SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
(januar 2019)
1. ANVENDELSE OG GYLDIGHED
Enhver leverance sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale.
Købers angivelse af særlige vilkår i udbudsmaterialet, ordre mm anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår med mindre Xxxx Xxxxxxx Elektronik A/S (”Sælger”) skriftlig accepterer disse.
Tilbud fra Sælger bortfalder, såfremt overensstemmende accept fra køber ikke er Sælger i hænde inden 2 uger fra tilbudets dato.
2. LEVERING
Levering sker Ab fabrik, Løsning, med mindre andet er anført i Sælgers ordrebekræftelse.
Sælger forbeholder sig ret til delleveringer indenfor leveringsfristen.
3. PRISER
Priser er ekskl. moms og andre afgifter.
Indtræder der i tidsrummet mellem tilbudsafgivelsen og den faktiske levering ændringer i materialepriser, arbejds- lønninger, told, afgifter evt., forbeholder Sælger sig dækning for derved forøgede udgifter. Tilsvarende forbe- hold gælder med hensyn til fragt- og assuranceudgifter, for så vidt disse efter aftale skal dækkes af Sælger. Opstår forøgede omkostninger som følge af forstyrrelser eller spærring af transportveje etc., er Sælger under samme forhold berettiget til at ændre prisen tilsvarende.
Leveringer, for hvilke der ikke er aftalt en pris, sker til den af Sælger fastsatte sædvanlige pris på leveringsdagen.
4. BETALING
Betalingsbetingelserne er 30 dage netto fra leveringstids- punktet, med mindre andet fremgår af Sælgers ordrebe- kræftelse.
For større/særlige projektarbejder og leverancer vil føl- gende a’conto betalingsplan på Sælgers anfordring gælde:
- 30% af købesum betales ved ordre
- 30% af købesum betales ved levering
- 30% af købesum betales ved afsluttet montage
- 10% af købesummen betales ved aflevering af projektet
Såfremt denne a’conto betalingsplan skal gælde, vil det være specifikt anført på Sælgers ordrebekræftelse. I modsat fald vil betalingsbetingelserne være 30 dage netto.
Betaler køber ikke købesummen i rette tid, kan Sælger fra forfaldsdagen beregne sig rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned.
5. EJENDOMSFORBEHOLD
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger og renter er betalt.
6. LEVERINGSTID
Såfremt intet andet er aftalt, finder levering sted snarest muligt. I tilfælde, hvor leveringsuge er aftalt, er levering på den sidste dag i den angivne leveringsuge i enhver henseende at anse for rettidig levering.
Sælger kan kræve udskydelse af leveringstiden i følgende tilfælde:
a) Ved forandringer af ordre, som kræves af køber.
b) Ved forsinkelse af leverancer eller arbejdsydelser, som køberen selv udfører eller lader udføre.
c) I tilfælde af force majeure, jfr. nærværende leverings- betingelser punkt. 13.
d) I tilfælde af, at arbejdet med leverancen må standses eller blive forsinket ved offentlige pålæg.
I de ovennævnte punkter a., b. og d. forbeholder Sælger sig tillige ret til regulering af den aftalte pris i overens- stemmelse med de hos Sælger i denne anledning afholdte omkostninger/udgifter.
7. FORSINKELSE
Forsinkes leverancen væsentligt, er køber ved skriftlig meddelelse til Sælger berettiget til at hæve aftalen, hvis køber forinden har reklameret uden ugrundet ophold efter forsinkelsens indtræden.
Gælder forsinkelsen kun en del af det solgte, kan køber
alene hæve købet for så vidt angår den pågældende del af materiellet.
Såfremt der indtræder forsinkelser i forhold til den angiv- ne beregnede leveringstid for skaffeordrer eller delkompo- nenter, indskrænkes købers misligholdelsesbeføjelser til sådanne som Sælger kan gøre gældende overfor leveran- døren.
Gælder forsinkelsen leverancer, der er tilvirket efter købers anvisninger eller specifikationer, eller er leveran- cerne af en beskaffenhed, der normalt ikke lagerføres af Sælger, kan aftalen alene hæves hvis forsinkelsen medfø- rer, at købers formål med købet ikke uden væsentlig ulempe for køber kan opfyldes.
Kan køber dokumentere at forsinkelsen skyldes fejl eller forsømmelser fra Sælger, samt at køber er blevet påført et tab, som kunne påregnes som følge af forsinkelsen, har køber ret til erstatning for det tab, der derved er påført ham. Erstatningen kan dog maximalt andrage betalingen for den forsinkede ydelse. Herudover påtager Sælger sig ikke noget ansvar, jfr. punkt. 12 nedenfor.
8. FORDRINGSHAVERMORA
Undlader køber, efter leveringstidspunktet er indtruffet, som aftalt at afhente materiale eller give ordre til forsen- delse, er Sælger berettiget, men ikke forpligtet til at oplag- re og forsikre ydelsen for købers regning.
Undlader køberen trods skriftlig opfordring at afhente materiellet i henhold til aftale herom, er Sælger – også i tilfælde, hvor materiellet er fremstillet specielt efter købers anvisning, eller specifikation – berettiget til at sælge dette bedst muligt for købers regning og afkræve køber købesummen med fradrag af det ved salget opnåede restprovenu efter omkostninger.
9. MANGLER
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersø- gelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Såfremt det leverede har været igangsat, uden at køber har påpeget fejl eller mangler i den forbindelse, anses det leverede som fejlfrit leveret og installeret.
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber uden ugrundet ophold give Sælger skriftlig meddelelse herom samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre mang- len gældende.
Sælgers ansvar for mangler kan gøres gældende i op til 2 år fra leveringstidspunktet, jf. dog købers pligt til at reagere, og Sælger er ved konstaterede mangler forpligtet til at reparere eller omlevere det mangelfulde.
Sælgers ovenfor anførte forpligtigelse til at afhjælpe mangler omfatter alene Sælgers egne udgifter til omleve- ring eller reparation. Eventuelle andre omkostninger til omleveringer, der er forbundet med en opstået mangel, herunder transport, ventepenge, diæter, logi samt omkost- ninger (herunder arbejdsløn) ved blotlæggelse eller til- gængeliggørelse af defekte dele, er således Sælger uved- kommende.
Sælgers forpligtigelse til afhjælpning af mangler er betin- get af, at køber beviser, at det leverede materiel er man- gelfuldt, og herunder dokumenterer, at materiellet er opbevaret, installeret, anvendt og vedligeholdt korrekt.
Herudover påtager Sælger sig ikke yderligere ansvar for det leverede materiel, hvorfor køber ikke kan hæve købet, kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning eller tilba- geholde købesummen helt eller delvis.
Sælger er kun ansvarlig for, at det leverede er tilstrække- ligt og/eller passende til løsning af købers opgaver i kapacitetsmæssig og anden henseende i det omfang, det er Sælger, der har foretaget dimensioneringer m.v. og i det omfang, køber dokumenterer, at de af køber givne oplys- ninger vedrørende købers krav er korrekte og fyldestgø- rende.
Sælger påtager sig under ingen omstændigheder ansvar for rådgivning, dimensionering og anden projektering foretaget af tredjemand.
Sælger påtager sig kun ansvar for meddelte oplysninger om dimensionering, materialevalg m.v., herunder også projektering eller bidrag hertil i det omfang dette er dæk- ket af Sælgers professionelle ansvarsforsikring. Den til enhver tid gældende police kan rekvireres fra Sælgers kontor.
10. RETURNERING AF VARER
Returnering af bestilte og leverede varer kan kun finde sted efter forudgående skriftlig aftale.
11. PRODUKTANSVAR
Køberen skal holde Sælger skadesløs i den udstrækning, Sælger pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som Sælger efter dette punkts andet og tredje afsnit ikke er ansvarlig overfor køberen.
Sælger er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af det solgte:
a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i køberens besiddelse.
b) på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter hvori disse indgår, eller for skade på fast ejen- dom eller løsøre, som disse produkter som følge af det solgte forårsager.
I intet tilfælde er Sælger ansvarlig for driftstab, tabt fortje- neste eller andre økonomiske konsekvenstab.
De nævnte begrænsninger i Sælgers ansvar gælder ikke, hvis køber har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Sælger og køber er gensidig forpligtet til at lade sig sagsø- ge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af det solgte.
12. ANSVARSBEGRÆNSNING
Uanset hvad der foran er anført, og uanset eventuelt påvist uagtsomhed, er Sælger aldrig ansvarlig for driftstab, avancetab, andet indirekte tab eller følgeskader af nogen art, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller på andet grundlag.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse såfremt Sælger har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
13. FORCE MAJEURE
Sælger er ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyl- delse af aftalen, som skyldes force majeure, krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb eller indgreb af offentlige myndigheder, ildsvåde, strejke, lockout, ek- sport- og/eller importforbud, manglende eller mangelfulde leverancer fra leverandører, mangel på arbejdskraft, brændstof, drivkraft eller nogen anden årsag, som ligger uden for Sælgers kontrol, og som kan forsinke eller hindre fabrikation og levering af det solgte.
Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlerti- digt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes levering i et tidsrum svarende til hindringens varighed med tillæg af en efter omstændighedernes rimelig periode til normalisering af forholdene. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes at ville vedvare længere end 8 uger, skal såvel Sælger som køber være berettiget til at annullere aftalen, uden at dette skal anses for misligholdelse.
14. LOVVALG OG VÆRNETING
Eventuelle tvister mellem parterne afgøres i henhold til dansk ret ved retten i Vejle.