INDHOLD
INDHOLD
Administrative nyheder
1. Aftale om kommunernes økono- mi handler også om skolen
2. Forældre, der bor i udlandet, kan benytte dansk skole
3. Slut med fleksjobbonus
4. Regeringen afviser Enhedsli- stens forslag
5. Hold øje med mulighed for til- skud til førsfo
6. Kriminalforsorgen mangler
»samfundstjenestesteder«
Folkemøde 2014 Åben Skole
De frie grundskoler i offensiven Kalender
1. Aftale om kommunernes økonomi handler også om skolen
11.06.14
Nr. 4
Grundskolen – det vil i praksis sige folkeskolen – fylder en del i aftalen om kommunernes økonomi, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening. Selvom de frie grundskoler ikke er direkte nævnt i aftalen, betyder udviklingen i folkeskolen, og ikke mindst statens og kommunernes ambitioner på området, noget for de frie grundskoler.
Der kan være tiltag, der slår igennem i tilskuddet, der kan være ændringer i rammerne, som kan præge udviklingen af folkeskolen i ens egen kommune, og endelig kan aftalen om kommunernes økonomi ses som ét blandt mange politiske signaler om, hvilke politiske ambitioner regeringen har med hensyn til grundskolen i Danmark.
I aftalen, som blev indgået den 3. juni, har vi især hæftet os ved følgende punkter:
• De faglige mål er i fokus.
I aftalen hedder det, at Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen i de nationale mål og ”I den forbindelse er det afgørende for reformens succes, at man på alle niveauer løbende forholder sig til elevernes faglige resultater”.
• Flere penge.
Kommunerne får 600 mio. kroner ekstra i bloktilskud i 2015 med henblik på at imødekomme omstillingsudfordringerne i forbindelse med folkeskolereformen.
De frie grundskoler er allerede i indeværende år tilgodeset med et ekstra tilskud på 215 kr. pr. elev i forbindelse med
folkeskolereformen, og vi forventer, at der også i 2015 vil blive gi- vet et ekstra tilskud. Det ekstra tilskud er allerede inkluderet i de tilskudstakster skolerne modtager tilskud på grundlag af.
• Implementering følges og koordineres.
Staten og KL koordinerer arbejdet med implementeringen af reformen. Der er allerede etableret fora med henblik på koordinering og på at følge implementeringen.
I aftalen ligger der endvidere en hensigt om at styrke det fælles arbejde mellem KL og staten med implementering af
reformer. Man er således enige om at udvikle et fælles Kodeks for implementering.
SkoleNyt udgives af Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening.
Skriv til os på xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx og find mere information på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx og xxx.xxxxxxxxx.xx.
• Kompetenceudvikling er nøglen til inklusion.
Kommunerne og regeringen er enige om at fortsætte det igangværende arbejde med at omstille forskoleskolen mod højere grad af inklusion.
Kommunerne skal prioritere ressourcerne i den retning. Omstillingen kræver udvikling af de fornødne kompetencer hos lærere og pædagoger. Midlerne til kompetenceudvikling af pædagoger og lærere skal blandt andet komme fra de ekstra midler, som er afsat i forbindelse med folkeskolereformen.
• Digitaliseringen er fortsat højt prioriteret.
Når den nuværende digitaliseringsstrategi udløber i 2015 skal en ny træde i kraft. Den styrkede anvendelse af it i folkeskolen skal ses som en opfølgning på folkeskolereformen – ”Fagligt løft”.
Der skal etableres nye fællesoffentlig it-infrastruktur (med en brugerportal), som finansieres af staten. Driftsudgifterne deles ligeligt mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Udgifterne til indkøb af lokale digitale løsninger afholdes af kommunerne.
Det står ikke klart om de frie grundskoler får adgang til den nye it-infrastruktur
– noget taler for det, i og med at etableringen er betalt fuldt ud af staten, mens
driften er 50% finansieret af staten.
Der skal bygges videre ovenpå, at alle folkeskoler i 2014 skal have etableret trådløse netværk.
Der skal være digital understøttelse af kommunikation og samarbejde mellem skole og forældre samt af elevernes læring og trivsel i folkeskolen.
Den allerede afsatte pulje til it i folkeskolen forlænges frem til udgangen af 2017, og der afsættes yderligere en pulje på 40 mio. kr. til udvikling af prototyper på digitale lærermidler.
• Udgifterne til vejledning forventes at falde, som følge af ændringerne på vejledningsområdet.
• Fleksydelse. Udbetalingen af refusion i forbindelse med fleksjob flyttes fra
kommunerne til Udbetaling Danmark.
• Pris- og lønudviklingen fra 2014 til 2015 skønnes at blive 1,9 %. I dette skøn er der taget højde for lønkompensationen som følge af afskaffelse af 60-årsreglen.
Xxxxx Xxxxxxxx
2. Forældre, der bor i udlandet, kan benytte dansk skole
Børn af danskere der bor i Sverige eller Tyskland, men arbejder i Danmark, har ret til at indskrive deres børn i en dansk grundskole. Det står klart efter en afgørelse i en sag, hvor et dansk ægtepar der bor lige syd for den dansk-tyske grænse lod deres børn gå i en fri grundskole i Aabenraa.
I første omgang blev ægteparret dømt for socialt bedrageri og afkrævet en efterbetaling på 235.000 kr.. Men en efterfølgende klage til EU-kommissionen har fået Undervisningsministeriet og Justitsministeriet til at melde klart ud.
I de frie grundskoleforeninger kender vi problemstillingen fra familier, der
flytter til Sverige, men hvor forældrene beholder arbejdet i Danmark og ønsker
at børnene kan fortsætte på en fri grundskole i Danmark. Udmeldingen fra Undervisningsministeriet skulle gøre det klart, at børnene kan gå på den valgte skole, og vi forventer også, at skolen kan få tilskud til disse elever.
Brev fra Undervisningsministeriet til skolerne (pdf)
Xxxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx
3. Slut med fleksjobbonus
Efter ændring af reglerne om fleksjobbonus, som trådte i kraft 1. maj i år, kan frie grundskoler ikke længere søge om den særlige fleksjobbonus.
Den gamle ordning indebar, at skolerne kunne få en bonus på 25.000 kr. som et kontant engangsbeløb, hvis man havde ansat en person i en fleksjobstilling på 10 timer eller derunder i en periode på mindst 6 måneder.
Med den seneste ændring kan offentlige institutioner ikke længere modtage bonus. I denne sammenhæng regnes de frie grundskoler som offentlige institutioner, fordi over 50 % af indtægterne udgøres af offentlige tilskud. Udover at de frie grundskoler er pillet ud af ordningen, er den også ændret således, at bonus er nedsat til 20.000 kr. og beskæftigelsesperioden er sat op til 9 måneder.
Xxxxx Xxxxxxxx
4. Regeringens afviser Enhedslistens forslag om at hindre børnehaver i at udtage overskud
Enhedslisten fremsatte i marts måned forslag (B 64) til Folketingsbeslutning om en lovændring, der skal fjerne muligheden for at private leverandører kan udtage overskud på driften af private daginstitutioner. Partiet frygter A og
B-institutioner.
Forslaget har tilsyneladende ingen gang på jorden. Den politiske behandling af sagen viser, at regeringen ikke bakker Enhedslistens forslag op. Dette sker blandt andet med hensvisning til, at der for nuværende ikke er store private koncerner, som driver dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud i Danmark og de private institutioner udgør kun en mindre del af området. Læs den politiske behandling af sagen.
En stor del af de nuværende private institutioner er tidligere selvejende daginstitutioner eller puljeordninger, som tidligere har haft en driftsaftale med kommunen, eller forældredrevne institutioner, som er åbnet i områder, hvor kommunen har valg at lukke institutioner. Samtidig ved man også fra forskellige undersøgelser, at forældrene er rigtig glade for de nuværende privatinstitutioner, og at der er ikke noget, som peger i retning af, at kvaliteten skulle være dårligere i de private dagtilbud. I så fald ville der næppe være mange forældre, som ville vælge en plads i et privat dagtilbud.
Xxxxx Xxxxxx
5. Hold øje med muligheden for tilskud til skolens førssfo
I Friskolernes Xxx har vi erfaret, at en skole som mange år har haft førskolebørn., pludseligt opdagede, at byrådet for nogle år siden havde besluttet at yde tilskud til de frie grundskolers førsfo´er. Kommunen havde dog glemt at informere skolen om dette. Skolen forsøger nu at få tilskuddet med tilbagevirkende kraft, hvilket kommunen har afslået. Det drejer sig om flere hundrede tusinde kroner.
Hermed opfordrer vi til, at frie grundskoler selv med jævne mellemrum er opsøgende i forhold til, hvorvidt kommunen har ændret praksis i forhold til disse tilskud.
Xxx Xxxx Xxxxxxxx
6. Kriminalforsorgen mangler
»samfundstjenestesteder«
Direktoratet for Kriminalforsorgen har pr. 1. april 2014 nedsat et Samfundstjeneste Rejsehold, som blandt andet har til opgave at skaffe flere samfundstjenestesteder. Antallet af domme med vilkår om samfundstjeneste er langsomt stigende, hvilket medfører, at Kriminalforsorgen landet over mangler samfundstjenestesteder.
Rejseholdet vil gerne komme ud og fortælle om samfundstjeneste, om reglerne for afvikling af samfundstjeneste, herunder Kriminalforsorgens rolle under afviklingen m.v. med det håb, at nogle skoler/institutioner kunne have interesse i at agere »samfundstjenestested«.
Samfundstjeneste - kort info:
• Et alternativ til fængsel.
• Man kan idømmes mellem 30 og 300 timers samfundstjeneste.
• Kriminalforsorgen fører tilsyn med den dømte under/efter afviklingen af timerne.
Læs mere om, hvordan bliver man samfundstjenestested
Xxxxx Xxxxxx
Sofavalg contra aktivt skolevalg?
Hvis du - eller din klasse - er på Bornholm mens der er Folkemøde i denne uge, inviterer vi jer til at kigge forbi Toga Vinstue (Cirkuspladsen) fredag den 13. juni kl. 10.00 - 10.45.
Vi serverer morgenkaffe og croissant, mens debatten går. I sofaerne sidder -
• Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx, initiativtager til en ny fri grundskole
• Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx, Danmarks Lærerforening
• Mette With Xxxxxxxx, formand for Skole & Forældre
• Xxxxx Xxxxxx, formand for Lilleskolerne
• Xxxxx Xxxxxxxx, projektleder Brug Folkeskolen Xxxxxxx Xxxxxxxxxx leder debatten.
Debatten vil kredse om, hvad et aktivt skolevalg betyder for den danske grundskole? Er man egoist, hvis man vælger skole efter sit eget barns be- hov? Xxxxxx det skolerne at reklamere for sin særlighed? Hvad er vækst- betingelserne for en mangfoldig grundskole i Danmark? Og kan man tale om »folkets skole«?
Præsentation af arrangementet Vel mødt!
Åben Skole 2014
Husk at sætte kryds i kalenderen torsdag den 6. november 2014, hvor der igen afholdes Åben Skole landet over.
De frie grundskoler samarbejder i år med Skole og Forældre, som er landsorganisation for forældre i folkeskolen, om at holde Åben Skole landet over.
Åben Skole handler om at invitere alle interesserede indenfor på skolerne for at blive klogere på den mangfoldighed den danske grundskole afspejler. Ikke to skoler er ens - så lad os vise det!
Vi håber på stor tilslutning til Åben Skole igen i år. Se xxx.xxxxxxxxxx.xx
De frie grundskoler i offensiven - invitation fra Radikale Venstre
Radikale Venstre inviterer alle med interesse for de frie grundskoler til på tværs af politisk overbevisning til en debatdag den 22. juni kl. 12.30 - 16.30.
Dagen skal handle om, hvordan vi i fællesskab får skabt en anderledes og mere positiv fortælling om de frie grundskoler. Se mere om programmet.
Tilmelding er nødvendig og foregår her - xxxxx://xxxxx.xxx/xxxxxxxx/0000000/000000
Hvis der er spørgsmål til dagen, kan Xxxxx Xxxxxxxxx (RV) kontaktes på xxxxx.xxxxxxxxx@xx.xx
Navnestof
Vi vil gerne høre fra jer, hvis der er relevante nyheder, som kunne egne sig til SkoleNyt, som udkommer hver onsdag - målrettet skolens administration.
I SkoleNyt er der plads til »navnestof« - altså nyheder om skolelederskift eller andre »navnenyheder«.
Vi vil gerne høre fra dig! Skriv til xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Tre faste nyhedsbreve
• SkoleNyt udkommer hver onsdag
• BestyrelsesNyt udkommer 1. onsdag i hver måned.
• Den frie Skole udkommer hver anden måned.
Kalender
• 13. juni - SFO-ledernetværksmøde på Århus Friskole, kl. 9-16
• 23.-25. juni - Lilleskolefestival 2014 på Randers Lille Skole
• 18. august - Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Århus Friskole
• 20. august - Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Amager Lille Skole
• 17. – 19. september - Ledertræf 2014, Christiansminde i Svendborg
• 6. november - ÅBEN SKOLE 2014 - husk et kryds i kalenderen!
• 12. – 14. november - Inklusionstræf 2014 i Holbæk
• 17. - 19. november - Kursus for administrativt personale i Holbæk
OBS! datoen er flyttet!
• 5. – 6. december - LUF – på Den frie Lærerskole
• 24. – 25. april - Lilleskoletræf 2015, Kobæk Strand
Ledertræf 2014
Mod til at forme morgendagens skole
17. - 19. september på Christiansminde i Svendborg Program er udsendt. Hent program
Redaktøren denne uge Maren Skotte xxxxx@xxxxxxxxx.xx
Redaktion Xxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
Kontakt vedrørende nyhedsbreve xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx
Friskolernes Hus
- et samarbejde mellem Dansk Friskoleforening og Lilleskol- erne
Xxxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxx
5466 Asperup xxx.xxxxxxxxx.xx 62 61 30 13
eller
Ny Kgs. Gade 10, 1.1472 København K. xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx 44 22 79 20