, der har taget stilling, er medtaget.

Kundetilfredsheden med styrelsens økonomiske kompetence er faldet de sidste år, selvom kompetenceniveauet blandt medarbejderne er steget ifølge styrelsens egen undersøgelse, jf. mål 4.

En nærmere analyse af besvarelserne viser, at en del af faldet i tilfredshed fra 2002 til 2003 skyldes, at andelen af respondenter, der ikke har fået medhold, er steget. En del af faldet er dog reelt og må imødegås gennem en styrket kompetenceudvik- ling.

Derudover er sagerne blevet stadigt mere komplekse, og den fremtidige kompleksi- tet mindskes ikke. F.eks. skal styrelsen nu administrere to regelsæt, idet styrelsen også skal administrere EU-lovgivningen på området, hvilket vil øge kompleksiteten i sagsbehandlingen væsentligt.

Dette vil gøre det vanskeligt at nå de opstillede mål i fremtiden.

Kundetilfredshed Positive eller meget positive besvarelser, pct.
		2000	2002	2003	2004	2007
Juridisk	Mål	70 pct.	73 pct.	73 pct.	73 pct.	73 pct.
kompetence	Resultat	77 pct.	81 pct.	78 pct.	--	--
Økonomisk	Mål	65 pct.	73 pct.	73 pct.	73 pct.	73 pct.
kompetence	Resultat	83 pct.	78 pct.	68 pct.	--	--

Note: I 2001 blev der gennemført en undersøgelse på koncernniveau, som imidlertid er vanskelig at sammenligne med styrelsens egen undersøgelse, hvorfor den er udeladt her.

Mål 3A: At kundetilfredsheden med styrelsens juridiske og økonomiske kompe- tence i 2004 er mindst 73 pct.

Strategisk kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling	2002	2003	2004
Årsværk	0,17	0,15	0,16
Direkte ressourcetræk x.xx.	119	92	111
Generel ledelse og adm. x.xx.	18	16	13
Hjælpefunktioner x.xx.	23	20	15
Andel af samlet forbrug	0,1pct.	0,2pct.	0,2pct.

(Mål 4). Konkurrencestyrelsen har gennemført en kort- lægning af alle medarbejdernes kompetencer. Kortlæg- ningen er sket i en proces, der involverede alle medar- bejdere og deres chefer. Kompetenceopgørelserne op- dateres årligt. Centrene har tilsvarende vurderet, hvilke kompetencer, de ideelt skal råde over på 3-4 års sigt. Forskellen mellem de opgjorte og de ideelle kompeten- cer viser det aktuelle kompetencegab inden for relevan-

te kompetencegrupper. På baggrund heraf opstilles en handlingsplan for den frem- tidige kompetenceudvikling.

Der gennemføres løbende målinger af medarbejdernes kompetencer. I 2003 er der udarbejdet et kompetenceregnskab, som identificerer kompetencegab eller over- skud af kompetencer.

I 2003 var det et mål, at medarbejdernes kompetencer på 3 udvalgte områder skulle øges med 5 pct. i løbet af 2003. Kompetencerne var økonomisk kompetence, kom- petence med håndteringen af fusionssager og kartelsager. Dette mål er opfyldt. Bl.a. har styrelsen gennemført flere seminarer i 2003 vedr. håndtering af kartelsa- ger og et seminar vedr. fusionskontrol.

I 2004 vurderer styrelsen, at der er behov for yderligere at styrke 3 kernekompeten- cer, nemlig international kompetence, sproglig kompetence og kartelkompetence.

Styrelsen vil bl.a. gennemføre interne undervisningsforløb i engelsk for både HK’ere og AC’ere i løbet af 2004.

Mål 4: På de 3 udvalgte kernekompetencer nævnt oven for (international kompetence, sproglige kompetence og kartelkompetence) skal kompetencerne øges med mindst 5 pct. i 2004.

Produktivitet

Produktivitet 2002 2003 2004

Årsværk 56,4 57,6 53,5

Direkte ressourcetræk x.xx. 22.902 29.070 26.189

Generel ledelse og adm. x.xx. 7.085 4.680 4.372

Hjælpefunktioner x.xx. 5.797 5.850 5.263

Andel af samlet forbrug 39pct. 45pct. 42pct.

(Mål 5). Konkurrencestyrelsen har i flere år gennemført pro- duktivitetsmålinger. Styrelsen har i 2003 revideret produktivi- tetsmålingssystemet, så det i højere grad tager udgangspunkt i, hvilken proces, sagen har gennemløbet, og hvad udfal- det/resultatet af sagen blev, for derigennem at sikre, at ressour- ceforbruget ses i lyset af de opnåede resultater. Der vil kunne foretages en sammenligning med 2002 og 2003.

Konkurrencestyrelsen skal i de kommende år effektiviseres på

driften på lige fod med resten af staten. Det drejer sig i gennemsnit om 2 pct. p.a. indtil 2007. For at fastholde de nuværende sagsbehandlingstider skal styrelsens produktivitet derfor stige med 2 pct. p.a. Da styrelsen har gennemgået væsentlige effektiviseringer i de senere år, er dette mål ambitiøst.

2000

2001

2002

2003*

2004

mål

2005

mål

2006

mål

2007

mål

Produktivitets- stigning

2,9

pct.

6,3

pct.

6,2

pct.

2 pct.

*tallet er foreløbigt og beregnet på baggrund af 2003 til og med november.

Produktivitetsmålingerne omfatter alle styrelsens områder, dvs. konkurrence, ud- bud og energi, og det er både styrelsessager og rådssager, der er omfattet af målet.

Mål 5: For 2004 er målet, at styrelsens produktivitet for driftsopgaver stiger med mindst 2 pct. i forhold til 2003.

Kontrolundersøgelser

Kontrolundersøgelser	2002	2003	2004
Årsværk	6,68	2,99	3,00
Direkte ressourcetræk x.xx.	2.905	1.507	1.466
Generel ledelse og adm. x.xx.	728	324	245
Hjælpefunktioner x.xx.	927	404	295
Andel af samlet forbrug	4,9pct.	3,1pct.	2,4pct.

(Mål 6). I forbindelse med efterbehandlingen af kontrol- undersøgelser (dawn raids) har styrelsen opstillet en række mål, som dels sikrer en højere kvalitet i afslutningen af sa- gerne, dels medvirker til en forbedret retssikkerhed for virksomhederne.

En kontrolundersøgelse kan omfatte flere virksomheder. Centeret afholder senest to måneder efter en kontrolunder- søgelse møde med hver af virksomhederne, hvor indhentet materiale gennemgås.

Centeret afgør så hurtigt som muligt, efter en kontrolundersøgelse, om der er grundlag i materialet for en forlænget undersøgelse af sagen. Hvis der ikke er et sådan grundlag meddeles virksomheden, at sagen er afsluttet.

2001		2002	2003	2004 mål
Sagsbehandlingstid for sager	6,5 mdr.	2,2 mdr.	6,2* mdr.	6 mdr.
uden anmeldelse til SØK
Sagsbehandlingstid for sager	8,2 mdr.	11,5 mdr.	6,3* mdr.	12 mdr.
med anmeldelse til SØK

* til og med 3. kvartal 2003

Hvis der er det fornødne grundlag meddeles virksomheden, at undersøgelserne fortsættes i yderligere 6 måneder, og at virksomheden senest på dette tidspunkt vil blive orienteret om en evt. afslutning af sagen eller yderligere forlængelse. Dette kan ske yderligere en gang, hvorefter sagerne – undtagen i helt ekstraordinære til- fælde – bør afsluttes. Det er styrelsens mål, at der normalt højst går 12 måneder fra kontrolundersøgelse til oversendelse til SØK.

Mål 6: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, der slutter uden an- meldelse til SØK, må ikke overstige 6 måneder.

• Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, der anmeldes til SØK, må

ikke overstige 12 måneder.

• Anmeldelserne til SØK skal have en sådan kvalitet, at 66 pct. af anmeldel- serne fører til tiltalerejsning. I kvalitetsmålet indgår dog ikke de sager om bindende videresalgspriser, som allerede er oversendt til SØK, såfremt lands- rettens dom i Levis-sagen medfører, at SØK må ændre tiltalepraksis.

Gennemførelse af udbudsdirektiverne

Gennemførelse af udbuds- direktiverne	2004
Årsværk 2004	1,00
Direkte ressourcetræk x.xx.	490
Generel ledelse og adm. x.xx.	82
Hjælpefunktioner x.xx.	98
Andel af samlet forbrug	0,8pct.

(Mål 7). Udbudsdirektiverne forventes først endeligt vedtaget i foråret 2004. Gennemførelsen af direktiverne i dansk ret indebærer, at der skal tages stilling til, i hvilket omfang og på hvilken måde de nye ud- budsformer og –metoder skal kunne anvendes i Danmark. Konkurren- cestyrelsen vil arbejde med at betjene ministeren under gennemførel- sen af direktiverne i dansk ret. Det er herudover vigtigt, at der infor- meres bredt om, hvilken betydning ændringen af direktiverne har for danske udbydere og virksomheder.

Det eksakte tidspunkt for den endelige vedtagelse af udbudsdirektiverne afhænger af forløbet af forligsforhandlingerne mellem Rådet, Europaparlamentet og Kom- missionen, men forventes at ske i februar 2004. På baggrund heraf er det målet, at de bekendtgørelser, der skal gennemføre direktiverne i dansk ret er offentliggjort senest 6 måneder efter vedtagelsen af direktiverne.

Mål 7: De nye udbudsdirektiver er gennemført i dansk ret senest 6 måneder efter vedtagelsen i EU.

Konkurrence på AMU-området

AMU-området	2004
Årsværk 2004	0,36
Direkte ressourcetræk x.xx.	178
Generel ledelse og adm. x.xx.	30
Hjælpefunktioner x.xx.	36
Andel af samlet forbrug	0,3pct.

(Mål 8). Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil sikre private kursusudbydere større inddragelse i udbuddene af AMU- uddannelser på områder, hvor private har bevist, at de kan levere den samme ydelse billigere. På den baggrund har regeringen nedsat en ar- bejdsgruppe (FM, UVM og ØEM), som skal analysere konkurrencen på AMU-området. Arbejdsgruppen skal komme med konkrete anbefa- linger til, i hvilket omfang og hvordan konkurrencen på området kan forøges. Konkurrencestyrelsen bidrager til arbejdet bl.a. med en ana- lyse af markedsbarrierer, herunder spørgsmålet om AMUs prisfastsæt- telse.

Mål 8: Konkurrencestyrelsen fremsætter to konkrete forslag til nedbringelse af markedsbarriererne på området. Forslagene skal godkendes i arbejdsgruppen.

Ændring af konkurrenceloven

Ændring af konkurrencelo- ven	2004
Årsværk 2004	1,50
Direkte ressourcetræk x.xx.	735
Generel ledelse og adm. x.xx.	123
Hjælpefunktioner x.xx.	148
Andel af samlet forbrug	1,2pct.

(Mål 9). Styrelsen udarbejder forslag til ændring af konkurrenceloven og betjener ministeren/departementet tilfredsstillende i forbindelse med Folketingets behandling af forslaget.

Baggrunden for forslaget er først og fremmest EU-reformen om an- vendelsen af EU-konkurrencereglerne, der træder i kraft den 1. maj 2004. Hovedelementerne i de nye regler er: 1) harmonisering (dvs. pligt for nationale konkurrencemyndigheder til at anvende art. 81 og 82 på konkurrencebegrænsninger, der mærkbart kan påvirke samhan- delen) og decentralisering; 2) ophævelse af anmeldelses- og fritagel-

sessystemet; 3) netværk af konkurrencemyndigheder og 4) styrkelse af Kommissi- onens kontrol- og indgrebsbeføjelser.

Konkurrencestyrelsen vil indgå i netværket af i alt 26 konkurrencemyndigheder, der skal behandle sager om EU-konkurrencereglerne. Konkurrencestyrelsen skal tage sig af sager, der særligt vedrører danske virksomheder – det være sig som ind- klaget eller som klager.

Det er væsentligt, at konkurrenceloven kan anvendes lige så effektivt som konkur- rencelovgivningen i andre lande, herunder at kontrol- og indgrebsbeføjelserne ikke afviger væsentligt fra de, som Kommissionen har. På den anden side kan der være særlige danske forhold, som gør, at en ændret konkurrencelov ikke indeholder samtlige elementer fra de to store EU-reformer. Dette vil afspejle sig i forslaget til ændring af konkurrenceloven.

Forslaget til ændring af konkurrenceloven vil endvidere have den igangværende ændring af fusionskontrolforordningen som baggrund. Ændringerne i EU- fusionskontrolforordningen tager bl.a. sigte på mere fleksible anmeldelsesregler og forbedrede indgrebsmuligheder på baggrund af andre vurderingskriterier.

Mål 9: Lovforslaget skal have været i høring og opfylde ministeriets checkliste, så det er parat til fremsættelse d. 1. oktober 2004.

Konkurrencepolitisk handlingsplan

Konkurrencestrategi	2004
Årsværk 2004	3,00
Direkte ressourcetræk x.xx.	1.619
Generel ledelse og adm. x.xx.	245
Hjælpefunktioner x.xx.	295
Andel af samlet forbrug	2,6pct.

(Mål 10). Konkurrencestyrelsen skal lancere en konkurrencepolitisk handlingsplan, der forholder sig til de overordnede konkurrencepoliti- ske målsætninger, som er formuleret i regeringens vækstredegørelse.

Handlingsplanen følger op på de tidligere formulerede mål på konkur- renceområdet og betyder, at målsætningen er, at konkurrenceforhol- dene i Danmark i 2010 skal være på linje med de bedste lande i OECD. Handlingsplanen indebærer, at indsatsen for mere konkurren- ce bredes ud fra mest at omfatte den private sektor til i højere grad og- så at omfatte den offentlige sektor. Udover en øget markedsudsættelse

af den offentlige sektor indebærer det også en indsats overfor konkurrencebegræn- sende regler og udviklingen på infrastrukturområdet. Desuden skal de konkurren- cemæssige fordele ved globaliseringen udnyttes bedre.

Konkurrencestyrelsen vil arbejde for, at der sættes ind på 6 områder: 1) Konkur- renceloven skal følge den internationale udvikling, 2) styrelsen skal til stadighed forbedre håndhævelsen af loven, 3) der skal arbejdes for mere konkurrence om in- frastrukturer, 4) den offentlige sektor skal konkurrenceudsættes i højere grad, 5) konkurrencebegrænsende regler skal fjernes samt 6) mulighederne for mere kon- kurrence gennem globalisering skal udnyttes bedre.

I forbindelse med offentliggørelsen af handlingsplanen vil styrelsen udarbejde en konkret pressestrategi for handlingsplanen, som bl.a. også involverer ministeren.

Mål 10: Handlingsplanen offentliggøres i 2004. I forhold til handlingsplanens overordnede mål skal styrelsen

• lave en analyse af 10 af de brancher med svag konkurrence, der er udpeget i

Konkurrenceredegørelsen. Analysen skal bl.a. vurdere, hvordan ændret of- fentlig regulering eller indgreb efter konkurrenceloven kan forbedre konkur- rencesituationen.

• foranstalte tiltag for mindst fire af disse brancher med svag konkurrence.

• formulere en plan med milepæle for opfølgning på koncernprojektet om konkurrencebegrænsende regler. Planen skal godkendes af departementet.

• udvikle en konkurrenceindikator for infrastrukturerhvervene og offentliggø-

re den i løbet af 2004.

Digital forvaltning

Digital forvaltning	2004
Årsværk 2004	0,1
Direkte ressourcetræk x.xx.	151
Generel ledelse og adm. x.xx.	8
Hjælpefunktioner x.xx.	10
Andel af samlet forbrug	0,2pct.

(Mål 11). Med henblik på at lette borgerne og virksomhedernes kon- takt til Konkurrencestyrelsen er det en målsætning at udnytte de digi- tale muligheder maksimalt. Det skal være let at henvende sig elektro- nisk.

Styrelsen måler derfor bl.a. digitaliseringsgraden, der opgøres som den andel af den journaliserede, indgående og udgående post, der er e- post. Styrelsen har især indflydelse på digitaliseringsgraden for udgå- ende post og opgørelsen for indgående post sker derfor udelukkende for at kunne følge udviklingen.

Det er styrelsens mål at forbedre mulighederne for elektronisk sagsbehandling i styrelsen, ved også at give mulighed for at kunne sende elektronisk signerede do- kumenter til og fra styrelsen. Konkurrencestyrelsen vil i den forbindelse anskaffe et virksomhedscertifikat, som sagsbehandlerne kan vælge at bruge til signering af ud- gående mails. Hermed kommer Konkurrencestyrelsen ligeledes på forkant med den næste e-dag.

Mål 11: Konkurrencestyrelsen vil i løbet af 2004 indføre automatisk brug af digi- tal signatur på udgående mails.

Web-baseret database

Web-baseret database	2004
Årsværk 2004	0,26
Direkte ressourcetræk x.xx.	1.027
Generel ledelse og adm. x.xx.	21
Hjælpefunktioner x.xx.	26
Andel af samlet forbrug	1,3pct.

(Mål 12). Et omdrejningspunkt i regeringens vækststrategi er at skabe øget konkurrence om offentlige ydelser. Øget konkurrence kan føre til innovation, bedre ydelser og en mere effektiv anvendelse af samfun- dets ressourcer. Samtidig kan konkurrence om at levere offentlige ydelser bidrage til, at der udvikles nye markeder med deraf følgende erhvervsdynamik.

Men en betingelse for at kunne iværksætte målrettede nye initiativer er, at der skabes et detaljeret billede af den aktuelle konkurrenceud-

sættelse på det offentlige marked. Herudover er det væsentligt at følge udviklingen i det offentliges anskaffelser fra år til år for at vurdere, om der er behov for ændre- de rammebetingelser, eksempelvis for at fremme konkurrencekulturen hos de of- fentlige myndigheder. Vækstredegørelsen fremhæver således også en bedre stati- stik med hensyn til kommunernes konkurrenceudsættelse som et indsatsområde. I denne sammenhæng bør der udvikles et analyseværktøj, der kan bidrage til at fremme konkurrencen om små kontrakter, bilag B-ydelser og OPP kontrakter.

Alle EU-medlemslande har en forpligtelse til hvert år at indberette statistiske data til Kommissionen om det foregående års EU-udbud. EU’s interesse for at opbygge et brugbart statistisk materiale er stigende. Det har på den ene side sammenhæng med, at EU som sådan har behov for gode statistiske data, når der forhandles inter- nationale aftaler, særligt i WTO-regi. På den anden side giver en bedre måling af anvendelsen af udbudsdirektiverne et grundlag for at foretage internationale sam-

menligninger. Det er ikke for øjeblikket muligt at gennemføre en international benchmark, der kan fortælle om kvaliteten af eksempelvis de danske rammebetin- gelser målt med kvaliteten i andre lande. Spørgsmålet om en effektiv indsamling af data er derfor af voksende betydning i det internationale samarbejde.

Udviklingen af en web-baseret database indgår i forslaget til koncernprojekt om konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor. Under forudsætning af, at projektet iværksættes vil styrelsen fra 2005 og fremover bruge den nye database til at udar- bejde en årlig statistik, som vil indeholde detaljeret oplysninger om udbudsforret- ninger i Danmark.

Mål 12: Konkurrencestyrelsen vil som led i et koncernprojekt i 2004 udvikle en web-baseret database, hvor data om offentlige danske udbudsforretninger regi- streres med henblik på :

at lave detaljerede analyser af udbuddene (eks. fordeling på størrelse, sektor, udbudsform mv.) og dermed lokalisere områder, hvor konkurrencen kan forbedres

at kunne benyttes ved styrelsens årlige statistiske indberetninger af udbud over tærskelværdierne til Kommissionen,

Undersøgelse af tilbudslovens virkninger

Undersøgelse af tilbudslo- vens virkninger	2004
Årsværk 2004	0,5
Direkte ressourcetræk x.xx.	658
Generel ledelse og adm. x.xx.	41
Hjælpefunktioner x.xx.	49
Andel af samlet forbrug	0,9pct.

(Mål 13). Som led i regelforenklingen og for at sætte fokus på øget konkurrence i byggeriet blev licitationsloven i 2001 ophævet og erstat- tet af tilbudsloven, der kun gælder for offentligt og offentligt støttet byggeri under bygge- og anlægsdirektivets tærskelværdi på ca. 46 mio. kr.

Den tilhørende tilbudsbekendtgørelse blev revideret i 2002 som led i konkurrenceevnepakken, men tilbudslovens regelsæt giver i dag fortsat anledning til politisk debat, bl.a. om reglernes anvendelsesområde og reglerne om forhandling og underhåndsbud.

Det er på den baggrund besluttet at iværksætte en undersøgelse af, hvorledes regel- sættet er anvendt i praksis, herunder om reglerne har haft urimelige omkostnings- mæssige konsekvenser specielt for de minder håndværkere. Der er nedsat en følge- gruppe med deltagelse af de relevante organisationer, der skal deltage i tilrettelæg- gelsen af spørgeskemaundersøgelsen og løbende følge undersøgelsen.

Undersøgelsen skal bl.a. ses i sammenhæng med regeringens ønsker om at skabe enkle regler for et moderne og gennemskueligt boligmarked. Undersøgelsens resul- tater skal indgå i beslutningsgrundlaget for den efterfølgende politiske proces.

Konkurrencestyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen bistået af Erhvervs- og Bo- ligstyrelsen. Afrapporteringen fra følgegruppen skal foreligge i marts 2004.

• Mål 13: Styrelsen skal inden udgangen af marts 2004 udarbejde en rapport, der reflekterer organisationens holdninger til de væsentligste spørgsmål.

Hvis rapporten giver anledning til ændringer i regelsættet, skal styrelsen have udarbejdet udkast til nye regler inden udgangen af 2004

Betalingsmiddelloven

Betalingsmiddelloven	2004
Årsværk 2004	1,80
Direkte ressourcetræk x.xx.	881
Generel ledelse og adm. x.xx.	147
Hjælpefunktioner x.xx.	177
Andel af samlet forbrug	1,4pct.

(Mål 14). I juni 2003 blev der vedtaget en række ændringer af beta- lingsmiddelloven. Hovedparten af ændringerne – herunder mulighe- den for at tage gebyr af dankorttransaktioner – træder i kraft 1. januar 2005. Ifølge loven skal der udstedes en række bekendtgørelser og di- spensationer.

Lovændringen blev gennemført efter et forløb, hvor økonomi- og er- hvervsministeren i høj grad var indblandet. Ministeren indgik således en aftale med hovedinteressenterne på området i forbindelse med lo-

vens gennemførsel. Desuden er aftale og lov central for konkurrencen i den finan- sielle sektor. Med loven får Konkurrencestyrelsen en række opgaver, der skal fi- nansieres ved gebyrer.

Det er et vigtigt strategisk område for Konkurrencestyrelsen at arbejde for, at afta- len overholdes og sikre, at det bedst mulig regelgrundlag er på plads inden 2005.

Inden lovens ikrafttræden skal der udstedes en række bekendtgørelser, der udmøn- ter lovens bestemmelser. Blandt de vigtigste arbejdsopgaver for Konkurrencesty- relsen i den forbindelse er, at der udstedes en bekendtgørelse, der nærmere fastlæg- ger reglerne for kapitalkæder. Kapitalkæder kan ifølge loven undtages fra det bund- fradrag som pengeinstitutterne ellers skal give forretningerne. Bundfradraget er 5000 transaktioner.

Endvidere er styrelsen ansvarlig for, at der udarbejdes en generel dispensation, som skal gælde for brug af de internationale betalingskort i Danmark.

Endelig skal der udstedes en bekendtgørelse, der giver Konkurrencestyrelsen mu- lighed for at opkræve gebyr til finansiering af de særlige tilsynsopgaver på betalingsmiddelområdet.

Mål 14: Konkurrencestyrelsen skal udarbejde

• et administrationsgrundlag for administration af bundfradrag i dankortgebyret, herunder udarbejde en bekendtgørelse om definitionen på kapitalkæder og franchisekæder

• en generel dispensation om gebyrets størrelse ved brug af internationale kort

• desuden skal styrelsen bidrage til departementets udarbejdelse af en bekendt- gørelse om opkrævning af gebyrer til finansiering af administrationen

Statsstøtte på EU-området

Statsstøtte på EU-plan	2004
Årsværk 2004	1,00
Direkte ressourcetræk x.xx.	490
Generel ledelse og adm. x.xx.	82
Hjælpefunktioner x.xx.	98
Andel af samlet forbrug	0,8pct.

(Mål 15). Økonomi- og Erhvervsministeriets indsats på statsstøtteom- rådet er øget de senere år. Det langsigtede mål er at få drejet er- hvervspolitikken på EU-plan fra konkurrencefordrejende statsstøtte til generelle offentlige ydelser, der forbedrer erhvervslivets rammevilkår. Samtidig bør niveauet nedsættes, idet statsstøtteniveauet i Europa er for højt.

En af styrelsens opgaver på statsstøtteområdet er at deltage i EU- arbejdet på statsstøtteområdet. Styrelsen deltager dermed i forhand-

linger i EU om nye tiltag på området. Det er et vigtigt led i styrelsens arbejde at sikre, at de danske interesser bliver varetaget på bedst mulig måde. Styrelsen vil udvikle statistik og analyser af den danske støtte med henblik på bedre at kunne rådgive om det overordnede mål på statsstøtteområde for så vidt angår den danske støtte. Udviklingsarbejdet skal også bruges til at vise Kommissionen og andre med- lemsstater, hvordan støtten bør vurderes.

Udover det internationale arbejde har styrelsen nationalt en rådgivende funktion. Det betyder, at styrelsen - hvis det ønskes - kan yde andre myndigheder rådgivning, når der er tvivl om, hvorvidt en ordning indeholder statsstøtte. Til brug for dette ar- bejde vil styrelsen udvikle en afgørelsesdatabase.

Mål 15: Der gennemføres en ændring af styrelsens arbejde på statsstøtteområdet, der indebærer

• opbygning af en database med praksis i Kommissionens afgørelser på stats-

støtteområdet

• en opgørelse af støttens størrelse samt

• en model for økonomisk analyse af støttens hensigtsmæssighed

7. Koncernmål

Ministerbetjening

Ministerbetjening	2002	2003	2004
Årsværk	3,11	1,02	1,097
Direkte ressourcetræk x.xx.	1.355	513	965
Generel ledelse og adm. x.xx.	340	110	161
Hjælpefunktioner x.xx.	432	138	194
Andel af samlet forbrug	2,3pct.	1,1pct.	1,6pct.

(Mål 16). Konkurrencestyrelsen har den direkte minister- betjening på styrelsens område. Bestillinger formidles som hidtil gennem departementet, og herudover har styrelsen ansvar for at komme med bidrag på eget initiativ.

Målet er, at styrelsens bidrag er kvalitets- og færdiggørel- sesmæssigt i orden, så der kun undtagelsesvist er behov for efterfølgende korrektion.

Ministerbetjening

2001

2002 2003* 2004

mål

2007

mål

Antal sager Styrelsessager

Direkte anv. Rettidige

105

98 pct.

100 pct.

61 45 -

99,3 pct. 95,3 pct. 95 pct.

100 pct. 100 pct. 95 pct.

95 pct.

* til og med nov. 2003

Mål 16: Mindst 95 pct. af alle henvendelser vedrørende ministerbetjening ("sty- relsessager") besvares til tiden og at mindst 95 pct. af ministerbetjeningssagerne er direkte anvendelige.

Det rummelige arbejdsmarked

(Mål 17). Styrelsen ønsker at tilvejebringe stillinger, som er velegnede til medar- bejdere ansat på ordninger under det rummelige arbejdsmarked. I 2003 har styrel- sen i gennemsnit haft 5 medarbejdere ansat under ordningerne og opfylder målet på 3,5 pct. i 2003. Styrelsen vil i 2004 opfylde målet på 3,5 pct.

Andel medarbejdere

Det rummelige arbejdsmarked

2001

2002**

2003*

2004

Mål

2007

Mål

Mål Resultat

1,5 pct.

3,0 pct.

3,6 pct.

3,5 pct.

3,8 pct.

3,5 pct.

* Resultat er opgjort på baggrund af antal medarbejdere til og med 3. kvartal 2003.

** Resultatet er opgjort på baggrund af antal medarbejdere ved udgangen af året 2002.

Mål 17: Andelen af medarbejdere ansat under ordningerne i det rummelige ar- bejdsmarked skal fortsat udgøre mindst 3,5 pct. ved udgangen af 2004.

Enhedsomkostninger og sagsbehandlingstid

Enhedsomkostninger og sagsbehandlingstid	2002	2003	2004
Årsværk	32,41	34,2	30,37
Direkte ressourcetræk x.xx.	14.097	17.258	14.869
Generel ledelse og adm. x.xx.	3.534	3.704	2.482
Hjælpefunktioner x.xx.	4.498	4.631	2.988
Andel af samlet forbrug	23,8pct.	35,6pct.	24,1pct.

(Mål 18). Fra og med 1999 har styrelsen opgjort og haft mål for sagsbehandlingstiden på en række sagsområder, hvor styrelsen træffer afgørelser eller yder vejledning til eksterne kunder. Styrelsen ønsker både af hensyn til de in- volverede parter og styrelsens effektivitet, at sagerne be- handles så hurtigt som muligt. Der er derfor sat resultatmål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle styrel- sens væsentlige sagsområder.

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider opgøres som bruttosagsbehandlingstid, dvs. den samlede tid (antal kalenderdage) fra første hen- vendelse til en afgørelse er meddelt sagsparterne. Herved medregnes også den tid, hvor parterne selv er ansvarlige for forsinkelse, eller hvor der ventes på udtalelse fra tredjemand.

Sagsbehandlingstid og enhedsomkostninger for konkurrencesager

Pukkelsagerne (overgangssagerne til ny KL fra juli 1998) indgår ikke i beregnin- gen af sagsbehandlingstiderne på konkurrenceområdet i perioden 1998 - 2001, idet disse er afviklet efter en særlig planlægning.

Den i 2000 gennemførte ændring af konkurrenceloven med større vægt på retssik- kerhed og udvidet kontradiktion samt en ændring af sagssammensætningen har be- tydet en stigning i sagsbehandlingstiden.

Sagsbehandlingstiderne på konkurrencerådssager (målet) blev derfor sat op i 2002, selv om de opnåede sagsbehandlingstider i 2001 er betydeligt kortere. Dette skyl- des at arbejdet med en række sager i 2000 og 2001 er blevet nedprioriteret, idet res- sourcerne er blevet brugt på færdiggørelse af pukkelsagerne. Når de udsatte sager blev færdiggjort i 2002 og 2003 udløste de en stigning i den gennemsnitlige sags- behandlingstid. Af samme grund blev målet for sagsbehandlingstiderne på styrel- sessager sat op til 16 mdr. og på rådssager til 18 mdr.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Konkurrencesager		1999*	2000*	2001*	2002	2003’	2004 Mål	2007 Mål
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Konkurrencesager		Antal måneder
Rådssager	Mål	15,6	15,6	14,5	18,0	17	17	15
	Resultat	10,1	11,9	6,6	10	9,8	--	--
Styrelses-	Mål	5,0	5,0	4,8	16,0	15	12	10
Sager	Resultat	3,0	3,3	5,5	7,7	6,0	--	--

* I sagsbehandlingstiden for rådssager i 1999 - 2001 indgår kun få sager (ca. 10 om året), idet overgangssagerne fra konkurrencelovsændringen 1. januar 1999 ikke tæller med. Disse sager blev afviklet efter en særlig planlægning.

’Opgørelsen er til og med 3. kvartal 2003.

Mål 18A: For konkurrencesager, der behandles i Konkurrencerådet, må den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2004 højst være 17,0 måneder. Konkurren- cesager, der behandles som styrelsessager, må i 2004 højst have en gennemsnit- lig sagsbehandlingstid på 12,0 måneder

Mål 18B: Enhedsomkostningerne skal reduceres med 2%

Sagsbehandlingstid og enhedsomkostninger for udbudssager

På udbuds- og statsstøtteområdet er der i 2001-2003 sket en stigning i sagsbehand- lingstiderne. Dette skyldes blandt andet at der i perioden 1999-2001 er sket en stig- ning i antallet af de relativt tunge statsstøttesager, og med den seneste konkurrence- lovsændring i 2000 blev indført en ny type sager om konkurrencebegrænsende er- hvervsstøtte, uden at der blev tilført styrelsen yderligere ressourcer. Styrelsen vil i perioden 2004-2007 søge at reducere sagsbehandlingstiderne.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Udbudssager	1999	2000	2001	2002	2003*	2004 Mål	2007 Mål
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Udbudssager	----- antal måneder -----
Klagesager Mål	2,4	2,4	3,0	4,0	4,0	4,0	4,0
Resultat	2,4	2,6	2,1	2,5	2,0	--	--
Vejledende Mål	1,1	1,1	1,5	3,0	6,0	6,0	6,0
Sager Resultat	1,1	1,1	1,5	1,3	0,9	--	--

*til og med 3. kvartal 2003

Mål 18C: Udbudsklagesager må højest have en gennemsnitlige sagsbehandlings- tid i 2004 på 4,0 måneder. Vejledende sager vedr. udbud må i 2004 højst have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6,0 måned.

Mål 18D: Enhedsomkostningerne skal reduceres med 2%

På Energitilsynets område opstilles ikke mål i denne kontrakt for sagsbehand- lingstiderne i 2004, idet det for øjeblikket overvejes, om opgaverne skal omlægges, f.eks. ved at udskille forbrugerklager til et brancheklagenævn.

Excellence

(Mål 19). Excellence er besluttet indført som styringsmodel på ministerområdet og styrelsen har siden 2000 arbejdet med forskellige indsatser for at implementere Ex- cellence. Styrelsen udarbejdede en selvevaluering i 2000 og resultatmålet tager ud- gangspunkt i en af de centrale forbedringsmuligheder, der blev peget på i forbin- delse med feedback rapporten.

Styrelsen opfatter implementering af forløbet Plan, Do, Check, Act på alle væsent- lige opgaveområder som en vigtig indsats med henblik på at identificere forbed- ringsmuligheder både fagligt og organisatorisk. Dette indebærer, at alle væsentlige aktiviteter planlægges, udføres, evalueres og forbedres. Dette arbejde har der i år 2003 været særlig fokus på, med udgangspunkt i styrelsens selvevalueringsrapport fra december 2000.

I 2004 vil styrelsen derfor gennemføre en ny selvevaluering. Styrelsens score i 2000 lå i intervallet 150-200.

Som opfølgning på selvevalueringen vil styrelsen i 2005 lave en handlingsplan for den videre implementering af Excellence. Handlingsplanen vil bl.a. beskrive muli- ge ændringsforslag i processer mv. med baggrund i den udarbejdet feedback rap- port, samt en detaljeret tidsplan for forløbet i 2005 til 2007.

Mål 19: I efteråret 2004 gennemfører styrelsen en selvevaluering. Styrelsens score skal mindst forbedres med 20% i forhold til selvevalueringen i 2000.

8. Budgetmæssige forudsætninger

FL økonomiske og personale- mæssige rammer	2001 R	2002 R	2003 FL	2004 FFL	2005 B	2006 B	2007 B
Nettoudgiftsbevilling mio. kr.	64,8	66,6	63,4	59,9	58,7	57,6	56,5
Udgift mio. kr.	81,1	93,0	88	84,4	83,2	82,1	81,0
Indtægt mio. kr.	16,3	29,3	24,6	24,5	24,5	24,5	24,5
Årsværk	139	137	128	126	123	121	119

Indtægterne skyldes primært, at det som led i energireformen blev fastsat, at ener- givirksomhederne og dermed forbrugerne skal betale for sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet. Tilsynsfunktionen er samtidig blevet udvidet i forhold til den tidli- gere energilovgivning.

I den efterfølgende tabel er angivet udviklingen i fordelingen af udgifter på hoved- formål, hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration.

Virksomhedsoversigt	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Hovedformål
1. Konkurrencefremme	31,6	38,2	39,8	38,9	35,6	35,1	34,7	33,9
2. Offentlige udbud	9,3	5,1	5,1	5,1	4,9	4,6	4,4	4,6
3. Energitilsynet	13,8	16,2	15,4	21,9	21,2	21,2	21,2	21,2
4. Hjælpefunktioner	22,7	15,3	14,1	13,3	12,4	12,3	11,9	11,3
5. Generel ledelse og adm.	11,7	13,6	10,3	10,6	10,3	10,0	9,9	9,8
ressourceandel ( i %)	13,1	15,4	12,2	11,8	12,2	12,0	12,1	12,1
I alt	89,1	88,4	84,7	89,8	84,4	83,2	82,1	80,8

Bruttoudgifter 2004 fordelt på hovedformål

Generel ledelse og adm

12%

Konkurrence- fremme

43%

Hjælpefunk- tioner

15%

Energitilsynet

24%

Offentlige udbud

9. Formalia

Resultatkontrakten indgås mellem Konkurrencestyrelsen og departementet. Resul- tatkontrakten forhandles hvert år og er en rullende 4-årig kontrakt, hvor det første års resultatmål er bindende, mens de efterfølgende års resultatmål er sigtepunkter.

Resultatkontrakten er ikke retligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gæl- dende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster

o.s.v. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravi- gelse. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over- og underordnelsesfor- hold mellem departement og styrelse. Resultatkontrakten er udarbejdet i overens- stemmelse med Finansministeriets regler og henstillinger for kontraktstyring.

Resultatkontrakten dækker ikke direktørkontrakten med departementet.

Der vil ske afrapportering og en resultatvurdering af KS målopfyldelse for 2004 i forbindelse med aflæggelse af årsrapport for 2004 og rammeredegørelsen. Styrel- sen vil i forbindelse med afrapporteringerne angive forslag til korrigerende hand- linger, såfremt et resultatmål afviger fra det forventede.

Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2004 og løber indtil den 31. december 2004. Et resultatmål kan genforhandles, hvis eksterne faktorer/større begivenheder, som styrelsen ikke kunne eller burde have forudset, gør, at resultatmålet ikke kan nås. Styrelsens direktør har ansvaret for overholdelse af resultatkontrakten og eventuel genforhandling.

København den

Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx

Departementschef Direktør

Bilag 1. Aktivitets- og ressourceoversigt

Aktivitets- og ressourceoversigt 2004	Xxxxx xxxxx 2004	Budget 2004
		-- 1000 kr. --
Ministerbetjening	186	1.319
Konkurrence
Departementssager	154	1.678
Lovarbejde, bekendtgørelser, direktiver mv.	10	2.112
Internationalt arbejde	56	2.721
Projekter konkurrence	20	13.576
Div. Andre generelle sager	48	1.206
Konkurrencesager efter KL	871	24.212
Betalingsmiddelloven	12	257
Diverse andre konkurrencesager	271	793
Konkurrence i alt	1.442	46.555
Udbud og statsstøtte
Departementssager	60	491
Lovarbejde, bekendtgørelser, direktiver mv.	18	1.615
Internationalt arbejde	13	402
Projekter udbud og statsstøtte	8	3.156
Div. Andre generelle sager	10	114
Udbudssager	156	1.599
Statsstøttesager	48	310
Internationale sager	0	0
Diverse udbuds- og statsstøttesager	5	9
Udbud og statsstøtte i alt	318	7.696
Energi
Samarbejde med Energistyrelsen	31	1.378
Internationalt arbejde	32	952
Projekter energi	10	5.983
Div. Andre generelle sager	18	605
El – sager	320	6.116
Gas – sager	41	1.434
Varme – sager	163	2.153
I alt energi	616	18.622
I alt Konkurrencestyrelsen	2.562	77.790

Bilag 2. Enhedsomkostninger

Enhedsomkostninger konkurrence styrelsessager
Enhedsom- kostninger		Excl. fællesomkostninger			Incl. fællesomkostninger
	År	2002 R	2003 B	2004 B	2002 R	2003 B	2004 B
	Kr.	9.244	8.181	8.017	14.516	12.608	12.356
	Indeks	100	89	87	100	87	85

Enhedsomkostninger udbud klagesager
Enhedsom- kostninger		Excl. fællesomkostninger			Incl. fællesomkostninger
	År	2002 R	2003 B	2004 B	2002 R	2003 B	2004 B
	Kr.	10.014	12.218	11.974	15.725	18.831	18.454
	Indeks	100	122	120	100	119	117

Enhedsomkostninger energi sekretariatssager
Enheds- omkost- ninger		Excl. fællesomkostninger			Incl. fællesomkostninger
	År	2002 R	2003 B	2004 B	2002 R	2003 B	2004 B
	Kr.	5.491	8.524	8.354	8.623	13.138	12.875
	Indeks	100	154	152	100	151	149

Bilag 3. Scorebog

Scorebog		Ikke opfyldt	Xxxxxxx op- fyldt	Opfyldt
Nr.	Resultatmål	Budget 0 point 1000 kr. 1.813 Ingen delmål opfyldt 524 Omstødelse over 8% 161 Tilfredsheden er højest på 70,9 % i gen- nemsnit på de 2 områder 139 Kompetencer øget under 2 % i gennem- snit på de tre områder 35.824 Produktivite- ten faldet 2.005 Sager uden anmeldelse over 8 mdr. og sager til SØK over 16 mdr. og mindre end 50 pct. med- førte tiltale- rejsning 670 Direktiverne er ikke gen- nemført i dansk ret	33 point	67 point
1	Konkurrenceredegørelsen 2004		Kun et delmål opfyldt	Alle delmål opfyldt
2	Kvalitet i afgørelserne		Omstødelse	Omstødelse –
			4,1% - 8,0 %	under 4,0%
3	Kundetilfredshed juridisk og økonomisk kompetence		Tilfredsheden er mindst på	Tilfredsheden er mindst på
			71 % i gen-	73 % i gen-
			nemsnit på de	nemsnit på de
			2 områder	2 områder
4	Strategisk kompetenceud-		Kompetencer	Kompetencer
	vikling		øget 2 % -	øget mindst 5
			4,9% i gen-	% i gennem-
			nemsnit på de	snit på de 3
			tre områder	områder
5	Produktivitet		Produktivite-	Produktivite-
			ten øget med	ten øget med
			0% til 2%	mindst 2%
6	Kontrolundersøgelser		Sager uden	Sager uden
			anmeldelse	anmeldelse
			6,1 - 8 mdr.	under 6 mdr.
			eller	og
			Sager til SØK	sager til SØK
			12,1 - 16 mdr.	under 12 mdr.
			eller mindre	og mindst 66
			end 66 pct.	pct. medførte
			medførte tilta-	tiltalerejsning
			lerejsning
7	Gennemførelse af udbuds-		Direktiverne	Direktiverne
	direktiverne		er gennemført	er gennemført
			i dansk ret se-	i dansk ret se-
			nere end 6	nest 6 mdr. ef-
			mdr. efter	ter vedtagel-
			vedtagelsen i	sen i EU
			EU

Scorebog			Ikke opfyldt	Xxxxxxx op- fyldt	Opfyldt
8	Konkurrence på AMU-	244	Konkurrence-	Konkurrence-	Konkurrence-
	området		styrelsen har	styrelsen har	styrelsen har
			ikke fremsat	fremsat et for-	fremsat to for-
			nogle forslag	slag	slag og de
					vurderes til at
					være operati-
					onelle
9	Ændring af konkurrencelo- ven	1.005	Lovforslaget er ikke klar til	Lovforslaget er klar til	Lovforslaget er klar til
			fremsættelse	fremsættelse	fremsættelse
				efter d. 1. ok-	d. 1. oktober
				tober
10	Konkurrencepolitisk hand- lingsplan	2.009	Ingen af del- målene er op-	1-2 af delmå- lene er opfyldt	Alle delmål er opfyldt
			fyldt
11	Digital forvaltning	170	Styrelsen har	Påsætning af	Mål opfyldt
			ikke digital	digital signa-
			signatur til	tur på udgå-
			udgående	ende mails
			mails	sker ikke au-
				tomatisk
12	Web-baseret database	1.074	Databasen er	Delmålene ik-	Alle delmål er
			ikke udviklet	ke opfyldt,	opfyldt og da-
				men databasen	tabasen er ud-
				udviklet	viklet
13	Undersøgelse af tilbudslo-	748	Ingen af del-	Et af delmåle-	Begge delmål
	vens virkninger		målene er op-	ne er opfyldt	er opfyldt
			fyldt
14	Betalingsmiddelloven	1.206	Ingen af del-	Et af delmåle-	Alle delmål er
			målene er op-	ne er opfyldt	opfyldt
			fyldt
15	Statsstøtte på EU-området	670	Ingen af del-	Et af delmåle-	Alle delmål er
			målene er op-	ne er opfyldt	opfyldt
			fyldt
16	Ministerbetjening	681	0% – 89,9%	90% - 94,9%	mindst 95%
17	Det rummelige arbejdsmar-	-	Under 2,5 pct.	2,5 - 3,5 pct.	mindst 3,5
	ked				pct.
18	Enhedsomkostninger og sagsbehandlingstid	20.340	Ingen delmål opfyldt	1-2 delmål op- fyldt	Alle delmål opfyldt
19	Excellence	597	Evaluering	Scoren ligger	Score ligger
			ikke gennem-	mellem 160-	mellem 180-
			ført	180	240

Document Metadata

Table of Contents

Resultatkontrakt

Document Metadata