Tillæg til kontrakt
31/3 2016
Tillæg til kontrakt
vedr. bådplads i Sørup Havn
Ved ændring af disse vil alle aktive kontraktindehavere modtage en mail om ændringen.
Bådpladsen
Bådpladsen er angivet med et nr. og bådejeren er forpligtet til at påklistre det udleverede nr. på båden.
Bådejeren er berettiget til at benytte den anviste el-stander, påført pladsnummer, og er ansvarlig og forpligtet til at sikre, at bådens el-dele er lovlige og i god stand.
Båden skal fastgøres forsvarligt til de dertil egnede pæle og uden gener for ”naboerne”. Det er ikke tilladt bådejeren at foretage ændringer af bådpladsen herunder montere kroge, brædder mv. i pæle eller på bolværk. Reb skal overholde min. Ø 8 mm.
Båden skal jævnligt tilses og evt. lænses for vand.
El-ledninger fra el stander til båd skal være tilpassede, så de i størst mulig omfang ikke er til gene.
Bådpladsens anvendelse
Det er ønskeligt for havnens trivsel, at bådpladserne anvendes af lejerne og ikke står ubenyttede. For at sikre dette er en lejer pligtig til at meddele havnefogeden for en enkelt sæson, at båden ikke vil komme i vandet, og dermed kunne give adgang for en anden til en midlertidig anvendelse af pladsen. Dette skal være meddelt havnefogeden inden 1. maj, men betyder at lejeren fortsat skal betale fuld havneleje for året.
Såfremt bådpladsen ikke er blevet benyttet inden 30/6 er foreningen berettiget til at disponere over pladsen resten af året. Der kan dog i særlige tilfælde aftales andet med havnefogeden.
Manglende anvendelse af bådpladsen i 2 år betyder uden videre, at lejekontrakten anses som ophørt og dette meddeles skriftligt til bådejeren ved udgangen af sæsonen i andet år. Ved anvendelse menes brug af bådpladsen i overvejende grad i hele sæsonen.
Bådpladsen er personlig og kan ikke overdrages
Ved dødsfald kan kontrakten overgå til ægtefælle/sambo, børn eller svigerbørn. Kontrakten indgås med bådens ejer.
Kontrakten kan også indgås med en juridisk person fx en åben forening, institution o.l.
Lejens størrelse og betaling af leje
Lejen fastsættes af bestyrelsen en gang om året og fremgår af foreningens hjemmeside. Lejens størrelse for det kommende år vil være tilgængelig senest den 1. januar. Som udgangspunkt vil lejen alene blive reguleret svarende til pristalsudviklingen, men foreningens bestyrelse vil herudover kunne beslutte fald eller stigninger i lejen begrundet i foreningens økonomi. Vend:
Lejen opkræves ved udsendelse af regning til bådens ejer og forfalder til betaling senest den 15. april. Hvis lejen ikke er indgået på foreningen bankkonto den 15. april, vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 100. Hvis lejen og gebyret ikke er betalt senest 15. maj anses kontrakten for ophørt, men lejeren hæfter fortsat for tab eller delvis tab for et års leje.
Adgang til havnens faciliteter
Det bemærkes, at almenheden har fuld adgang til havnearealet, dog kan havnearealet været afspærret af sikkerhedsgrunde. Xxxxxxxxx må ske under hensyntagen til alle brugere. Lejeren modtager en nøgle e.l., der giver adgang til slæbestedet, værkstedet, trailer og hyttefadet. Xxxxxx e.l. er personlig og må ikke overgives til uvedkommende. Ved ophør af aftale skal nøglen tilbageleveres. Slæbested, værksted, trailer og hyttefad skal aflåses efter brug.
I Hyttefadet findes redningsveste til udlån.
Husk i øvrigt at de fornødne redningsveste skal forefindes i båden ved sejlads.
I værkstedet findes medlemmernes værktøj og redskaber, som kan lånes til brug på havneområdet, og som skal sættes på plads efter brug. Højtryksspuler og pumpe behandles i henhold til brugsanvisningerne, der er ophængt i værkstedet.
Inventar og udstyr er foreningsejet og må ikke fjernes fra havneområdet.
I værkstedet må der ikke arbejdes med åben ild eller brug af brandfarlige væsker.
Ved slæbestedet er der opsat spil. Greb til spillet ligger i værkstedet. Der er på havnen en trailer, der må anvendes til op- og nedtagning af både.
Ved fejl eller mangler meddeles dette straks til havnefogeden. Brug af udstyr sker på eget ansvar.
Havnefogedens beføjelser
Havnefogeden kan komme med anvisninger som skal følges. Godkendt af Sørup Havns Bådelavs bestyrelse.